II. Dan marks Sparekasser og Banker 1870 — 1906.

I en af Statens Statistiske Bureau udgiven Redegorelse de danske Sparekasser i Tiaaret i8^9(; _;t7 — ig^O;j/_OG er der optaget nogle Oversigter til Belysning af Bankernes og Sparekassernes Udvikling i Danmark i en lrengere Periode.

Antallet af disse Pengeinstitutter udgjorde for en Menneskealder siden kun imellem en Fjerdedel og en Tredjedel af det nuvasrende Antal, og Indlaanene udgjorde kun en Ottendedel af den nuvserende Sum.

I 1871 fandtes der 168 Sparekasser og 18 Banker, i 1881 var Sparekassernes Antal steget til 445 og Bankernes 37. Maaske paa Grund af de daarlige Tider for Landbruget voksede Sparekassernes Antal mindre stcerkt i Firserne end i den foregaaende Periode, og Bankerne gik endog lidt tilbage i Tal; i 1891 taltes 515 egentlige Sparekasser, 24 Sparekasseafdelinger i andre Institutter samt 35 Banker. Medens Sparekassernes Antal derefter forblev omtrent uforandret, idet den ringe Tilgang og Afgang opvejede hinanden, forogedes derimod Antallet af Banker meget stserkt i Halvfemserne, og denne Bevasgelse er bleven fortsat eftcr Aaihundredskiftet indtil den allerseneste Sparekassernes Antal var i 1906 512 foruden Sparekasseafdelinger i andre Institutter. Af Banker fandtes 76 i 1901 og 99 i 1906.

Det Belob, der indestod i Sparekasserne, udgjorde i 1847 ca. 17 Mill. Kr., i 1867 naaede det over 100 Mill., i 1875 over 200 Mill., i 1884 over 300 Mill., i 1888 over 400 Mill., i 1895 over 500 Mill., i 1903 over 600 Mill, og i 1906 over 700 Mill. Kr. — Bankernes Indlaanskapital enhver Art (paa Folio, Kontokurant, Indlaan paa loengere Opsigelse, paa Sparekassevilkaar osv.J udgjorde 1870 ca. 32 Mill. Kr., i 1881 oversteg Belobet 100 Mill., i 1895 naaede det over 200 Mill., i 1901 over 300 Mill., i 1903 over 400 Mill., i 1905 over 500 Mill. Kr.

Da Bevtegelsen i Sparekassernes og Bankernes Indlaanskapital en ganske god Illustration til de gennem Lob vekslende okonomiske Forhold, meddele vi i omstaaende Tabel Tallene for hvert Aar fra 1870 til IQO6, idet der baade for Sparekassernes og for Bankernes Vedkommende er sondret mellem Hovedstaden (Kobenhavn Frederiksberg) og Provinserne. Tallene angive (i Millioner Kr.) de ved Udgangen af hvert Regnskabsaar paa Sparekasseinteressenternes Konti indestaaende Belob i de egentlige Sparekasser (hvortil er medregnet >Bikuben«, »Laane- og Spareforeningen for Embeds- og Bestillingsmagnd« »Dansk Arbejderbank«); for Bankernes Vedkommende angive Tallene Summen af Indlaan ved Regnskabsaarets Udgang. Under de kobenhavnske Banker harder maattet medtages deres Filialer, ogsaa i Provinserne. Tabellens sidste Kolonne er anfart den samlede Sum af Sparekasseindskud og Bankernes Indlaan, idet det for Overskuelighedens Skyld er af Interesse at have et enkelt Tal for hvert Aar. Men det maa dog erindres, at en mindre Del af Sparekasseindskudene gaa igen i Bankernes

Det vil ses, at saa vel Sparekassernes som Bankernes Indlaan steg ret stserkt i forste Halvdel af Halvfjerdserne, da Kornpriserne vare hoje og da der oprettedes et stort Antal nye Kasser. Det antages ogsaa, at Montreformen i 1875 lokkede en Del hengemte Kontanter frem. I 1877^—78 spores de daarlige Konjunkturer efter Krisen i 1873 (i det forstnasvnte Aar maaske ogsaa Virkningerne af den slette HOSt i 1876 og i det sidstnagvnte de smaa Kornpriser); i disse Aar havde saavel Sparekasser som Banker Vanskeligheder at ksempe med (Privatbankens Reservefond gaar tabt), og den samlede Indlaanskapital gaar tilbage med ikke mindre end 34 Mill. Kr. Derefter folger tre gode Aar med stasrk Stigning af Indlaanene (gode Kornpriser, livlig Emissionsvirksomhed); men med 1882 indtrasder den store Landbrugskrise, der setter sine dybe Spor i Tallene for Sparekasseindskudene. Under

---

*) Til og med 1879 "tllob Regnskabsaaret for Sparekasserne den 31. Dechr., derefter 31. Mart?.

Indflydelse af den oversoiske Konkurrence falder Kornprisernestserkt varigt; Kornudforselen ophorer, Skibsfartenlider lave Fragter, en Rsekke storre Fallitter saette deres triste Praeg paa Haudelslivet. I ovrigt forstyrresTalbilledet ved Konverteringerne, som navn- Yig i og efter 1886 samt i og efter 1894 ekstraordinaert tilforte Sparekasserne en Del seldre Kapital (isaer i Kobenhavn).I af Firserne er der atter gode Tider med stigende Fedevarepriser og staerk Forogelse af Indlaanskapitalerne. Tallene for Sparekasseindskudene paavirkes navnlig fra Slutningen af Halvfemserne af den voksende Konkurrence fra Bankernes Side: i I yoo og Igol gaar Indskudssummen for de kobenhavnske Sparekasserned, med at Bankernes Indlaanskapital vokser; ogsaa disse Aars lave Obligationskurser maa antagesat medfort Uddrag af Sparekasserne i storre Omfang. De seneste Aars gode Landbrugskonjunkturer vise sig i en staerk Stigning i Provinssparekassernes Indskud;de Sparekasser stagnere derimod, idet Bankerne have taget hele Forogelsen i Indlaanskapitalen.