Arbejdsgiverforeningernes Opgave.

JNaar Nationalokonomisk Forenings Bestyrelse har indbudt en Laegmand til at udtale sig- i denne Forening om et socialokonomisk Sporgsmaal af saa relativ stor Betydning som det foreliggende, tor jeg maaske deri sect Bevis for, at Nationalokonomerne ikke alene interesserer sig for de Faktorer i det okonomiske som kan bestemmes med en vis videnskabelig men ogsaa for de Faktorer, der unddrager sig en Indregistrering og Maaling. Man kan jo meget vel diskutere Arbejdsgiverforeningernes samfundsmaessige Opgave i sin Almindelighed, medens det jo maa siges at vsere langt besvaerligere at maale, hvorvidt Arbejdsgiverforeningerne opfylder de Krav som stilles til dem, hvorvidt Arbejdsgiverne saa at sige er Pengene vaerd.

Til Bedotnmelse heraf kan man i bedste Fald bruge Resultaterne, men en rettelig Vurdering af disse er vanskelig,fordi ikke er i Stand til at gore Kontraproven' Det ligger naer for mig som Ingenior, hvor der som her er

Tale om Vurdering af visse Kraefter, at onske en nojagtig Maaling af disse, men en saadan nojagtig" Maaling af Arbejdsgivernes efifektive Kraftydelse kan jo ikke udfores.

En Laegmand, som laeser nationalokonomiske Arbejder, har undertiden Folelsen af, at de Videnskabsmaend, beskaeftiger sig med dette Fag, paa Grund af det mangelfulde Materiale, som staar til Raadighed, men som dog tilsyneladende fremtraeder en vis Fuldstaendighed, er noget tilbojelige til at anlaegge en ensidig Bedommelse. Det synes saaledes ved statistiske og nationalokonomiske Undersogelser at gaa ud fra, at en Arbejder er en given Enhed, en Arbejdsgiver en anden Art af Enhed, medens Forholdet jo i Virkeligheden er det, at den ene Arbejder ikke er det samme som den anden, og den ene Arbejdsgiver heller ikke betyder det samme som den anden, med andre Ord, at der her er Tale om store kvalitative Differenser, som unddrager sig en statistisk Registrering, men som det ikke destomindre gaar an at overse.

Naar en Arbejdsgiver derfor skal udtale sig om det foreliggende Sporgsmaal, ligger det nser at tage Udgangspunktetnetop den kvalitative Forskel og begrunde sin Opfattelse af Arbejdsgivernes Berettigelse og Ret derudfra. Ved Berettigelse tsenker jeg ikke mindst paa Arbejdsgivernes okonomiske Betydning. Der er saa meget mere Anledning til at tage dette Udgangspunkt, som Modparten, Arbejderne, ofte er tilbojelige til at bevaege sig i Abstraktioner og stille Kravet for Arbejderenud rent humane Synspunkter til et stadig stigende Minimum af Goder, uden at der laegges synderligVaegt

derligVaegtpaa Ydelserne, og uden at man er tilboj'eligtil regne med den store kvalitative Forskel mellem de enkelte Mennesker. Der skal utviv]somt paa dette Omraade endnu gores mange Erfaringer og ksempes mangen en Strid, inden der naas en bedre Forstaaelse, saa meget mere som det, der den ene Dag er Arbejdernes Misforstaaelse, omvendt paa Grund af den ejendommelige Vekselvirkning i Forholdet den anden Dag kan vsere Arbejdsgivernes.

Hele denne Betragtning forer lige ind paa Sporgsmaalet Normallon eller Differ e ntiering af Lonnen. Der findes mange Fag, og det gaelder saerlig mange Haandvaerksfag, i hvilke Normallonnen har en historisk Ret. Der findes andre, som f. Eks. Jordarbejder eller visse simple Fabriksarbejder, i hvilke Kravene til Arbejderne er saa ensartede, at man fores ind paa den ensartede Lon. Under saadanne Forhold har Fagforeningerne da rettet deres Bestraebelser paa at faa fastslaaet en Normallon, en Lon der altsaa paa en Gang er Minimallon og Maksimallon. Hvor staerkt man i visse Fag fastholder denne Betragtning, havdes der et Eksempel paa i den i 1907 stedfundne Skibstomrerstrejke de store Skibsvaerfter, der var lige ved at fore til en meget omfattende Lockout. Den dybeste Grund til denne Strid var Skibstomrernes Krav paa, at alle Skibstotnrere skulde have samme Lon uden Hensyn til Forskel i Alder, Dygtighed eller Ydelser.

Deter imidlertid ikke alene i visse Arbejderkredse, at Normallonsprincippet Soges hsevdet; der findes ogsaa Arbejdsgiverkredse, hvor man foretrsekker det. Dette er saaledes Tilfaeldet med saa store Kredse som Centralforeningerntaf

tralforeningerntafMur- og Tomrermestre udenfor Kobenhavn,hvor faktisk er gennemfort. For hver enkelt Provinsby i Danmark findes fastsat bestemte Timelonninger for Mur- og Tomrersvende, saaledes at der i den enkelte By betales kun en og samme Lon, uanset den indbyrdes Forskel mellem Arbejderne eller mellem deres Ydelser.

En Normallon maa nodvendigvis vaere en stadig Kilde til Utilfredshed. Indenfor en Gruppe Arbejdere, som har en ensartet Normallon, maa der altid findes nogle, der har et berettiget Krav paa en noget hojere L,on end den gaeldende, fordi deres Praestationer er mere vaerd end de gennemsnitlige. Omvendt maa der findes andre Arbejdere, som i Virkeligheden ikke fortjener den Lon, de faar. Der vil saaledes vaere Arbejdere, som med Rette kraever Normallonnen forhoj'etfor Vedkommende, andre, hvis Praestationer virker i stik modsat Retning. Vaerre end dette er det, at en Normallon nodvendigvis maa have en vis slovende Virkning. Ved en Normallon betales der jo ikke for Arbejdet, men for Arbejderen: den dovne faar iige saa meget som den flittige, den dumme lige saa meget som den kloge, saa at den hoj'este Fordel, den dygtige eller flittige vil have, er en noget storre Sikkerhed for at blive i Arbejde, hvis der indtraeder en Periode med delvis Arbejdsloshed. Det store Flertal af Arbejdsgivere hsevder derfor med Rette, at deter af storste Betydningat en Differentiering af Arbejdslonnen,saa der mere betales for Ydelserne end blot efter Arbejdernes Antal, og saa at de dygtige og flittige Arbejdere belonnes og har Udsigt til at forbedre deres Stilling. Paa store Omraader er dette Princip

ogsaa i Praksis gennemfort og anerkendt fra begge Parter. Men hvor saaledes Normallonnen forlades, vil der dog fra Arbejdernes, fra Fagforeningernes Side blive rejst Krav om en Minimallon, en lavere Graense, som forhindrer, at Differentieringen gaar under et vist Minimum.

Som Eksempel paa et Arbejdsomraade, hvor Differentieringen i Forbindelse dermed Minimallcnnen er indfort, skal jeg naevne vor Jsernindustri. Under den Forening af Arbejdsgivere, som baerer Navnet »Jaernindustriens sorterer det aldeles overvejende Maskinfabriker her i Landet, samlede i de to Foreninger »Foreningen af Fabrikanter i Jaernindustrien Kobenhavn* og » Foreningen af Fabrikanter i Jaernindustrien i Provinserne«. Endvidere h©re dertil Skibsvaerfterne, » Foreningen af Klejnsmede og Mekanikere Kobenhavn«, ? Foreningen af Vogn- og Beslagsmede Kobenhavn«, »Foreningen af elektriske Installatorer Kobenhavn* samt de store Vognfabriker. Det samlede Antal under disse Arbejdsgiverforeninger beskseftigede andrager for Tiden ca. 18000 og svarer til henimod en Fjerdedel af det Antal Arbejdere, der beskaeftiges hos Arbejdsgivere, henhorende til »Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening«.

Efter mange og svsere Kampe mellem Fagets Arbejdsgivereog
blev der allerede for adskillige
Aar siden mellem »Jsernindustriens Sammenslutning« og

Gange er fornyet, sidste Gang i Februar 1906 paa 5 Aar indtil Februar 1911, har en Minimallon, der for faglaerte Smede og Maskinarbejdere for Tiden er 34 ore pr. Time og fra Juli 1908 stiger til 35 Ore for at blive staaende herpaa indtil Febr. 1911. Sammenlignes denne Minimallcn med de l<obenhavnske Bygningshaandvaerkeresaf ore og de kobenhavnske kommunale Arbejdsmsends af 40 ore, synes det, som om Lonnen i Jaernindustrien maatte vaere forholdsvis lav, men det maa erindres, at Minimallonnen alene ikke giver et Billede af Lonforholdene. Minimallonnen er den laveste Graense, og danner som saadan Udgangspunktet for Timelonningerne og for de laveste Akkordsatser. Der arbejdes i Jaernindustrien i stort Omfang, men dog ikke udelukkende, efter Priskuranter og i Akkord. Timelonnensvinger det anforte Minimum af 35 ore igennem alle Grader indtil det dobbelte og hsjere • Fortjenesterne efter Priskuranter og Akkord ligger atter gennemgaaende et Stykke over Timelonningerne.

Minimallonnens Betydning er den at vaere Udgangspunktfor hele Bifferentiering, den Graense, under hvilken deter forbudt Arbejdsgiverne at gaa. Den bliver da Lonnen for den ringeste og mindst dygtige Arbejder i Faget. Naar denne Minimallon ikke er for hoj, betyder det, at der er en virkelig Bevaegelsesfrihed indenfor Lonningerne. Under gode Konjunkturer vil de enkelte Timelonninger vaere i jaevn Opgang, medens der under daarlige Konjunkturer er en Mulighed for en Bevaegelse noget nedad, hvorved Faget bedre kan fOJe sig efter Konjunkturerne. »Smede- og MaskinarbejdernesFagforening« fra sin Side, at den ikke onsker en stark ForlioJelse af Minimallonnen, idet den

Isegger Hovedvaegten paa Bevsegelsesfriheden, og det formentligaf Grunde: *) fordi en Normallon jo ikke alene er en Minimallon, men ogsaa en Maksimallon, som fuldstaendig hemmer Bevaegelsesfriheden og gor Kampen staaende, altsaa tvinger Arbejdsgiverne til at modssette sig enhver Forhojelse, ogsaa for de bedste og flittigste Arbejdere; 2) fordi en lIOJ Minimalten navnlig under vanskelige Konjunkturer let kan virke til Forogelse af Arbejdslosheden.

Jeg taenker mig, at Arbejdsloshedsloven, som nu skal til at traede ud i Livet, maa medfore, at de Fagforeninger, som danner Arbejdsteshedskasser, efterhaanden vil lsere at se Betydningen af en ikke for h.OJ Minimalhan. Der er jo noget, som er vserre end en daarlig Lon, nemlig Arbejdsloshed, og det vil naeppe kunne bestrides, at naar Minimallonnen i et Fag er hOJt oppe, kan dette i mange Tilfselde virke til at foroge Arbejdslosheden. Det sker rnaaske ikke derved, at det paagaeldende Arbejde bliver for dyrt, naar det udfores af den dygtige Arbejder, men fordi det bliver for dyrt, naar det skal udfores af en daarlig Arbejder. Ethvert Fag har jo sine Undermaalere, sine mindre fiittige eller übegavede Medlemmer. Naar det Lonniveau hvor saadanne Folks Arbejdsydelse bliver for dyr, maa de uvsegerlig for eller senere blive skudt til Side.

Et Differentieringssystem med en forholdsvis lav Minimallon rummer ganske vist megen Kilde til UenighedmellemArbejdere Arbejdsgivere og som Folge deraf ogsaa mellem Fagforeninger og Arbejdsgiverforeninger.Hvorledesdisse reguleres, skal jeg komme naermere tilbage til ved Sporgsmaalet ora

Maegling og Voldgift. En Forudsaetning for at en saadan Regulering kan finde Sted, og at den kan virke nogenlunde tilfredsstillende til begge Sider, er en meget omhyggelig Arbejdslanstatistik. »Jaernindustriens Sammenslutning«harallerede en Aarraekke siden gennemfortensaadan Statistik over hver enkelt Arbejders Lon og Fortjeneste. Deter nodvendigt at fastholde Forskellen mellem disse to Udtryk, idet jeg ved Lonnen forstaar den Timelon, hvortil Arbejderen er ansat, og som han erholder, naar han ikke arbejder i Akkord, medens Fortjenesten indbefatter Akkordfortjenesten,dergiver Overskud udover Timelonnen. Jaernindustrien er i Stand til at opgore saavel for den enkelte Mand som for storre eller mindre Grupper Gennemsnittet af Timelonnen og Gennetnsnittet af den virkelige Timefortjeneste for et helt Aar eller Dele deraf. Indenfor andre Arbejdsgiverforeninger under »Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening« har man allerede tidligere gjort Tillob i samme Retning, og der gores nu et alvorligt Forseg paa at gennemfore en lignende Statistik for samtlige Fag. Ogsaa fra Arbejdernes Side erkender man den store Betydning af en Statistik. Paa den i Kristiania i 1907 afholdte Fagforeningskongres blev det vedtaget at soge en Lonstatistik gennemfort. Deter imidlertid ikke let for Fagforeningerne at lose denne Opgave, fordi de ikke saaledes som Arbejdsgiverne har Adgang til det nojagtige Materiale, som findes i Lonningslister og Beger. Fagforeningerne er henvist til at Soge deres Oplysninger hos de enkelte Arbejdere, men derved er der alvorlige Kilder til Fejl, fordi mange Arbejdere

i Virkeligheden slet ikke ved, hvor stor deres virkeligeIndtaegter et laengere Tidsrum. Deter kun et Mindretal af Arbejdere, som selv forer et gennemfortRegnskab.Enhver der harmed disse Forhold at gore. vil have gjort den Erfaring, at den enkelte Arbejder ofte ikke ved, hvad hans Aarsindtaegtandrager.Snarest derfor Fagforeningernes Statistik vise noget for lave Tal. Der er kun et Omraade,hvorArbejdernes Statistik i Fremtiden vil kunne give et bedre Resultat end Arbejdsgivernes, nemlig med Hensyn til Arbejdslosheden, forsaavidt vedkommende Fag opretter Arbejdsloshedskasser.

Den abstrakt dogmatiske Synsmaade, som Arbejderneanlaegger, intet Steds tydeligere vist sig end i Sporgsmaalet om Arbejdstiden. Kravet om en 8- Timers Arbejdsdag for alle kan jo ikke siges i sig selv at vsere synderlig rationelt begrundet. Ethvert menneskeligtArbejde jo en Sum af Tankearbejde og Muskelarbejde, hvor de to Addenter er underkastet alle mulige Variationer, lige fra 99,x °/0/₀ Muskelarbejde ~f- Tankearbejde naesten = o, indtil ioo °/0/₀ Tankearbejde4 o% Muskelarbejde. Men ikke alene Addenternesindbyrdes varierer, ogsaa Msengden og Kvaliteten er jo saa forskellig, at Kravet til Hvile umuligt kan vaere ens for alle. Vil man forelsegge Fysiologerne det Sporgsmaal: Bor Arbejdstiden vaere ens lor alle? vil de sikkert svare Nej. En 10 Timers Vagt som patrouillerende Politibetjent vil naeppe vaere saa anstraengende som 8 Timers Arbejde for en Bankdirektorunder Pengekrise. En Landarbejder paa

Markarbejde bliver sikkert ikke saa anstrsengt af en Arbejdstid af en vis Laengde som Minearbejderen, der i liggende Stilling i en fugtig Minegang bearbejder en Kulaare. Arbejdsgiverne maa derfor med Rette sige, at de ikke kan anerkende Kravet om en ensartet 8- Timers Arbejdsdag for alle, lige saa lidt som de fra <Jeres Side med Rette vilde kunne paastaa, at en io-Timers Arbejdsdag passer for alle Arbejdere og for ¦al Slags Arbejde.

Overfor Kravet om Forkortelse af Arbejdstiden, saaledes som deter rejst fra Arbejderne, maa Arbejdsgiverforeningerne tage rene Hensigtsmsessighedshensyn. maa bl. a. med Nodvendighed sporge sig selv om, hvilken Forkortelse vedkommende Virksomhed okonomisk kan taale. For de forskellige Fag vil de ekonomiske Virkninger af en Forkortelse af Arbejdstiden ytre sig med ikke ringe Forskel. I et Haandvserksfag, som ikke kraever synderlig Kapitalanbringelse Produktionsmidler, kan en Forkortelse af Arbejdstiden, hvis Lonnen ikke forhojes i samme Forhold, direkte udjaevnes ved Antagelse af et storre Antal Arbejdere. Indenfor visse Graenser vil en Forhojelse Betalingen for Arbejdsydelsen ikke med Nodvendighed falge af Arbejdstidens Forkortelse, men rigtignok kun under Forudsaetning af, at Arbejderne vil udnytte den kortere Arbejdstid med foroget Energi. Allerede Kravet hertil maa medfore, at Forkortelsen kun maa ske med smaa Skridt.

Noget anderledes stiller Sagen sig i Fag, som kraever kostbare Produktionsmidler, f. Eks. omfattende Maskinanlaeg, allermest hvor Arbejdet gaar Dognet rundt. I sidstnaevnte Tilfaelde vilde Indferelsen af 8-

Timers Arbejdstid niedfore, at der maatte arbejdes med 3 Skift i Dognet i Stedet for med 2, og det kan vanskeligt taenkes, at dette kan ske, uden at Arbejdslonnen stiger med 50 °/₀. Det samme vilde jo gselde Arbejdstiden til Ses, hvor Arbejdet nodvendigvis maa udfores Dognet rundt. Indforelsen af 8-Timers Arbejdstid i Skibsfarten vilde medfore, at danske Skibe maatte have en 50 °/o/_o storre Besaetning end udenlandske, saa laenge disse ikke gor det samme Sktidt. Men lige saa lidt som det kan antages, at dansk Skibsfart vilde kunne baere en saadan Byrde, lige saa lidt tor man regne med, at danske Industridrivende kunde foroge deres Arbejderantalmed °/₀, uden at de vilde komme i en uholdbarStilling den udenlandske Konkurrence.

Saaledes maa Sporgsmaalet om Forkortelse af Arbejdstiden i hoj Grad bero paa Udviklingen i Udlandet. vor Side vil der vel kunne vsere Tale om at folge en saadan Bevaegelse, men vanskeligt eller umuligt vilde det vaere at gaa i Spidsen. Det kan synes, som om de Fag, der ikke behover at regne med den udenlandske Konkurrence, kunde tilsidesaette disse Betsenkeligheder. Til en vis Grader dette ogsaa rigtigt, og Fag som Bygningsfagene er derfor ogsaa gaaet noget videre i Retning af Forkortelse end andre, endskont de, forsaavidt de er Ssesonfag, knap har saa meget naturligt Krav paa Forkortelse som de industrielle hvor Arbejdet drives med samme Kraft Aaret rundt.

Men herved fores vi ind paa Sporgsmaalet om
Forholdet mellem Arbejdsgiverforeningerne indbyrdes.

Sammenslutningen af de forskellige Arbejdsgiverforeningeri
stor faslles Forening er jo oprindelig

ingen rigtig frivillig Bevsegelse, men fremtvungen ved Arbejdernes Sammenslutning. Naar nu de samlede Arbejdsgiverforeninger staar overfor det dogmatiske Krav otn Forkortelse af Arbejdstiden, tvinges de til at gore Modstand ogsaa paa Omraader, hvor Forkortelseni ¹ selv lettest vilde kunne gennemfores, fordi enhver saadan Indrommelse fra Arbejdsgivernes Side ojeblikkelig behandles som et Prsecedens, ogsaa overfor Virksomheder og Fag, hvor Indrommelsen faktisk for Tiden ikke kan gores. Fagforeningerne kan derfor i Virkelighedenikke noget uklogere end at rejse det ensartedeKrav, hvilket der demonstreres den i. Maj. Den Dag Fagforeningerne vilde erkende Nodvendigheden af at differentiere, vilde det blive langt lettere for Arbejdsgiverneat Kravet om Forkortelse paa visse Omraader. Endnu mere vilde Problemet lettes, saafremt Fagforeningerne vilde erkende, at Forkortelsen kun er okonomisk forsvarlig, naar Arbejdets Pris ikke derved forhojes, thi Arbejdsgiverne maa nodvendigvis hver i sin Bedrift sporge, om den Sum af Arbejdsydelse,som faar for Pengene, ogsaa virkelig kan opretholdes efter Forkortelsen. Jeg ser herved bort fra de Forhold, som vi har kendt tidligere, men som naeppe findes i synderlig Udstraekning mere, nemlig den rentud altfor large Arbejdstid; thi i det store og hele vil vist ingen kunne paastaa, at Arbejderne her i Landet overanstrasnges, eller at de gennemsnitlig praestereret Kvantum Arbejde, end de kunne udholde;snarere det omvendte ikke vaere ganske sjaeldent.

Man rr)oder ikke sjaeldent den Opfattelse i Fagforeningerne,at
med at forkorte Arbejdstidener

tideneren Formindskelse af Arbejdslosheden ved at skaffe et storre Antal Arbejdere Beskaeftigelse, men dette kan jo kun blive rigtigt, naar man betragter Arbejdstidens Forkortelse som et Middel til tillige at forhoj'e Arbejdets Pris, og naar man gaar ud fra, at en saadan Forogelse af Arbejdets Pris uden Vanskelighed kan baeres af vedkommende Virksomhed eller af det Samfund, som skal betale Arbejdet; men at dette er praktisk muligt og gennemferligt, tillader jeg mig at benasgte.

Modsaetningsforholdet mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, Arbejdsgiverforeninger og Fagforeninger har jo givet sig Udslag i stadige Kampe, og det kan undertiden synes, som om vi befinder os i et voksende Kaos, som tilsidst vil kraeve Samfundets, d. v. s. Statsmagtens I Arbejdsgiverkredse ser man gennemgaaende ikke saa pessimistisk paa det, der foregaar. Under den tilsyneladende Forvirring foregaar der en Udvikling, som i Virkeligheden forer mod mere ordnede Tilstande.

»Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening« blev som bekendt dannet i 1896 og fik sin Ilddaab under den store Lockout i 1899. Det oprindelige Grundlag for Arbejdsgiverforeningenvar under Kampforhold. I en Aarraekke begraensedes Arbejdsgiverforeningens Virksomhedtil traede til, naar Forhandlingerne mellem den enkelte Arbejdsgiverorganisation og Fagforening var bristede, og Kampen brudt ud. Indenfor sine Rammer rummer Arbejdsgiverforeningen de gamle Haandvaerkslavog nye Arbejdsgiverorganisationer, som havde dannet sig ide industrielle Fag og de frie Erhverv.

Endnu traeffer vi indenfor Haandvaerkslavene ikke saa lidt af den gamle Lavsaand, som egentlig foretraekker, at Lavsmestre og Svende slutte sig sammen til Vaern for de faelles okonomiske Interesser. Et Eksempel herpaa havde vi i 1907 under eller rettere forud for Arbejdsstandsningen i Bygningssnedkerfaget. Paa et vist Tidspunkt var der opnaaet Enighed mellem Mestrenesog Reprsesentanter oin et Samvirke med gensidige Forpligtelser til kun at varetage hinandensInteresser. Sogtes opnaaet ved en Forpligtelsefra Side til kun at tage Arbejde hos Lavsmestre. Lavet vilde da kunne have skaffet sig en Art Monopol paa Arbejdet, have sikret sig betydelige Forhojelser i Priserne og saaledes ogsaa uden Vanskelighed have kunnet imodekomme SvendenesKrav. sidste ojeblik strandede denne Overenskomstpaa Modstand. Da Svendene imidlertid ikke vilde frafalde deres Krav om de alt aftalte betydelige Forhoj'elser, blev Strejken uundgaaeligog ikke, forinden Svendene gav tabt.

Her som i andre lignende Tilfaeide viser det sig, at Lavsbevaegelsen ikke under de nuvserende Forhold kan g"ennemfores, men at Mestrene vender tilbage til den Gruppering, som vel endnu i en Aarraekke vil beherskeForholdene, den, der ikke stiller Fag mod Fag eller Lav mod Lav, men som deler mellemArbejdsgiverne den ene Side og Arbejderne paa den anden. Efterhaanden som Fagforeningerne er blevet staerkere, og deres Virksomhed mere koncentreretog samt de forste og mest paatraengendeKrav Arbejdernes Side er blevet opfyldt, saa at det nu ikke mere saa meget drejer sig om at

skaffe lavtlonnede Arbejdere en god LOll, som at forvandleen Lon til en bedre, er Samarbejdet mellemde Afdelinger indenfor Arbejdsgiverforeningenblevet og mere nodvendigt. Deter ikke laengere tilstrsekkeligt for Arbejdsgiverforeningen at vente, indtil en Arbejdsstandsning er udbrudt, for at traede til, den maa paa et tidligere Tidspunkt tage Affaere, ikke mindst for at undgaa en Situation, hvorved det ene Fag giver efter til Skade for en Livsinteresse hos et andet Fag. Den hele Koncentration vil fore til, at de smaa Arbejdsstandsninger mere og mere falder bort. Det vil gaa paa dette Omraade som mellemNationerne, man ikke mere kender til de smaa Krige. En Krig i vore Dage kraever jo et uhyre stort Apparat, hvad der har den gode Side, at man betaenker sigf to Gange, forinden man begynder en Krig. Paa samme Maade er det Tryk, som nu hviler paa begge Parter for at undgaa en Arbejdsstandsning_r stadig voksende. Resultatet heraf er ogsaa et stadig; voksende Antal af Overenskomster mellem Arbejdsgiverforeningerneog Overenskomster som for hver Fornyelse bliver fyldigere og ofte af laengere Varighed.

Hertil horer ogsaa Bestraebelserne for Indforelse af retslige Former til Behandling af Stridigheder. Allerede ved Afslutningen af den store Lockout i 1899 Sogte man at laigge Grunden til en saadan retslig Ordning, og det direkte Resultat af Lockouten blev »den permanente Voldgiftsret«. Det bor imidlertid siges, at den permanenteVoldgiftsret ganske har svaret til de Forventninger,man utvivlsomt stillede til den. Sikkert havde man tasnkt slg, at et stort Antal af de

Stridssporgsmaal, som kunde give Anledning til Arbejdsstandsninger,vilde til Forhandling og Afgorelse for Voldgiftsretten. Vore Bestraebeiser maa jo vicre rettede paa at komme bort fra de brutale Magtmidler og fore Forholdet mellem Arbejdsgiverforeningerne og Fagforeningerne ind i retslige Tilstande. Til Opnaaelse heraf vilde en Institution som den permanente Voldgiftsretkunne faaet en stor Betydning, men saaledeser desvaerre ikke gaaet. Skylden herfor maa vaesentlig Soges i den Overenskomst, som danner Grundlaget for Voldgiftsretten. Denne Overenskomst blev affattet under Situationens stserke Tryk og under yderst vanskelige Forhold, og man kan derfor ikke undre sig over, at den blev noget ufuldstsendig. Paa den anden Side kan jeg heller ikke frikende Voldgiftsrettenfor have staaet noget uforstaaende overfor den Opgave, den har at lose, idet den paa alle Maader synes at have Sogt at begraense sin Virksomhed til det mindst mulige i Stedet for at haevde sin Betydning ved at udvide Virksomheden saa meget som muligt. Jeg skal ikke driste mig til at bestride, at der for hver af dens Kendelser kan anfores gode juridiske Grunde, men alle Kendelser af denne Art bygger jo i ikke ringe Grad paa Skon, og der er saaledes utvivlsomt Betingelser til Stede for en vis Elasticitet. Jeg skal naevne et enkelt Eksempel.

I Overenskomsten af 5. September 1899, som
danner Grundlaget for Voldgiftsrettens Virksomhed,
staar i Punkt 7 :

»Efter Konfliktens Afslutning maa der ikke paa
nogen af Siderne finde nogen Art af Boycotting Sted,
hverken overfor Arbejdsgivere eller Arbejdere*.

Dette Punkt er af Voldgiftsretten blevet fortolket at det kun drejede sig om en midlertidig Bestemmelse, saaledes at forstaa, at der kun var Tale om den umiddelbart efter Afslutningen af Konflikten eventuelt stedfindende Boycotting. Jeg tror imidlertid, at Meningen med Bestemmelsen har veeret overhovedet at afskaffe Boycotting. Jeg ser vel, at Meningen i saa Fald er übehaendigt udtrykt, og utvivlsomt kan Voldgiftsretten sin Ret til at fortolke Punktet, som sket er, men jeg tror, at ogsaa den modsatte Opfattelse med Rette kunde have vseret fastholdt, idet Punkt 7 flndes i den almindelige Overenskomst, som ellers kun giver Bestemmelser af almen Gyldighed, medens der som Tillaeg til disse under sserlig Overskrift flndes anfort de rent midlertidige Bestemmelser. Hvis Punkt 7 altsaa var taenkt som en ren midlertidig Bestemmelse burde den have haft sin Plads i dette Tillaeg.

Den praktiske Folge af det Standpunkt, som Voldgiftsretten taget i dette Sporgsmaal, er bleven, at Boycotting ikke strider mod Septemberforliget, at begge Parter altsaa har fuld Frihed i saa Henseende, og at Forsog paa at mode en Boycotting derfor kun kan ske ved Anvendelse af de rene Magtmidler, medens begge Parter er afskaaret fra at benytte Retsmidler til at forhindre Boycottingen.

Jeg skal naevne et andet Eksempel paa den permanente
staerke Begraensning af sin Virksomhed.

Den permanente Voldgiftsret har erklaeret sig ude
af Stand til at paalaegge den tabende Part Erstatningspligt.Men
til hvilke der ikke knytter sig

nogen Straf for Brud, bliver praktisk talt ofte virkningslose.Ganske har den vindende Part den Mulighed at kunne indklage Modparten for de almindeligeDomstole, i ikke faa saadanne Tilfaelde er den indklagede faktisk blevet domt til at betale betydelige Erstatninger, men deter en lang og sen Vej, som derfor kun undtagelsesvis benyttes.

Jeg skal anfere et Eksempel paa, hvor virkningslose
permanente Voldgiftsrets Kendelser saaledes
kan blive.

Da de kobenhavnske Bygningssnedkere i 1907 havde erklaeret Strejke, blev de af Arbejdsgiverforeningen indklaget for den permanente Voldgiftsret, der erklaerede for ulovlig, fordi der ikke var givet det i Septemberforliget betingede Varsel. Voldgiftsrettens Kendelse havde imidlertid ingensomhelst Virkning paa Bygningssnedkerne, der fortsatte Strejken og syntes at betragte Kendelsen som dem ganske uvedkommende. Men var der noget, som Septemberforliget og den permanente skulde sikre imod, var det jo netop Udbrud af Arbejdsstandsninger uden tilboriigt Varsel. Ganske vist har den permanente Voldgiftsret i saadanne Tilfaelde idomt den tabende Part Boder paa hojst nogle Hundrede Kroner, men for en nogenlunde velbeslaaet Fagforening er en Udgift af denne Storrelse ganske betydningslos. Heller ikke er det muligt at forstaa, hvilken Ret den permanente Voldgiftsret ikender Boder, naar den ikke anser sig for berettiget til at idomme Erstatning.

Jeg skal naevne et tredje Eksempel paa, hvor begraenset
permanente Voldgiftsret opfatter sin Virksomhed.

Efter den store Bygningssnedkerstrejke sidste Efteraar Arbejdsgiverforeningen »de samvirkende Fagforbund« for Brud paa Forliget afs. September 1899, som nerolig paabyder hver af de kontraherende Parter at holde sig neutral, naar Modparten er kommen i Strid med en udenforstaaende Forening. Da nu Bygningssnedkernes ikke horer under de samvirkende vilde en Understottelse fra de samvirkende som saadan eller fra en af dens Underafdelinger, ydet til Bygningssnedkernes Fagforbund, et Neutralitetsbrud. Arbejdsgiverforeningen mente at have Bevis for, at der forelaa en Raekke saadanne Under den ret omfattende Procedure blev saaledes bl. a. folgende Forhold oplyst:

Bygningssnedkernes Fagforening er staerkt sammenknyttetmed anden kooperativ Virksomhed, som hedder »Bygningssnedkernes Aktieselskab *. Disse 2 Virksomheder har faelles Kontor og delvis fselles Bestyrelse;ingen vaere Medlem af Aktieselskabet uden at vaere Medlem af Fagforeningen. Det blev under Vidneforselenoplyst, Fagforeningen havde faaet en omfattendePengeunderstattelse Aktieselskabet, samt at et Medlem af Strejkekomiteen var Medlem af AktieselskabetsRepraesentantskab. blev det endvidere ved Vidneforselen oplyst, at Snedkerforbundet, som herer til de samvirkende Fagforbund, og som derfor i Folge Septemberforliget var forpligtet til at holde sig neutral og til ikke at understotte Bygningssnedkerne, midt under Strejken havde laant iooooKr. til BygningssnedkernesAktieselskab. Voldgiftsretten erklserede Snedkerforbundets Formand imidlertid at vaere übekendt med, at Aktieselskabet havde stottet eller vilde stotte

Fagforeningen ved Laan eller paa anden Maade ved Pengeydelser, og forklarede derhos, at Anmodningen fra Bygmngssnedkernes Aktieselskab forste Gang fremkomallerede Foraaret forinden Strejkens Udbrud. Om dette Klagepunkt udtalte den permanente VoldgiftsretsKendelse :

»Da det saaledes ikke har kunnet oplyses, at de to Laangivere har vaeret bekendt med, at de faktisk vilde komme til at stotte de Strejkende ved Ydelsen af Laanene, og da det heller ikke overfor Motiveringen af Laanbegaeringerne med Sikkerhed tor siges, at den Omstaendighed, at Laanene begaeredes under Strejken, og at der bestod et naert Forhold imellem Aktieselskabet Fagforeningen, burde have gjort dem klar over, at Laanene vilde blive benyttede til at stotte Strejken, har Voldgiftsretten, om den end havde fundet det heldigere, hvis Laangiverne noj'ere havde overvejet og undersegt Sagen, inden de tog Bestemmelse om Ydelsen af Laanene, fundet det betaenkeligt at statuere, at Tapetsererforeningen og Snedkerforbundet med Bevidsthed Laangivningen har stottet de Strejkende paa en saadan Maade, at de maa arises som skyldige i Overtraedelse af den citerede Bestemmelse i Overenskomsten«.

Det vil let ses, at dcnne Kendelse er meget hensynsfuld. En hensynsfuld Kendelse har den gode Side, at man er nogenlunde sikker paa, at ingen uskyldig bliver domt, men det synes mig, at en Institutionsom permanente Voldgiftsret, hvem der ved saerlig Lover tillagt Ret til Afhoring af Vidner, har en Opgave, som er endnu vigtigere end at befri de uskyldige, nemlig at ramme de skyldige. I det store og hele blev Sagens Udfald derfor en Raekke »Frikendelser af Mangel paa Bevis«, hvorved den permanente Voldgiftsretgodtgjorde Afmagt til at faa Spoigsmaal af denne Art virkelig opklarede. Men Resultatet heraf

bliver da, at baade Arbejderne og Arbejdsgiverne vises tilbage til at benytte Magtmidlerne. Af hitter yEngstelighedfor at have tilstraekkelig kraftige Beviser overfor den skyldige henvises Parterne til Fremgangsmaader,som at i Virkeligheden et langt storre Antal uskyldige er udsat for at bltve ramt.

Jeg har dvaelet saa laenge ved Sporgsmaalet om den permanente Voldgiftsret, fordi jeg betragter det som en Hovedopgave for Arbejdsgiverforeningen at bringe Forholdet til Arbejderne ind under retslige Former. Da der i denne Henseende kun har kunnet udrettes saa lidt gennem Septemberforliget og den permanente Voldgiftsret,har maattet Soge Maalet naaet gennem Saeroverenskomster, afsluttede mellem den enkelte Arbejdsgiverorganisation og den enkelte Fagforening,med knyttede Voldgiftsregler. Denne Bevaegelse er i stadig og staerk Vaekst. De bedst udformede Voldgiftsregler kraever, at et opstaaet Stridssporgsmaal gennemgaar mindst 2] ofte 3 Stadier, nemlig forst et Ma3glingsstadium, derpaa et Forhandlingsstadiummellem to Modparters Bestyrelser og tilsidst en Voldgift. Voldgiften kan da enten vaere obligatorisk eller frivillig. Der er fra begge Sider Tilbojelighedtil i for stor Udstraekning at indfore tvungen Voldgift. Naar altsaa Maeglings- og Forhandlingsstadietmaatte forlobet resultatlost, er i Folge mange Overenskomster Parterne frit stillede og kunne vaelge, hvorvidt de i det paagaeldende Tilfselde vil lade Sagen gaa til Voldgift eller ikke. Stridssporgsmaalet er jo i mangfoldige Tilfaelde af okonomisk Art, og det kan have sin store Betaenkelighed for begge Parter, baade for Arbejdsgiverne og for Arbejderne, at laegge

en Afgorelse af denne Natur i Haenderne paa Tredjemand,fordi saadan Afgorelse enten i sig selv har stor Rsekkevidde eller gennem sine Konsekvenser kan faa det. Deter jo vanskeligt at overlade Tredjemand paa den ene Side at fastslaa, hvad en Arbejdsgiver skal have Raad til at betale, paa den anden Side, hvad en Arbejder skal vaere forpligtet til at arbejde for. Dette bliver saa meget betaenkeligere for Parterne, som det faktisk er vanskeligt at finde saadanne Opmaend i Voldgiftssagerne, som paa samme Gang er tilstraekkeligtkyndige fuldt uafhaengige. Man vil i Reglen vaere afskaaret fra at vaelge Opmaend fra Arbejdsgiverneseller Kredse, og vaelges der udenfor disse Kredse, udsaetter man sig for at faa Opmaend, som savne Forudsaetninger for at kunne traenge til Bunds i Sporgsmaalet og derfor lader sig lede af mere formelle Betragtninger eller maaske endog bygger Kendelsenmere Folelser end paa en koldblodig og uafhaengig Vurdering.

Som Eksempel paa Overenskomster, der ikke har tvungen Voldgift, skal jeg naevne jaernindustriens. Disse Overenskomster har tvungen Msegling og tvungen Forhandling, naas der ad denne Vej ikke til Enighed, staar det begge Parter frit, hvorvidt man vil underkaste sig Voldgift. I mange andre Overenskomster indenfor Arbejdsgiverforeningen er Voldgiften dog tvungen, forsaavidt drejer sig om Strid om Forstaaelse af en bestaaende Overenskomst. Endelig findes der Voldgiftsregler, henviser et hvilketsomhelst Stridssporgsmaal, vaere sig om Lon eller andre Punkter, til Afgorelse ved Voldgift.

Til Belysning af, hvorledes »Voldgiftsreglernes

som de almindelig kortelig betegnes, virker, skal jeg anfore en lille, af Arbejdsgiverforeningen for nylig tilvejebragtStatistik Femaaret 1903^—07 over faglige Stridssporgsmaal, behandlede i Henhold til Fagenes Voldgiftsregler. (Se Tabellen Side 359).

Foretager man en Sammenligning mellem de enkelte viser det sig, at medens indenfor Jaernindustrien godt som alle Afgorelser er truffet ved Maegling og kun gennemgaaende faa er gaaet til Voidgift, i visse andre Fag, f. Eks. Mur- og Tomrerlavene, aldeles overvejende Antal Sager afgjort ved Voldgift. Dette beror til Dels paa, at vedkommende paa Forhaand benytter Voldgiftsretten til at afgive Skon over saadanne Priser, som ikke er til— straekkeligt specificerede i den for Faget gaeldende Priskurant.

Statistiken viser en staerk Stigning i Antallet af de Sager, der behandles efter Voldgiftsreglerne. Jeg skal til Belysning heraf anfcre nogle Tal, der vedrorer »Jaernindustriens Sammenslutning«:

Det vil altsaa sige, at Jsernindustrien er naaet til i
1907 at have en Maeglingssag hver anden Dag i Aaret.

Sporges der nu om, hvad der da forstaas ved en Masgling, maa der svares, at deter en hvilkensomhelst Strid mellem en Arbejdsgiver og en eller flere Arbejdere, ikke har kunnet jaevnes mellem Parterne selv, og ved hvilken en af Parterne paakalder Organisationernes Det kan dreje sig otn et Lonsporgsmaal, et überettiget Afdrag i Lonnen, om überettiget Forsomrnelse af Arbejdstiden eller et hvilketsomhelst Forhold. Naar der da indkommer en Klage enten fra vedkommende Fagforening til »Jaernindustriens eller omvendt, udmelder hver af Organisationerne sin Maeglingsmand. De 2 Mseglingsmaend giver Mode paa det paagseldende Arbejdssted, hvor Sagen forhandles og Soges oplyst. er da Maeglingsmasndenes Opgave at soge at medvirke til en Overenskomst mellem Parterne i det Omfang, som de hver for sig anser sig for berettiget til, uden at hverken Arbejdsgiverorganisationens eller Fagforeningens Rettigheder krsenkes. Naas der ikke Forlig ved et Maeglingsmode, kan Sagen henvises til Forhandling mellem Bestyrelserne, forsaavidt en af Parterne det. Deter derfor kun et vist Procentantal afSagerne, der kommer til videre Behandling paa denne Maade. Forst naar Enighed heller ikke her opnaas, opstaar Sporgsmaalet om, hvorvidt en eller begge Parter onsker at henvise Sagen til en Voldgift. Deter imidlertid Jaernindustrien kun et meget ringe Antal Sager, der paa denne Maade gaar til Voldgift. Af de 182 Klager, der i 1907 var rejst og behandlede ved Msegilngsmoder, gik kun 3 til Afgorelse ved Voldgift.

Som det vil ses, er det et ikke ringe Apparat, som en Arbejdsgiverorganisation maa holde i Virksomhed. nasrmere Belysning skal jeg anfore, at Forretningsudvalget »Jaernindustriens Sammenslutning« i Lobet af 1907 har deltaget i ca. 100 Meder. Samtidig det Antal officielle Skrivelser, som Sammenslutningens udsendte i Sager vedrorende Organisationerne med et Sideantal af 1800. Til Behandling af alle disse Sager, til Udarbejdelse af Statistik etc., kraeves med Nodvendighed en Stab af Embedsmaend. Arbejdet er stadig voksende. Jo mere vi kommer bort fra de store Arbejdsstandsninger til en permanent Samvirken mellem Parterne under Overenskomstformer, mere vil det vsere nodvendigt at laegge Arbejdet over paa lonnede Embedsmaend. Dette gaelder i stadig stigende Grad alle under Arbejdsgiverforeningen Virksomheder.

Det vil delvis fremgaa af det allerede sagte, at der indenfor Arbejdsgiverforeningen ikke er synderlig Sympati for Bestrsebelser, der gaa ud paa at saette Statsmagten i Bevaegeise for at regulere Forholdene mellem Fagforeningerne og Arbejdsgiverorganisationerne. Det maa ganske vist erkendes, at almindelige Voldgifterlider betydelige Skrobeligheder. Deter en Ulempe, at Voldgiftsmaendene er Parternes egne Tillidsmaend;derved de mere til at fungere som Parternes Advokater end som Dommere. En almindelig Voldgift har derfor i Virkeligheden kun en Dommer, nemlig Opmanden. Naar man ikke destomindre naerer Frygt for Voldgiftsinstitutioner, som indfores ved Lov, er det af Frygt for, at det ved disse vil blive endnu vanskeligere at skaffe uafhasngige Opmaend, end

Tilfseldet alt er ved de bestaaende Voldgifter; man frygter for, at der til saadanne Hverv vil blive valgt staerkt politisk interesserede Personer, som med deres bedste Vilje ikke ville vaere i Stand til at demme uhildet i de paagaeldende Sager, og at Parterne skulle blive tvungne til at underkaste sig Voldgift i Sporgsmaal,som deres Natur slet ikke egne sig til at afgores ved Tredjemands Skon.

Den Udvikling, jeg her har sogt at skildre, kunde synes saa langt fra at pege paa en Differentiering, at den snarere gaar i Retning af en Unificering, en Ophaevelseaf enkeltes Frihed. Til en vis Grader dette ogsaa Tilfaeldet, idet Arbejdsgiverne maa boje sig for en Bevaegelse, som andre Krasfter, der er stserkere end de, har sat i Gang, men ret beset er Arbejdsgivernes Opgave ved at organisere sig i Foreninger, at bygge et Vsern, bag hvilket den enkelte Arbejdsgivers Dygtighed har Udsigt til at udfolde sig i storst mulig Frihed og Ro. Utvivlsomtkan her i Danmark ogsaa nok trsenge til nogen Ro, saa at de kan samle deres Kraefter paa Udviklingen hver af sit Fag og af sin Bedrift. De sociale Kampe, som vi har gennemgaaet, har nseppe vaeret til Gavn for Udviklingen af ArbejdsgiverensSelvstaendighed faglige Dygtighed. De mange og vanskelige Kampe med Arbejderne virker hernmende og trykkende, og stiller Krav til Arbejdsgiveren,som altid kunne falde sammen med dem, som Virksomheden udadtil kraever. Og deter jo ikke nok for Trivselen af Industri og Haandvaerk, at vi have tilstraekkeligt dygtige Arbejdere; vi kunne

lige saa lidt undvaere dygtige Arbejdsgivere. Vi have set, hvorledes Landbrugets Arbejdsgivere efter den store Krise, som ramte Landbruget i 7oerne, formaaedeat sig. Men naar vort Landbrug under vanskelige Forhold har formaaet at hsevde sig og gor betydelige Fremskridt, fortjener det at fremhaeves, at dette skyldes Landbrugets Driftsherrer og" deres Dygtighed.Vi i ojeblikket i en anden Art af Krise, om hvilken det vist ikke vilde vaere urigtigt at sige, at den ikke er uden Forbindelse med Fagforeningsbevaegelsen,thi har maattet fore til et betydelig foroget Forbrug, som ikke har kunnet andet end svsekke Opsparingen af Pengemidler og Erhvervelsen af Produktionsmidler. De forogede Krav til sterre Goder og bedre Boliger har sikkert ikke vseret ganske uden Evne til at paavirke og fremkaldeByggespekulationen. det Tilbageslag, som vi nu lider under, trsenger vi i hoj Grad til dygtige Arbejdsgivere i Industri og Haandvaerk som i Skibsfart. Det maa blive en vigtig Opgave for Arbejdsgiverforeningenat de paagaeidende producerende Fag Ro og den dygtige Arbejdsgiver Frihed til at kunne udvikle sig i Lae af den Beskyttelse, som Arbejdsgiverforeningenkan ham. Naar Arbejdsgiverforeningen kan lose denne Opgave, er det ikke alene i Arbejdsgivernes,men saa meget i Arbejdernes, i Virkeligheden i det hele Samfunds Interesse.

Foredraget efterfulgtes af en Diskussion, hvoraf vi
gengive nedenstaaende Udtalelser:

Arbejdsloshedsinspektor Th. Sorensen orntalte Arbejdsgiverorganisationernes Forhold til Arbejdslosheden Bestrsebelserne for at forebygge og begraense denne. Taleren havde paa sine Moder med Arbejdsloshedsna;vnet Sporgsmaalet om, hvad der kunde udrettes gennera Arbejdsanvisningskontorer. Det var klart, at en Arbejdsanvisning, der saettes i Gang af Arbejderne, heist maatte have Samarbejde med Arbejdsgiverne at give et godt Resultat. Taleren vilde sporge Indlederen, om der var nogen Mulighed for et saadant Samarbejde. Tidiigere lod det sig ikke gore, men Betingelserne stillede sig formentlig gunstigere nu, da Arbejdsloshedskasserne var »neutrale«. Troede Indlederen, at Arbejdsgiverne vilde soge disse neutrale Kassers Anvisningskontorer ?

Indlederen kunde selvfolgelig ikke udtale noget bestemt angaaende det rejste Sporgsmaal, men han var tilbojelig til at tro, at der ikke vilde vsere noget i Vejen for et Samarbejde som det af Arbejdsloshedsinspektoren Teoretisk var der intet derimod at indvende, og Taleren mente ogsaa, at det vilde gaa i Praksis.

Kontorchef Aage Sorensen fandt Anledning til at fremdrage en Side af den danske ArbejdsgiverorganisationsVirksomhed, Indlederen havde forbigaaet. Det var Organisationens Forhold til Ulykkesforsikringen. Imod Princippet i Loven af 1897 kunde man indvende, at Arbejdernes Krav paa Erstatning kunde blive illusoriski hvor den paagaeldende Arbejdsgiver viste sig insolvent. Der var jo ingen Forsikringstvang. Denne Indvending vilde have haft stor Vaegt, hvis ikke netop Arbejdsgiverforeningerne havde begyndt at udfolde sig paa det Tidspunkt, da Loven traadte ud i Livet. Arbejdsgiverorganisationen dannede da en Ulykkesforsikring— storste i Norden, og ved Siden af denne gensidige Forening oprettedes der fiere andre i de enkelte Fag. Denne Forsikringsvirksomhed havde utvivlsomt bidraget ikke lidet til at samle Arbejdsgivernei Korporation. I Forbindelse emd hvad

der var fremdraget af Indlederen var det vaerd at Isegge Maerke til, at uagtet Arbejdsgiverforeningen efter sin Oprindelse havde sin Spids rettet imod Arbejdcrnc, havde den dog i he] Grad virket til Gavn for disse under den Situation, som skabtes ved Loven af 1897.

Generaldirektor Rubin var ikke enig rried Indlederen Hensyn til hans Udtalelser orn Arbejdslonnens eller Difiterentiering. Paa dette Punkt var den nye Tid jo netop en Frigorelsestid; tidligere havde man delvis haft faste Takster, men man havde efterhaanden arbejdet sig bort fra Ensartetheden paa Arbejdslonnens Omraade. Tendensen gik i Retning af Funktionarisme ogsaa indenfor den private Erhvervsvirksomhed, dermed fulgte en vis Egalisering af Lonnen. Altsaa baade Fortid og Fremtid pegede mod en storre Egalisering end den, der nu krsevedes fra Arbejdernes Side. Og hvad var det, Fagforeningerne her ksempede for? Det var kun en Minimalkm, ikke samme LOll for alle. Det var gait at sige, at Kravet gik ud paa, at man skulde betale Arbejderne og ikke Arbejdet; men det var ganske vist rigtigt fra det Synspunkt, det gjaldt om at skaffe Arbejderne Vilkaar, der ligge lidt over Fattighus-Niveauet. Fagforeningernes forte — ligesom Funktionarismen — til, at Lonnen normaliseres i Overensstemmelse med hvad der efter Tidens Forhold er rirneligt indenfor det sociale Lag, vedkommende tilhorer. — Paa Arbeidstidens var det svaert at different.tere, her beroede meget paa det samfundsmaessige, paa Tradition Saedvane (England — Frankrig). — Naar Indlederen talte om en Forbindelse mellem Fagforeningspolitiken Byggespekulationen, maatte det ikke overses, at man i stort Omfang havde spekuleret i Byggeforetagender, som ikke var paakraevede. — Med Hensyn til den permanente Voldgiftsret forstod Taleren meget vel, hvorfor den havde begraenset sig saa meget som muligt; det var af samme Grund som naar f. Eks. Haager-Konferencen havde givet et saa magert Resultat, nemlig for dog at bringe noget. For den ene som for den anden gjaldt det, at hvis den gik for vidt, vilde den sprsenges. Den permanente Voldgiftsret var en saa farlig Institution, at den var henvist til at vokse sig stserk og vsere uhyre forsigtig i sin Opvaskst.

Indlederen replicerede til den sidste Taler, idet han navnlig gjorde gaeldende, at hvis Lon-Egaliseringen indenfor Embeds- og Funktionaerstanden skulde kunne sammenlignes med den af Fagforeningerne kraevede Egalisering, maatte der eksempelvis vasre samrae Lon for Landsbylaerere som for Universitetsprofessorer, samme Lon for alle Kontorfolk fra de hejeste til de laveste Grader osv. — Med Hensyn til Sammenligningen mellem den permanente Voldgiftsret og Haager-Konferencen Taleren vaere tilfreds, ora den forste blot havde givet tilsvarende Resultater som den sidste. Det, som Taleren klagede over, var Rettens fuldstaendige paa Vsekst.