Selvmordsforsøg.

oelvmord er et af de Emner, der i saerlig Grad har interesseret Nationatekonomerne og Statistikerne, og utallige er de Boger, Artikler, statistiske Tabelvaerker s. v., der har omhandlet dette noget triste, men ikke desto mindre interessante Emne. Karakteristisk det saaledes, at der endog er fremkommet hele Kataloger over Selvmordslitteratur • saaledes udgav i 1890 Italieneren Motta en »Bibliographia del suicidio«, og sidste Aar kom en Fortsaetteise af Tyskeren Max von Boehn, der under Betegnelsen »Selbstmord und Selbstmorder« anfcrer Titlen paa 346 Vaerker, der handler om den frivillige Dod.

Men til trods for de mange Ord og de mange Tal, der saaledes er ofret paa Selvmord for at forklare og belyse, faar man dog naermest det Indtryk, at man endnu er langt fra at vaere naaet til Bunden, og at de fleste Sporgsmaal endnu er übesvarede. Saaledes savner vi stadig en Forklaring paa, hvorfor Selvmordshyppighedeni er saa lIOJ, hvorfor vi moder op med 222 Selvmord aarlig pr. Million Indbyggere, medens

vore Naboer, Sverrig, Norge, Preussen og England kun har henholdsvis 151, 45, 195 og 89. Vi savner Forklaringpaa, Selvmordshyppigheden er storre paa oerne end i Jylland, hvorfor Selvmordshyppighedeni er aftagende, i Sverrig og England tiltagende, hvorfor Selvmordshyppigheden i Kobenhavn var faldende indtil 70'erne*), og saa fremdeles.

En af Grundene til, at det i ojeblikket synes vanskeligt at besvare de naevnte Sporgsmaal, er utvivlsomt at vi mangier en vigtig Side i samtlige Undersogelser over Selvmord, nemlig Hyppigheden af Selvmordsforseg. Deter indlysende, at det ikke saa meget er selve det, om et Selvmordsforsog lykkes eller ej, der interesserer, som selve Selvmordsforsogene, Antal, deres Bevaeggrund og de ovrige psykologiske og okonomiske Aarsager, der spiller med ind. Og deter indlysende, at en Statistik, en Undersogelse, kun angaar de Selvmordsforsog, der lykkes, maa halte og ikke kan give Anledning til Slutninger af samme Vaerdi og Betydning som en Statistik, der medtager samtlige Selvmordsforsog, baade dem der lykkes og dem der ikke lykkes.

Saerlig hvor det drejer sig om Beregningen af Selvmordshyppigheden, hvad enten deter fra et Land til et andet, eller deter fra en Tidsperiode til en anden, vil en Undersogelse udelukkende baseret paa de fuldbyrdede Selvmord kunne give vildledende Resultater,naar

---

*) Efter Call is en: Fysisk-medicinske Betragtninger over Kobenhavn sig fra 1796^—1805 ialt 582 Mennesker, hvad der giver en Selvmordshyppighed af ca. 58 pr. ioocoo. I 1835^— _-44 var det tilsvarende Tal 46, i de efterfelgende Tiaar henholdsvis 37, 31 og 29.

sultater,naarman ikke samtidig har Vished for, at
Forholdet mellem de Selvmordsforsog der lykkes, og
de der mislykkes, stadig er det samme.

Det her paapegede er ganske vist ikke noget nyt, de fleste Forfattere, der har givet sig af med Selvmordsstatistik, i storre eller mindre Grad erkendt dette, men har samtidigt erklaeret det for haablost at prove paa at tilvejebringe nogen Statistik over samtlige Selvmordsforsog. Statistiken over de fuldbyrdede Selvmord lider allerede af betydelige Mangier, saerlig hvad angaar den nojagtige Konstatering af det absolute Antal, at det vil vaere rent haablost at give sig af med de Selvmordsforsog, der mislykkes. Bliver en Del fuldbyrdede Selvmord aldrig anforte sora saadanne — saerlig fordi Familien gor alt for at daekke over det —, hvordan vil det saa ikke gaa med de mislykkede Selvmordsforsog, kun et Minimum af disse vil komme til Offentlighedens Kundskab.

Alt dette er fuldstaendig rigtigt, men det forhindrer dog ikke, at en Statistik over Selvmordsforsog har sin store Interesse og kan kaste Lys over flere ellers ret dunkle Sporgsmaal.

Hidtil er dog de mislykkede Selvmordsforsog ikke knaesatte af den officielle Statistik, og deter naermest rent tilfceldigt, at man saa at sige falder over en Statistikaf Art. Og dog er en slig Statistik ingenlundesjaelden; de Tilfaelde, hvor Politiets Assistance tilkaldes ved et Selvmordsforsog, foreligger der ogsaa en Rapport, og er det i en nogenlunde storre By, der har sin officielle Politiberetning, vil man ofte finde en statistisk Fortegnelse over de indlobne Rapporter. Som Eksempel paa saadanne Politiberetninger med en

Statistik over Selvmordsforsog kan noevnes Kobenhavns og Brussels aarlige Politiberetninger*). Da saadanne Rapporter sjaeldent kommer over vedkommende Bys, endsige vedkommende Lands Graenser, er det ret naturligt, at der hidtil kun har foreligget meget lidt om Selvmordsforsog.

Jeg har Sogt at sarnie, hvad der, saa vidt jeg ved, i ojeblikket foreligger af den Art Statistik; nedenfor er foretaget en lille Sammenligning mellem fuldbyrdede Selvmord og mislykkede Selvmordsforsog.**)

Man vil straks laegge Maerke til den betydelige Forskel, der er i de forskellige Byer mellem fuldbyrdede og mislykkede Selvmord, en Forskel, som naturligvis forst og fremmest skyldes den forskellige Omhyggelighed,hvormed mislykkede Selvmord er opnoteret, og det forskellige Omfang, hvori de er kommet til

---

*) Beretning til Justitsministeriet om Kobenhavns Politi. — Rapport presente au Conseil communal par le College des Bourgmestres et Echevins.

**) Kilder: Kobenhavn 1. c 1897^—1906; Briissel 1. c 1900 og 1903^—05; Buenos Aires, Statistisk Aarbog for B. A, Aar 1904, 1895 —1904, i denne Statistik er ellers stadig fuldbyrdede og mislykkede Selvmord samlede under et. baade hvor der deles efter Motiv, Civilstand, Alder 0. s. v.; Budapest, Statistisk Aarbog B. 1902; Wien og Spanien citeret efter Westergaard: Mortalitat und Morbilitat.

Offentlighedens Kundskab, men til trods herfor kan man ikke paa Forhaand nsegte, at der ligger en anden Aarsag til Grund, og at der faktisk er en Forskel mellem de enkelte Byer og Lande. Tallene laerer os i al Fald, at man ikke uden videre kan opstille Byerne i folgende Raekkefolge efter Selvmordshyppighed, beregnetpaa af de fuldbyrdede Selvmord; thi medtages ogsaa de mislykkede Selvmordsforsog, bliver Raekkefolgen en hel anden.

Naturligvis er det ikke Meningen, at sidstnaevnte Talrtekke angiver den virkelige Raekkef~olge, men den er utvivlsomt ligesaa korrekt eller rettere ukorrekt som den forste, naar Talen er om at fastslaa de enkelte Byers Selvmordstilbojelighed.

I det hele vil det, at man medtager de mislykkede Selvmordsforsog, i hoj Grad paavirke alle de Slutninger, som man er tilbojelig til at ville uddrage af Statistiken over de fuldbyrdede. Som et Eksempel herpaa skal naevnes Forholdet mellem Msendenes og Kvindernes Selvmordstilbojelighed. Medens af de fuldbyrdedeSelvmord Andel som Regel svinger omkring 20 a. 25 °/₀, udgor Kvindernes Andel af de mislykkede Selvmordsforsog 4o aSO °/₀, saaledes at

Kvindernes Selvmordstilbojelighed i Forhold til Maendenesikke
1/4 a 1/3, men omkring 1/2.

Hvor forskelligt end Forholdet er mellem fuldbyrdede mislykkede Selvmord, faar vi dog stad\g samme Resultat, at af samtlige Selvmordsforsog et langt faerre Antal for Kvinderne end for Maendene, saaledes som efterfolgende Procenttal viser:

Hvad er Grunden til, at Kvindernes Forsog paa at berove sig Livet hyppigere mislykkes end Maendenes? det fordi Kvindernes Mod svigter i det afgorende Noget er der maaske heri; men Forskellen mellem Msend og Kvinder i den naevnte Henseende beror dog ogsaa for en vsesentlig Del derpaa, Kvinderne vselger heit andre Aflivelsesmaader end Maendene, og da saerlig Aflivelsesmaader, der efter deres Natur er langt mere usikre end de Maader, der fortrinsvis benyttes af Msendene.

For naermere at undersoge Aflivelsesmaadens Indflydelse paa Forholdet mellem fuldbyrdede mislykkede Selvmord kan man paa Grundlag af de tidligere naevnte Politirapporter fra Kobenhavn og Briissel opstille fetlgende Tal, der angive, af ioo Selymordsforsog der lykkes:

Naar man erindrer, at de her naevnte Procenttal i flere Tilfaelde stammer fra forholdsvis faa lagttagelser (i Briissel valgte 8 Skydning, hvoraf 5 lykkedes), er der en god Overensstemmelse saavel mellem Erfaringerne Kobenhavn og Briissel som mellem Erfaringerne for Maend og Kvinder.

Af samtlige Aflivelsesmaader synes Heengning at vaere den, der bedst lykkes; derefter kommer i aftagendeRaekkefolge Drukning og Forgiftning, en Raekkefolge, som man ogsaa paa Forhaand vilde vente, naar man kender de valgte Aflivelsesmaaders Ejendornmeligheder. Ved Hsengning er det saa godt som umuligt for Selvmorderen at opgive Forsoget paa Halvvejen, her er kun et enten-eller; naar der dog foreligger mellem 10 a 20 °/0/₀ mislykkede Tilfaelde, er det vel naermest de Tilfaelde, hvor en Tredjemand er kommet til og har skaaret vedkommende ned. Skydningkan heller ikke opgive paa Halvvejen, men i Modsaetning til Haengning er det ikke altid givet, at Forsoget medforer Doden, i &¦ 1U a^ Tilfaeldene mislykkes Skudet. Drukning er derimod en Aflivelsesmaade,der om man saa kan sige — kan opgivespaa Hvad endelig Forgiftning angaar, haenger det store Antal mislykkede Forsog sammen med, at den valgte Gift eller Forgiftningsmetode mange

Gange ikke er noget godt Aflivelsesmiddel, man beheverkun
taenke paa Svovlsyre og Salpetersyre
eller Gasforgiftning.

Deter klart, at de forskellige Aflivelsesmaaders »Dodelighed« — et Begreb, som vi i det folgende vil betegne ved Ordet »Se lvmordsdodelighed« — i hej Grad kan paavirke det ovenfor omtalte Forhold mellem Maendenes og Kvindernes fuldbyrdede og mislykkede naar Kvinderne, saaledes som det faktisk er Tilfaeldet, fortrinsvis vaelger Aflivelsesmaader ringe Dodelighed, bliver der en storre Procentdel mislykkede Selvmordsforsog blandt Kvinderne end blandt Msendene. Folgende lille Tabel vil vsere ret oplysende i saa Henseende:

Af 514 Selvmordsforsog af Kvinder lykkedes kun 251. men hvis Kvinderne havde valgt samme Afiivelsesmaadersom vilde deres Selvmordshyppighed(regnet fuldbyrdede Selvmord) vsere steget forholdsvis fra 251 til 308 eller ca. 23%. Hvis de 514 Forsog var blevet udforte af Maend, vilde derimod 380 Tilfselde vsere blevne fuldbyrdede. Heraf felger, at

knap Halvdelen af den Forskel, der er mellem Maendenesog
»Selvmordsdodelighed«, skyldes
den valgte Aflivelsesmetode.

En lignende Indflydelse vil den forskellige »Selvmordsdodelighed* naar man gaar fra Land til Land, idet Valget af Aflivelsesmaaden er overordentlig forskellig. Naar saaledes 79% af de mandlige Selvmordere Danmark haenger sig, medens det kun er Tilfaeldet med 18 °/0/₀ i Italien, ligger allerede her et Moment til Belysning af Danmarks store og Italiens lille Selvmordshyppighed.

Selv om det forskellige Valg af Aflivelsesmaade langtfra kan forklare Forskellen mellem de enkelte Landes Selvmordshyppighed, er det dog et saa vigtigt Moment, at det fortjener en lidt naermere Betragtning.

Hvad de fuldbyrdede Selvmord angaar, viser efterfalgende
som sagt en meget stor Forskel
mellem Landene. (Se Tabellen S. 265).

Ved Hjaelp af disse Tal og den ovenfor naevnte »Selvmordsdodelighed« kan man beregne, hvormange Selvmordsforsog der kommer paa 100 Selvmord. De 79 i Danmark ved Haengning fuldbyrdede Selvmord svarer til 79 X I-2 =95 Selvmordsforsog, de 8 ved Drukning fuldbyrdede Selvmord svarer til 8 X i-¹? = 14 Selvmordsforsog o. s. v., saaledes at samtlige 100 Selvmordgiver 130 Selvmordsforsog, eller vi skal multiplicere de fuldbyrdede Selvmord blandt Maend i

---

*) Tallene hidrorer ikke fra samme Periode, men da Valget af Aflivelsesmaade er et karakteristisk konstant nationalt Faenomen, har det ikke nogen Betydning i denne Sammenhseng.

Danmark med 1.30 for at finde de tilsvarende Selvmordsforsog.

Beregnes der paa denne Maade en Multiplikationsfaktor hvert Land ogf hvert Kon, kan man opstille en Tabel over Antallet af Selvmordsforsog pr. 1 Mill. Indbyggere, dog ganske vist forst efter en lille Beregning, hvortil efterfolgende Tabel vil give det fornodne Materiale. (Se Tabellen S. 266).

Selv om Rsekkefblgen i de to sidste Talraekker er nogenlunde den samme, er der dog sket ikke uvaesentlige og Rusland har byttet Plads, det samme er Tilfaeldet med ostrig og Sverrig og med Preussen og Japan. Hertil kommer, at vi stadig har regnet med samme »Selvmordsdodelighed« i samtlige Lande, medens den i Virkeligheden er ret varierende.

Naturligvis er den her foretagne Undersogelse
langt fra fuidkommen, hertil borer, at der ogsaa tages

Hensyn til Alder, Civilstand, Erhverv, Motiv o. s. v.,
og ikke saaledes at hvert enkelt Forhold tages for sig,
men saaledes at de indbyrdes kombineres.

At f. Eks. ogsaa Ald ere n spiller en Rolle, og at en Hensyntagen hertil kan aendre den konstaterede Selvmordshyppighed, vil folgende Betragtninger vise. Man kan som Regel fastslaa, at »Selvmordsdodeligheden*er med Alderen; nogen egentlig Statistikover fordelt efter Alder, findes ganske vist ikke, men det at Hsengning altid er en desto hyppigere anvendt Aflivelsesmaade, jo aeldre Selvmorderen er, peger i den naevnte Retning. Antagesnu, den Multiplikationsfaktor, der skal benyttes for at gaa fra de fuldbyrdede Selvmord til samtlige Selvmordsforsog, er henholdsvis 2.0, 1.4 og 1.2, alt eftersomAlderen 20^—40 Aar, 40^—60 Aar og over 60

---

*) Beregnet efter Formlen p .

Aar, vil man, idet f. Eks. Aldersfordelingen i to Lande
Frankrig og Spanien er folgende:

for Frankrigs Vedkommende for hver 100 fuldbyrdede Selvmord faa ialt 152 Forscg, for Spanien 174. Med andre Ord, alene den forskellige Aldersfordeling blandt de to Landes Selvmordere bevirker, at Spaniens Selvmordshyppighed set er 15 °/0/₀ sterre end Frankrigs.

Ogsaa Motivet spiller som sagt en Rolle ved Bedommelsen af Selvmordshyppigheden. Deter interessant se, at »Selvmordsdodeligheden« ogsaa her varierer ret betydeligt.

Det synes, som Sindssygdom er det Motiv, der saerlig bringer en Selvmorder til at udfore sin Beslutning,medens Selvmord paa Grund af ulykkeligKserlighed Almindelighed bliver ved Forsoget. Desvserre kan dette Sporgsmaal ikke uddybes mere, da man samtidig burde have en Kombination efter

Alder og Aflivelsesmaade. De Sindssyge er utvivlsomt overvejende aeldre Personer og de benytter fortrinsvis Haengning, de, der lider af ulykkelig Kserlighed, er yngre Personer, der vaelger en, om man saa kan sige, mere sken Dodsmaade.

Statistiken over Selvmordsforsog er endnu i sin Barndom, men det vil kun vaere et Tidssporgsmaal, hvornaar man skaenker den en lignende Opmaerksomhed som de fuldbyrdede Selvmord, og hvornaar en eller anden flittig Tysker samler en Katalog over Selvmordsforsogslitteratur. nodvendig er en slig Statistik, uden den er den officielle Selvmordsstatistik til en vis Grad kun et Misfoster, hvis eneste Resultat vil vsere en Raekke falske og uvidenskabelige Paastande.