ADAMS and SUNNER. Labour Problems. A Textbook. New York 1907. (579 S.).

Det Hovedformaal, Forfatternc af ovennsevnte Vaerk tilsigter, er fortrinsvis at give en i praktisk anskuelig Form vejledende Oversigt over det amerikanske Arbejdersporgsmaal. heraf er ganske naturligt, baade for den uundvaerlige Sammenlignings og uadskillelige Aarsagssammenhaengs ledsaget af flygtigere Strejftog ind paa de forskellige tilsvarende Forhold andetsteds. Som det foreliggende Arbejde fremtraeder med sit specielt paatrykte af en Laerebog til Brug ved Universitetsundervisningen, uvilkaarlig denne Omstsendighed forst og fremmest i Betragtning og paavirker Bedotnmelsen af Bogens hele Vaerd og Betydning for den okonomiske Videnskab. Det Helhedsindtryk, man faar af den givne Fremstilling, er at den er besjaelet af en overmaade

indsigtsfuld og fornuftig Tankegang, ligesom Skildringen maa siges at yde et lodigt Bidrag til at fremrne Forstaaelsen et betydningsfuldt Led i det endnu mere omfattende for Nutidens Samfundsliv saa staerkt aktuelle sociale Sporgsmaal. Forfatterne rober deres aegte medfodte for de konkrete Kendsgerningers Magtfylde, Tendens giver sig slaaende Udtryk i de velgorende friske Pust af Virkelighed, der umiskendeligt gennemtraenger Fremstillingen. Skont Bogen er spaekket med statistiske Oplysninger, kan det siges til Forfatternes Ros, at de ikke, som det desvaerre altfor ofte er Tilfseldet, er gaaet overfiadisk m.en tvaertimod samvittighedsfuidt tilvserks med at bearbejde og opstille det fremforte statistiske der ligesom et fotografisk Billede ledsager torre Beskrivelse for at forb.oje Helhedsvirkningen af denne.

Vaerket er inddelt i to Boger, hvori Sporgsmaalene behandles under de to Kategorier: Onder og Hjselpemidler. forstnaevnte Rubrik behandles igen Sporgsmaal x) Kvinde- og Bornearbejde, 2) lndvandring, 3) Sweating Systemet, 4) Fattig-, Lon- og Arbejdsloshedsforhold, folger i anden Bog en Omtale af efternaevnte *) Striker og Boycotting, 2) Fagorganisationer Arbejdsgivere og Arbejdere, 3) Bilseggelse af Arbejdsstridigheder mellem Arbejdere og Arbejdsgivere, 4) Delagtiggorelse i Driftsgevinsten, 5) Kooperation, '') Teknisk Fagundervisning, 7) Arbejderlovgivning. Deter ikke her Meningen at dvsele udforligere ved de foran anforte Er.keltheder, men kun ganske kortelig at gengive og kritisere visse mere betydende Trsek deraf.

Undersogelsen indledes med et saerligt Kapitel, hvor Forfatterne lejlighedsvis finder Anledning til at anstille nogle almindelig holdte, filosofisk set bemaerkelsesvserdige Betragtninger over det omhandlede Sporgsmaal. Hvor mange knudrede Genvordigheder dettes rette L,osning end forvolder den spekulative Reformator, finder Forfatterne en forholdsvis tilfredsstillende Trost

i den Omstaendighed, at man dog i hvert Fald skal soge at lose Opgaver, der direkte fremtraeder som en uundgaaelig at" den Samfundet beherskende Fremskridtstendens, ikke nodes til at give sig i Kast med Losningen af hine under de ulige svaarere Forhold, som Symptomerne paa en almindelig ncer forestaaende Dekadenceperiode frembyder. Denne Betragtningsmaade ifolge Sagens Natur langt fra tilfredsstillende, da den ikke tager Hensyn til den individuelle Interessesfaere, netop for Fremskridtets Skyld megen folelig Nod og Elendighed bestandig afstedkommes under Forholdenes hensynslose Udviklingsgang. For at raade Bod paa slige lige saa uundgaaelige som beklagelige Tilstande, er det Samfundets uafviselige Ret som Pligt at traede hjaelpende til for efter bedste Evne og saa vidt muligt systematisk at laege de Saar, de lunefulde Tilfaeldigheder tilfoj'er. Herved fores man ind paa hele det brsendende Sporgsmaal om det offentliges formaalstjenlige Indblanden i Individernes naturlige Interessesfaere, og uden at fordybe os videre heri, skal kun saameget siges, at hvad Opfattelse man nu end hylder angaaende naevnte Sag, maa man dog vistnok erkende Vsegten af den Betragtning, Forfatterne med Rette gor gaeldende, naar de betoner Nodvendigheden af. at den private Foretagsornhed i det store og hele heist bor udfolde sig — pari passu — under en hensigtsmaessig regulerende Indfiydelse fra det offentliges Side.

Hvad Bogens enkelte Afsnit angaar, kan det forst fremhaeves, at det maerkeligt nok aldeles ikke er faldet Forfatterne ind med en eneste Stavelse at berore Boligsporgsmaalet,hvis Betydning for det store Samfund i Almindelighed og for Arbejderklassen i Saerdeleshedellers bleven saa almindelig anerkendt, og det netop paa engelsk Grund. Ligeledes foles det unaagteligtsom Savn, at der mangier nogen Redegorelse for den sociale Forsikrings omfattende Betydning for de forskelligartede heromhandlede Sporgsmaal. Dette finder

dog maaske en mere naerliggende og forstaaelig Forklaring i den Omstaendighed, at offentlig social Forsikring i det hele taget endnu Hgger engelsk Tankegang ret fjernt, og vistnok vil have vanskeligt ved at trsenge igennem som Led i Foranstaltninger til Fremme for Arbejderklassen i et Samfund, hvor det alene ved det energiske private Initiativ skabte og udviklede Forsikringsvaesen har vundet saa stor Udbredelse. Heraf vilde man maaske omvendt slutte, at der da netop maatte vaere tilvejebragt de fornodneBetingelser at kunne skride til Indforelsen af offentlig social Forsikring. Hvert Sted har nu sine Ejendominelighcder,og nuvasrende Omraade horer til dem, hvor Forskellen f. Eks. mellem engelsk og tysk Opfattelse trader skarpest frern. ludvandringssporgsmaalet indtager, som det var at vente, en fremragende Plads blandt de fremforte Emner, og blandt de Foranstaltninger, der er trufne herimod, bor sasrlig maerkes den Fremgangsmaade,der den eneste rette at folge, naar der overhovedetokonomisk skal gives skrappe Betingelser for Indvandringen af fremmed Arbejdskraft, nemlig Forbudsbestemmelsermod Import af fremmed Arbejdskraft under en Strike. Dette synes kun at vaere en logisk Konsekvens af Formaalet med en okonomisk Indvandringslovgivning, og Udeladelsen af et saadant Forbud vil let gore de ovrige Forbudsbestemmelser illusoriske.Men den anden Side har man dog ikke vovet at gore Skridtet fuldt ud ved tillige at anordne en Indforselstold paa fremmed Arbejdskraft, en Foranstaltning som Praksis og Teori synes at stemme godt overens om at kraeve gennemfort, og hvis Hensigtsmsessighed Henry George allerede paapegede. — Med Hensyn til Arbejdsloshedssporgsmaaletstaar saa at sige lige overfor et »sine qua non«, dets definitive og hensigtsmaessige L.oSningmaa ikke i en eneste, men derimod i mange Slags sammenfaldende Foranstaltninger. Saerligt paatraenger Sporgsmaalet om Retten til Arbejde sig, og for saa vidt er det kun glaedeligt at kunne konstatere, hvor en dybere

Forstaaelse af dette faelles Livsspcrgsmaal, der nuomstunder gOT sig saa ejendommelig hojiydt gaeldende, har gennemtrcengt almindelige Bevidsthed. — Fyidigt og interessant behandlet er Afsnittene ora Striker og Boycotninger samt om Fagorganisationerne. Med Interesse folger man Fremstillingen de amerikanske Fagforeningers Udvikling, der ikke har vseret saa glorvaerdig som de engelskes, men dog har haft stor Betydning for Arbejderforholdene i den nye Verden, ikke mindst ved den regulerende Indflydelse, de har formaaet at ove paa Striker. Uagtet Forfatterne jasvnlig henviser til England som det typiske Arnested, hvorfra Fagforeningsbevaegelsen er udgaaet, finder de ingen Lejlighed til at omtale den nye engelske »Trade Union Act« af 1906, hvis Hovedbetydning netop ligger deri, at der paa det nysnaevnte Omraade — ligesom forovrigt ogsaa paa Ulykkesforsikringens — ved den okonomiske Hjaglp er trumfet Retstilstande igennem, der gaar langt videre end det egentlig lader sig forene med og forsvare ud fra en straeng juridisk Tasnkemaade. Det er vel vaerd at laegge Maerke til, hvor den i sin Tid konstitutionelle ensidige Fastslaaen for Tid og Evighed af den individuelle okonomis Princip unaegtelig har virket og fremdeles virker som en byrdefuld Hemsko paa en tidssvarende Udvikling af den amerikanske sociale Lovgiviiiug, i mange Tilfaelde maa ty til usikre og efter Omstaendighederne lunefulde Lovfortolkninger, for heri at Soge den nodvendige Stotte til den foronskede Gennemforelse.

I mange Henseender er det saaledes et alt andet end lyst Indblik man faar i Forholdene; men det gaelder her som andetsteds, at man kun ikke lader sig afskraemme af Vanskeligheder, som man dog maa og skal Soge at overvinde. Fremfor alt border i noj'e Samklang med den demokratiske Tankegang, der gennemstrammer Nutidens tilstrsebes en storre Ligelighed saavel i okonomisk som i politisk Henseende; men dette Maal maa realiseres ved at haeve Underklasserne op og ikke ved at saenke Niveauet.