Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 16 (1908)

Statistique internationale du mouvement de la population les registres d'etat civil. Resume retrospectif depuis l'origine des statistiques de l'etat civil jusqu'en 1905. 1 Statistique de la France;. Paris 1907. (XXXII -j- 880 S.).

Adolph Jensen.

Side 332

Ved Udgivelsen af ovenncevnte store Tabelvaerk bar den energiske Direktor for Frankrigs offlcielle Statistik, Lucien March, ydet et meget vaerdifuldt Bidrag til den Internationale statistiske Litteratur.

Af alle Statistikkens Grene er Befolkningsstatistikken
vel nok den, hvor Vanskelighederne ved Internationale

Side 333

Sammenstillinger forholdsvis lettest lade sig overvinde, og der blev da ogsaa ret tidligt gjort Forsog i denne Retning. Der kan saaledes blandt de mere fremragende Vserker, der omhandle Befolkningsforholdene i et storre Antal Lande, ntevnes Qu6telet og Heuschlings (1865), Bergs (1876), Levasseur og Bodios (1887, anden Udgave 1902), Jacques Bertillons (1891); endvidere Bodios »Confront! internazionali« og flere Publikationer, udgivne af det tyske statistiske Rigsbureau. For os Skandinaverhar Boxstroms paa Svensk udgivne Vserk »Jemforande befolkningsstatistik« vaeret sserdeles nyttigt, og det sararne grelder de omfattende Sammenstillinger,G. har meddelt, dels i hans »Bidrag till Udvandringsfragan«, dels i hans »Aper(,:us statistiques«.

Selv bortset fra at de fleste af de her nasvnte Vasrker nu ere forseldede, er der ingen af dem, der tilfredsstiller Krav, der nutildags maa stilles til en international Statistik over Befolkningens Bevaegelse, og ingen af dem giver Stoffet tilnaermelsesvis i en saadan Fylde og i saa ensartet og bekvem Form som det Bind, der nu — efter Tilskyndelse af det internationale statistiske Institut — er udgivet af Lucien March som et Led i den franske officielle Statistiks Publikationer.

Vaerket meddeler Oplysninger fra omtrent 30 forskelligeLande, v. s. fra alle de Lande i Europa, Amerika, Asien og Australien, hvor der overhovedet udarbejdesbrugelig over Fodsler og Dodsfald. Tabellerne omfatte de vigtigste Data for hvert enkelt Aar saa langt tilbage i Tiden, som der ide forskelligeLande sikre Oplysninger (Eks.: for Sverrig tilbage til 1749, for Danmark til 1801, for Frankrig til Aar IX (1801), for Grsekenland til 1861, for Japan tii 1872, for Bulgarien til 1881 osv.j. For at lette Overskuelighedener ved Siden af Tallene for hvert enkeli Aar givet Sammendrag for 5- og 10-aarige Perioder — De Data, der meddeles, ere ret detaillerede, saaledes f. Eks. indgaaede efter Brudgoms og Bruds

Side 334

Alder (12 Aldersklasser); fodte Born, delt efter Kon og
Legitimitet; de fodendes Alder (8 Grupper); Dode efter
KOll og Alder (indtil 29 Aldersgrupper) o. s. v.

Ved Siden af de Tabeller, der indeholde de absolute Tal, er der en stor Masngde Beregninger, idet de forskellige ere stillede i Forhold til Folketallene o. 1., ligesom der — navnlig i Afsnittet om Dodeligheden - er optrykt en Del beregnede Tabeller, hentede fra de enkelte Landes Tabelvserker. Soerlig bor fremhoeves et fyldigt Udvalg af Dodelighedstavler, som her ere samraenstillede praktisk og let overskuelig Maade.

At samie et Talmateriale som det, der her er Tale om, fra mange Hundrede forskellige Tabelvaerker i mere end en halv Snes forskellige Sprog, vilde simpelt hen vaere uoverkommeligt for en enkelt Mand, selv om han har et stort Bureaupersonale til sin Raadighed Udgiveren bar derfor fulgt den praktiske Fremgangsmaade at lade de statistiske Bureauer i hvert Land uddrage Tallene af Landets egne Publikationer og indfore dem i den faelles Tabelramme, — en Fremgangsmaade, der iovrigt ogsaa anbefaler sig af den Grund, at den byder den storst mulige Garanti overfor Misforstaaelser.

Et Vaerk som det foreliggende har selvfolgelig ikke noget stort Publikum. Det vil blive benyttet af saare faa udenfor Fag-Statistikernes Kreds. Men for disse faa vil det paa den anden Side vaere til uvurderlig Nytte; enhver der har provet hvad det vil sige at gaa paa Jagt Dage igennem efter nogle faa Tal, som man forst finder — eller ikke finder — efter at have gennemstovet lange Raekker af Tabelvaerker, vil vide Lucien March Tak for hans Arbejde, isaer da han har stillet i Udsigt en ny Udgave hvert femte Aar.