Om Anvendelsen af udenlandske Arbejdere i Landbruget.

vjrennem en Aarraekke harder til Danmark fundet Indvandring Sted af udenlandske Landbrugsarbejdere. Ved Siden af Landbruget er det navnlig Teglvaerkerne, som benytte og have benyttet udenlandske Saesonarbejdere en Del af Aaret. Ved Teglvserksarbejdet anvendtes i tidligere Tid navnlig tyske Arbejdere fra Fyrstendommet Lippe-Detmold, hvis Befolkning var saerlig kyndig i Teglbraending. Til Roearbejde i Landbruget svenske Piger, som forhen i stort Antal Sogte til dette Arbejde. Disse Forhold ere nu forandrede; hverken tyske eller svenske Saesonarbejdere traeffes for Tiden i storre Tal. Ifolge en nylig- offentliggjort fra det svenske Gesandtskab her i Kobenhavn er det kun enkelte Teglvaerker, der endnu beskseftige et storre Antal svenske Arbejdere (ialt nseppe over 100). Men iovrigt synes Tilgangen af Arbejdskraft fra vore naermeste Nabolande, Sverrig og Tyskland, i det vaesentlige at vaere ophort.

Derimod indkaldes d«r hvert Aar et betydeligt Antal mandlige og kvindelige Arbejdere fra Rusland og ostrig til Arbejde i Landbruget og enkelte andre Erhverv. Deter Polakker fra Russisk-Polen og fra Galizien samt tillige Arbejdere af ren russisk Herkomst fra det indre Rusland; mange Arbejdere, som komme hertil fra Galizien, ere af Nationalitet Ruthenere.

Ved disse polske, russiske og ruthenske Arbejdere Danmark i Kredsen af de Lande, for hvis Produktion Anvendelsen af Vandrearbejdere af Betydning. De nationale og politiske Graenser ere i Almindelighed ikke til Hinder for den frie Udveksling af Arbejdskraft. Ligesom Pcnge og Varer omsaettes fra Land til Land, saaledes er det naturligt, at den, der ikke i sit Hjemland kan opnaa tilstraekkelig Pris for sit personlige Arbejde, soger udenlands for at drage Nytte af de bedre Arbejdsvilkaar, der tilbydes-, Nutidens hurtige og billige Samfaerdselsmidler bidrage til at fremme en saadan Omveksling.

De Arbejdervandringer, som her skulle omtales, adskille sig fra den egentlige Udvandring derved, at Arbejderne kun i en Del af Aaret soge Beskaeftigelse i fremmede Lande, men derefter regelmsessigt vende tilbage til Hjemlandet med det opsparede Overskud af fortjent Lon. Deter klart, at kun et Land, hvor Tilbud af Arbejdskraft langt overstiger Eftersporgslen, vil vaere i Stand til i stort Omfang at afgive Ssesonarbejderetil Lande, hvis Forhold paa Arbejdsmarkedetere modsat Karakter. Deter ikke udelukkendeBefolkningens der saetter et Land i Stand til at udsende Saesonarbejdere til andre Lande;

ved Siden heraf vil Landets hele okonomiske Udvikling, derunder fremfor alt Arbejdslonnens Storrelse, vaere af afgorende Betydning. Naar andre Lande tilbyde hoJere Lon, medens Hjemlandet kun kan stille Arbejdsloshedi eller i bedste Fald tilbyde en Arbejdslon,som utilstraekkelig til Livets Ophold, ere Betingelsernetil for Arbejdervandringer i storre Stil. Og selv om de okonomiske Livsbetingelser paa Hjemstedet ere taalelige, kan dog Udlandets hoJere Arbejdslon udove sin Tiltraekning. — For det Land, der saaledes afgiver en Del af sin Arbejdskraft, er selvfolgelig den midlertidige Afgang af Saesonarbejdere langt at foretraekke for Arbejdernes endelige Udvandringmed Bosaettelse udenlands. Men ogsaa det Land, som finder sig nedsaget til at indkalde fremmed Arbejdskraft, kan gore dette med mindre Betaenkeligfhed,naar kun gaelder om udenlandske Saesonarbejdere,der endt Arbejdsperiode paany forlade Landet uden at tilfore dette en fast bosat Fremmedbefolkning.Asiaternes i de vestlige Stater i Nordamerika viser tilstraekkelig, hvilke betydelige Ulsemper der baade i national og okonomisk Henseende kan folge af fremmede Arbejderes varige Bosaettelse i stort Antal indenfor et gammelt Folkesamfund.

I Europa er der navnlig to Landomraader, som afgive et saerlig stort Antal Vandrearbejdere til andre Lande; deter Italien og det polske Omraade indenfor den russiske og ostrigske Stat; hertil kommer efterhaanden det indre Rusland. *)

---

*) Ogsaa fra Holland afgaa talrige Vandrearbejdere til Landbruget Vesttyskland, jfr. Meddelelser fra Udenrigsministeriet, 1908, S. 421.

Fra I tali en udvandrede i Aaret 1906, fra hviiket Aar den seneste Statistik foreligger, c. 258000 Landarbejderc*).Vistnok Kaivdeien af disse Italienere ere Vandrearbejdere, der midlertidig soge Beskaeftigelse og Fortjeneste i Udlandet. Den okonomiskeAarsag maa saerlig soges i den lave Arbejdslon i Landbruget, gennemgaaende ikke over 2 Lire for Msend, for Kvinder 1 a il/^i¹/^ Lire i det hojeste, i flere Provinser under 1 Lire daglig. Af Landarbejderne soge de fleste til de sydamerikanske Stater, navnlig Brasilien og Argentina. Naar Vinhosten i Italien er endt (i Oktober-November Maaned), tiltraedede over Oceanet og tjene som Ftestarbejderei sydamerikanske Landbrug-, ved Foraarets Komme i Evropa vende de tilbage, tidlig nok til at begynde paa Markarbejdet i deres Hjemland. I Evropa ere de italienske Arbejdervandringer rettede mod de naerliggende Lande: Frankrig, Schweiz, Sydtyskland og ostrig. Deter dog forholdsvis faerre Italienere, som her i Evropa Soge Beskaeftigelse ved Landbruget; de fleste Soge til Jord- og Bygningsarbejde. I tyske Landbrugskredse har det ofte vseret overvejet, om ikke den fornodne udenlandske Arbejdskraft skulde soges i Italien frem for i Polen. Af nationale og politiske Grunde vilde man i Tyskland foretraekke at anvende Italienere for derved at undgaa i nogen Maade at blive okonomisk afhasngig af Polakkerne.**) Imidlertid har Indkaldelse af italienske Landarbejdere hidtil vist sig okonomisk uoverkommelig for de tyske Landmaend;

---

*) Jfr. Meddelelser fra Udenrigsministeriet 1907, S. 850 ff.

**) Jfr. A. Sartorius v. Waltershausen: Die italienischen Wanderarbeiter, S. 26.

Rejsen fra Italien til Mellem- og Nordtyskland bliver for dyr, og hertil kommer, at de italienske Arbejdere, som fjaerne sig saa langt fra Hjemmet, ikke ville nojes med den Arbejdslon, der bydes i det tyske Landbrug; som Murere, Jord- og Teglvaerksarbejdere eller i Bjaergva;rkertjene mindst 3 Reichsmark daglig, ofte betydeligtmere. disse Lonsatser kan det mellemeuropseiskeLandvaesen Tiden ikke konkurrere; de italienske Landbrugsarbejdere soge derfor fortrinsvis til Sydamerika.

Ej heller i de skandinaviske Lande er der hidtil modtaget nogen Tilgang af italienske Vandrearbejdere. Derimod har baade det danske og det svenske Landbrugi senere Aar i stedse stigende Omfang indkaldt polske Arbejdere til midlertidigt Ssesonarbejde i Sommerhalvaaret.I 1907 bley der gennem Landpolitiet foretaget en nojagtig Taelling af de polske Arbejdere, som den Gang havde midlertidig Beskaeftigelsei deres Antal var ca. 6700, hvilket Tal antagelig er noget foroget i Sommerens L,ob, saaledesat ialt kunde regne med en Tilgang til Danmark af ca. 7000 udenlandske Landarbejdere — herunder baade russiske og ostrigske Polakker, Ruthenereog Med Hensyn til Polakkernes Fordeling mellem de enkelte Landsdele viste det sig, at af det samlede Antal fandtes de 5000 eller tre Fjerdedele (75,2 pCt.) paa oerne mod ca. 1650 eller 24,8 pCt. i Jylland. Indenfor oerne er det saerlig Lolland-Falster, som beskseftiger et meget stort Antal

---

*) Jfr. herom og ved de statistiske Oplysninger i det folgende: Rigsdagstidende 1907^—08, Tillseg A, Sp. 4819 ff.

Polakker, nemlig over 2000; deter Sukkerroedyrkningen,som Beslag paa nsesten hele denne Arbejdskraft. I Jylland er det navnlig i den sydostlige Del, at den fremmede Arbejdskraft benyttes i stor Udstraekning; af de 1650 Polakker i Jylland fandtes de 974 eller ca. 60 pCt. i Sydjylland; deter ogsaa her, at den jyske Sukkerroedyrkning finder Sted. I det nordlige og sydvestlige Jylland fandtes kun ca. 250 polske Arbejdere.

Af de 7000 polske Arbejdere var ca. 400 eller omtrent 6 pCt. beskaeftigede udenfor Landbruget, for de flestes Vedkommende som Teglvaerksarbejdere; de ovrige 94 pCt. beskaeftigedes ved Landbruget. — Omtrent Tredjedele af samtlige Polakker var Kvinder; disses Antal udgjorde ialt ca. 4500. I Landbruget anvendes kvindelige Arbejdere, navnlig til Roearbejdet.

Til Overblik over, hvilken Del af det danske Landbrug der anvender polske Landarbejdere, har Statens statistiske Bureau paa Grundlag af det indsamledeMateriale en Gruppering af PolakkernesAntal Storrelsen af de Ejendomme, hvorpaa de vare beskaeftigede. Det viser sig herved, at ca. 1100 af de fremmede Landbrugsarbejdere beskaeftigedes paa Gaarde mellem 1 og 12 Tdr. Hartkorn, altsaa naermest Bondergaarde; deter en Sjettedel, som beskseftigesher, de fem Sjettedele arbejdede paa Proprietor- og Hovedgaarde; indenfor disse igen fandtes i de stQrre Landbrugsvirksomheder paa over 20 Tdr. Hartkorn ca. 4500 polske Landbrugsarbejdere, altsaa henimod de tre Fjerdedele af det hele Antal. Antallet af Polakker paa de enkelte Ejendomme varierer fra

ganske faa Arbejdere til Arbejdshold paa 20 Arbejdereeller Ligesom man paa oerne og navnlig paa Lolland-Falster finder det storste samlede Antal Polakker, saaledes er det ogsaa paa enkelte Ejendomme der, at de saerlig store Arbejdshold ere samlede; af de 17 Ejendomme i Landet, som beskaeftigedeet af 30 polske Arbejdere eller derover, vare de 12 beliggende paa Lolland-Falster, men slet ingen i Jylland.

Af de statistiske Oplysninger har det saerlig Interesseat Antallet af polske Arbejdere i Forholdtil af samtlige Arbejdere indenfor Landbruget.Det sig, at Polakkerne paa Lolland- Falster udgor 9,7 pCt. af samtlige Landarbejdere; paa oerne i det hele 3 pCt. og i Jylland 0,8 pCt. af LandbrugetsArbejdere. Forhold til de ca. 345000 Mennesker,som hele Danmark beskaeftiges ved egentligt Landarbejde, udgor Polakkerne 1,8 pCt., hvilket jo ikke er saa saerlig meget. Men ikke desto mindre maa det erkendes, at disse 66^— ₇₀₀₀ Polakker efterhaanden ere blevne en vigtig Faktor i det storre Landbrugs okonomi,netop deres Anvendelse saa vaesentlig er begraenset til de store Gaarde. Og for Sukkerroedyrkningen,denne og indbringende Alliance mellem Landbrug og Industri, er Polakkernes Arbejde af grundlseggende Betydning; deter de polske Pigers flittige Arbejde i de danske Roemarker, som betinger Sukkerroernes Va?kst og Host og derved ikke alene skaffer Landbruget i visse Egne en god Indtaegtskilde, men ogsaa skaber Forudsaetningen for en blomstrende Industri. Deter derfor af Interesse lidt naermere at betragte de polske Vandrearbejderes

Stilling og Forhold. Sporgsmaalene blive: hvilke ere Polakkernes Forhold i deres Hjernland*, hvorledes er deres Liv og Vilkaar her i Landet-, samt endelig hvilkenIndflydelse denne systematiske Anvendelse af udenlandsk Arbejdskraft paa vore hjemlige Landarbejderforhold?

De polske Vandrearbejderes Hjemstavn synes for Tanken ret langt borte, men Afstanden i Rummet er dog ikke saa stor; kun en Dags Jaernbanerejse forer fra Berlin over Graensen til russisk Polen. Men i Kultur og social Tilstand er Forskellen mellem disse Egne og Nord- og Mellemeuropa saare betydelig. Russisk- Polen, Kaernen i det gamle Kongerige, er befolket af 11¹/₂ Million Mennesker; Befolkningstaetheden er i Gennemsnit 76 Personer pr. Q Kilometer, men haever sig i enkelte Guvernementer til 150 og 130 pr. ? Kilometer.IDanmark Befolkningstaetheden beregnet til 66 pr. ? Kilometer for hele Landet; Russisk-Polen indtager i Befolkningstaethed den 6te Plads mellem Europas Lande. Af de ii^x/₂ Million Indbyggere henhore21 ¹j₂ Million til Landarbejderklassen; deter Folk uden jord eller med ganske smaa Parcelejendomme, sora ikke kunne ernaere en Familie. Byerne kunne ikke optage den ledige Arbejdskraft; Industrien er kun lidet udviklet. Paa Landet er den storre Grundbesiddelse langt overvejende; ca. 46 pCt. af den polske Jord er udlagt til middelstore og store Godser eller tilhorer Statskassen. Bondestanden og den lavere Adel ejer ca. 51 pCt. af Jorden. Under disse Forhold er den saa talrige jordlose Landarbejderklasse ganske afhaengig af de Arbejdsvilkaar, som de besiddende Klasser ville tilbyde, og da Landbruget paa Godserne kun er lidet

intensivt — store Straekninger henligge til Skov og Graesgang — bliver Arbejdslonnen paa Landet meget ringe. Gennemsnitslonnen for en Daglejer i Polen er i Aaret 1890 beregnet til 35¹/₂ Kopek (c. 70 ore) i Sommer- og Hosttiden, for en kvindelig Arbejder i samme Tid 25 Kopek (c. 50 ore). I Foraaret regnes Gennemsnitslonnen for en Daglejer til 23 Kopek (c. 45 ore), for Vinteren til 17 Kopek (33 0re); alt paa egen Kost Der regnes med 290 Arbejdsdage aarlig, hvilket for en Familie, hvor baade Mand og Kone gaa paa Dagleje hele Aaret rundt, kan give en aarlig Gennemsnitslonaf ₃₉ Rubier (c. 270 Kr.). En polsk landokonomisk Forfatter antager, at Lonnen i Virkeligheden end ikke naar denne aarlige Gennemsnitssum, da stadigt Arbejde ikke kan paaregnes; Arbejdet afbrydes ikke sjaeldent ved laengere Tids Standsninger paa Grund af Klimaet og andre naturlige Hindringer; disse Arbejdsloshedsperioderkunnenavnlig Vinteren medfore ligefrem Hungersnod mellem Landbefolkningen. — LandarbejdernesBoligerere Regel slette; ofte boer en hel Arbejderfamilie i en eneste HUe Stue. — Skoleundervisningenerret Bornene soge kun Skolen i omtrent 50 Dage af Aaret og kun om Vinteren;ved viser det sig, at 60^— ₇₀ Mand af 100 ere ude af Stand til at laese. De foreliggendeOplysningerherom fra Aaret 1897, men Tilstanden er vistnok nu noget forbedret, idet der af den polske Intelligens i Lobet af det sidste Tiaar er udfort et stort Arbejde og ofret betydelige Pengebelob for at haeve Folkeoplysningen. — I det hele er LandbefolkningensStillingi saa ringe, at end ikke det tarveligste Livsophold kan forskaffes ved Landets

eget Arbejde. Befolkningen er ligefrem tvungen til at fortjene sit Brod udenfor Hjemstedet. Fra Begyndelsen af Tiaaret 1880^— ₉₀ begyndte de store Udvandringer, forst til Nordamerika, senere til Brasilien, som efter officielle Opgorelser i Aarene 1892 og 1893 alene modtog en Indvandring af c. 40000 Polakker. Ved Siden af den endelige Udvandring have de midlertidige Arbejdervandringerfrade Guvernementer udviklet sig til meget hoje Tal; for de seneste Aar anslaas Antallet af polske Arbejdere, der afgaa til midlertidigt Arbejde over den preussiske Graense, til c. 225000 hvert Aar. Det store Flertal af disse Folk finder Beskseftigelse i det tyske Landbrug ost for Elben. Men ogsaa i Bjaergvaerksdriftenide Provinser, i Westfalen og Rhinprovinsen, anvendes de polske Vandrearbejdere i betydeligt Antal. — Arbejdervandringerne have i Polen medfart en langsom Stigning af Arbejdslonnen. Landets Tilstand er dog i det vaesentlige uforandret. Dette Landomraade er ikke i Stand til at yde hele sin Befolkning Arbejde og Underhold Aaret igennem; de typiske Aarsager til Arbejdervandring, Landets Overbefolkning og Fattigdom, ere vedblivende til Stede. *)

Ogsaa den ostrigske Del af Polen — Galizien — er overbefolket og det i endnu hojere Grad end Russisk- Polen. Galizien har c. j^xj₂ Million Indbyggere eller gennemsnitlig 93 Beboere pr. ? Kilometer. I 1848 blev Bondernes Livegenskab ophaevet i Galizien, og de agrariske Forhold have senere udviklet sig paa en for

---

*) J. Trzcinski: Russisch-polnische und galizische Wanderarbeiter im Posen, S. 9—24.9^—24.

den store Befolkning uheldig Maade. De storre Godsbesiddelserhaveoptagethenved pCt. af Jorden; Bondejorden udgor 54 pCt. af det samlede Jordareal, men Bondernes Landbesiddelse er dels ved Arv, dels ved Salg adsplittet i ganske smaa Parcelejendomme eller kobt ind af de store Godser; omtrent 60 pCt. af al Bondeejendom er under 3 Morgen, o: c. IV3 Tonde Land af Areal. Misvaekst, lave Priser og trykkende Skattepaalaeg have nodsaget Bonderne til at stifte Gaeld i deres Ejendomme, og denne Prioritetsgaeld har efterhaandenundergravetdetselvstaendige Galizien var i en Aarraekke ganske uden moderne Kreditinstitutter, og Aagerkreditten fandt derfor her en gunstig Jordbund; man har betegnet Galizien som Aagerens klassiske Land. Under 25 pCt Rente kunde Bonderne intet Laan opnaa, men i adskillige Distrikter maatte man regne med en Rentefod af 50^—150 pCt. Ofte maatte Debitorerne afdrage deres Rentegaeld med personligt Arbejde eller stille et Grundstykke som Pant. For at modvirke Aageren oprettede den ostrigskeRegeringden»k. priviligerede galiziske Bondekreditbank«.Denneudvikledesig snart til et priviligeret Aagerinstitut, der omspaendte Landet med sine Agenter og under forskellige Former faktisk krsevede1 _{— 25} pCt. Renter af Laan i fast Ejendom. For at standse Ondet maatte Regeringen i 1884 ophaeve Bondekreditbanken, som derefter var under Likvidation indtil 1899, men ogsaa under sin Afvikling optraadte ret haardhsendet overfor Bonderne. Folgen af denne ekonomiske Rovdrift var, at mangfoldige Bondegaarde solgtes ved Tvangsauktion; de tidligere Ejere maatte forlade Gaarden i den yderste Fattigdom og sank da

ned i de jordlose Landarbejderes store Proletariat. I Nutiden regner man, at henved 80 pCt. af LandbefolkningeniGaiizientilhorer besiddelseslose Arbejderklasse*).Arbejdsforholdeneerimidlertid Ganske vist ere Lonsatserne noget hojere end i Russisk- Polen; der ydes nu i Gaiizien en Daglon fra 1 ostrigsk Kr. (75 ore) til 21/a2¹/a ostrigske Kr., 0: c. 1 Kr. 90 ore i dansk Mont i den gode Arbejdstid (Sommer og Host). Men de store Godser kunne langt fra blot tilnaermelsesvisbeskaeftigeLandetsArbejdere, ikke i Hostens Tid, og gennem hele den lange kolde Vinter maa de galiziske Landarbejdere vente at vaere arbejdslose.SomFolgeaf Forhold er Vandrearbejdet en Livsbetingelse ogsaa for Galiziens Arbejderbefolkning.Gaiizienharunder nuvaerende ProduktionsforholdkunOverflodpaa menneskelige Materiale; Landet er overbefolket og maa afgive sit Menneskeoverskud.Detteskerved midlertidige Vandringer, som Folket nu synes at foretraekke fremfor den varige Udvandring til Amerika. Fra Gaiizien afgaar hvert Aar ca. 80000 Vandrearbejdere til Tyskland, navnlig de naermestliggende Provinser Schlesien, Posen og Sachsen, men ogsaa til hele Preussen og til Mecklenburg;mindreStrommeforgrene til Schweiz, Rumaenien og i de senere Aar tillige til Danmark og Sverrig. Henved 8000 af de galiziske Vandrearbejdere ere Ruthenere, de ovrige af polsk Nationalitet. De galiziske Regeringsmyndigheder modvirke saa vidt muligt Udvandringen til Amerika, der anses fordaerveligforLandet,men soger Regeringen paa

---

*) J. Trzcinski: Anf. V. S. 28.

bedste Maade at betrygge og regulere Vandrearbejdet. En Kommission, der nylig har vaeret nedsat til Under- Sogelse af Vandringssporgsmaalet, udtaler, at de 80000 Galizieres Sommerfortjeneste hjaelper Landarbejderne over Bekymring, Suit og Nod i den lange haarde Vinter og det endnu vserre Foraar. Kommissionen konstaterer tillige, at Vandrearbejdet ogsaa i kulturel Henseende har hoJnet den galiziske Arbejderbefolkning; Vandrearbejdernes Selvfolelse er stegen; de klaede sig bedre og ernsere sig bedre end for deres Rejser. Vandrearbejdet er baade socialt og okonomisk et Gode for Galizien*).

Fra Polakkernes Hjemlande — Russisk-Polen og Galizien — ville vi nu folge dem paa deres Foraarsrejsetilde Arbejdssteder. I Februar_— Marts Maaneder stromme Vandrearbejderne til den preussiske Graense; her- passerer i Lobet af en Maanedstidca.300000 deraf 80000 fra Galizienog220000 Russisk-Polen**). Paa russisk Grund er Faestevirksomhed og Antagelse af Arbejdere til Udlandetforbudt;Arbejdernes maa derfor ske paa preussisk Grund i en af de mange Smaabyer langs Graensen. De russisk-polske Arbejdere skulle for at kunne passere Graensen vaere forsynede med Pas, som udstedes paa B^2 Maaned og kun maa meddeles Folk, der bo indenfor en Zone af 3 Mil fra Grsensen. — Deter imidlertid ikke sjaeldent, at Arbejdere ogsaa fra de indre Egne komme til Grsensedistrikterne og tage Ophold der en kortere Tid, for da at faa et Pas

---

*) J. Trzcinski: Anf, V. S. 45; Protokol der Expertise iiber das Auswanderungswesen, Wien 1905.

**) Meddelelser fra Udenrigsmiaisteriet, 1907, S. 5.

til Overgangen over den tyske Graense. Mange forsoge at bryde Pastvangen ved om Natten at gaa over Graensen,hvilketgiver til blodige Sammenstod med Toldsoldaterne og mange Ulykkestilfaelde paa Graensefloderne. — I Galizien kan Arbejdernes Antagelse foregaa paa ostrigsk Grund. Tidligt paa Aaret gennemstrejfesdepolske af Agenter og Underagenter,afFodsel eller Tyskere fra Graenseegnene,sompaatage at skafife Vandrearbejderne Plads for den forestaaende Arbejdss?eson. Disse Agenter faa en ret hoj Betaling, fra 2 til 10 Reichsmark, for hver Arbejder, som de hverve, men tillige lade de sig betale af vedkommende Arbejder; Agentvaesenet er en ligefrem Beskatning, der af sagkyndige anslaas til henved 10 pCt. af Vandrearbejdernes Fortjeneste. Fra den hjemlige Landsby fores Arbejderne i smaa Hold til Graensen; her anbringes de i store Herberger, hvor Hundreder af Mennesker sarnies i overfyldte Rum; Nattelejet er en Straasaek, hvis Indhold ikke fornyes Saesonen igennem, og det hele Hus er i en übeskrivelig Tilstand af Urenlighed. Den Agent, som afhentede Folkene i deres Hjemstavn, emu forsvunden, men i Graensebyerne mode de tyske Agenter og Udsendinge fra enkelte Landmaend og Organisationer i alle de Lande, der soge polsk Arbejdskraft; disse afslutte da de endelige Kontrakter og ledsage de enkelte Hold til Arbejdsstederne. For at modarbejde de Misbrug, som folge med Agenternes Virksomhed i Galizien, blev der her i Aaret 1904 af den ostrigske Regering oprettet en Stats-Arbejdsanvisning, som omfatter 16 Stats- Faestekontorer rundt om i Landet og tilbyder saavel Arbejderne som de udenlandske Arbejdsgivere sin

direkte Bistand uden Mellemmaend.*) Denne Institution er endnu ikke helt indarbejdet, men i de sidste Aar er der dog gennem disse Regeringskontorer anbragt c. ioooo Vandrearbejdere. Dette er af en Udvandring paa c. 80000 Mennesker vel ikke saerligt meget, men deter dog en god Begyndelse, og det tor ventes, at den lovtaise Menneskehandel, som hidtil har vaeret sat i Vaerk i de galiziske Landsbyer, efterhaanden vil kunne hindres. I hvert Fald vil enhver udenlandsk Arbejdsgiver, som soger galiziske Arbejdere, vaere vel tjent med at benytte Statskontorerne fremfor at betro sine Interesser til ukendte polske eller tyske Privat-Agenter. Den offentligeArbejdsanvisningsOverledelse Lemberg har tillige den Opgave at varetage de galiziske Arbejderes Beskyttelse under deres Ophold i Udlandet. — Danmark har i afvigte Vinter oprettet et Konsulat i Lemberg.

Fra den russiske og ostrigske Graense udgaar da den aarlige polske Folkevandring til Tyskland og Nordeuropa. Mange ere allerede rejsevante og kende de Forhold, som de gaa i Mode; deter ikke faa danskeLandmaend,somAar Aar modtage de samme Polakker. Men for de fleste og navnlig de unge er Rejsen et Skridt ud i det ganske ukendte. De har — i Reglen gennem Agenter og Kommissionaerer i flere Led — ladet sig faeste f. Eks. til Danmark — et geograftsk Begreb, hvormed de ikke forbinde nogen som heist Forestilling. De ere fremmede og hjaelpelose, ukendte med Sprog og alle de andre nye Forhold. som mode dem paa deres Arbejdssted. De ere bundne ved en mellem dem og Arbejdsgiveren eller en MellemmandpaahansVegne

---

*) J. Trzcinski: Anf. V. S. 55.

lemmandpaahansVegneindgaaet Kontrakt, men Kontraktens Indhold er ofte kun i ringe Grad klargjort for Arbejderne og forstaaet af dern. I mange Tiifseide er Udbetalingen af den fortjente Arbejdslon betroet den Arbejderne ledsagende Opsynsmand eller Forer, som da uden virksom Kontrol kan foretage vilkaarlige Afkortninger. Hertil kommer saa, at de polske og russiske Arbejdere ere henviste til paa hvert ArbejdsstedatmodtageBolig delvis Kost hos Arbejdsgiveren,saaledesathele paagaeldende Arbejdshold boer sammen og forer Faelleshusholdning, spiser og sover i den anviste Bolig. Alt dette begrunder for de polske Arbejdere en ejendommelig Undtagelsesstilling i Sammenligning med almindelige danske Arbejderforhold.Dertiltraengesfor udenlandske Arbejdere en saerlig Beskyttelse. Statsmagten maa ved sin Bistand sikre dem Ligestilling i Retsforholdet, hvor de paa Forhaand ere deres Medkontrahent underlegne, ikke fordi dansk Lov og Ret paa nogen Maade yder UdlaendingemindreBeskyttelsefor og Ejendom end Landets egne Born, men fordi disse Udlaendinge — de polske Arbejdere — paa Grund af deres UvidenhedogFattigdomer ude af Stand til at drage Nytte af de almindelige Retsmidler, der ere saa let til— gaengelige for enhver dansk Mand. — Hvad Kontraktforholdetangaar,erdet berettiget lor PolakkernesVedkommendeatgore i den GrundsaetningomKontraktfrihed,som gseldende i dansk Ret. Som juridisk Princip maa Kontraktfriheden begraensesafsocialeHensyn. socialt set bor den übundne Frihed til at kontrahere om personlige og okonomiske Vserdier kun anerkendes, hvor begge Parter

ere nogenlunde ligestillede i Evne til at kunne varetage deres Interesser. Men det maa indremtnes, at der netop i denne Henseende i fremtrgedende Grader Ulighed til Stede mellem de udenlandske Vandrearbejdereogderesdanske Derfor er der her Brug for en Undtagelseslovgivning, som til Arbejdernes Beskyttelse griber regulerende ind i Kontraktforholdetvedatudelukke og ugunstige Kontraktvilkaar. Som Eksempel paa saadanne skal naevnesenBestemmelse,som de tyske Arbejdskontrakter hidtil har vaeret overfort ogsaa til de fleste i Danmark gseldende Kontrakter, nemlig om Arbejdsgiverens Ret til for visse Forseelser at straffe den polske Arbejder med Boder, der indeholdes i Arbejdslonnen. Denne Straffemyndighed er i Reglen betinget for Forhold som det, at Arbejderen ikke rettidig indfinder sig til Arbejde og ikke kan bevise en gyldig Grund hertil, at han gor sig skyldig i daarlig Opforsel, er forfalden, driver omkringomNatteneller retter sig efter Husordenen. Det synes klart, at en saadan Straffemyndighed i ArbejdsgiverensHaandskaberen og uheldig Ulighed i Kontraktforholdet, idet der herved tillaegges den ene Kontrahent — Arbejdsgiveren — Befojelse til ensidig efter sin vilkaarlige Afgorelse at straffe sin Medkontrahent; tilmed er Bedommelsen af Arbejderens Skyld i disse ret übestemt formulerede Forseelser overladtArbejdsgiverenalene.Til af slige for Arbejderne uheldige Vilkaar er det meget onskeligt, at Kontraktforholdet reguleres og bindes ved en af Staten autoriseret Normalkontrakt, som da bliver den eneste Kontrakts-Affattelse, der tillades benyttet i

Danmark ved Arbejdskontrakter med udenlandske
Vandrearbejdere.

Med Hensyn til Sikkerheden for en reel L,onudbetalinger Forholdet til den Polakkerne ledsagendeForer Opsynsmand, der voider Vanskelighed. Paa mange Arbejdssteder er Ordningen den, at Foreren — foruden at vsere Tolk og Arbejdsleder — tillige er ligefrem Entreprenor for Arbejdet, saaledes at han alene oppebaerer hele Arbejdsvederlaget og udbetaler al Arbejdslon til Polakkerne, der alene staa i Kontraktforholdtil Og selv om saadant Entrepriseforhold ikke foreligger, er det dog Skik og Brug paa mange Arbejdssteder, at det samlede Belob af Arbejdskmnen til alle de polske Arbejdere hver L,onningsdag udbetales Opsynsmanden til videre Fordeling. Under disse Forholder meget vanskeligt for den ikke-polsktalende Arbejdsgiver at paase, at Arbejderne virkelig faa deres fulde Lon udbetalt uden vilkaarlige Afkortninger. Foreren eller Opsynsmanden har i Kraft af sin Stilling en staerk Myndighed overfor Arbejderne, navnlig de unge og uerfarne Folk, som her i fremmed Land ere ganske afhaengige af ham. Forurettelser med Hensyn til Lonudbetalingen fremkalde imidlertid hurtigt Uro mellem Arbejderne paa vedkommende Hold, og Folgen bliver da ofte en Arbejdsnedlaeggelse eller endogsaa Arbejdernes Bortgang i Utide til lige Skade for detn selv og for Arbejdsgiveren. Paa dette Punkt bor derfor den saerlige Beskyttelse finde Udtryk i en Kontrol med Lonudbetalingen; et virksomt Middel hertil vil det vaere at kraeve, at enhver udenlandsk Arbejder skal vaere forsynet med en Afregningsbog, hvori der hver L,onningsdagindfares, meget vedkommende har fortjent,og

tjent,oghvad der er ham udbetalt. Ved at sammenholdeAfregningsbogen den autoriserede Kontrakt maa det uden Vanskelighed kunne fastslaas, orn den enkelte Arbejder har faaet sit Tilgodehavende eller ikke. Et heldigt Resultat af denne Foranstaltning vil det vistnok blive, at Forerens Virksomhed i de fleste Tilfselde indskrsenkes til at vaere Tolk og Formand under Arbejdet, idet enhver Interesse i at vaere Mellemmandved af Arbejdslon bortfalder. Disse Farere — »Aufsehere«, som de kaldes ogsaa her i Danmark — ere som oftest tysktalende Polakker eller Tyskere fra de ostlige Graenseegne; mange af dem har i en Aarraekke (10^— ₁₂ Aar) haft deres Virksomhedi deter ofte dygtige og ret velstaaendeFolk. en af dem fortoelles, at han i sin Hjemstavn i Galizien har sksenket Sognet en Kirkebygning.

Som tidligere naevnt er den iaelles Bolig — Polak- Kasernen, som den kaldes — af storste Betydning for de polske Vandrearbejderes Velfaerd her i Landet. Deter ogsaa i ganske sserlig Grad Polakkernes Boligforhold, have tiltrukket sig den offentlige Oprnaerksomhed vseret Genstand for Kritik. Om Polak- Kasernerne ved de danske Gaarde tor det siges, at de gennemgaaende ere bedre end deres Rygte. Mange Arbejdsgivere have til dette Brug med ikke ringe Udgift gode, sunde og velindrettede Boliger, som navnlig trserfes i Sukkerroedistrikterne, hvor man gennem Aarraekke har modtaget polske Arbejdere. Ved Siden heraf er der imidlertid rundt om i Landet

baade i Landbrugsvirksomheder og ved Teglvaerker
Polak-Boliger, som lade meget tilbage at onske, og

en gennemgribende Forbedring i alle disse Forhold kan ikke ventes, far der af det offentlige stilles bestemte, for alle Arbejdsgivere bindende Krav til Boligens Indretning. Hovedpunkter maa kraeves, at Boligen skal vsere tort og sundt beliggende, at Soverum ikke maa overfyldes raed Beboere, og at der findes saerskilte Soverum for Arbejdere af hvert Kon samt en saerlig Sygestue i saadanne Polak-Kaserner, som have et storre Antal Beboere. Endvidere border sorges for, at til— straekkelig Udluftning og Rengoring finder Sted. Med Hensyn til Renlighed og Orden maa det imidlertid erindres, at Polakkernes personlige onsker og Tilboj'eligheder gaa i denne Retning. Den, der gaester dem i deres Hjemlands Boliger i Galizien og Russisk-Polen, vil vistnok trasffe paa Forhold, som spotte al moderne Hygiejne, og den Betragtning kunde derfor gores gaeldende, at der ikke er nogen saerlig Grund til her i Landet at byde dem andre Livsvilkaar, end de selv maaske onske og ere vante til fra Hjemlandet. Man kan dog sikkert ikke lade sig nOJe hermed. I et velordnet Samfund bor det ikke taales, at et fremmed Befolkningselement indretter sit Liv efter et Niveau, som ligger betydeligt under Landets almindelige Standpunkt. skabes Demoralisation, og de Goder, som efterhaanden ere opnaaede ved Fremme af den almindelige Sundhed og Saedelighed, saettes i Fare. Det bor derfor vaere de almindelige danske Krav til sunde og ordentlige Boligforhold, som ogsaa maa komme til Anvendelse for udenlandske Arbejdere under disses Ophold i Danmark; her er et Omraade, hvor vor h.OJt priste nationale Kultur forpligter os selv.

Deter disse tre Hovedsynspunkter, nemlig Reguleringaf

leringafKontraktforholdet gennem en autoriseret Normalkontrakt, Indforelse af Afregningsboger og Forbedringaf der ligge til Grund for det Lovfotslag angaaende Anvendelse af udenlandske Arbejdere,som denne Samling er forelagt paa Rigsdagen*).Dette vil iovrigt, hvis det gennemfores, blive et ejendommeligt Led i vor Arbejderbeskyttelseslovgivning.Medens for Industriens Arbejdereretter Beskyttelsesregler paa at begrsense Boms og unge Menneskers Arbejdstid samt forebygge Fare for Arbejdernes Sundhed og Liv under deres Gserning i Fabriklokalet, er det i Loven om udenlandske Arbejdere de voksne Arbejderes Stilling i frit indgaaede Kontraktforhold, som tages under offentlig Beskyttelse, hvilket hidtil ikke er sket i dansk Lovgivning. Der Andes ej heller andet Steds i vor Arbejderlovgivning stillet sserlige Krav til Indretning af Boliger alene under Hensyn til, at disse ere bestemte for Arbejdere; her gor naevnte Lovforslag et principielt vigtigt Skridt ind paa et Omraade, der hidtil har vseret utilgaengeligt for offentlig Kontrol. Og endelig vil Forslagets Gennemforelsehave sserlige Interesse, som altid knytter sig til social Lovgivning paa Landbrugets Omraade. Den velvillige Modtagelse, som baade det betydningsfulde Lovforslag om Landbrugets Ulykkesforsikring og den her omtalte Reform af de udenlandske LandarbejderesForhold faaet hos Landbrugets Talsmaend, synes at tyde paa, at der indenfor vort Hovederhverv, hvor dog de fleste danske Arbejdere beskaeftiges, er Evne og Vilje til at fremme Reformer til Gavn for Arbejderklassen.

---

*) Jfr. Rigsdagstidende 1907—08, Tillseg A, Sp. 4793 ff.

For den polske Vandrearbejder er det imidlertid ikke den danske Arbejderlovgivning — hvor god denne end er eiier biiver — som drager ham her til Landet; den afgorende Tiltraekning er Arbejdslonnen. I det danske Landbrug betales i Daglon til fuldvoksne mandligePolakker Kr. 50 Ore (i Hosttiden 2 Kr.) daglig; unge Maend under 20 Aar og kvindelige Arbejdere faa 1 Kr. 15 ore pr. Dag (i Hastens Tid 1 Kr. 50 ore dgl.). Men desuden gives en Del af Arbejdet, navnlig paa Roemarkerne, i Akkord, og Arbejdsfortjenesten kan ved disse Akkorder haeves til gennemsnitlig 2 Kr. 10 ore daglig for Kvinder og 2 Kr. 40 ore dgl. for Maend; for saerlig dygtige Roearbejdere kan Akkordfortjenestentil naa 3 Kr. daglig eller endog derover. Ved Siden af Pengelonnen yder Arbejdsgiveren frit Hus med Brsendsel samt til hver Arbejder I2¹j₂ Kilo Kartofler ugentlig samt 1 Liter skummet Maelk daglig. Den kontante Arbejdsindtaegt for en Roearbejder med Akkordlonberegnes c. 300 Kr. for Kvinder, 360 Kr. for Msend for en Arbejdssaeson her i Landet. En polsk Landbrugsarbejder paa Dagleje har i en Arbejdssaesonen af c. 220 Kr. for kvindelige Arbejdere og c. 285 Kr. for mandlige. Laegges disse Tal til Grund, viser en forsigtig Beregning, at de 6600 polske Arbejdere, som ved den officielle Taelling ifjor Sommer fandtes her i Landet, have haft en samlet kontant Arbejdsfortjeneste af henved 1,900000 Kr. foruden Naturalier. Polakkerne ere i hoj Grad sparsommelige med den fortjente Arbejdslon. Ifblge Oplysninger baade her fra Danmark og fra Tyskland tor det antages, at ca. 2/₃ af Fortjenesten bringes eller sendes tilbage til Hjemlandet; her i Landet leve Polakkernemest

kernemestaf Mselk og Kartofler, som leveres dem af Arbejdsgiveren, medens de indskraenke deres Indkob af andre Fodevarer, Kod og Brod, saa meget som muligt. Efter den for naevnte Beregning tor det vistnok antages, at de polske Arbejdere ifjor Efteraar ere rejste her fra Landet med en samlet kontant Arbejdsfortjeneste af over i Million Kroner.

Arbejdstiden for polske Arbejdere paa Daglon er ifolge de fleste i Danmark gaeldende Kontrakter fra Kl. 5 Morgen til Kl. 7 Aften med FYadrag af lj% Time Frokost, 1 Time Middag og x/₂ Time Vesper, altsaa en Netto-Arbejdstid af 12 Timer. — I Praksis vil Polakkernes paa de fleste Gaarde folge den almindelige Arbejdstid for Gaardens Folk, Overarbejde udover det kontraktmaessig fastsatte Timetal godtgores ved de saedvanligt benyttede Kontrakter de polske Arbejdere med en Betaling af 18 ore for hver paabegyndt for mandlige Arbejdere og 14 ore for Kvinder.

Polakkerne leve deres eget Liv hver i sin lille Koloni, hvis enkelte Medlemmer holde staerkt sammen: ofte ere de beslaegtede eller hjemmehorende i samme Landsby. Et saadant lille Hold af Arbejdere vil ikke skilles ad; de saette sig bestemt imod at adsplittes ved Fordeling til forskellige Arbejdssteder, og Landmaendene ere ofte af den Grund nodt til at modtage fiere Folk, end de egentlig har Brug for. Naar Polakkerne behandlesgodt tillige ere under stadigt Tilsyn, arbejde de med stor Flid og Iver; Dagen igennem gaa de utrsetteligt frem og tilbage paa de endelose Roemarker og passe det ensformige, anstraengende Arbejde med Udtynding og Rensning af Roerne. De modtage

med Taknemmelighed enhver lille Venlighed, der vises dem. Haard Behandling gor dem sky og rnistaenksomme,og deres »Aufseher« eller nogen dansk Arbejdsleder indlader sig paa at give en polsk Arbejder et Slag, udsaetter man sig for, at hele Holdet straks paa Stedet nedlaegger Arbejdet og gaar hjem til Kasernen for at samie deres Ejendele sammen til en hastig Afrejse. Deter derfor i hoj Grad i ArbejdsgivernesInteresse, intet Overgreb finder Sted, og at der i den Henseende holdes straeng Justits. — Efter Fyratten forneje Polakkerne sig ofte ved Leg og Dans. Med den danske Befolkning have de kun ringe Forbindelse udenfor Arbejdstiden, selv om de ved flere Sommeres Ophold her have lasrt Hdt af Sproget; som et enestaaende Tilfaelde kan naevnes, at en hervaerendepolsk for nogle Aar siden blev gift med en Gaardmand og nu sidder som Husmoder i en dansk Bondegaard.

Polakkernes Interesse udenfor det materielle er knyttet til deres Religion; de ere fromme Katolikker af dyb primitiv Religiositet. Den katolske Kirke i Russisk- Polen og Galizien er i Ordets egentlige Forstand en Folkekirke, en folkelig Aandsmagt, som i Hjemlandetudover overordentlig Indfiydelse paa Landbefolkningen.Kirken ogsaa Vandrearbejderne under deres midlertidige Ophold her i Landet; flere katolske Praester, hvoraf i afvigte Sommer de to vare indfodte Polakker, berejse hele Landet og besoge Folkene paa deres Arbejdssteder. Disse Praester udfiare ved Siden af den kirkelige Gaerning et nyttigt socialt Arbejde, idet de ved deres Besog paa Gaardene noje undersoge Arbejdernes Livsvilkaar, deres Kontrakts-,

Lon- og Boligforhold; Prsesterne have ofte — som Folkenes Talsmaend — opnaaet Forbedringer i VandrearbejdernesKaar; have de vaeret til megen Nytte baade for Arbejdsgivere og Arbejdere ved at msegle i Stridigheder eller udjaevne Konflikter og Misforstaaelser.— Ruslands Generalkonsulat folger med vaagen Interesse de russiske Undersaatters Stilling under Ssesonarbejdet i Danmark.

Ved den i det foregaaende meddelte Oversigt over de polske Arbejderes Forhold er det Vandrearbejderneogdisses Stilling og Interesse, som man har haft for oje. Men Emnet om udenlandske Arbejderes Anvendelse i det danske Landbrug rummer ogsaa et andet Problem af mere udprseget dansk Interesse;nemligdet om ikke Indkaldelsen af Polakkerdirekteeller skader de danske Arbejdere og derigennem vort Samfund i dets Helhed. Til Belysningherafmaa et ojeblik vende tilbage til de for nasvnte Oplysninger om Polakkernes Lonforhold. Foruden den kontante Pengelon udreder Arbejdsgiveren Rejsepenge for hver Arbejder frem og tilbage (20^— ₂₅ Kr. for hver Rejse) samt de tidligere naevnte Naturalier. Alle disse Ydelser maa sammenlaegges for at udfinde Arbejdsgiverens Udgift til den polske Arbejdskraft. Ifolge en Gennemsnitsberegning bliver Arbejdsgiverens Udgift pr. Dag 1 Kr. 68 ore for en kvindelig polsk Arbejder, 2 Kr. 5 ore pr. Dag for en mandlig Arbejder.Forde der have Akkord, stiger Arbejdsgiverens Gennemsnitsudgift til 2 Kr. 15 ore pr. Dag for Kvinder og 2 Kr. 45 ore pr. Dag for Maend. Til Sammenligning anfores, at Lonnen for danske midlertidige Landarbejdere paa egen Kost ifolge

Statistisk Bureaus Undersogelser*) er beregnet til 1 Kr. soore a 1 Kr. 60 ore gennemsnitlig pr. Dag for kvindelige Daglejere. For mandlige Daglejere ansiaas Arbejdslcnnen til 2 Kr. 30 ore daglig Foraar og Sommer. — Det ses heraf, at Arbejdsgiverens Udgift til polsk Arbejdskraft for Kvinders Vedkommende er omtrent lig Arbejdstannen til danske Daglejersker, snarest maaske lidt hojere; for Msend er Lonnen til Polakker noget lavere end Lonnen til danske Daglejere, men Forskellen er dog ret ringe, naeppe over 25 ore pr. Dag. Det maa vist efter disse Lonforhold erkendes, at Polakkerne — som Stillingen er i ojeblikket — ikke trykke Arbejdskmnen for danske Landarbejdere ; de polske Vandrearbejdere ere ingenlunde den billige Arbejdskraft, som undertiden antages. Men mere indirekte kunde Indkaldelsen af udenlandske Landarbejdere antages at skade de danske, nemlig ved at hindre eller dog forhale en Stigning af Arbejdslonnen. Hertil ere de polske Arbejdere imidlertidforfaa; Landbruget bekseftiger 7000 polske Arbejdere, men omkring 350000 danske Msend og Kvinder, saa synes det udelukket, at de L,onkrav, som stilles fra disse forholdsvis faa fremmede, der tilsammen kun udfore en ringe Brokdel af Landbrugets Arbejde, skulde vaere bestemmende for den store Hser af danske Landarbejdere. Paa Sporgsmaalet ora Arbejdslonnen i Landbruget vil Anvendelsen af Polakker i det nuvaerendebegraensedeOmfang faa videre Indflydelse. Ej heller kan det ventes, at den Mangel paa Arbejdskraft,somefter Vidnesbyrd er til Stede overalt i vort Landbrug, vil kunne afhjaelpes ved Indkaldelseafudenlandske

---

*) Tyende- og Daglejerlonnen i Danraark 1905, S. 26^— _27.

kaldelseafudenlandskeArbejdere i stort Tal. Danmarkliggerfor borte fra de Egne af Europa, hvor den menneskelige Arbejdskraft findes i Overflod; det store Arbejdsmarked i Mellemeuropa vil vistnok nu som tidligere drage de fleste af Vandrearbejderne til sig, og det vilde for Danmark vaere en stor og skaebnesvanger Risiko, om vort Hovederhverv skulde blive afhaengigt af, at vi hvert Aar vare i Stand til at drage det fornodne Antal Hjaelpere til fra Udlandet. Vandrearbejdet er et Faenomen af udpraeget universel Karakter. Om Vandrearbejderne overhovedet finde Vej til Danmark, beror i forste Raekke paa andre Landes Tilstande og Forhold, som vi her kun meget vanskeligt kunne bedomme og forudberegne, og som i alt Fald helt unddrage sig vor direkte Indflydelse. Det maa erindres, at Danmark i Eftersporgslen efter Vandrearbejdereharstaerke og en pludselig Forhojelse af Arbejdslannen i Tyskland og ostrig vilde kunne medfore de alvorligste Vanskeligheder for det danske Landbrug, hvis dette i vaesentlig Grad var henvist til udenlandsk Arbejdskraft.

Sporgsmaalet om Landbrugets Arbejdskraft maa vistnok soges lost indenfor vore egne Graenser, dels gennem en fortsat videre Udvikling af Landbrugets Teknik paa Maskindriftens Omraade, dels gennem Foranstaltningerafmere Karakter. Herved sigtes navnlig til Indforelse af en velorganiseret Arbejdsanvisning,derkunde de arbejdstese i Byerne, navnlig i Hovedstaden, ud til midlertidigt Saesonarbejde paa Landet. En mere varig Tilbagefiytning fra By til Land kan ikke ventes , men det burde dog vistnok forsoges, om der ikke indenfor vort eget Land kunde

finde en vis Arbejder vandring Sted. I Sverrig er der gjort Skridt til Organisation af offentlige Arbejdsanvisningskontorer,bl.a. dette Formaal*). Heri Landet kunde Sagen vistnok kun fremmes gennem Samarbejde mellem Landbrugets Organisationer og Fagforeningerne i Byerne og paa Landet. Deter ikke for de faglig uddannede Arbejdere, at en saadan Arbejdsanvisning kunde ventes at faa Betydning; disse ville som Regel ikke vsere tjent med under midlertidige Arbejdsleshedsperioderatforlade hvor der snart paany kan blive Beskaeftigelse i Faget. Derimod tor det formodes, at der indenfor Arbejdsmaendenes Klasse vil findes talrige, navnlig unge Folk, som i Mangel af tilstrsekkeligtArbejdei ere villige til at tage midlertidigt Saesonarbejde i Landbruget og kunne vaere vel tjent hermed, naar Landbruget i den travle Arbejdstid byder en Daglon af 2 Kr. 85 ore a 3 Kr. daglig foruden frit Ophold.Dengifte kunde beholde sin Bopael i Byen, hvor Familien forblev, indtil Forsorgeren vendte tilbage efter endt Arbejdssaeson med den paa Landet fortjente Lon. En planmaessig Ledelse af arbejdslose yngre Maend fra Byerne til de Egne, hvor det storre Landbrug midlertidigmangierArbejdere, i betydelig Grad lette Arbejdsloshedskassernes og den gensidige UnderstottelsesByrder.— anden Foranstaltning, der vsesentlig bidrager til Forbedring af Landarbejderforholdene, er Akkordarbejdets Gennemfbrelse i saa vidt Omfang som muligt; herved fremmes den Stigning i Arbejdslennen, som er det bedste Middel til at bevare duelige ArbejdereiLandbruget. nuvaerende Tidspunkt maa

---

*) Jfr. H. Hertel i Tidsskrift for Landokonomi 1908, S. 190^—93.

— under Hensyn til de hoje Produkt- og Ejendomspriser—anses gunstigt for en Lonforhojelse *). I Forbindelse hermed vil vistnok Tyendeforholdets Aflosning af et friere Arbejdsforhold gore det lettere at beholde de unge Karle og Piger paa Landet, i alt Fald i laengere Tid, end det nu er Tilfaeldet.

De udenlandske Vandrearbejdere bor vedblive at vsere, hvad de for Tiden er, en Nodhjaelp for Landbruget. Roedyrkningen have de optaget et Arbejdsomraade, den hjemlige Arbejdskraft ikke ensker og maaske ej heller behover at beskaeftige sig med under de nuvserende Forhold. Deter da en naturlig Opgave saa vel for Staten som for den enkelte Arbejdsgiver at sikre disse flittige og nyttige Mennesker, der laegge deres Arbejde i den danske Jord, en betrygget Retsstilling forsvarlige Livsvilkaar under deres Ophold her i Landet.

Foredraget efterfulgtes af en Diskussion, hvoraf vi
gengive nedenstaaende Udtalelser:

Landstingsmand, Forpagter C. Sonne, takkede Indlederen for hans klare og udtommende Foredrag, hvortil Taleren kun onskede at knytte nogle almindelige Betragtninger. — Det Sporgsmaal, om den udenlandske Arbejdskraft kunde siges at skade danske Landarbejdere, havde Indlederen besvaret med Nej. Taleren havde med Tilfredshed hort Indlederen karakterisere de udenlandskeArbejdere en Nodhjselp. De er nodvendigefor men man kunde ikke sige, at de er et »nodvendigt Onde«. De fremmede Roearbejdere fortrsenge ikke dansk Arbejdskraft; de

---

*) J. Warming i Nationalokonomisk Tidskr. 1908, S. 57,

udfylde kun et tomt Rum, og det endda kun delvis. Ved Bedommelsen af Forholdet var det ikke nok at tage Hensyn til de summariske Tal; det maatte erindres, at der blandt de fremmede Roearbejdere var forholdsvisfaa og disse vare meget unge, overvejende halvvoksne Drenge. Hovedparten af de udenlandske Landarbejdere var altsaa Piger, og disse konkurrerede ikke med de danske Kvinder i Landbruget. Efterhaandensom i Danmark var stegen, stillede Arbejderne ganske naturligt det Krav, at Hustruens Arbejdsevne skulde forbeholdes Hjemmet og Bornene. Havde man ikke de udenlandske Arbejdere, maatte Sukkerroedyrkningen paa de sydlige oer reduceresmed Men naar det saaledes var nodvendigt at have disse Arbejdere, var det ogsaa rimeligt, at der skaffedes dem betryggende Retsforhold, og Landmaendene kunde derfor kun hilse det paagaeldendeLovforslag Tilfredshed, saa meget mere som de fleste af de Ting, der foresloges, allerede var praktiserede i de gode Landbrug.

Overretssagforer Wolff: Indlederen havde lagt Hovedvaegten paa Indvandringen af Landarbejdere fra Polen, hvilket var naturligt, da det overvejende Antal fremmede Roearbejdere endnu kom herfra, men ogsaa fra det egentlige Rusland kom der en Del Landarbejderehertil, deres Antal steg Aar for Aar. Disse russiske Indvandrere, hvis kulturelle Standpunkt var meget lavt, vare ofte ret uheldigt stillede, fordi de vare ukendte med de Forhold, de gik ind til. Det hervaerenderussiske havde foretaget en Raekke Undersogelser angaaende de indvandrede russiskeLandarbejderes og paa Grundlag heraf var der til Indenrigsministeriet rettet Henvendelse om at faa indfort Foranstaltninger til Betryggelse for disse Mennesker. Blandt andet lagde Konsulatet Vaegt paa, at det blev paabudt, at Kontrakten skulde oprettes i Hjemlandet, og at der sogtes tilvejebragt Garantier for, at de paagaeldende forstaa Kontraktens Indhold. Det sidstnaevnte vilde kunne opnaas derved, at Kontrakten altid skal oprettes i Naervaerelse af en Notar, som ved Paategning attesterer, at Dokumentet er oplsest for og godkendt af den paagaeldende Arbejder. Endvidere vilde det vaere enskeligt, om det blev paabudt, at

Arbejderens Pas skulde deponeres hos Politiovrigheden,
samtidig med at han tiltraadte sin Plads.

Hofjaegermester Beck gjorde gaeldende, at de i Lovforslaget omtalte Bestemmelser om en Normalkontrakt havde til Formaal at sikre Arbejderne mod de Vanskeligheder, hvorom Overretssagforer Wolff talte. En tilsvarende Sikkerhed kunde nseppe naas ad nogen anden Vej. Det var Talerens Opfattelse, at Lovforslaget i enhver Henseende var tilfredsstillende, og at Danmark, hvis Forslaget vedtages, vilde komme til at staa som et Foregangsland paa dette Lovgivningsomraade.