Den aftagende Dødelighed.

Ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede havde Europa en Befolkning af henimod 190 Millioner, ved Overgangen til det 20. Aarhundrede var Tallet 400 Mill.; det gennemsnitlige Folketal var omtrent 270 Millioner. Det aarlige Antal Dcdsfald kender man ret noje for den sidste Halvdel af Aarhundredet, og for en Del Lande raekke Oplysningerne saa langt tilbage, at man har tilstraekkelig Stotte for en omtrentlig Beregning Aarhundredets gennemsnitlige Dodelighed. Antallet af Dodsfald i Europa fra Aar 1801 til Aar 1900 er anslaaet til godt og vel 800 Millioner, altsaa gennemsnitlig 8 Mill, aarlig eller 30 Promille af den gennemsnitlige Folkemaengde. *)

I og for sig laerer dette Tal os ikke meget. Det er et Regne-Resultat, som har grumme lidt med Virkelighedenat for saa vidt som deter fremgaaet af Dodelighedskvotienter, der paa den ene Side overstige Gennemsnittet med en Tredjedel eller mere (Rusland

*) G.Sundbarg. Ape^us statistiques internationaux. io"ie annee. Stockholm 1906.

Side 291

for halvhundrede Aar siden), paa den anden Side naa ned til Halvdelen af de 30 Promille (Skandinavien i vore Dage. Men som Hjaelpemiddel ved en Vurdering af Dedelighedens Aftagen i den sidste Menneskealder er det praktisk at fastslaa dette, at det evropaeiske Folkesamfund gennem hundrede Aar har levet under saadanne kulturelle og hygiejniske Forhold, at Deden i aarligt Gennemsnit ramte 30 at hvert Tusinde Levende.

Det synes som om Europas Dodelighed — bortset fra de ganske vist meget betydelige Svingnin^er fra Aar til Aar — som Helhed holdt sig noget over de 30 Promille i forste Halvdel af det 19. Aarhundrede. Nogen Nedgang spores vel i Halvtredserne og Tredserne, den afgorende Vending kom ferst saa sent som for godt tre Decennier siden. Endnu for forste Halvdel af Halvfjerdserne beregnes Gennemsnitsdodeligheden 30.7 Promille, men allerede i det folgende Femaar er den gaaet ned til 28.7, og nu fortsaettes den nedadgaaende Bevaegelse, forst langsomt og vaklende, fra Midten af Halvfemserne staerkt og sikkert, saaledes som det vil ses af nedenstaaende Oversigt, hvor Tallene i 2den Kolonne angive Dede lighedens Nedgang, beregnet procentvis i Forhold til Dodelighedskvotienten i det forst anferte Femaar (1871-75).

Side 292

I 1905, det sidste Aar for hvilket der foreligger tilstraekkelig fuldstaendige Oplysninger, var Dodeligheden betydelig lavere end de naermest forudgaaende, for Europa som Helhed naeppe over 22.6 Promille.

For Danmarks Vedkommende ligger det 19. Aarhundredes Dedelighed henved en Tredjedel end Europas, omtrent ved 2O¹/₂ Promille. I det farste Tiaar efter 1800 dode der i Danmark 24 for hvert Tusinde; derefter falder Dodeligheden ret staerkt, idet den dog svinger betydeligt fra Aar til Aar og navnlig i Tiden omkring 1830 paa Grund af de hseftige Koldfeber-Epidemier naar op til samme Hojde som ved Aarhundredets Begyndelse. Men, som for Europa som Helhed, saaledes ogsaa for vort eget Land: den afgorende store Vending indtraeder farst i sidste Tredjedel det 19. Aarhundrede. Fra 1870 gaar Danmarks normale Dodelighed ned under de 20 Promille, en Graense, som den kun i enkelte Undtagelsesaar atter overskrider, tnedens Tendensen iovrigt er nedadgaaende, saaledes som det ses af nedenstaaende Forholdstal:

Indenfor det sidste Femaar har Nedgangen yderligerefortsat
idet Kvotienterne vare: 15.8 p. m. i

Side 293

\go\, 14.fi i 1902, 14.7 i 1903 og 14.1 i 1904; efter en midlertidig Stigning til 15.0 i 1905 synker Dodeligheden i 1906 til 13.5 Promille — vistnok det laveste Punkt, man nogensinde har iagttaget indenfor noget helt Statsomraadei

Samtidig med Nedgangen i Dedeligheden efter Tiden omkring 1870 indtrseder den Forandring, at de store Spring fra Aar til Aar ophore; de enkelte Aars Dodelighedskvotienter koncentrere sig mere og mere orn besternte Normal-Tah Dette Traek, der iovrigt ikke er ejendommeligt for Dodeligheden alene, men ogsaa gaelder Giftermaals- og Fodselshyppigheden (ja vel snart sagt alle Menneske- og Samfundslivets Ytringsformer), klart for Dagen gennem folgende Eksempel, hentet fra Danmarks Dodelighedsstatistik.**)

Hvis man deler Tidsrummet 1800^—igoo i tre Afsnit Delingslinier ved Aarene 1840 og 1870, faas de i omstaaende Oversigts ferste Kolonne angivne gennemsnitlige Dodelighedskvotienter. Tager man dernsest hvert enkelt Aar indenfor de tre Perioder Differenserne mellem de her beregnede Gennemsnitstai (Periodernes Normaltal) og Aarets Dodelighedskvotient og heraf beregner Storrelsen af de gennemsnitlige Afvigelser Normaltallene, finder man felgende:

*) Norges Dodelighed er for Aaret 1902 beregnet til 13.8 Promille, og for 1906 til 13.7; i ovrigt har jeg kun i australske og amerikanske , hvor en steerk Indvandring fremkalder en sserlig gunstig Aldersfordeling af Befolkningen, fvndet Dadelighedskvotienter 14.

**) sßefolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aarhundrede«. Udg. af Statens Statistiske Bureau. (Statistisk Tabelvserk, 5. Rakke, Litra A, Nr. 5). S. 84.

Side 294

Vi skulle nu lidt nojere undersoge Dodeligheden i de forskellige evropasiske Lande og de Forandringer, den er undergaaet siden 1870. Som Udgangspunkt tage vi omstaaende Tabel over hvert enkelt Lands summariske Dodelighedskvotienter i de 7 Femaarsperioder 187₁ til 1905. Materialet til denne Tabel saa vel som til flere af de folgende er taget fra det andetsteds i naervaerende Hefte omtalte Vaerk af Lucien March*), idet det dog paa adskillige Punkter har vaeret nodvendigt at fuldstaendiggore Oplysningerne for de seneste Aar ved Hjaelp af de forskellige Landes officielle Statistik. (Se Tabellen S. 295).

Tabellen viser den meget betydelige Forskel mellemdeenkelte Dodelighed. Baade j det forste og i det sidste Femaar af Perioden staar Rusland med den hojeste og Norge med den laveste Dodelighedskvotient,ogTallet u som far dobbelt saa hojt for Rusland som for Norge. Dersom maa ordner Landene efter Dodelighedskvotientens Storrelse, bliver Raeld^efelgen omtrent den samme nu som for en Menneskealder siden, uagtet det absolute Fald i Dodeligheden gennemgaaendeerstorre Lande med hoj Dodelighed end

*) 7>Statistique Internationale du mouvement de la population d'apres les registres d'etat civile. Statistique generate de la France. (Citeres i det folgende som »Statistique internationale*).

Side 295

for Lande lav Dodelighed. I Rusland, Serbien, osterrig, Bayern og Wiirttemberg, hvor Dodelighedskvotienten i ferste Halvdel af Halvfjerdserne var 32 Promille eller derover, er den nu (1901—05) fra 7 til 11 Promille lavere. I de skandinaviske Lande, hvor Kvotienten allerede for en Menneskealder siden var under 20 Promille,erden kun j—s Promille lavere. Dette er jo ganske naturligt: jo mere man strammer et elastisk Baand, des staerkere Modstand gor det mod yderligere Stramning, jo lavere Dodeligheden i et Land er, des

Side 296

storre Vanskelighed er der for en yderligere Nedgang. Den almindelige Nedgang i Dodeligheden har altsaa til en vis Grad en egaiiserende Tendens; Forskellen mellemLandenemed og med lav Dodelighed er mindre nu end for.

Betragter man naermere Raekkerne af Dodelighedskvotienter de enkelte Lande, finder man mange Uregelmaissigheder og Spring i Tallene. Bevaegelsen har ikke vasret lige staerk og- lige regelmaessig overalt; men i det store og hele beherskes Tallene af den samme Tendens, og for de aller fleste Landes Vedkommende man det samme Traek, som foran er paavist for Europa som Helhed, at den staerkeste Nedgang i Dodeligheden falder i Tiden efter Midten af Halvfemserne. Dette fremgaar klart af omstaaende Tabel (Side 297). De forskellige Landes Dodelighedskvotienter Femaaret 1871—75 er sat lig 100, og i F\>rhold hertil er hvert af de folgende Femaars Kvotienter Tallene i Tabellen angive Differensen, med andre Ord Dodelighedens procentvise (eller Stigning) i Forhoid til Femaaret 1871—75.

Den forholdsvis storste Nedgang viser Dodelighedeni og Wiirttemberg, hvor Kvotienten for 1901^—05 var over en Tredjedel lavere end for 1871 — 75. I Sachsen og Serbien er Dodeligheden faldet omtrent en Tredjedel, i Baden, Preussen, Bayern, Italien, Belgien, England-Wales og osterrig imellem en Fjerdedel og en Tredjedel, i Schweiz og Skotland en Fjerdedel, i Danmark, Finland og Frankrig mellem en Femtedel og en Fjerdedel, i Rusland, Rumaenien, Norge og Sverrig mellem en Sjettedel og en Femtedel. Det

Side 297

eneste Land, hvis Dodelighed nu er omtrent lige saa
stor som for en Menneskealder siden, er Irland.

Den summariske Dadelighedskvotient, som vi have betragtet i det foregaaende, kan kun give et ufuldkommentBillede Dodelighedens Forandringer, og den giver ingen Vejledning med Hensyn til de Aarsager,der bag ved. For at komme Sporgsmaalet lidt naermere skulle vi nu undersoge Dodelighedstallene

Side 298

i forskellige Lande og i forskellige Tidsafsnit indenfor
de enkelte Aldersklasser af Befolkningen.

Vi begynde med vort eget Land, idet vi saerskilt for Maend og Kvinder og for hver af de 11 Aldersgrupper, findes anfort i omstaaende Tabel (S. 299) sammenligne Dodeligheden i de tre Tiaars-Perioder 1876—85, 1886—95 og 1896^— _1905. Dodelighedskvotienterne beregnede ved at stille det gennemsnitlige aarlige Antal Dodsfald i hver Aldersgruppe i Forhold til Antallet af Personer i Aldersgruppen ved Folketsellingerne 1890 og 1901.*)

Som det ses af Tabellens sidste Kolonne, er den nedadgaaende Dodelighed kommen alle Livets Aldre til Gode, men ikke alle i lige Grad. Staerkest er Nedgangen Dodeligheden for Born og ganske unge Mennesker dog for de spaede Born under 1 Aar betydelig mindre end for de naermest folgende Aldersgrupper). Begyndelsen af den voksne Alder bliver Forskellen mellem Dodeligheden for og nu mindre og mindre for hver Aldersgruppe man skrider frem, ja for Oldingealderen synes Dodeligheden endog at vaere en Übetydelighed storre nu end for. Tallene for Maend og Kvinder udtrykke gennemgaaende samme Tendens, kun at Nedgangen i Dodeligheden i Aldersklasserne fra 25^—44 Aar var noget staerkere for Kvinder end for Maend — maaske en Virkning af den nyeste Tids Fremskridt paa Barselplejens Omraade.

Undersoger vi derefter Dodelighedskvotienterne for
de forskellige Aldre i fremmede Lande, finder vi i det
store og hele samme Traek som for Danmark. Det

*) »Statistique Internationale», p. 431 ff.

Side 299

vil vaere for vidtloftigt at paavise dette for samtlige foran nsevnte europeeiske Stater, og den folgende Tabel (Side 301) omfatter derfor — foruden de tre skandinaviskeLande— folgende store Landomraader: Preussen, England Wales, Frankrig og Italien. De i Tabellen anforte Dedelighedskvotienter for de forskelligeAldersgrupperere,

Side 300

ligeAldersgrupperere,for at gore Tallene mere overskuelige.beregnedefor og Kvinder under et, hvilkct i naervicrende Sammenhieng er uden naevnevaerdigIndfiydelsepaa lovrigt omfatter Tabellen de samme tre Tiaarsperioder som den foran for Danmark anforte Tabel.*)

Dodeligheden blandt Smaaborn under i Aar er — ligesom for de ovrige Aldersgrupper — angivet i Forholdtilioooo i Aldersgruppen. Mere rationelt er det her at laegge Antallet af Levendefodte til Grund ved Sammenligningen. Der er imidlertid, naar Talen er om Sammenligninger fra Land til Land, Omstaendigheder,derbevirke, baade den ene og den anden Fremgangsmaade bliver utilfredsstillende. Sagen er, at selve Tallet for Dode under I Aar for fiere Landes Vedkommende er ret usikkert paa Grund af de forskelligeRegler,der gaeldende med Hensyn til Registreringen.IEngland-Wales Eks. er Fristen for Anmeldelsen af Levendefodsler meget lang (42 Dage), og Dodfadsler bliver slet ikke registrerede. Dette medforer, at et ikke ringe Antal Born, der 60 kort Tid efter Fodselen, slet ikke blive anmeldte, hverken som fodte eller som dode. I tidligere Tid var den Fejl, der herigennem paafortes Dodelighedskvotienten for Smaaborn, meget betydelig; saaledes anforer Bertillon (pere) i Artiklen »Mortalite< i »Dictionnaire encyclopediquedessciences at de meget liberale Regler for Anmeldelsespligten i England reducere den

*) For Norge er den sidste Periode dog kun 9 Aar (1896^—1904), da Aldersfordelingen af de Dode i 1905 endnu ikke foieligger. Aldersfordelingen af de Dode i Sverrig for Aaret 1905 efter velvillig Meddelelse fra Forste-Aktuarie E. Arosenius.

Side 301

beregnede Dodelighedskvotient for Born under i MaanediForhoidet
tii 57, altsaa naesten til det halve.*)

*) »Statistique Internationale* p. 453.

Side 302

Nutildags er F"ejlen naeppe saa stor, og den Omstsendighed,atde Tal for Dode under i Aar lige til den aller seneste Tid have vaeret stigende, medens Fodslernes Antal naermest har stagneret og Tallene for Dode mellem I og 5 Aar er gaaet staerkt tilbage, tyder unasgtelig paa, at Overtraedelse af Anmeldelsesreglernenuer end for.*) — Ogsaa den forskellige Maade, hvorpaa Graensen mellem LevendefodteogDodfodte bevirker, at Dodelighedenblandtspaede er vanskelig at sammenligne fra Land til Land. Her i Danmark betragtes som levendefodt ethvert Foster, der er bragt levende til Verden (d. v. s. har aandet), ligegyldigt paa hvilket Tidspunkt af Svangerskabet deter fodt; hvis Barnet dor umiddelbart efter Fodselen, registreres det blandt Levendefodte og Dode. I Frankrig og flere andre Lande henregner man derimod blandt Dodfodte ogsaa saadanne levendefodte Born, som do inden Udlobet af Anmeldelsesfristen (3 Dogn).

Trods de vsesentlige Mangier, der saaledes klaebe ved Dodelighedsstatistikken for de spaede Boms Vedkommende,kan dog paa Grundlag af de foreliggendeErfaringer Sikkerhed paavises en almindelig Nedgang i Dodelighedskvotienterne. Hvis vi bortser

*) For de fern Femaarsperioder fra 1881 til 1905 udgjorde de registrerede Tal fra England-Wales i aarligt Gennemsnit: Levende- Dode under Dode fodte 1 Aar 1— 4 Aar 1881_—85 893000 124000 76000 1886 — 90 905000 128000 74000 1891 — 95 908000 137000 71000 1896^— _1900.... 923000 144000 67000 1901 — 05 939000 129000 59000

Side 303

fra England-Wales (jfr. foran), finder vi for alle de ovrige i foranstaaende Tabel anforte Lande, at Dodelighedenblandt under i Aar i Tiaaret 1896^—1905 var lavere end i Tiaaret 1876—85; i Italien var den 36 pCt. lavere, i Sverrig 24, i Frankrig 23, i Preussen 18, i Danmark 17 og i Norge 4 pCt. lavere. Den staerke Nedgang i Italien og den ringe Nedgang i Norge staar naturligvis i Forbindelse med, at det forstnaevnte Land har en meget hoj, det sidstnaevnte en overordentliglav I 1876 —85 var Dodeligheden blandt Bern under 1 Aar henved tre Gange saa stor i Italien som i Norge, i 1896^— ₁₉₀₅ henved dobbelt saa stor.

Saetter man det gennemsnitlige aarlige Antal Dodsfald Born under 1 Aar i Forhold til det gennemsnitlige Antal Fodsler, faas folgende Talraekker:

En saa lav Dodelighed blandt spsede Born som
Norges i det sidst anforte Tidsrum er ikke konstateret
i noget andet europseisk Land.

Vende vi os fra de spaede Born til de to folgende
Aldersklasser, ii—4 og 5 —14 Aar, finder vi en Nedgangi
der er ganske forbausende. I

*) Aarene 1901^—04.

Side 304

disse Aldersklasser dor der nutildags i Danmark naeppe 4000 Born aarlig, — samme Antal som for yo^—80 Aar siden, da Befolkningeii kun var haivt saa stor, og ikke meget over halvt saa mange som for 15 Aar siden. I Sverrig, hvor man bar Oplysninger om de Dodes Aldersfordeling helt tilbage til Midten af det 18. Aarhundrede,finder i Aldersgruppen I—41^—4 Aar et mindre Antal Dodsfald nu end for halvandet Hundrede Aar siden. Ganske ejendommeligt er Forholdet i Frankrig, hvor den lave Fodselshyppighed i Nutiden i Forbindelse med Nedgangen i Dodeligheden har bragt det absolute Antal Bornedodsfald ned til en Brokdel af, hvad det var for hundrede Aar siden. I Begyndelsenaf 19. Aarhundrede, da Frankrig havde 27 Mill. Indbyggere, fodtes der aarlig godt 900000 Born, og der dode aarlig ca. 800000 Mennesker, hvoraf 150000 var Born mellem 1 og 14 Aar; i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede har Frankrig 39 Mill. Indbyggere, der fodes aarlig noget over 800000 Born, og der dor aarlig henved 800000 Mennesker, hvoraf 60—70000 er Born mellem 1 og 14 Aar.

Et let Overblik over Nedgangen i de her omhandlede Dodelighed i nyeste Tid faar man ved ligesom foran at beregne, hvor mange Procent Dodelighedskvotienterne for 1896^— ₁₉₀₅ var lavere end Kvotienterne for 1876^—85. (Se Oversigten overst Side 305).

Gaar man dernaest til den voksne Alder, finder man for Grupperne fra 15 til 54 Aar en Nedgang i Dodeligheden, der ganske vist er betydelig, men dog langt mindre end for Borneaarene. Vi saa foran, at i Danmark var Dodelighedskvotienterne for de paagaeldendefire

Side 305

endefireTiaarsgrupper i 1896—1905 fra 15 til 30 pCt. lavere end i 1876^—85. Et lignende Forhold finder man for Preussen, England-Wales og Italien, medens Nedgangenfor Vedkommende var en Del mindre, for Norge og Sverrig endog betydelig mindre; Aldersgruppen1 ^—24 Aar havde i Norge samme Dodelighed i de to Tiaar, der her ere sammenlignede, og i Sverrig var Kvotienten for denne Aldersgruppe endog 6 pCt. hojere i 1896^—1905 end i 1876^—85. Tallene for Norge og Sverrig tyde paa, at den overordentlig lave Bornedodelighedi ringe Grad paavirker Dodeligheden i de yngre voksne Aldersgrupper. Det vil ses af Tabellen S. 301, at ikke noget andet af de der anforte Lande nu har saa hoj en Dodelighed i Aldersgruppen 15^—24 Aar som Norge, og ogsaa i Sverrig- er denne Gruppes Dodelighed forholdsvis hoj. Forholdet traeder ret klart frem gennem folgende absolute Tal for de sidste 4 Femaar (se overst Side 306). Det synes — hvad der er ganske naturligt — som om en ikke ringe Del af de ved den lave (og synkende) Bornedodelighed sparede Menneskeliv komme til at beiaste YnglingealderensDodelighed.

Side 306

For Aldersgrupperne over 55 Aar er Forskellen mellem Dodeligheden i 1876^—85 og 1896^— ₁₉₀₅ gennemgaaende lille; for hvert Alderstrin, man rykker frem, taber Dodelighedens nedadgaaende Tendens vaesentlig Styrke, og for de aller aeldste synes Dodeligheden at vaere stigende, jfr. nedenstaaende Oversigt:

Den meget staerke Stigning i Dodeligheden for de asldste Aldersgrupper i Frankrig beror paa, at den Periode, der er benyttet som Sammenligningsgrundlag, 1876^—85, havde en eksceptionel lav Oldingedodelighed. I Forhold til det foregaaende Tiaar (1866—75) er Dodeligheden189 _— ₁₉₀₅ kun steget 3 pCt. for Aldersgruppen

Side 307

75—84 Aar og 11 pCt. for Gruppen 85 Aar og
derover.

Vi have i det foregaaende vist, at Dodeligheden i den nyeste Tid har vseret nedadgaaende for saa at sige alle Aldersgrupper af de forskellige Landes Befolkninger, med Undtagelse af Oldingealderen. Denne Dodelighedens almindelige Nedgang finder et samlet, let overskueligt Udtryk i de summariske Dodelighedskvotienter, ere anforte i Tabellen foran S. 295. Disse summariske Dodelighedskvotienter give utvivlsomt fuldt ud rigtigt Billede af den Tend ens, der har behersket Dadelighedsforholdene i Europa i den sidste Menneskealder.

Som Maalestok for Bevasgelsens Styrke have de summariske Dodelighedskvotienter imidlertid den Mangel, de intet Hensyn tage til eventuelle Forandringer i Befolkningens Sammensaetning efter Kon og Alder; og den samme Mangel gor sig selvfolgelig gaeldende, hvis man for et og samme Tidsrum vil sammenligne Dodeligheden i to Lande, hvis Befolkninger have en vaesentlig forskellig Aldersfordeling. Eller omvendt: hvis de summariske Dodelighedskvotienter for to Lande ere ens, risikerer man at blive fart bag Lyset af denne tilsyneladende Overensstemmelse, hvis man ikke sikrer sig, at ogsaa den relative Fordeling af Aldersgrupper med hOJ og med lav Dodelighed er ens i de to Lande.

Deter en Selvfalge, at Forskydningerne i Aldersfordelingeninden hvert Lands Befolkning i Almindelighedforegaar langsomt, og man kan derfor ikke vente, at dette Moment i vsesentlig Grad vil influerepaa summariske Dodelighedskvotienter, naar

Side 308

Talen er om kortere Tidsrum. Sterre Rolle spiller Aldersfordelingen ved Sammenligninger af Dodeligheden fra Land til Land. Som et staerkt fremtraedende Eksempelkan peges paa den franske Befolkning, hvis Alderssammensaetning paa Grund af den ringe Fodselshyppigheder abnorm, jfr. nedenstaaende Tabel, der alene refererer sig til den mandlige Befolkning i Danmark, Preussen og Frankrig:

Aldersklasserne mellem 15 og 34 Aar rummer i Almindelighed omkring en Tredjedel af Befolkningen. Saaledes ogsaa i Frankrig. Men af Frankrigs Befolkning kun lidt over en Fjerdedel under 15 Aar imod normalt godt en Tredjedel. Paa den anden Side er samtlige Aldersklasser fra 35 Aar og op efter staerkere besat i Frankrig end normalt.

I det folgende skal jeg meddele Resultaterne af en Raekke Beregninger, jeg liar foretaget for at eliminere Indflydelsen af Befolkningernes forskellige Sammenssetning Kon og Alder indenfor det i det foregaaende betragtede Tidsafsnit. Ved disse Beregninger har jeg betjent mig af den af Gustav Sundbarg foreslaaede »Standard population «*):

*) Apen;us stalistiques, p. 102. — Se endvidere; Bulletin de l'lnstitut international de Statistique, tome XII, I. livr., p. 89.

Side 309

Sundbargs Standard-Befolkning

Den her anforte Fordeling er bragt til Anvendelse paa de samme Aldersgrupper, hvormed der er regnet i de foregaaende Oversigter over Dodeligheden efter Alder: under 1 Aar, I—4,1^—4, 5—145^—14 osv., idet der for den forste Gruppe er regnet med 142 Drenge og 140 Piger. Resultatet af Beregningerne findes i omstaaende Tabel (Side 310), hvis tre forste Kolonner angive de virkelige summariske Dodelighedskvotienter, medens Kolonnerne 5—75^—7 angive, hvor stor den summariske Dodelighed vilde have vaeret, hvis Befolkningens Fordeling Kon og Alder i alle de anfbrte 17 Lande og i alle tre Tiaar havde vaeret ganske ens, nemlig i Overensstemmelse med den foran anforte Standard- Fordeling.

Som det vil ses af 4de og ste Kolonne i Tabellen, bliver Landenes Raekkefolge med Hensyn til Dodelighedenidet og hele den samme, hvad enten man ordner dem efter den virkelige Dodelighedskvotient

— Sporgsmaalet om Anvendelse af Standard-Beregninger i Dodelighedsstatistikken er kritisk behandlet af Bortkiewicz i nsevnte Bulletin, tome XIV, 2. livr., p. 417 ff.

Side 310

eller efter den, der er beregnet paa Grundlag af Standard-Fordelingen.SelvFrankrig paa det naermeste sin Plads i Rsekken, og- Grunden hertil er den, at den dobbelte Abnormitet i den franske BefolkningsAldersfordelinginfluerer Dodelighedskvotientenimodsat der er forholdsvis faa Born og mange Gamle, men da baade de yngste og de seldste Aldersgrupper have hoj Dodelighed, neutraliseres Virkningen af den abnorme Aldersfordeling delvis.

*) For Norge, Belgien og Skotland 1896^— _1904, for Schweiz og osterrig 1896^— _1903.

Side 311

Fordelingen af ioooo Tndbyggere i Sverrig:

Kun for enkelte Lande (Sverrig, Frankrig, Italien) giver Standard-Beregningen en vaesentlig storre NedgangiDodeligheden Periodens forste Tiaar til det sidste, end den summariske Beregning. Der er altsaa i disse Lande foregaaet Forskydninger i Befolkningens Sammensaetning, saaledes at Grupper med stor Dodelighedereblevne staerkere end for. Hvilke disse Grupper ere, lader sig let paavise ved en UndersogelseafFordelingen Alder og Kon. Saaledes finder man for Sverrigs Vedkommende folgende Forholdstal:

Det ses, at medens de yngste Aldersgrupper indtil 14 Aar vare omtrent lige staerkt reprsesenterede i 1880 og 1 goo, ere de aeldste Grupper fra 65 Aar og opefter voksede paa Mellemgruppernes Bekostning. Aldersfordelingen altsaa som Helhed bleven ugunstigere.

For Frankrigs Vedkommende stiller Forholdet sig noget anderledes. Her er der foregaaet en betydelig relativ Udtynding af de Aldersgrupper, der have den mindste Dodelighed, nemlig Grupperne fra 5 til 24 Aar.

Side 312

Disse Grupper omfattede i 1881 3518 af hver 10000 Indbyggere, men i 1901 kun 3357, altsaa en Tilbagegangaf pr. ioqoo. Deter denne Forskydning, der bevirker, at den summariske Dodelighedskvotient for 1896^—1905 kun bliver 9 pCt. lavere end for 1876 —85, medens Forskellen er 15 pCt, naar Standard- Fordelingen lsegs'es til Grand for Beregningen.

Saa laenge det alene drejer sig om at paavise og maale den i den sidste Menneskealder stedfundne Nedgang Dodeligheden, er Statistikeren forholdsvis vel hjulpen. Langt vanskeligere bliver Opgaven, naar man vil traenge dybere ind i Emnet og udrede Aarsagerne. Her er det foreliggende statistiske Materiale — om end ingenlunde sparsomt — saa spredt og uensartet, at ethvert Forsog paa at opstille sammenfattende Oversigter give utilfredsstillende Resultater. Ide fleste Kulturlande har man allerede i mange Aar haft en ret fuldstaendig Dcdsaarsagsstatistik*), men trods det store Arbejde, der baade fra Laegers og Statistikeres Side er gjort paa dette Omraade, er det endnu langt fra iykkedes at faa Skik paa dette Statistikkens Smertensbarn. internationale Sammenligninger savnes endnu en fast, ensartet Dodsaarsags-Nomenklatur, hvortil kommer, at selve Materialet er af hojst uensartet Beskaffenhed, der isaer vanskeliggor Sammenligninger, der omfatte et laengere Tidsrum.

For de vigtigste epidemiske Sygdomme og Infektionssygdommeforeligger

*) En af de faa Undtagelser er desvaerre Danmark. hvor den medicinale Dadsaarsagsstatistik, der udarbejdes ved Foranstaltning Sundhedskollegiet (Statskontoret for Sundhedsvsesen), kun omfatter Bybefolkningen.

Side 313

tionssygdommeforeliggerder dog et nogenlunde brugbartMateriale
en Paavisning" i store Traek af disse
Sygdommes aftagende Betydning som Dodsaarsager.

For os Danske synes den Tid ret fjern, da Kopper en Sygdom, som befolkningsstatistisk spillede nogen Rolle. Vi havde vel i forste Halvdel af Halvfjerdserne ret staerk Koppeepidemi, der kulminerede med omtrent 400 Dodsfald aarlig i 1872 og 1875, men i de sidste 30 Aar harder ikke hos os vaeret nogen Epidemi af alvorlig Betydning, og Antallet af Dodsfald har siden 1876 kun udgjort 100 ialt. Men i adskillige europaeiske Lande vedblev Kopperne endnu langt ind i den Periode, vi her betragte, at kraeve deres store aarlige Tribut af Menneskeliv. Saaledes udgjorde det gennemsnitlige aarlige Antal Koppedodsfald for hver Million Indbyggere:

Det vil ses, at selv i disse Lande, hvor Kopperne have vaeret forholdsvis staerkt fremherskende i en stor Del af Perioden, er det relative Antal Dodsfald nu kun en Brokdel af tidligere.

Typhoid Feber og exantematisk Typhus er sandsynligvis ofte slet afgraensede Dodsaarsager. (For Danmarks Vedkommende finder man i aeldre Medicinalberetninger typhoid Feber opfort samraen med

Side 314

gastrisk Feber; senere er gastrisk Feber udeladt i de obligatoriske Laegeanmeldelser). For typhoid Feber og Typhus under et angives det gennemsnitlige aarlige Antal Dedsfald for hver Million Indbyggere i forste Halvdel af Halvfjerdserne, i sidste Halvdel af Firserne og i sidste Halvdel af Halvfemserne omtrent saaledes: i Norge henholdsvis 240, 100 og 70, i Sverrig 470, 230, 150, i Belgien 860, 400, 260, i England-Wales 460, 190, 170, i Skotland 630, 220 og 170.

Intermitterende Febre (Malaria) har indenfor i den her omhandlede Periode kun i Italien spillet en naevnevaerdig Rolle som Dodsaarsag. Det gennemsnitlige aarlige Antal Dodsfald er beregnet til ca. 600 pr. Mill. Indbyggere i Slutningen af Firserne, nu omtrent halvt saa mange.

For en Raekke smitsomme Bornesygdomme er Antallet af aarlige Dodsfald i flere Lande i Lobet af 20^—30 Aar gaaet ned til en Fjerdedel eller mindre. Dette gaelder saaledes Maeslinger, Skarlagensfeber, og ikke mindst Diphteritis og Strubehoste, se omstaaende Tai (overst Side 315).

Tallene for Diphteritis og Croup kunne naeppe sammenlignes fra Land til Land, da disse Sygdomme ofte afgraenses forskelligt i de forskellige Lande (Angina, Strubehoste osv.). Men den betydelige Nedgang i Antallet af Dodsfald, der skyldes disse Sygdomsgrupper, er i hvert Fald uomtvistelig.

Der er maaske intet Omraade af Dodsaarsagsstatistikken,der saa store Vanskeligheder for Sammenligninger fra Land til Land og fra Tid til Tid som de tuberkulose Sygdomme. Rent bortset fra, at et stort og staerkt varierende Antal Tuberkulose-

Side 315

Dodsfald ikke blive registrerede som saadanne, er den herskende Praksis med Hensyn til Adskillelsen mellem de forskellige Sygdomme i Aandedraetsorganerne overordentliguensartet vekslende fra det ene Tidspunkt til det andet. Her skal derfor kun naevnes nogle faa Tal, der maa antages i store Trsek at illustrere Nedgangeni Antal i de sidste 30 Aar. Det gennemsnitlige aarlige Antal Dodsfald af Lungesvindsot, tuberkulos Hjaernebetsendelse samt Tuberkulosei Organer angives pr. Mill. Indbyggere saaledes: i Finland for 30 Aar siden ca. 4100, nu ca. 2700, i Preussen henholdsvis ca. 3200 og 1900, i Schweiz ca. 2000 og 1800, i Belgien ca. 3400 og 2500, i England-Wales ca 3000 og 2800, i Skotland ca. 3600 og 2300, i Irland ca. 2500 og 2700, i ostrig ca. 3800 og 3400.

Side 316

— Nedgangen i Dodeligheden i den sidste Menneskealder selvfolgelig ikke forklares alene ved en Henvisning til, at dc cpidemiske Sygdornrne nu krseve langt faerre Menneskeliv end for. Overhovedet giver Dodsaarsags-Statistikken ikke paa dette Punkt nogen fyldestgorende Forklaring — i det hojeste kun en Art Illustration. Den aftagende Dodelighed er et Resultat af en Maengde forskellige Aarsager, af Tidens almindelige og hygiejniske Fremskridt: den stigende Benyttelse af Laegehjaelp ogsaa i de übemidlede Befolkningslag*), staerke Udvikling- af Hospitalsvaesenet**), de talrige Forbedringer paa Bolighygiejnens Omraade, Kontrol med Levnedsmidler, Vandforsynings- og Kloakanlseg, stigende Sans for Renlighed (stettet gennem Skolebade o. 1. Indretninger), det stigende Maadehold overfor Nydelsen af Alkohol, o. s. fr., — og sidst, men ikke mindst: den stigende Velstand.f)

*) Antallet af übemidlede Medlemmer i de anerkendte Sygekasser i Danmark er i de 14 Aar fra 1893^—1906 steget fra 116000 til 516000.

**) Af samtlige Dodsfald 1 Kobenhavn forefaldt i 1896 ca. 35 pCt. paa Sygehuse, i 1906 ca. 46 pCt.

+) Ogsaa Aarsager af helt anden Karakter maatte noevnes, hvis man vilde vtiere udtommende. Det bor saaledes bl. a. erindres. at den synkende Fodselshyppighed paavirker Bornedodeligheden i nedadgaaende Retning — ikke blot saaledes at de faerre Fodsler giver et mindre Antal Individer i de yngste Aldersklasser, saaledes at selve Levesandsynligheden stiger. Uet er farst af Rubin og Westergaard, senere gennem en omfattende af Statens statistiske Bureau paa Grundlag af Folketsellingsmaterialet af 1901, paavist, at Bornedodeligheden et Soskendekuld er des storre, jo talrigere er, og at den Forogelse af Bornedfldeligheden, der er en Folge af, at Borneflokken er stor. virker des staerkere, jo kortere /Egteskabet har varet. d. v. s. jo mere intensiv Rorneavlen har voeret. (Marcus Rubin og II a raid W ester - gaard: Ægteskabsstatistik paa Grundlag af den scciale Lagdeling*. 1890. — »/Egt es k abs -Stat is tik«, Statistiske Meddelelser, 4. Raekke, 18. Bind, I. Hoefte. Udg. af Statensstatistiske Kbh. 1905).

Side 317

Trods alt, hvad der saaledes kan an fores til Forklaring den aftagende Dodelighed, har Bevsegelsen dog navnlig i de sidste 10^—15 Aar vaeret saa voldsom, at den saa at sige har vendt op og ned paa tilvante og overleverede Forestillinger. At der, trods Befolkningens Vaekst, inden for visse Aldersgrupper i en Raekke af Aar kun dor halvt saa mange (eller endnu faerre) end tidligere, deter et Faenomen, som man absolut ikke har vaeret — og ikke kunnet vsere — forberedt paa; ja deter gaaet saa vidt, at den lave Dodelighedsprocent i Danmark i de seneste Aar endog fra sagkyndig Side er bleven modt med Tvivl overfor Rigtigheden af det statistiske Grundlag, hvorpaa den er beregnet.

I Anledning af, at Danmarks Dodelighedskvotient i 1906 naaede Lavmaalet 13.5 Promille imod 15.6 Promillei for Tiaaret 1896^— _1905, skriver Dr. Otto Ammon: »Diese Zahlen miissen das hochste Erstaunen erregen. Sie sind ganz ausserordentlicb niedrig, und das Sinken um 2.0 pro mille in der neuestenNachweisung dem vorhergehenden Jahrzehnt geht an die Grenzen der Moglichkeit. Ich muss gestehen, dasz ich ... mich zu einer Nachpriifungdes Sterbekoeffizienten gedrungen fiihlte.**) Uagtet det ved denne »Nachpr(ifung« ikke lykkes Forf. at paavise noget rnistaenkeligt i de til Grund liggende Tal, bliver han dog ved sit: »Trotzdem

*) Dr. Otto Ammon: Der Sterbekoeffizient in Danemark. (Politisch-Anthropologische April 1908).

Side 318

bleibt das im Eingang gesagte bestehen: dass Sterbekoeffizientenvon ^g kaum, und von 130 nicht denkbar erscheinen, weil sich unmogliche Folgerungen fiir die durchschnitliche Lebensdauer ergeben«. Fejlen ligger imidlertid ikke i Tallene, men hos Dr. Ammon selv, idet nan gaar ud fra, at der til en Dedelighedskvotientaf p. m. svarer en gennemsnitlig Levealderaf reciproke Vaerdi af dette Tal, altsaa 1000 : 13.6 = 73.5 Aar. Dr. K. A.Wieth-Knudsen, som udforligt har imodegaaet Dr. Aramons Kritik, gor meget rigtigt opmaerksom paa, at dette Regnestykke kun holder Stik under den Forudsaetning, at Befolkningener saaledes at Antallet af Dode i hver Aldersklasse noje svarer til Antallet af Individer, der rykker op i Aldersklassen.*)

Dr. Ammons Skepsis overfor den lave Dodelighed i Danmark — en Skepsis, som Forfatteren af naervaerendeArtikel ogsaa har modt paa dansk Grund — haenger utvivlsomt sammen med en urigtig Forestilling om, at der maa findes en af Naturforhold-enebetinget Mindstegraense for Dodeligheden. JE\6re Tiders Statistikere have gentagne Gange beskaeftigetsig at udfinde, hvor denne Graense ligger**);i erkender man, at Graensen ikke lader

*) K. A. Wie th-Knu d sen; »Sterbekoeffizient und biologischer Fortschritt. (Politisch-Anthropologische Revue, Maj 1908). — I sSamfundsproduktionenc (1. Del, S. 79) anvender Prof. Scharling under Benaevnelsen »den almindelige Levetid« det samme lidet nyttige, ja — som det fremgaar af ovenstaaende — vildledende Begreb, Dodelighedskvotientens reciproke Vserdi.

**) J- Hoffmann: »Uljer die Versuche, die mittlere Dauer des menschlichen Lebens sowohl von der Geburt als vom Eintritt in besondere Altersstufen ab zu berechnen*. (Sammlung klei- nerer Schriften staatswirtschaftlichen Inhalts, Berlin 1843). Wappaus: »Allgemeine Bevolkerungsstatistik«, Leipzig 1859, I, S. 231; cit. hos Dr. Paul Mombert: »Studien zur Bevolkerungsbewegung Deutschland«, Karlsruhe 1907.

Side 319

sig paavise, men gaar dog vedblivende ud fra, at den er tilstede. Saaledes hedder det hos Dr. Paul Mombert*):»Durch Natur sind der Verminderung der Sterblichkeit fest bestimmte Grenzen gezogen, iiber welche hinaus eine weitere Verringerung ausgeschlossen ist ... Wo diese untere Grenze liegt, laszt sich natiirlichnicht Das fur die meisten Staaten noch ein sehr groszer Spielraum vorhanden ist, zeigt die geringe Sterblichkeit der skandinavischen Lander; sank doch diejenige Norwegens im Jahre 1902 auf 13-8 °/00-«

Det forekommer os, at denne Forestilling om en fast Minimumsgraense for Dodeligheden er urimelig. Enten er den en Omskrivning af den banale Sandhed, at alle Mennesker skulle 60, eller ogsaa bygger den paa Forudsaetningen om Tilstedevaerelsen af bestemte Grsenser for Udviklingen og Forbedringen af de sociale og hygiejniske Levevilkaar; i farste Tilfaelde er den ganske vist rigtig, men overflodig, i sidstnsevnte er den utvivlsomt urigtig.

Det maa indrommes, at den nuvaerende Dodelighed(og Bornedodeligheden) i de skandinaviske Lande er forbleffende lav. Men suspekte er Tallene ikke, det fremgaar formentlig med tilstrsekkelig Tydelighedaf sammenlignende Oversigter, der ere anfortei af denne Artikel. Deter paavist, at Nedgangen i Dodeligheden er et almindeligt

*) Se det i ovenstaaende Note anf. V^rk, Side 12—13.

Side 320

Faenomen, at Bevaegelsen er indtraadt omtrent samtidigi Lande, og at Nedgangen, absolut set, er mindst i de Lande, hvor Dodelighedens Niveaui var lavt. En smukkere indbyrdes Bekrseftelse af Tallene end den, der her foreligger, kan naeppe taenkes.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 16 (1908)

Den aftagende Dødelighed.