I.

1 en Afhandling om »Landbrugets Arbejdermangel og Byernes Arbejdsloshed« (Nationalokonomisk Tidsskrift Side 32 ff.) har Hr. Kontorchef Jens Warming undersegt Aarsagerne til den staerke Indvandring Land til By, der har fundet Sted her hjemme i den sidste Menneskealder og som har sit Tilsvarende i de fleste andre Lande. Hr. W. haevder med Rette, at denne Befolkningsforskydning har haft en fornuftig okonomisk Basis, idet Bortvandringen fra Land til By har forbedret Arbejdsvilkaarene saavel for dem, der vandrede til Byerne, som for dem, der blev tilbage paa Landet. Hvor meget man derfor end af andre Grunde vil beklage den stedfundne Befolkningsforskydning, man til at indromme, at de okonomiske for Befolkningens Flertal vilde have vaeret betydelig ringere end de nu er, saafremt vi under iovrigt uforandrede Samfundsforhold havde samme Fordeling af Befolkningen mellem Land og By som for en Menneskealder siden.

Hr. W. gaar imidlertid et Skridt videre og haevder, at den skete Befolkningsforskydning ikke blot er begrundet de historisk givne Samfundsforhold, men at den skyldes en »okonomisk Nodvendighed*, saa at en maalbevidst okonomisk Politik, der tog Sigte paa at vende Strommen, efter al Sandsynlighed vilde blive resultatlos. Da de af Hr. W. opstillede staerkt begraensede imidlertid ikke kan berettige ham til at drage en saa vidtgaaende Slutning, vilde jeg gerne nedlaegge en Indsigelse mod denne Opfattelse.

Den stedfundne Befolkningsforskydning har haft til Forudsaetning, at det har vaeret lettere for Arbejderne finde Udkommet i Byen end paa Landet. Hvis man vil prove paa at vende Strommen, maa man derfor denne Forudsaetning bort og soge at gore den produktive Virksomhed mere kmnende paa Landet end i Byen. Naar man vil drofte Mulighederne herfor, er der to Sporgsmaal, der kraever en Undersogelse. Det forste Sporgsmaal er, om der er Mulighed for at udvide saaledes, at en storre Del af Befolkningen kan finde Beskaeftigelse ved Landbrugsvirksomhed. andet Sporgsmaal er, om der er Mulighed for at forlaegge en Del af den til Byerne knyttede Industri til Landdistrikterne.

At der ikke foreligger tekniske Hindringer for en endogsaa meget betydelig Udvidelse af Landbrugsproduktionen,tor betragtes som en given Sag og dette bestrides egentlig heller ikke af Hr. W. Selv om det danske Landbrug staar hojt, er der dog mange Omraader, hvorpaa Produktionen kan udvides; jeg skal saerlig pege paa en foroget Planteavl til delvis Overflodiggorelseaf af fremmede Foderstoffer.

Under Landbruget i videre Forstand horer jo ogsaa Havebruget, der i mange Egne af Landet forer en ret tarvelig Tilvserelse, selv paa Steder, hvor Jordbundsforholdog begunstiger en havemaessig Dyrkning af Jorden. Der kan derfor ikke vaere nogen Tvivl om, at Maengden af Landbrugs- og Havebrugsprodukter kunde foroges meget betydelig, naar Arbejderne i stort Omfang kastede sig over Landbrugs- og Havebrugsproduktionen.

Hr. W. vil imidlertid gore gaeldende, at en stor Udvidelse af Landbrugs- og Havebrugsproduktionen vilde forbyde sig af sig selv, fordi det store Udbud af Landbrugs- og Havebrugsprodukter vilde fremkalde et saadant Prisfald, at det vilde blive umuligt at afsaette dem til Priser, der vilde svare Regning. Denne Betragtning dog kun rigtig, forsaavidt det forogede Udbud ikke modes af en tilsvarende Eftersporgsel. Hvis Eftersporgselen holder Skridt med Udbudet, vil Prisniveauet blive nojagtig det samme som for Produktionsudvidelsen, Undersogelsen maa derfor rettes paa, hvilke Forhold der kan taenkes at hindre en Stigning Eftersporgselen, svarende til det forogede Udbud Landbrugsvarer, som Tekniken i og for sig saetter os i Stand til at producere.

En absolut Hindring for en saadan Stigning af Eftersporgselen vilde selvfolgelig foreligge, saafremt alle Mennesker her i Landet fik tilstraekkelig Fode baade i Henseende til Kvantitet og til Kvalitet. Men saaledes er Forholdet jo ikke. Der findes Tusinder af Mennesker, hvis Ernaering er absolut utilstraekkelig, og der findes endnu fiere, der vel kvantitativt set faar tilstraekkeligt at spise, men hvis Fode man dog nok

kunde onske forbedret, uden at man af den Grund kan beskyldes for at vaere Gourmand. Saafremt disse MenneskcrsIndtsegter sociale Reformer kunde blive forhojede, vilde deres forogede Forbrugsevne bevirke en staerkt stigende Eftersporgsel efter Landbrugsprodukter.Den Hr. W. paaberaabte Forbrugsstatistikviser vist, at en foroget Indtsegt bevirkeren storre Eftersporgsel efter Industriprodukterend Landbrugsprodukter, men for de smaa Indtaegters Vedkommende, som der her naermest er Tale om, traeder dette Forhold jo ikke saa staerkt frem. Kunde det gennem hensigtsmaessige Socialreformerlykkes faa den Forbrugsevne, der reprsesenteresaf smaa Indtaegter paa 1200 Kr. og derunder,forhojet med det halve, vilde der herigennemvaere en overordentlig Stigning i Eftersporgselen efter Landbrugsprodukter. Det maa heller ikke glemmes, at en foroget Eftersporgsel efter visse Industriprodukter indirekte vilde fremme Efterspwrgselenefter Landbrugsprodukter, der tjener som Raastoffer for de paagaeldende Industrier (f. Eks. Uld, Huder, Talg etc.).

Absolute Hindringer for en foroget Efterspergsel efter Landbrugsprodukter, begrundede i, at Folk alleredehar at spise og drikke i Forvejen, behover man altsaa ikke at regne med. Anderledes forholder det sig derimod med de i den forhaandenvaerende Samfundstilstand grundede Hindringer for en saadan foroget Eftersporgsel. Fra disse Hindringer kan man selvfolgelig ikke bortse, naar man vil undersoge Udsigternefor foroget Landbrugsproduktion. Hr. W. indlader sig ikke naermere med disse Hindringer, og

man maa derfor antage, at han forudseetter, at disse Hindringer vil vedblive at bestaa. Hertil er Hr. W. selvfolgelig fuldt berettiget, men det havde dog i saa Fald sikkert vseret rigtigere, om han udtrykkelig havde gjort opmserksom paa, at hans Undersogelse er begraenset,idet hviler paa visse Forudssetninger med Hensyn til den i vort Samfund bestaaende Retstilstand. Men bortset fra en kort Henvisning til den socialistiske Stat, som Hr. W. naeppe selv tillaegger synderlig Betydning,indeholder Afhandling intet Forbehold med Hensyn til Muligheden af, at en forandret okonomiskPolitik sendre de Resultater, som han kommer til.

Naar en vis Produktion er teknisk mulig og der samtidig hersker ikke blot forbigaaende, men permanent Trang til de Produkter, der kunde fremstilles, men den paagseldende Produktion desuagtet ikke finder Sted, kan dette kun hidrore fra, at de Mennesker, der fbler Trangen, paa Grund af de bestaaende Samfundsforhold er afskaarne fra at ssette den til Trangens Tilfredsstillelsenodvendige i Gang. Deres Forbrugsevneholdes kunstig nede under det Niveau, paa hvilket Tekniken i og for sig var i Stand til at holde den oppe. I denne Forbindelse, hvor vi taler om Mulighederne for at foroge den kobedygtige Efterspargselefter er det naturligst forst og fremmest at rette sin Opmserksomhed paa de Befolkningslag, hvis Forbrugsevne er mindst, fordi en HoJnelse af Forbrugsevnen i disse Kredse vilde betyde en forholdsvis storre Eftersporgsel efter Landbrugsprodukterend Stigning af Forbrugsevnen i mere velstillede Befolkningslag. Til de Befolkningslag, der

repraesenterer den mindste Forbrugsevne i vort Samfund,horer talrige Husmands- og Landarbejderkiasse,og en mindre Stigning i denne Klasses Forbrugsevne vilde have en foroget Landbrugsproduktiontil

Sporgsmaalet bliver da, ad hvilke Veje denne Befolkningsklasses Forbrugsevne kan bringes i Vejret. Hr. W. henviser Landarbejderne til at danne Fagforeningerog saerlig at benytte de nuvaerende for Landbruget ret gunstige Konjunkturer til ad denne Vej at sege Arbejdslonnen forhojet og en mulig forestaaendeStigning Jordprisen hindret. Hr. W. oversersikkert Vanskelighederne ved Dannelsen af Fagforeninger; jeg for mit Vedkommende tror nu, at Vanskelighederne er uovervindelige, allerede af den Grund, at det Menneskemateriale, der skulde danne Grundlaget for disse Fagforeninger, er altfor uensartet. Jeg kan heller ikke skonne, at de Fordele, Landarbejderneeventuelt opnaa ved at danne Fagforeninger,vilde i noget rirneligt Forhold til de Tab, som en Lonkamp paa Landet i socialistisk Aand vilde fore med sig baade i materiel og aandelig Henseende.Trods store Klassemodsaetning paa Landet, der i Virkeligheden er lige saa stor som Klassemodsaetningeni hersker der mellem Landbefolkningens forskellige Dele en ikke ringe Solidaritetsfolelse, og hvor urigtigt det end vilde vaere at benytte sig af denne Folelse til at opretholde bestaaende Uretfaerdighederog okonomiske Forhold, skal man dog paa den anden Side vaere noget varsom med at saette skarpe Skel og begynde Klassekamp, naar Udsigtentil er mere end tvivlsom. Selv om det

nemlig mod Formodning kunde lykkes at faa LandbrugetsL,onarbejdere at danne Fagforeninger, er det dog hoJst usikkert, om disse Foreninger kunde udrette synderligt, thi en Opskruning af Arbejdslonnen kunde let medfore en Overgang til en mere ekstensiv Drift og altsaa bevirke en aftagende Eftersporgsel efter Landbrugsarbejdere. Man maa jo vel erindre, hvad de gennem Byernes Fagforeninger indvundne Rrfaringer fuldtud godtgor, at en hvilkensomhelst Fagorganisationer overfor Jordmonopolet, og naar Landarbejderne vilde paabegynde en Lonkamp med deres Arbejdsgivere gennem en Fagorganisation, vilde de forst og fremmest mode Jordejerinteresserne. De fieste Ejere af Landbrugsjorden har ganske vist ogsaa okonomiske Interesser som kapitalistiske Driftsherrer,men Interesser er Jordejerinteresserne langt underordnede, og de vil derfor blive ofrede farst.

Naar Hr. W. udtaler Haabet om, at de nuvaerende gunstige Konjunkturer i Landbruget kunde blive benyttedetil L,onstigning i Stedet for at bundfselde sig i en h.oJere Jordpris, kan jeg selvfolgelig ikke i og for sig have noget herimod, men hvis der ikke sker en i det nuvaerende Agrarsystem, tror jeg rigtignok ikke, at dette Haab kan blive til andet end et fromt onske. Under et Agrarsystem som vort, der hviler paa en übegraenset privat Ejendomsret til Jorden, vil Jordejeren altid tage Magten fra Jorddyrkeren, og Landbrugsinteresserne altid blive underordnede Jordejerinteresserne.Den Klasse vil altid bestraebesig at holde Jordprisen saa h.OJt oppe som muligt, og naar Jordejerklassen er saa talrig som den er her til Lands, vil den heller ikke have synderlig

Vanskelighed ved at bilde baade sig selv og os andre ind, at Landbrugets Interesser tjenes bedst ved en hoj jordpris, skont Sandheden selvfolgelig er den stik modsatte, idet Landbrugsvirksomheden mere end nogen anden okonomisk Virksomhed i vort Samfund lider under en opskruet Jordpris. Den naevnte falske Forestillinger desto mindre i den Grad udbredt, at selv mange mindre Jordejere, hvis Jord er pantsat til dens fulde Vaerdi og som i deres Egenskab af Jordejerealtsaa kan haabe paa at realisere en Gevinst, saafremt Konjunkturerne medforer en Stigning af Jordvserdien,interesserer meget mere for en saadan Stigning, der dog kun vilde bringe dem en ren imaginser Fordel, end for Bestraebelser, der tager Sigte paa at fremkalde gunstigere Vilkaar for Landbrugsarbejdet. At raabe Varsko overfor en mulig forestaaende Stigning af Jordprisen eller at appellere til Landmaendenes Samvittighedoverfor Tendens, som selve Agrarsystemetmed fremkalder, saaledes som Hr. W. ger, er selvfolgelig ganske unyttigt.

At arbejde for en Forbedring af Landarbejdernes Stilling med Bibeholdelse af det nuvaerende Agrarsystemer et haablost Foretagende. Her hjgelper kun Reformer, der kan gore Jorden billigere og let tilgsengelig, og som konsekvent gennemforte i Tidens Lob vil fore til en fuldstasndig Afskaffelse af den privateJordejendomsret. Veje man skal slaa ind paa for at naa dette Resultat, kan der naturligvis vaere delte Meninger om. Henry Georges Tilhsengere kraever som bekendt Indforelsen af Grundvaerdibeskatning. Fra anden Side arbejdes der for Indforelsen af offentligt Faeste, Stats- eller Kommunefaeste. Men hvilken Vej

man nu end vil vaelge, er det dog klart, at en let Adgang til Jorden, en Adgang til at dyrke den uden byrdefulde Betingelser, vil medfore en vaesentlig forhojet Levefod for den nuvaerende Husmands- og Landarbejderklasse.Den altsaa aabne Mulighed ikke blot for en betydelig Forogelse af Maengden af Landbrugsprodukter,men for en Forbrugsevne, der holder Skridt med den foragede Produktion. Der er derfor intet ulogisk i at kraeve Herregaardene udstykkede, naar man blot sorger for, at Udstykningen sker paa Betingfelser,der en oget Forbrugsevne hos dem, der skal dyrke de udstykkede Herregaardsparceller for egen Regning. Det ulogiske i at kraeve Herregaardene udstykkede foreligger kun, naar man anser det for en Selvfolge, at den Forbrugsevne, sorn Befolkningens Flertal for ojeblikket repraesenterer, er en uforanderlig Starrelse.

Hvad man nu end vil mene om de politiske Mulighederfor faa gennemfort en Agrarreform, der skaffer den ved Landbruget beskaeftigede Befolkning en let Adgang til Jorden, vil man derfor ikke kunne bestride, at en saadan Reform vilde betyde bedre Kaar for mange Tusinder i vort Folk. Jeg tror derfor heller ikke, at det af Hr. W. oprullede Perspektiv over de Raedsler, der vilde komme over os, hvis vor Landbrugsproduktionblev foroget, vil skraemme de Maend, som arbejder for at vaekke LandbefolkningensInteresse en saadan Reform. Disse Folk kendermeget Forskellen mellem den Forbrugsevne, der repraesenteres henholdsvis af den jordlose Landarbejderog den selvstaendige Landbruger, der har tilstraekkelig Jord til at vaere okonomisk uafhaengig, og

de ved, at naar de arbejder for at skaffe LandarbejderneJord dyrke for egen Regning paa gunstige Betingelser, arbejder de ikke blot for en Forogelse af Landbrugsproduktionen. men tillige for en Stigning i Forbrugsevnen, der kan holde Skridt med den forogede Produktion.

En Stigning i Landbefolkningens Forbrugsevne, fremkaldt ved en Udstykning af Jorden i mindre Brug paa billige Vilkaar, vilde som sagt forst og fremmest saette den ved Jordbruget beskseftigede Befolkning i Stand til i hojere Grad end nu at aftage de Produkter, den selv frembringer, og altsaa gore Ende paa den Abnormitet, at den staerkt egede Landbrugsproduktion kun i forsvindende Grad kommer Landarbejderne selv til Gode. Men de forbedrede Arbejdsvilkaar for den nuvaerende Underklasse paa Landet vilde tillige skabe et nyt betydningsfuldt Marked for vor Industri, og det er derfor en komplet Misforstaaelse, hvis man tror, at de Agrarreformer, som der i de senere Aar fra mange Sider arbejdes for, kun har Interesse for Folk, der bor paa Landet og beskaeftiger sig med Landbrugsvirksomhed.

Hr. Warmings manglende Interesse for Agrarreformerhsenger sammen med, at hans teoretiskeOpfattelse Jordsporgsmaalet er mangelfuld. Af de teoretiske Bemaerkninger, der lejlighedsvis forekommeri Afhandling, faar man i al Fald det Indtryk, at Jordrenten efter hans Opfattelse kun bestemmes af Jordens iysiske Beskaffenhed og Befolkningens Taethed. Men foruden disse to Faktorer er der en tredje Faktor, der har mindst ligesaa stor Betydning, og deter den i Samfundet gaeldende Retsordning med Hensyn til

Jorden. Den Befolkningsforskydning, der har fundet Sted i Danmark i den sidste Menneskealder, kan umulig forstaas, naar man ikke tager denne Faktor med i Beregningen.

II.

Det andet ovenfor berorte Sporgsmaal, om der er nogen Mulighed for at forlaegge en Del af den til Byerne knyttede Industri til Landdistrikterne, kan i en Tidsskriftartikel umulig behandles saa udtommende og alsidigt som det fortjener, men naar Hr. W. vil haevde, at der ikke er stor Sandsynlighed for at komme bort fra de nuvaerende Tilstande, der tenderer henimod at koncentrere den storste Del af den industrielle Virksomhed Byerne, maa jeg dog gore opmaerksom paa, at der foreligger Muligheder, som han ikke har taget Hensyn til. Hr. W. regner jo ikke med en i Agrarpolitiken, og ud fra denne Forudsaetning kan hans Betragtninger vaere rigtige. Men Sagen stiller sig anderledes. naar man forudsaetter, at der gennem hensigtsmsessige skaffes Landarbejderne en let Adgang til Jorden, og at der ad denne Vej efterhaanden en taettere Befolkning paa Landet. En tset Befolkning af selvstsendige Landbrugere, der ikke som vore nuvaerende Bender har saerlige Jordejerinteresser forfaegte, men hvis okonomiske Eksistens er grundet paa Arbejdet, vilde vaere i Stand til at omforme Arbejdsbetingelserne i Industrien paa en saadan Maade, at i al Fald en stor Del af den nuvserende Virksomhed vilde blive forlagt fra By til Land.

For det forste vilde en Hoj'nelse af LandbefolkningensForbrugsevne en lettere Adgang til at grunde selvstaendige Landbrug selvfolgelig medfore en vsesentlig foroget Byggevirksomhed i Landdistrikterne og derfor tiltraekke en Del af de Bygningshaandvserkere, der under de nuvserende Forhold er beskaeftigede i Byerne. Men dernaest vil, efterhaanden som Befolkningenpaa foroges, en stor Del af den nuvaerendeFabriksindustri Naturnodvendighed nnde Vej ud til Landet. Forudsaetningen for den nuvserende saakaldte kapitalistiske Storindustri er nemlig Tilstedevaerelsenaf talrig Befolkning, der er udelukket fra Jorden og som Folge heraf tvunget til at saelge sin Arbejdskraft til andre. Naar denne Forudsaetning gennemen Begraensning og sluttelig Ophaevelse af den private Jordejendomsret falder bort, maa i al Fald en Del af de nuvaerende privatkapitalistiske industrielleVirksomheder fordi det under de nye Forhold ikke er muligt at skaffe saa billig Arbejdskraft, at der levnes Kapitalisten nogen Profit. Den jordbrugendeBefolknings efter Industriproduktervil ikke som nu kunne tilfredsstilles ved Udbytning af billig Arbejdskraft, og for at Eftersporgselenkan tilfredsstillet, maa den jordbrugende Befolkning derfor selv tage Produktionen i sin Haand. Dette maa da ske paa den Maade, at Jordbrugerne rundt om i Landdistrikterne anlaegger mindre Fabrikker for Tilvirkningen af de nodvendigste og mest efterspurgte Industriprodukter, saasom Tekstilvarer, Skotoj, Mobler, Landbrugsredskaber o. lign., og ved deres eget Arbejde selv holder disse Fabrikker i Gang paa den Tid af Aaret, da Landbrugsvirksomheden kun laegger Beslag

paa en mindre Del af deres Arbejdskraft. Der foreliggeringen Hindringer for, at de sarame Mennesker beskaeftiger sig delvis med Landbrugsarbejde, delvis med Industri. Der gives vel visse finere Industrier,der en saerlig manuel Faerdighed, som gaar tabt, naar Arbejderne i laengere Tid giver sig af med andet Arbejde, men de fornaevnte Industrier for Tilvirkningen af de almindeligst efterspurgte Industriprodukterhorer til denne Kategori, og det almindeligeFabriksarbejde heller ikke nogen langvarigSpecialuddannelse, der vil intet vaere til Hinder for, at de samme Arbejdere uddannes dels til Landbrugs- dels til Industriarbejdere.

En Forbindelse mellem Landbrug og Industri paa den Maade, at den jordbrugende Befolkning beskaeftigersig industrielt Arbejde paa den Tid af Aaret, da Landbrugsarbejdet for storste Delen hviler, vilde vaere ensbetydende med en Tilbagevenden under moderneFormer aeldre Tiders okonomiske Forhold, da Bonden selv tilvirkede den storste Dei af sine Forbrugsgenstande.Der vistnok mangle okonomer, baade liberale og socialistiske, som i deres Begejstring for den storindustrielle Udvikling i de sidste Par HundredeAar har et medlidende Skuldertraek tilovers for hine gamle Tiders okonomi og derfor betragter enhver, der onsker den nuvaerende yderliggaaende Arbejdsdeling begraenset og Landbrug og Industri forenetpaa tidssvarende og hensigtsmaessig Maade, som Romantiker eller Reaktionaer. Overfor disse okonomerer nodvendigt saa staerkt som muligt at betone, at den storindustrieiie Udvikling i Europa og Amerika i den nyere Tid ikke er noget Naturprodukt,

ikke en Frugt af >üboj'elige okonomiske Love«, men alene en Folge af en kolossal Befolkningsforogelse i Forbindeise med et Agrarsystem. der nsegter Flertallet af Befolkningen Ret til Jorden og derfor tvinger Flertallet til at arbejde efter det Mindretals Forgodtbefindende, som har monopoliseret Naturens Hjaelpekilder. Hvorledes man end ser paa den moderne Storindustri, er man nodt til at indromme, at den ved Storindustrien fremkaldteyderliggaaende og skarpe Adskillelsemellem og Industri er et Produkt af Tvang og altsaa ikke skyldes de ved de paagseldende Virksomheder beskaeftigede Personers frie Valg. Og da det frit valgte Arbejde efter al Erfaring medforer bedre Resultater end det tvungne, vilde det dog nok vsere vaerd at tage under Overvejelse, om ikke en mindre vidtgaaende, men til Gengseld frivillig valgt Arbejdsdeling kunde hidfore et for Samfundet som Helhed bedre okonomisk Resultat end den nuvserende yderliggaaende Arbejdsdeling, der hviler paa Tvang.

Er der nu nogen Mulighed for, at industrielle Bedriftergrundlagte Jordbrugere, hvis Hovederhverv er Landbrug, kan vinde frem ved Siden af de nuvserendestorindustrielle i Ind- og Udland? Naar man vil overveje dette Sporgsmaal, maa man vaere klar over, it der selvfolgelig ikke kan vsere Tale om, at hver enkelt Landsby eller hvert Sogn skulde kunne udgore et afsluttet okonomisk Hele, saaledes at alle Forbrugsgenstande produceredes indenfor det paagaeldendeOmraade. vilde nemlig kraeve en Tilbagevendentil og Arbejdsmetoder, der vilde give et alt for tarveligt Udbytte til, at det kunde tilfredsstille Behovet. Hvad det drejer sig om, er derforat

foratorganisere Forbruget (Eftersporgselen) paa en saa bred Basis, at der kan blive Anvendelse for Nutidensarbejdsbesparende Dette kan ske gennemDannelsen Forbrugsforeninger, der anlsegger og" driver de Fabrikker, som der er Brug for. Fabrikkernemaa gennemgaaende blive mindre end de fleste af de nuvserende Fabrikker; thi under det her forudsatte Agrarsystem kan Fabriksindustrien ikke baseres paa den sammenpressede Befolkning, der lever i de nuvserende Industricentre, men den maa grundes paa en mere spredt boende Befolkning, hvis Hovederhverv er Landbrug. Felgen heraf er naturligvis,at Maskiner, der kun kan taenkes anvendte, naar en meget talrig Arbejdsstyrke haves til Raadighed, ikke kan finde Anvendelse under de nye Forhold, hvor Arbejdsdelingen er mindre vidtgaaende. Deter endvidere sandsynligt, at et Agrarsystem, hvor privat Jordejendomsret er afskaffet, vilde bevirke, at Befolkningeni magreste Egne vilde blive mindre taet end den emu, saa at Fabriksindustri overhovedet vilde blive udelukket i disse Egne. Men i de frugtbare og middelgode Egne af Landet vilde den frie Adgang til Jorden uden Tvivl skabe en Befolkning, der var taet nok til, at den ved Siden af Landbrugsvirksomheden kunde drive en fuldt ud moderne Industri som Bibeskaeftigelse.

Kan nu en saadan Industri optage Konkurrencen med den nuvaerende Storindustri? Paa Forhaand vil man vaere tilbojelig til at besvare dette Sporgsmaal bensegtende; thi vi er saa indlevede i den Forestilling, at den store Bedrift, der kan anvehde de mest arbejdsbesparendeMaskiner tillige i merkantil Henseende

skaffe sig Fordele, som den lille Bedrift maa give Afkaldpaa, maa sejre i Konkurrencen. Selvftflgelig vil den Bedrift, der arbejder billigst, alttd gaa af med Sejren, men Begrebet Billighed er tvetydigtog det samme under alle Forhold. En Vare, hvis Produktionsomkostninger er nedbragte til det mindst mulige, behover ikke af den Grund at vaere billigere (d: lettere overkommelig) for Forbrugeren end den Vare, hvis Fremstilling har kostet noget mere. For en jordbrugende Befolkning vil det selvfolgelig vaere mere okonomisk (altsaa billigere) at tilvirke sine Industriprodukter i den Tid, der er tilovers fra Landbrugsarbejdet,end at bestille i den samme Tid, og at det i og for sig vilde vaere teknisk muligt at fremstille det samme Kvantum Industriprodukter med et mindre Kvantum Arbejde, kan derfor ikke afholde den paagaeldende Befolkning fra selv at fremstille dem, eftersom den ikke kan finde nogen bedre Anvendelse for sin Tid.

Da det her forudsatte Agrarsystem viide medfore en betydelig Stigning af Arbejdslonnen, vilde de nuvaerendestorindustrielle Evne til at konkurreremed af den jordbrugende Befolkning anlagte Bedrifter tilmed paa Forhaand vaere i ha] Grad vanskeliggjort.Men ikke udenlandske Industribedrifter, baserede paa billig Arbejdskraft, vilde vaere i Stand til at konkurrere med de hjemlige af Jordbrugerne anlagte Bedrifter; thi dette vilde forudsaette, at Jordbrugerne var taabelige nok til at kobe fra Udlandet, hvad de selv kunde producere. Et Arbejde, som jeg selv kan udfore, betaler jeg selvfolgelig ikke andre for at udfore, vel at maerke, naar jeg ikke har nogen bedre Anvendelsefor

elseformin Tid. Toldbeskyttelsens Forkaempere har i og for sig Ret, naar de hasvder, at et Samfund, der i storst mulig Udstrsekning selv producerer alt, hvad det forbruger, er okonomisk staerkere end et Samfund, der maa daekke en vaesentlig Del af sit Forbrug ved Tilfersel fra Udlandet. Men Protektionisternes Fejlsyn bestaar deri, at de vil naa dette Maal ved tvangsmaessigat Adgangen til at indfetre Varer fra Udlandetuden at gore det lettere at producere de paagaeldende Varer i Indlandet. Og medens de protektionistiske Kvaksalverier under iovrigt uforandrede Samfundsforhold kun vilde tjene til at berige Jordejere og Trustmagnater, vilde de gennem en Ophsevelse af Jordmonopolet tilvejebragte Betingelser for en Forbindelseaf og Industri selv under fuld Frillan gore det ekonomisk fordelagtigere for Befolkningensaavidt at daekke sit Forbrug ved egen Produktion. Deter ikke Frihandelen, der har medfort det engelske Landbrugs Tilbagegang, thi hvis Englands Arbejdere havde haft en selvstaendig Ret til at dyrke deres Faedrelands Jord, vilde det ogsaa under Frihandelssystemethave fordelagtigere for dem selv at tilvirke de Landbrugsprodukter, de behovede, fremforat dem i dyre Domme af andre Lande.

III.

I sin bekendte Bog »Fields, Factories and Workshops*har aabnet et Perspektiv over et Samfund, hvis okonomi er baseret paa en Forening af Industri og Landbrug. Krapotkins Udviklinger anses af mange for en begavet Mands Fantasterier, men i

Virkeligheden indeholder de ikke noget utopisk. Det utopiske er i al Fald kun tilsyneladende, fo'rsaavidt som Krapotkin paa Grund af sit »anarkistiske« Standpunktikke sig paa at opstille nogensomhelst Retsregel for det Samfund, som han taenker sig", hvilket atter haenger sammen med, at han mangier Blik for Jordsporgsmaalets fundamentale Betydning for Samfundetsokonomi.

Et Samfund, der ikke kender privat Jordejendomsret. men hvis Medlemmer iovrigt selv ordner Produktionen, Forbruget og Omsaetningen, uden at Statens Tvang"smyndighed ind i Forholdene, er selvfolgelig" vidt forskelligt fra den saakaldte socialistiske Stat. Et saadant bekender sig nemlig til det sarnme Princip som det nu bestaaende Samfund, nemlig til den frie Konkurrences Princip. Kun er der den Forskel, at medens det nuvserende Samfund ikke gennemforer Princippet, idet den bestaaende private Jordejendomsret saetter en Skranke for Produktion og Omsaetning, hvis Virkninger under Nutidens Forhold er langt videregaaende alle Fortidens Lavsordninger, Handeismonopoler Indforselsforbud, vilde Princippet vaere fuldt gennemfort i et Samfund, hvor den private Jordejendomsret afskaffet.

Deter jo ikke ualmindeligt, at Kravet om Afskaffelseaf private Jordejendomsret betegfnes som socialistisk, og deter derfor nodvendigt saa skarpt som muligt at betone Forskellen mellem dette Krav og det socialistiske Krav om »Arbejdsmidlernes Overgangtil Der er ikke her Tale om en kvantitativ Forskel, og Lig"heden er rent tilsyneladende.Hvad skiller Henry Georges Disciple

og andre Tilhaengere af en Reform, der gor Jorden lige tilgaengelig for alle, fra Socialisterne, er nemlig det Faktum, at den socialistiske Stat ligesaa lidt som det nuvserende Samfund anerkender, at hvert enkelt Medlem af Samfundet har en selvstaendig af andre Menneskers Vilkaarlighed uafhsengig Ret til Jorden. Men naar man naegter at anerkende denne Ret, kommer man uundgaaeligtil der tvinger Flertallet af Samfundets Medlemmer til hovedsagelig at arbejde for Rehov,. der er dem uvedkommende, og det har i Virkelighedenunderordnet om denne Tvang udoves af private Jordejere eller af en Statsmagt. Det ene rigtige er selvfolgelig, at ethvert Menneske skal have Ret til forst og fremmest at kunne arbejde for Tilfredsstillelsen af sit eget Behov, hvilket selvfolgelig ikke udelukker, at han frivillig kan indtraede i Associationermed Formaal, ligesaa lidt som Anerkendelsen af hvert enkelt Menneskes Ret til at have sin egen Religion forhindrer nogen i at indgaa Foreninger med andre om fselles Varetageise af religiose Interesser. Den gamle Liberalismes Opfattelse, hvorefterStatens hovedsagelig bor indskraenkes til at vsere en Haandhaevelse af Retssikkerheden indadtilog er i det hele rigtig, og Liberalismens Fejl bestaar vaesenfiig deri, at den ikke kan eller ikke vil se Konsekvenserne af sin egen Teori.

Naar jeg i det foregaaende har Sogt at paavise, hvorledes Landbrug og Industri kunde forenes gennem en Ophaevelse af den private Jordejendomsret og et udviklet Andelssystem, har det heller ikke vaeret min Hensigt at opstiile et Slags »socialistisk« Skema til Efterfolgelse. Personlig tror jeg ganske vist, at den

kooperative Virksomhed under friere Samfundstilstande vil komme til at spille en betydelig" storre Rolle end den gor nu, men iigesom Enkeltmandsbedrifter sikkert under alle Forhold vil blive absolut fremherskende for Landbrugets Vedkommende, saaledes tor jeg heller ikke benaegte Muligheden af, at det samme kan blive Tilfasldet med Hensyn til de industrielle Bedrifter. Jeg onsker aldeles ikke den kooperative Virksomhed favoriseretfra Side paa Bekostning af Enkeltmandsbedrifterne.Det og skal vaere Folks egen Sag, om de vil arbejde isoieret eller efter et Andelssystem, og Staten kan ikke blande sig heri, ligesaa lidt som Staten er i Stand til direkte at traeffe Bestemmelse om Befolkningens Fordeling mellem Land og By eller mellem de forskellige Erhverv. Hvad Staten kan gore for at modvirke den nuvserende Tilstromning til Byerne er kun at fjaerne de i det herskende Agrarsystem grundede Hindringer for, at de Folk, som onsker det, kan opnaa en okonomisk fuldt betrygget og af andres Vilkaarlighed uafhaengig Eksistens paa Landet. Men naar Staten gor det, vil Virkningerne heller ikke udeblive.

Sporgsmaalet om, hvad der kan gores for at modarbejdeden Strom fra Land til By, er iovrigt ikke blot et okonomisk Sporgsmaal. Det har tillige stor national og politisk Betydning. Det danske Folk har ligesom vore Fraendefolk mod Nord fra Arilds Tid vajsentlig vaeret et Bondefolk, og hvor undertrykketBonden til visse Tider har vseret, har Undertrykkelsendog vaeret stor nok til, at den har kunnet kvaele den Energi, Uafhaengighedsfolelse og Sans for Individualitetens Betydning, der horer til den

nordiske Races bedste Egenskaber og trods alle Mangier og Svagheder endnu karakteriserer Flertallet af vort Folk. Men de nuvaerende okonomiske Tilstande, der efterhaanden som Befolkningen foroges tvinger en stedse storre Procentdei tied i Lonarbejdernes afhsengigeog Stilling, er selvfolgelig ikke gunstige for Vedligeholdelsen af disse Egenskaber. Og den almindeligeStemmeret det folkelige Selvstyre maa nodvendigvisblive Illusion, naar Flertallet af Vaelgerne er okonomisk afhsengige af et formuebesiddende Mindretal.Og den Ulykke nogensinde overgaa os, at vi blev erobrede af en fremmed Magt og Genstand for national Undertrykkelse, vil vor Modstandskraft selvfolgelig vaere storst, naar Flertallet af Befolkningen bestaar af okonomisk uafhaengige Bonder. Bevarelsen af den nordiske Bondekultur er et Livssporg"smaal for os ligesom for de to andre nordiske Folk, og enhver, der onsker de nordiske Folk en stor Fremtid, bor derfor gore alt, hvad han kan, for at nedbryde Troen paa det nuvaerende Agrarsystem, hvis Virkninger her hjemme ligesom i Sverige og Norge er at draene Landdistrikterne for nogle af deres bedste og kraftigste Befolkningselementer.

Det kunde vaere fristende at undersoge de politiske Muligheder for den Agrarrefortn, der for hvert Aar, der gaar, bliver mere og mere paatraengende, men denne Artikel er allerede lang nok, og Nationatekonomisk er jo heller ikke Stedet til at anstille egentlig politiske Betragtninger. Dette maa derfor opsaettes til en anden Lejlighed.