I. International Strejke-Statistik.

En samtnenlignende Strejke-Statistik cr forsogt udaibejdet Dr. Maximilian Meyer.*) Forsoget omfatter 7 Lande : Tyskland, osterrig, Frankrig, Belgien, Italien, England og Amerikas Forenede Stater. Naar Forfatteren har begraenset sin Undersogelse til disse 7 Lande, maa Grunden sikkert vsere den, at han ikke har anset det for at vaere Umagen vgerd at racdtage de foreliggende fra de mindre Stater som f. Eks. Danmark og Sverrig, uagtet disse Landes Strejke-Statistik med Hensyn til Paalidelighed nasppe staar tilbage for de store Industrilandes.

I det folgende skulle vi meddele nogle af de Hovedresultater, Meyer er kommen til, idet vi til Sammenligning tilsvarende Data for Danmark paa Grundlag af den siden 1897 udarbejdede officielle Strejke-Statistik. (Ved »Strejkc« forstaas i det folgende enhver Art af Arbejdsstandsning paa Grund af Uoverensstemmelse tnellem og Arbejdere, altsaa baade Strejker og: Lock'outer).

---

*) Maximilian Meyer. Statistik der Streiks und Ausspemmgen. im In- und Auslande. Leipzig 1907

Vanskelighederne ved internationale Sammenligninger paa dette Omraade moder straks, naar man vil opgore Antallet af Strejker, idet der i de forskellige Lande folges hojst forskellige Regler med Hensyn til, hvilke Konflikt- Tilfaelde der inddrages under Statistikken. Naar saaledes Tyskland i Almindelighed har 1500^—2000 Strejker aarlig, men osterrig kun en Tredjedel af dette Antal og England endnu faerre (Danmark ca. go aarlig), maa Forklaringen hertil for en vsesentlig Del Soges i, at Danmark og Tyskland alle de mange smaa Konflikter, medens man i osterrig og England bortser fra en stor Maengde Tilfaelde af ringe Betydning.

Strejke-Bevsegelsens Intensitet maales derfor bedre ved Antallet af Deltagere i Strejkerne end ved selve disses Tal. Det aarlige Gennemsnit af Arbejdere, som direkte berortes af Arbejdskonflikter, udgjorde i:

Stiller man disse Tal i Forhold til Antallet af Personer, i hvert af de paagseldende Lande er beskasftigede Haandvagrk og Industri, Handel og Transportvirksomhed, man for hver 1000 saaledes beskceftigede Personer folgende Antal strejkende Arbejdere (i aarligt Gennemsnit): Italien 28, Forenede Stater 24, Frankrig 22. Danmark 19, osto,rrig 13, Belgien 12, England 8 og Tyskland 8. Herefter staar Danmark temmelig hojt oppe i Rsekken; noget anderledes vil Forholdet stille sig, hvis man bortser fra den store Lockout i 1899, som i h.OJ Grad paavirker Gennemsnitstallet for det hele Tiaar, hvormed her er regnet; udelades Lockouten i 1899, bliver Forholdstallet for Danmark 12 i Stedet for 19.

Med Hensyn til Strejkernes Varighed stemme Erfaringerne de forskellige Lande overens deri. at det langt overvejende Antal Strejker afsluttes i Lobet af ganske Tid (over Halvdelen inden en Uges Forl0b). Inden Forlobet af en Maaned afsluttedes i Italien 94 pCt. af Strejkerne, i Belgien 91 pCt., i osterrig og Frankrig go pCt., i Tyskland 81 pCt. og i Danmark op imod 80 pCt.

Det vigtige Sporgsmaal om Arbejdskonfiikternes Udfald meget vanskeligt at behandlc statistisk, fordi Fredsbetingelserne ofte formuleres saaledes, at deter umuligt at afgore, om deter den ene eller den anden Part, der er den sejrende. Ofte er der flere Stridspunkter, uden at det altid er klart, hvad der er Hovedpunktet, og hvad der er af forholdsvis underordnet Betydning; og hertil kommer, at de ved Udbrudet af en Arbcjdskonflikt opstillede Fordringer ikke sjosldent ere en Slags Maksimalfordringer, opstillede for at have noget at slaa af paa i Forhandlingernes LOII. En stor Part af Konflikterne maa derfor siges at afsluttes ved Kompromis, uden egentlig Sejr eller Nederlag til nogen af Siderne. Dr. Meyer anforer folgende Tal angaaendc Strejkernr.s Udfald (set fra Arbejdernes Side):

Herefter synes det, sora om gennemgaaende kuu 1/₅ a ll± af Strejkerne afsluttes med utvivlsom Sejr for Arbejderne. Den danske Statistik giver et noget andet Billede af Forholdet; bortser man fra de Arbejdsstandsninger.hvis

ninger.hvisUdfald var uafgjort eller uoplyst, finder man for Danmark (for Aarene 1897^— ₁9°4)> at 48 pCt. af Konflikterne afsluttedes i Arbejdernes Favor, 26 pCt. ved Kompromis og 26 pCt. i Arbejdsgivernes Favor. Naar saaledes i Danmark Strejkerne langt hyppigere end i de ovrige Lande ende med Sejr for Arbejderne, er det vel ikke udelukket, at dette Resultat delvis kan skyldes en afvigende Praksis ved Afgorelsen af de tvivlsomme Tilfselde,men den anden Side er der, naar man gennemgaarEnkelthederne de forskellige Landes Strejke- Statistik, adskilligt der tyder paa, at Danmark virkelig indtager en Saerstilling paa dette Punkt. Eksempeivis kan det nsevnes, at de store Forholdstal for »Nederlag« i flere Lande (navnlig Belgien) for en vsesentlig Del skyldes Arbejdskonflikter i Fag, som ikke findes hos os (f. Eks. Bjergarbejder-Strejker).

Sluttelig skal anfores nogle Tal til Belysning af Konflikternes

Lonsporgsmaal er altsaa gennemgaaende den hyppigste til Arbejdskonflikter. De staerkt varierende Forholdstal i Rubrikken Arbejdstid ere sikkert et ret godt Udtryk for den forskellige Karakter af Kampen om Arbejdsvilkaarene de forskellige Lande.