vJm det danske ostindiske Kompagni og dets Efterfolger asiatiske Kompagni, der lige fra 1616. ornend med nogle Afbrydelser, drev eneberettiget Handel Asien, findes ret udforlige Meddelelser i vor Litteratur, forsaavidt angaar Tiden indtil henimod Slutningen det 18. Aarhundrede, navnlig hos Fr. Thaarup og statistiske Efterretninger om det kgl. oktroierede danske asiatiske Kompagni«, 1824 (kun 1. Hefte), M. L. Nathanson »Historisk statistisk Fremstilling Danmarks National- og Statshusholdning», 2. Udg. 1844, C. Bruun »KJobenhavn« I—3,1^—3, 1887 — 1901, E. Holm »Danmark-Norges Historie 1670^— ₁₇₂₀ og 1720^—1814^*, J. Schovelin »Fra den danske Handels Empire*, 1899, og Kay Larsen »De dansk-ostindiske Koloniers Historie« i, 1907.

Derimod ere de trykte Efterretninger om det asiatiskeKompagni sparsomme for Tiden efter 1792, og da et noget naermere Kendskab til Kompagniets Historie ogsaa for denne Periode vistnok ikke er uden

Interesse, skal det vigtigste, som derom kan oplyses,
her fremstilles, vaesentligst efter utrykte Kilder i
Arkiverne.

Første Afsnit. 1792 —1807

I.

Lsenge for Udlobet af det asiatiske Kompagnis Oktroi af 23. Juli 1772, som var givet for 20 Aar, til— skyndede ganske saerlige Bevaeggrunde DirektQrerne tii at ansoge om dens Forlaengelse. Flere af Kompagniets Funktionaerer havde nemlig gjort sig skyldige i meget betydelige Besvigelser, og da dette blev opdaget i Begyndelsenaf 1783, rejste der sig hos Aktionsererne en staerk Uvilje mod Direktorerne, der ikke tilborligt havde varetaget deres Pligter, og man gjorde dem ansvarligefor Direktorerne forsogte da skyndsomstat Stormen ved den 19. Maj 1783 at ansoge Kongen om at forlaenge Oktroien paa 20 Aar fra 1792, thi der ved kunde baade opnaas, at »Interessenternei Kompagni kunde vorde tilfredsstillede for det lidende Tab« og vindes Haab om, at de »frafaldtvidere til Direktorerne«*). Kongen (Guldberg) var ogsaa villig til at hjaelpe og lovede i Kabinetsskrivelse 31. Maj 1783, at hvis Aktionaarerne besluttede at gore Krav gseldende mod Direktorerne, vilde Staten betale Kompagniet, hvad de skulde tII—

---

*) Allerunderd. Rapport fra Kommissionen til Kassemanglens Undersogelse det asiatiske Kompagni, Kbhvn. 1784j Bruun 3, S. 466, Holm 3, 1, S. 168, L.Koch i Histor. Tidsskr. VII. 4, 1, S. 118, Schovelin 2, S. 71 og 77.

svare, og derefter arrangere sig med dem, og hvis Aktionaerernefrafaldt mod Direktorerne, vilde Kongentil Erstatning derfor forlaenge Oktroien til Udgangenaf uden at kraeve noget for Fornyelsen og uden at forhoJe Kompagniets Afgifter, »hvilke tvende Poster Vi til Statens Bedste fast havde besluttet, men som Vi for bemeldte 10 Aar aldeles herved vil frasige os«. Maerkeligt nok gik Aktionsererne ikke ind paa dette gode Tilbud, muligvis paa Grund af Misforstaaelse af Guldbergs noget uklare Udtryksmaade, og der blev for denne Gang intet af Oktroiens Fornyelse.

Da der var komtnet Ro i Kompagniet efter disse Begivenheder, ansogte det paany i 1787 om Oktroiens Forlaengelse for 20 Aar paa samme Vilkaar som hidtil. Regeringen nedsatte 1789 en Kommission*) til at overveje Kongen approberede 1791 et Udkast til den nye Oktroi, som Kompagniet fik Lejlighed til at udtale sig om, og endelig blev Oktroien givet den 21. Marts 1792, gseldende for 20 Aar fra 12. April 1792 at regne.

Kompagniets Stilling havde imidlertid forandret sig vsesentligt siden 1783. Da havde det haft en Raekke gode Aar, der kulminerede 1782 med 30 pCt. Udbytte og en Pris for Aktierne af naesten det firdobbelte af deres Paalydende. Handelskrisen 1783, den naturlige Reaktion mod en overdreven Spekulation, Opdagelsen af Besvigelserne og andre Omstaendigheder bragte hurtigtAktiekursen betydeligt ned, men endnu

---

*) Resol. 30. Nov. 1789. Oplysning om Forhandlingerne findes i fiere Smaaskrifter, udgivne af Kompagniet til Efterretning for Interessenterne. Kbhvn. 1791 og 1792.

1783 og 1784 var Udbyttet 20 pCt. I 1785^—87 sank det til 10^—12 pCt., derefter blev det stadigt ringere, og i 1791 kunde der, for forste Gang i lange Tider, ikke gives Aktionaererne noget Udbytte, rigtignok mest paa Grund af de store Soskader, der ramte Skibene »Juliane Marie« og »Prinsen af Augustenborg«. Efter Kompagniets egen Vserdsaetning af 1790 var dets Formuekun over 2 Mill. Rdl., saa at der var tabt over 15 pCt. af Aktiekapitalen. Aktiekursen *) i 1792 var 82 a94 pCt,, og der henlaa en temmelig stor Varebeholdningusolgt 1788 og 1789.

Hele dette Forhold fik en ikke ringe Indflydelse paa den nye Oktrois Indhold. Regeringen maatte onske at opretholde Kompagniet som en gammel og kapitalstaerkInstitution stor Betydning for dansk Handel og Sofart og som en i flere Henseender gavnlig Stotte for Staten. 81. a. egnede dets 11 store Skibe sig nassten alle til at indlemmes i Flaaden i Krigstid, og Kompagniet kunde ved sin Kredit i Udlandet gore god Tjeneste som Mellemmand ved Stiftelse af Statslaan.**) De ledende Statsmaend, isaer Schimmelmann, betragtede derfor Kompagniet med Velvilje, og om de end bestrasbtesig at holde dets Privilegium indenfor saadanneGraenser, det ikke blev til alt for stor Hinder for andres Virksomhed, var de villige til at gore Oktroiensaa at man ikke fristede Aktionaererne tii at foretraekke Kompagniets Oplosning,. hvorom der ikke manglede Antydninger. Medens derfor Regeringen gjorde nogle vigtige Indskraenkninger i Kompagniets

---

*) Nathanson, S. 758.

**) Nathanson, S. 483.

Eneret, var der ikke Tale, som i Guldbergs Tid, ora at lade det betale noget for Oktroien eller om at forhojeAfgifterne, adskillige Punkter imodekom man Kompagniets onsker, og det opnaaede flere fordelagtigeForandringer det approberede Udkast.

Kompagniet var ifolge Oktroiens § i eneberettiget til »at udrede Skibe fra indenrigs europaeiske Havne til Kina og derfra saavelsom fra Ostindien at indfore kinesiske til indenrigs europaeiske Havne«, og til Ostindien regnedes Cap det gode Haab og ethvert Sted ost derfor. Kompagniet havde onsket kort og godt at faa »Enerettighed til Handel og Skibsfart paa Kina<, ligesom efter Oktr. 1772, og opnaaede ogsaa at faa den anforte Bestemmelse i Oktroiens § 1 ledsaget af et Forbud mod andres Handel eller Fart paa Kina fra eller til fremmede europaeiske Steder eller Indforsel dertil af kinesiske Varer fra Ostindien, men rigtignok med den Begraensning, at Forbudet kun skulde gaelde, indtil saadan Handel eller Fart »efter Konjunkturernes Forandring« blev tilladt ved en offentlig Anordning, og allerede 16. juni 1797 udkom en saadan Anordning, hvis § 39 gav alle danske Undersaatter Adgang til mod en ringe Rekognition til Statskassen at drive Fragtfart, men ikke Handel, til Kina eller Ostindien og derfra til fremmede Steder paa denne Side Cap det gode Haab.

Kompagniets Eneret omfattede kun den direkte Indforsel fra Kina eller Ostindien af kinesiske Varer, men ikke den indirekte Indforsel, nemlig fra Steder paa denne Side af Cap det gode Haab, f. Eks. fra Hamborg.Mod indirekte Indforsel, der lovrigt for nogle Artiklers Vedkommende var forbudt, havde Kompagnietimidlertid

nietimidlertidBeskyttelse derved, at det svarede mindreAfgifter kinesiske Varer end andre, thi foruden en ikke saerdeles stor Rekognition af hver kinesisk Ladning i Felge Oktroiens § 15 betake Kompagniet efter Oktroiens § 9, saavel af kinesiske som ostindiske Varer (undtagen Kaffe og Silketoj) kun 2 pCt. af Vaerdieni hvorimod indirekte indforte kinesiske Varer maatte erlaegge betydeligt mere. Saerligt med Hensyn til The, der var den vigtigste kinesiske Indforselsartikel, lykkedes det Kompagniet at faa optaget i Oktroiens § 2 et udtrykkeligt L,ofte om, at Tolden for indirekte Tilforsel ikke skulde blive nedsat, saa lsenge Oktroien 10b, og da denne Told var meget lIOJ, blev den indirekteIndforsel The saa kostbar, at Kompagniet omtrent havde Monopol paa Thehandelen.

Efter Kompagniets Anmodning udgik*) endvidere en i det approberede Oktroiudkast optaget Bestemmelse om, at Kompagniet skulde kunne tillade andre at indforekinesiskeVarer til det at erlaegge 6 pCt. Rekognition. Interessenterne indsaa meget vel, at dette, der var fremstillet som en Ret for Kompagniet, ikke var andet, end hvad det alligevel kunde tillade, og desuden vilde vaere »farligt og en Kilde til KompagnietsvisseFald«, Forholdet faktisk let vilde udvikle sig saaledes, at Kompagniets Eneret blev omdannet til en Ret til en efter deres Mening alt for ringe Rekognition.AtKompagniet dette Synspunkt, fik det hurtigt Lejlighed til at vise, thi da Schimmelmann faa Dage efter Oktroiens Udstedelse vilde have Tilladelsetildirekte af to Ladninger Kinavarer

---

*) Resol. 21. Decbr. 1791.

mod at betale 4 pCt. Rekognition, naegtede Kompagnietatindlade derpaa, *) og ikke bedre gik det Kommercekollegiet, da det 1796 foreslog Kompagniet at give et almindeligt Samtykke til Indforsel af kinesiske Varer mod Rekognition af 4 pCt., saa laenge Krigen varede og 2 Aar derefter. Kompagniet vilde overhovedetikkegerne deslige Tilladelser og i alt Fald kun mod en saa hOJ Rekognition, at Konkurrence med dets egne Varer blev umulig; man taenkte sig 8 pCt. af Ladninger under J/₂ Mill. Rdl. i Vserdi, og 7 pCt., naar Vaerdien var storre **). I de ikke faa Tilfaelde, hvor kinesiske Varer indfortes uden forudgaaende ForhandlingmedKompagniet, dette i Almindelighed langt storre Krav. Vel kunde den i Oktroiens § I fastsatteStraffor i Eneretten, nemlig Konfiskation af Varerne til lige Deling mellem Kompagniet og Angiveren,ikkelet Anvendelse udenfor Tilfselde af Smugleri, efter at Hoj'esteret ved fiere Domme ***) havde antaget, at Konfiskation kun kunde finde Sted, hvis Varerne maatte antages indforte i svigagtig Hensigt; men Kompagniet havde dog Magtcn over Forholdet. Naar Hoj'esteret frifandt Vedkommende for Straf, paalagdesdetham i Dommen at udfore Varerne til et Sted udenfor Europa, og praktisk taget tvang dette ham til at Soge Forlig med Kompagniet, som i Almindelighedstilledehaarde Det nojedes kun under saeregne Omstaendigheder med 10 pCt. af VarernesVeerdi*),men

---

*) Generalfors. 21. Maj 1792,

**) Kommercekoll. Skriv. 16. Sept. 1796, Komp.'s Skriv. 13. Okt. s. A.

***) H. R. Dom 20. Marts 1797 (Tutein) og 21. Febr. 1800 Duntzfeldt) H. R. Dom 15. Febr. 1802 (Selbye).

nesVeerdi*),menkraevede i Reglen foruden Erstatning af Procesomkostningerne, hvis der havde vseret Rettergang,20eller ja endog 30 pCt. af Vairdien for at tillade, at Varerne blev solgte i Kobenhavn, og endda kun paa den Beting-else, at Koberen skulde udfore dem **). I et Tilfselde vilde Kompagniet endog aldeles ikke modtage nogen Rekognition, men tvang Vedkommendetilat det Varerne for en ringe Pris***).

Den Eneret til Handel paa Ostindien, som tidligere tilkom Kompagniet, var allerede bortfaldet ved Oktroien af 1772 og aflost af en Bestemmelse om, at den private paa Trankebar og Bengalen skulde betale en ret stor Rekognition til Kompagniet, men efter at Territorialhojheden Kompagniets Besiddelser i Indien 1777 var overdraget til Kongen, var der endnu mindre Grund end forhen til saaledes at beskatte de private Ostindiefarere til Fordel for Kompagniet. Regeringen vasgrede sig derfor standhaftigt ved at fornye den omtalte der fra 1780^— ₉₀ havde indbragt Kompagniet ikke mindre end 746000 Rdl.f), og dettes Anmodninger om Erstatning herfor i Form af Toldfrihed for ostindiske Varer eller Forpagtning af Kaffetolden forblev uaensede. Fra Ostindien kunde saaledes enhver indfore Varer, naar disse blot ikke var kinesiske, men Tolden var i Almindelighed 4 pCt. af Vaerdien, medens Kompagniet kun svarede 2 pCt.

---

*) Generators. 18. Jan. 1809.

**) Generators. 18. Maj 1797, 18. Jan. 1798, 19. Maj 1800, 18. Sept. 1806 og 19. Jan. 1807.

***) Generalfors. 19. Maj 1800.

+) Forskjsellige Betaenkninger betraeffende Factoriernes Afskaffelse eller Vedblivelse, Kbhvn. 1796, CXXV.

Hvad enten det var Kompagniet eller andre, skulde alle direkte indferte asiatiske Varer losses i Kobenhavn og der saelges ved offentlig Auktion. Naar det en sjaelden Gang blev nodvendigt at soge ind i en fremmed og der saelge Ladningen, saaledes som Tilfaeldet ned Kompagniets Skib »Kronprinsen« 1801, maatte dertil indhentes saerlig kgl. Tilladelse *) og Indforselstolden lige fuldt erlaegges i Kobenhavn.

Til hver af de to Komiterede for de ostindiske Sager, Lavaetz og Schlegel, sendte Bestyrelsen — rigtignok over il^ Aar efter Oktroiens Datum — Kompagniets store Guldmedaille »i Anledning af den Ulejlighed, de har havt med Udstedelsen af Kompagniets Oktroi i Aaret 1792s men blandt Aktionaererne der ikke ringe Misfornoj'else **) over, at der ikke var opnaaet saa meget ved den nye Oktroi, som de onskede. Imidlertid maa den dog vaere blevet betragtet nogenlunde gunstig, thi da man, fordi den nye Oktroi — og dermed Kompagniet — var forskellig fra den aeldre, henstillede til hver enkeit Interessent, om han vilde forblive i Kompagniet eller udloses, valgte de alle det forste. Kompagniet fortsatte saaledes sin Virksomhed med samme Kapital som hidtil, nemlig 2400000 Rdl. fordelt paa 4800 Aktier a 500 Rdl.

De naermere Bestemmelser om den hele Organisationudarbejdedes
en af Kompagniet 1792 nedsat
Kommission, hvis Resultat efter 6 Aars Arbejde blev

---

*) Resol. 8. Apr. 1801.

**) Forskellige Bekendtgorelser for Interessenterne og et Promemoria Direktionen, Kbhvn. 1791.

Konventionen af i. Marts 1798*), som i 173 Paragrafer
indeholder Regler om Bestyrelsen, Instrukser, Lonningsreglementerm.
; alt meget udforligt.

Bestyrelsen bestod af 4 Direkterer, der valgtes for 3 Aar ad Gangen, og hver fik et aarligt Honorar af 1000 Rdl; en af dem skulde vaere Jurist og benaevnedes Justitsdirekter, de tre andre skulde vaere handelskyndige. var 3 Revisorer, hver med 500 Rdl. aarligt, og 7 Decisorer, der efter Konventionen skulde vsere uionnede, men snart**) fik en »Erkendtlighed« af 200 Rdl. hver om Aaret, naar de fungerede mere end et Aar, og Revisorerne og Decisorerne dannede i Forening Direktorerne en »bestandig Kommission«, som skulde afgive Betaenkning i vigtigere Tilfaelde. Direktorerne ikke foruden det naevnte Honorar nogen Ret til Tantieme eller desl., men det var heller ikke Meningen, at de skulde ofre Kompagniet deres hele Tid og Kraft eller blot hver Dag vaere tilstede paa dets Kontor. Deres Myndighed var ogsaa staerkt begrsenset, idet naesten ingen betydeligere Sag kunde afgores uden Generalforsamlingens Beslutning, der f. Eks. skulde indhentes, inden noget Skib kunde udsendes.

I Kobenhavn residerede Kompagniet i sin praegtigeEjendom Kristianshavn med Plads, Pakhuse og Vaerft, og havde der omtrent 30 faste Funktionaerer med ret beskedne Lonninger, hvortil for enkeltes Vedkommendekom Sportier. I Bengalen (Frederiksnagor)var

---

*) Udgivet Kbhvn. 1798 med en kort historisk Efterretning om dens Tilblivelse.

**) Generalfors. 20. Maj 1799.

riksnagor)varder et Faktori med 3 Faktorer, som i Forening med 2 Assistenter med Titel af »4de Stemmed og «ste Stemme« udgjorde et Handelsraad, hvis Medlemmerforuden ikke stor Gage fik en Tantieme, der kunde blive temmelig betydelig*); desuden var der det fornodne underordnede Personale. Derimod hsevedes**)Faktoriet Trankebar 1796, og Faktoriet i Kina var allerede afskaffet 1791, hvorfor man med hvert Kinaskib udsendte en Negotiechef med nogle Assistenter,der fik 5500 Rdl. for hver Rejse og Tantieme. Iberegnet Nytaarsducorerne 550 Rdl. og de talrige faste Ducorer, bl. a. til Praesterne i Kobenhavn og ved Olai Kirke i Helsingor, »som bede for KompagnietsSkibes Fart og Handelens Fremgang«,til Auktionsbetjente m. m. udgjordede aarlige Udgifter over 30000 Rdl., og en Kommission, som Kompagniet havde nedsat 1791 bl. a. med det Hverv at foreslaa Besparelser, fik ikke synderligt Resultat ud af sine Bestrsebelser. Henimod Aarhundredets Slutning, da Tiderne bedrede sig, vedtogesforovrigt hvert Aar Tiilaeg tii Konventionen,der gik ud paa at tilstaa Lonningsforhojelsereller

II.

Kompagniet drev sin Virksomhed gennem Udsendelsetil
af egne Skibe. Det havde vel i Oktroiens§

---

*) De S. 375 Note 4 anforte Betaenkninger. S. 21.

**) Generators. 30. Marts 1796 jfr. De trankebarske Handelsbetjenteres imod Factoriets Ophsevelse, Kbhvn. 1797.

troiens§6 faaet udtrykkelig Tilladelse til ogsaa at benyttefragtede men da man vaesentligst af Besparelseshensyni foreslog at gaa over til Befragtningssystemet,der af det engelske ostindiske Kompagni, blev dette forkastet paa Generalforsamlingen*) stor Majoritet, og der haves intet Eksempel paa, at Kompagniet udsendte et befragtet Skib, hvorimoddet nogle Gange hjemsendte Varer med et saadant.

Ved Begyndelsen af det her omhandlede Tidsrum besad Kompagniet 11 Skibe, og umiddelbart for Krigen1807 Antallet ligeledes 11, men deres samlede Drsegtighed kun 2754V2 K. L. mod 3534 K. L. i 1792. Medens Kompagniet i 1792 havde fiere Kinaskibe paa ikke langt fra 500 K. L., mente man senere, at Skibeneburde noget mindre, saa at de i Nodsfald kunde bruges ogsaa til Farten paa Ostindien, hvor Landingsforholdenenogle var ugunstige for Skibe med stort Dybtgaaende, og i 1807 var det storste Kinaskib »Christianshavn« 372 K. L. eller lidt over 1100 Tons**). Til Ostindiefarten anvendtes Skibe paa ca. 200 K. L.; i 1807 var Kompagniets mindste Skib »KJobenhavn« 180 K. L., men iovrigt plejede andre saavel danske som fremmedeßedere at benytte noget mindre Skibe til Farten paa Asien. De danske Ostindiefarere var i Reglen paa 120^—150 K. L., men enkelte var mindre, f. Eks. Fregatten»Anne

---

*) Generators. 19. Jan. 1797. Forskjcellige Grunde for og imod Befragtningssystemets Antagelse ved det danske asiatiske Compagni, trykt efter Interessenternes Beslutning, Kbhvn. 1796.

**) Efter Angivelse i ovennaevnte Skrift om Befragtningssystemet er 1 Komm. Laest lidt over 3 Tons.

gatten»Anne& Louise«, der 1795 gik fra Kobenhavn
til Ostindien, Sgl^ K. L. med 18 Mands Besaetning,

Skibene sledes temmelig hurtigt op; i Konventionens § 2 erklaeres de for »naesten uduelige til Farten« efter 5 Rejsers Forlob, dog kunde de holde noget laengere, naar de var forhudede, hvilket de efterhaanden alle blev. Naar et Skib var gaaet udenfor Numraer, skred Kompagniet saedvanligt forst til at erstatte det med et andet, naar der var gode Konjunkturer for Skibsfarten, og man kunde da ikke vente paa, at et nyt Skib blev bygget, men maatte erhverve det ved Kob, hvad der under de angivne Omstsendigheder kunde vaere ret vanskeligt. Adskillige Gange kebte man Skibe af Krigsflaaden, saaledes 1795 f°r 40000 Rdl. Fregatten »Pommern«*), der gjorde to Rejser for Kompagniet under Navnet »Kronprinsesse Marie«, tren derefter ikke mere blev udsendt og 1801 uden Lejeafgift blev overladtStatentil i oresund. 1798 kobtes for 20000 Rdl. Krigsskibet »Slesvig«, som paa KompagnietsListerfra bserer Navnet »Louise Augusta«, og 1800, da man var i stor Forlegenhed for Skibe, kobte man Fregatterne »Store Belt« og »Kronborg« for henholdsvis7800Rdl. 1 5000 Rdl. Forstnaevnte Skib blev repareret og fik Navnet »Holsten«, men »Kronborg« viste sig at vaere übrugeligt og blev hurtigt solgt tilbage til Staten som Defensionsskib med et Tab for Kompagnietafca. Rdl. Lavrigt synes Kompagniskibene at have vaeret gode; de blev for hver Rejse omhyggeligtistandsattepaa Vaerft og var saerdelesrigeligtudrustede alt fornodent. De var

---

*) Admiralitetsskr. 18. Sept. 1795.

endvidere forsynede med Kanoner, og Besaetningen skulde ifolge Skibsart 9. Apr. 1794 vaere kampberedt >fornemligen i de Farvande, hvor tyrkiske Sorovere kan formodes«, medens Instruktionerne for Kaptejnerne paabyder, at Mandskabet skal oves i Eksercits med Gevasrer og Kanoner, naar Skibet kommer i Passaten, og at man skal tage sig iagt for »de ladroniske Sorovere«ide Farvande. Skibsprotokollerne vise ogsaa, at der undertiden blev slaaet Allarm og gjort kiart Skib, naar en ukendt Sejler kom for naer, men nogen krigersk Aktion ses dog ikke at have fundetSted.Det forresten ikke Meningen, at Kompagniskibeneskuldeyde mod europaeiske Krigsskibe eller Kapere, men undertiden synes dog en saadan at vaere blevet imponeret*). I Oktroiens § 5 var der lovet Konvoy, naar det var nodvendigt, og heraf ses Kompagniet at have benyttet sig i alt Fald i Sommeren 1793, da flere af dets Skibe blev konvoieredeaf»Triton« »Glommen«, og 1798, da »Den flyvende Fisk« konvoierede »Kronprinsen«, der var Havanst og havde en stor Beholdning af Solv ombord, fra Stavanger til Kobenhavn**). Muligvis har Kompagnietogsaahaft af de Krigsskibe, der 1798 og 1799 udsendtes til den ostindiske Handels Beskyttelse***).Forat Kompagniets Skibe »den fornodneAnseelsebiandt var det i Oktroiens § 5 tilladt dem at fore kgl. Splitflag, GJOs og Vimpel,

---

*) Saerdeles Haendelser og mserkelige Tildragelser med en dansk Soemand, Kbhvn. 182_1. S. 13.

**) Resol. 3. Marts 1798.

***) Garde, Efterr. om den danske og norske Somagt 4, S. 350 og 353-

men dette — hvortil iovrigt ogsaa andre Ostindiefarere var berettigede *) — maatte ifolge Instruktionen for Kaptejnerne kun ske paa den anden Side Linjen, medensellersKompagniets skulde bruges.

I de urolige Tider led Kompagniet kun forholdsvisringe af Krigsskibe og Kapere og erklaerer ogsaa selv, at dets Ekspeditioner respekteres »fortrinlig«af krigsforende Magter**). De vigtigste Begivenhederaf antydede Art var, at »Prinsen af Augustenborg« 1798 blev anholdt af en fransk Kaper og fort til Isle de France, men frikendt ved Dom. Omkostningernederved rigtignok op til omtrent 25000 Rdl., og det var kun en ringe Trost, at Skibet for dette Belob fik Regres til Kaperen. 1799 havde Kompagnietet af 6000 Rdl. derved, at nogle af det til Udforsel forskrevne Varer ombord i et hollandsk Skib blev tagne af Englaenderne. Under Krigen 1801 blev 5 af Kompagniets Skibe beslaglagte af Englaenderneog frigivne, saa snart Fredsslutningen blev bekendt, men dette tog for fleres Vedkommende ikke ganske kort Tid. 1806 blev »Prinsen af Augustenborg«visiteret Cap, og da Overstyrmanden begik den Uforsigtighed at kaste nogle forresten temmelig betydningslosePapirer tvunget til paa Hjemrejsen at lobe ind i en engelsk Havn, hvor Sagen dog ret hurtigt ordnedes ved god Bistand af den danske Konsuli som i den Anledning modtog Kompagnietssterste Omkostningerne udgjorde £ 1160, uagtet Konsulen gav Afkald paa det ham til—

---

*) Fr. 16. Juni 1797 § 42.

**) (ieneralfors. 23. Sept. 1799. £c ogsaa v>Dagen<' f. 10. Sept. ISOS.

kommende betydelige Belob. I de ovrige Tilfselde drejede det sig kun om Visitationer og kortvarige Anholdelser,af nogle naermest tage sig ud som Chikane eller lidt Pengeafpresning, saaledes en Standsning*)af af Augustenborg« 1803, sandsynligvisaf fransk Kaper, og Anholdelser af »KJobenhavn«1805 af »Norge« 1806, for hvilke Kompagnietforgaeves Erstatning. I 1805 blev »Holsten«r beskudt i Taffelbay af Hollaenderne, men undslap den forfolgende Fregat ved sin overiegne Hurtighed**).

Skibenes ssedvanlige Rute var Nord om Skotland, og kun naar Omstaendighederne sserligt talte derfor_r gennem Kanalen. Dernsest skulde Kursen saettes efter de Cap Verdiske oer, Porto Pray eller Cap kunde anlobes, fornodent, og derfra gik Rejsen til Trankebar eller for Kinaskibe til Java, hvor man anleb Anjer, og; endelig direkte til Kina (Macao). Paa Hjemrejsen var Anlobsstederne Sundastrsedet og St. Helena eller Ascension. var der dog Afvigelser fra denne reglementerede saaledes anlob Skibene meget hypdigt Janeiro paa Udturen.

I det her omtalte Tidsrum af 16 Aar fra 1792^— 1807 gik paa 52 Ekspeditioner kun et Skib under, nemlig »Louise Augusta«, der kaentrede og sank 1797 i Ostindien, hvorved 5 Mand druknede, men Kaptejnen kobte et andet Skib, der vendte hjem under samme Navn som det forliste. Imidlertid var der naturligvis ikke sjaeldent Havarier, men kun enkelte Gange saa

---

*) Skibsprotokollens Meddelelser herora findes trykt i »Dagen« f. 10. Okt. 1803.

**) iDagen« f. 21. Juni 1805.

betydelige, at Skibet ikke laengere kunde bruges. Saaledesmistede Charlotte Amalie« paa Udrejsen tii Kina 1796 alle sine Master, og efter at vaere blevet reparereti havde det samme Uheld paa Hjemrejsennaeste hvorfor det efter Hjemkomsten blev »sloJfet« og i denne Tilstand solgt til Defensionsskib18 ₁ for 8000 Rdl. Skibet »Kronprinsen« led kort efter Udrejsen 1797 saa stort Havari, at det maatte gaa tilbage til Kobenhavn og forst nseste Aar atter blev udsendt til Kina. Paa Hjemvejen herfra 1801 led det meget stor Skade, blev solgt i England og erstattet ved et kobt Skib, der fik samme Navn. 1803 havde »Kongen af Danmark« betydeligt Havari**), det fik nye Pumper paa St. Helena, men sprang straks lack igen • og kom vel hjem »paa Guds Forsyn og Tillid til vore 4 Pomper« med 7 Fod Vand i Lasten, men blev ikke mere udsendt. Ved Laekagen gik der Forraadnelse i Ladningen, og en Del The, Kaffe, Kinarodm. maatte efter Hjemkomsten kastes i Saen***). »Prinsen af Augustenborg« maatte 1804 afloses paa Isle de France af et der kobt Skib, og 1807 var »KJobenhavn«usodygtigt, det ankom til Ostindien, og »Holsten« saa medtaget, da det naaede Isle de France, at det maatte kasseres. To andre Skibe blev kobte og fik samme Navne som deres Forgsengere, hvilket overhovedetvar Skik.

---

*) P. B. Grandjean. Slaegtebog over Familien With, Kbhvn. 1906, S. 20.

**) O. IJ. L. Agerbeck, Kort og ukunstlet Beskrivelse over de vigtigste liegivenheder, som ere hendtcs mig fra min Barndom. s. v.. Kbhvn. 1804, S. 152 ff.

***) iDagetr. f. 1. Nov. 1803.

Efter Kompagniets egen Angivelse*) skulde endog et slet sejlende Skib kunne gore Rejsen til Kina frem og tilbage paa 17 Maaneder, og hvis deter forkobret, da vel paa 14 Maaneder, men dette sidste naaedes kun en Gang, nemlig af »Arveprinsen« 1806; en Kinafart paa 15 Maaneder betragtedes som hurtig, og de fieste varede langt laengere; 3 endog over 2 Aar. Ostindierejser udforte af Kompagniets Skibe paa mindre end 13 Maaneder, men mange tog betydeligt mere Tid. Rejsernes Varighed bcroede dog rnindre paa Skibenes Hurtighed end paa Laengden af de for Handelen nodvendige Havarier og deslige mere tilfaeldige Omstaendigheder.

Skibsbessetningernes Sterrelse rettede sig naturligvis Omstaendighederne, navnlig Skibets Storrelse, og undertiden ogsaa efter, om der var Folk nok at faa, hvilket ikke altid var Tilfseldet, isaer naar Krigsflaaden sig**). I Konventionen af 1798 saettes de over- og underordnede Befalingsmsends Antal til 30, men kun som et Maksimum, der skulde indskrsenkes saa vidt muligt, og af Matroser, Oplobere og Drenge var der intet reglementeret Antal, men der skulde antages mange som beliovedes. Eksempelvis kan nsevnes:

---

*) Ansogn, 3. Juli 1795-

**) Kommercekoll. Skr. 4. Marts 1797.

Andre danske ¦— og forovrigt ogsaa fremmede — Skibe i samme Fart havde, selv om deres i Almindelighed Draegtighed tages i Betragtning, ssedvanligt noget mindre Mandskab. Saaledes gik Fregatten Marie« 147 K. L. i 1793 og 1795 til Ostindien en Bemanding af henholdsvis 36 og 34 Mand, og »Minerva« 127 K. L. i de samme Aar med henholdsvis 24 og 29 Mand. 1796 sendtes »Kronprinsesse 149 K. L. og »SkJonheden« 139 K. L. til Ostindien med henholdsvis 45 og 28 Mand.

Der synes i det hele taget at have hersket et godt Forhold ombord mellem over- og underordnede, om end disse efter Tidens Skik jaevnlig fik en noget haardhsendet Behandling. Desertioner var vel ret hyppige, naar Skibene var i Asien, men sttfrre Forbrydelser grov Opssetsighed horte til Sjaeldenhederne*), egentligt Mytteri har nseppe fundet Sted. En Beretning i et Blad**) om »et tumultuarisk Optrin, hvorved et Par Mand af Bessetningen skal have mistet Livet og 12 a 14 Mand under Arrest hjembragte« »Kongen af Danmark« 1803, dementeredes Direktionen ***) og finder ingen Hjemmel i Kaptejnens Optegnelser.

Sasrligt godt Tjenesteforhold blev af og til belgnnet
Kompagniet med en Medaille, der bar den som
Vers betragtet lidt snurrige Indskrift:

Omhyggelig Flid og Iver
l!elonnet herved bliver.

De over- og underordnede IJefalingsmaend paa
Kompagniets Skibe havde en langt ringere maanedlig

---

*) »l)agen« f. 15. Juni 1805 omtaler et Drab.

**) »Fyens Avertissementstidende« f. 26. Aug. 1803.

***) »Dagen« f. 30. Aug. 1803.

Lon end tilsvarende Personer paa private Skibe; Kaptejnenhavde kun 24 Rdl. og Overstyrmanden 16 Rdl. i Maanedslon. Til Gengaeld fik de en ret betydeligsaakaldt hvoraf 1/₄ var fortjent, naar Skibet havde indtaget Returladning og var kommet20 tilsos, og de 3/_i, naar det var kommet lykkeligt hjem. For Kaptejnen paa en Kinafarer var Dusoren 4000 Rdl. og paa en Ostindiefarer 3500 Rdl., Overstyrmanden fik 1500 Rdl. og de andre forholdsvis rnindre, f. Eks. Baadsmanden 350 Rdl., Kahytskokken 130 Rdl. og Korporalen (0: Skibssmeden) 60 Rdl. Desuden havde alle Befalingsmasnd saavelsom Laegerne, Praesten og Negotiebetjentene Ret til Foring, nemlig til for egen Regning at hjemfore saa mange Varer, som kunde rummes i en noje bestemt Kiste, storre eller mindre efter enhvers Grad, og endvidere var det tilladt de mere overordnede i deres Kamre at hjemfore Varer indtil en vis Vaerdi.

Kompagniet lettede selv Anskaffelsen af Foringsgodsetvedat Laan af indtil Halvdelen af ForingsdusorenpaaBodmerivilkaar til 20 pCt. Rente — uagtet hele dette Foringsvaesen fremkaldte store Ulemper og Misbrug. Oktr. 1792 § 14 gentog nemlig Bestemmelsen i Oktr. 1772 § 14 om, at Foringsgodset ikke skulde saelges ved Auktion, men fortoldes efter Vurdering, og »Arithmetikere, som besidde Indsigt i Handelen, paastaa, at de fortoldede Foringer i det mindste maa multipliceres med 3, om de skal erholde deres sande Vserdi« *). At Statskassen saaledes ikke fik sin fulde Toldindtaegt, vilde vistnok i og for sig have vaeret Kompagniet temmelig ligegyldigt, hvis det ikke

---

*) Handels Efterretninger 7 (1788), S. 673.

medforte, at Foringsgodset faktisk svarede langt mindreToldend Varer, der fortoldedes efter Auktionsprisen, og dels derved, dels ved at Graenserne for Foringsgodset i stort Omfang blev overskredne, skabtes der Kompagniet en Konkurrence af dets egne Folk, for hvilken det var i hoj Grad folsomt, foruden at Pladsen i Skibene blev optaget af uvedkommende Gods. Men da alle ombord lige fra Kaptejnen til Skibsdrengene drev saa megen Handel som muligt, var det vanskeligt at opdage Overtrasdelser, og man fik naeppe nogensinde Bugt med disse Misligheder, skont de jaevnlig blev straffede. Saaledes paalagde Kompagniet1795flere de overste Befalingsmaend paa »PrinsenafAugustenborg« Boder for ulovlig Negotie og andre Forseelser, bl. a. maatte Kaptejnen betale 3500 Rdl. i Mulkt og Overstyrmanden 500 Rdl., hvilketdogikke sidstnaevnte fra umiddelbart derefter at blive Overstyrmand paa samme Skib og 2 Aar efter at blive Kaptejn paa et andet af Kompagniets Skibe. Ligeledes 1795 blev Kaptejnen og 12 Befalingsmaend paa »Danmark« mulkterede for uiovlig Negotie, og 1798 ramtes Befalingsmaendene baade paa »Danmark« og »Kongen af Danmark« af Mulkter og Konfiskation, bl. a. blev der for Sejlmageren, der havde 8 Rdl. i Maanedsbn og 150 Rdl. Foringsdusor, konfiskeret Varer til Belob 2318 Rdl. Saerligt groft gik det til efter »Dannebroge«s Hjemkomst 1806, da Foringsgods hemmeligt blev bortfortveden og Vogne, og adskillige af Besaetningenstraffedesmed og Konfiskation, bl. a. konfiskeredes der for Overtotnmermanden Varer for 1736 Rdl. 5 Y~- Kaptejnen og Overstyrmanden blev

kendt uvaerdige til at tages i Kompagniets Tjeneste i henholdsvis i og 2 Aar*). Efter Belobene af de erlagteToldafgifterat skulde Vaerdien af Foringsgodsetmedhvert vaere ca. ioooo Rdl. gennemsnitligt,mendet og flere andre Data vise, at det sikkert langtfra slaar til. Saaledes tilkendte AdmiralitetsretteniLondon Kaptejnen og Overstyrmandenpaa»Prinsen Augustenborg«, der 1808 blev taget af Englsenderne, ca Jl 4000 Erstatning for »privatAvantage

For Matroser, Oplobere og Drenge afskaffede Konventionen 1798 aldeles Feringsdusor og Foring, og som Folge deraf maatte man nu give dem den ssedvanlige Hyre, der efter Skibsrullerne var 6-9 Rdl. for Matroser, efterhaanden hoj'ere, 4 Rdl. for Oplobere og 212¹/₂ Rdl. for Drenge, alt maanedligt. At det underordnede Mandskab hjemfbrte, hvad der kunde rummes i deres Skibskister, var dog vistnok anset for tilladeligt, og i Praksis har det nseppe ganske indskraenket sig hertil.

Ved denne Ophaevelse af Foringsdusoren for Matroserm. ved nogle Nedssettelser af den for andres Vedkommende og ved andre Besparelser blev Omkostningernetil Besaetningens L-onning, der efter den seldre Konvention af 1772 var regleret til 28576 Rdl. for en Kinafart og 17981 Rdl. for en Ostindiefart***), henved 6000 Rdl. mindre for en Kinafart.. naar man regner med en underordnet Bessetning til almindelig Hyre men af samme Storrelse som efter Konvent. 1772.

---

*) Generalfors. 19. Sept. 1806.

**) (ieneralfors. 26. Jan. 1827.

***) Ilandels Efterretninger 7 (1788), S. 675 har lidt afvigende Tal.

For Ostindiefarten var der sikkert oesaa nogen Besoarelse,men
Sarnrneiiligning rued den tidligere Ordninger
vanskelig.

En ret godt doteret Fattigkasse udredede Pensioner, til de farende Betjente og deres Enker. og af en lille Fattigbosse gaves der Understottelse til Kompagniets fattige Arbejdsfolk og Matroser og deres Enker,

Kosten ombord var vistnok god og rigelig; i det mindste ses der ikke at vsere klaget over den. Efter Spisereglementet fik hver Mand 2 Gange ugentligt 1 a IV2 Kod og 2 Gange ugentligt 1j_i a 3/₄ <6> Flsesk, ellers Gryn, JErter og Stokfisk og desuden Brad, Ost og 1 f Smor om Ugen. Af Drikkevarer skulde hver Mand have 1 Pot 01 og a/i4a/i4 P_Qt Braendevin daglig, og paa Hjemrejsen trakteredes med Arrakspunsch hver Sondag. Underofficererne fik il/^i¹/^ Ration, og ved Kahytsbordet Kaptejnen for Bespisningen mod et fast Vederlag. At man fejrede Passeringen af Linjen med megen Lystighed, forstaar sig af sig selv, og naar Linjen atter passeredes paa Hjemrejsen, blev der holdt »Kransegilde«, begge Dele med rigeligt Forbrug af Drikkevarer*).

Der var to Laeger ombord, der paa Skibslisten skjule sig under Benaevnelserne Overmester og Undermester,og imodekom Tidens hygiejniske Krav om at »rense Luften mellem Daskkene« ved af og til at staenke med Eddike eller ryge med Tjsere, Svovlrog,Enebaer

---

*) Th. E. Ludvigsen, Erindringer om mine Stirej.ser og Livsbeyivenheder. som Manuskript, Kbhvn. 1890, S. 5. ug det S. 381 Note * anforte Skrift. S. 7. 13 ug 16.

rog,Enebaereller lign., dog maatte dette ikke ske paa Hjemrejsen, da Varerne kunde tage Skade deraf. Hvert Skib havde en Destillermaskine, man sergede for at indtage frisk Vand, Gront og fersk Kod paa Anlobspladserne og besogte gerne paa Hjemrejsen Ascension for at fange Skildpadder.

Sundhedstilstanden i Besaetningen var i Almindelighedganske isser naar Rejsen gik hurtigt, men naar der var laengere Ophold, navnlig i det farlige bataviskeKliraa, under andre ugunstige Forhold, kunde den blive meget slet. Da saaledes »Prinsen af Augustenborg« 1795 ankom til Bayfalse, var Stedet blokeret af Englsenderne, saa at Skibet ikke kunde faa Grant eller Kod. Storste Delen af Mandskabet fik da Skorbug, og der var saa faa arbejdsdygtige, at man, uagtet baade Officererne og Passagererne maatte tage fat med, havde det storste Besvser med at lette Anker. Endelig kom man tilsos; fra en Lodsbaad og ved Sago Eiland fik man laant nogle »sorte Matroser og Sjouere--, og de af de Syge, som levede til man naaede Revieret, kom sig*). Lige saa medtaget var Mandskabetpaa af Danmark«, da det fra Batavia kom til Kina 1802. Her modte man vel »Kronprinsen«, der fra Kobenhavn medbragte en hoJst nodvendig Forstaerkningaf Mand, men de 2 af dem var blevne Krobiinger paa Udrejsen**), af de andre deserterede Kvartermesteren og 7 Mand efter at have faaet 2 MaanedersForskud, da de resterende befandtes at vaere »Uslinger«, maatte der hverves sorte Matroser***). Paa

---

*) Agerbeck, anf. Vserk, S. 136.

**) Se det S. 381 Note * anf. Skrift, S. 9. ***) Agerbeek, anf. Vserk, S. 152.

»Christianshavn«s Kinarejse 1800^—1802, der rigtignok varede 21 Maaneder, dode flere af de Overordnede na 30 Matroser af 76 *). Det betragtedes aabenbart som en Maerkelighed, og var det vel ogsaa, at der paa »Prinsen af Augustenborg«s Rejse til Ostindien 1802 —3, der varede 14 Maaneder, kun dode 1 Mand af Besaetninge _:i::i:).

Uagtet Oktr. 1792 § 36 ligesom sin Forgsenger forudsaetter, at der skulde falge en Praest med hvert Skib, overlod Skibsart. 1794 111 § 1 det til Direktionen at tage Bestemmelse derom, men Meningen heraf viste sig***) at vasre, at Prsesten kun kunde bortfalde paa Ostindiefarere. Derimod lykkedes ikke Kompagniets Forsog paa at slippe fri for den ret betydelige Udgift, Ansaettelsen af en Praest paa Kinaskibene medfortef). Foruden Gudstjenesten og Begravelserne Praesten Skibsdrengenes Konfirmation; paa »Kongen af Danmark«s Kinafart 1801^— ₃ var der 12 Drenge ombord, hvoraf de 6 blev konfirmerede paa Hjemrejsen.

Efter den aeldre Oktroi 1772 § 13 var Kompagnietforpligtet med hvert Skib til Indien at udfore mindst for 3000 Rdl. og til Kina mindst for 4000 Rdl. af indenlandske Fabrikata, men da der saa godt som ikke i Asien fandtes noget Marked for deslige Varer, paaforte denne Forpligtelse Kompagniet ikke übetydeligeTab blev udeladt af Oktr. 1792. I Kina var

---

*) En lille Avisfejde herom i »Fyens Avertissementstid.« f. 18 og 27. Aug. 1802 og >Berl. Tid.« f, 23. Aug. s. A.

**) >Dagen« f. 8. Okt. 1803.

***) Resol. 23. April 1794.

+) Resol. 26. Aug. 1795 og Konvent. 1798 §§ 109 og 123.

Afsaetning ogsaa af andre europaeiske Varer vanskelig, bl. a. fordi Kompagniet ikke havde noget overliggende Faktori eller nogen fast Agent og derfor var nodt tit at sselge straks, og Kinaskibene gik derfor nsesten altid ud med meget ringe Vareladning, undertiden med slet ingen. Saaledes havde f. Eks. det store Skib «Kongen af Danmark* 1795 foruden Vin og Smor til Faktorihusetsegen ingen andre Varer end for 2630 Rdl. Ely, og i 1798 havde det slet ingen Salgsvarer ombord•, 1805 udtorte »Afveprinscn« af Varer kun for 1200 Rdl. Staal. Derimod havde Ostindiefarerne en betydeligere Ladning Varer, gennemsnitligt til Vaerdi omtrent 50000 Rdl. Det, der udsendtes, var for det meste grovere Varer, saasom jern i Stsenger, Baand og Plader, Skibsankere, Staal, Bly, Kamelotter (Uldvarer),Braedder, Bleghvidt, Svovl, Kridt, Spanskgront, men der udfortes ogsaa f. Eks. Ruslaeder, Tobak og Tobakspiber og ikke lidt 01, Genever og Vin. Undertiden medfortes nogle hollandske eller danske Produkter, bl. a. Snw og Oste, som fandt Afssetning,uagtet gerne blev noget midrede og rottegnavede,ligeledes i Tonder og roget og saltet Fisk, hvoraf dog hyppigt storste Delen raadnede. Nogen synderlig Fortjeneste var der sjeeldent paa Udladningen.lovrigt de over- og underordnede Befalingsmaend Ret til fragtfrit at medfere et vist KvantumDrilckevarer, det var forbudt dem at medtage Varer til Forhandling, og om end dette ikke blev straengt iagttaget, var der af de antydede Grunde ikke stor Fare for Misbrug.

Medens Vareudforslen saaledes ikke var af stor
Betydning, forsynede man de udgaaende Skibe med

store Beholdninger af Solv i Pjastre, der leveredes fra Hamborg. England, Holland cller Portugal og vsesentligstvar til Indkob af Returladning. Belobets Storrelse rettede sig efter Skibets Storrelse og de Varer,man kobe: i Almindelighed var Vaerdien for Kinafarere omkring 400000 Rdl., for Ostindiefarere i Periodens Begyndelse ca. 100000 Rdl., men henimod dens Slutning 2 a 300000 Rdl.

Hjemladningen bestod selvfolgelig af kinesiske og ostindiske Produkter isaer The, SilketoJ, Nankin og Porcellsen fra Kina og endvidere Kattun, Sukker, Kaffe, Peber, Tobak, Salpeter, Sago, Safran, Rabarber, Muskat, Snorrottinger, Gallanga (et Slags Krydderi), (kinesisk Nysolv) m. m. Med »Prinsen af Augustenborg« hjemkom endog 1801 ca. 100000 gode bengalske Mursten, der solgtes ved Auktion for noget over 500 Rdl. Til Oplysning om Ladningernes Stoirelse kan naevnes, at det storste Kinaskib »Kongen Danmark« 1803 indehavde en Ladning af 1 Mill. & The, 112000 & Kaffe og .30000 Stkr. Nankin foruden en ikke ringe Del Porcellaen, Sago, Kinarod, Gallanga og Snorrottinger. Det noget mindre Skib ->Louise Augusta« hjembragte 1806 over 717000 % The, 20000 Stk. Nankin m. m., og den lille Kinafarer Arveprinsen< samme Aar 478000 & The m. m. Fra Ostindien bragte Kompagniets mindste Skib, »KJobenhavn«, over 400000 % Salpeter, 75000 'ffi Peber, 857 Bailer Kattun og en stor Del Kalliaturtrae og Snorrottinger. Det noget storre Prinsen af Augustenborg Hjemladning 1803 bestod af 219000 'ffi Salpeter, 171000 S Sukker, 117000 'S? Peber, 130000 Stk. Kattun samt en Del Kalliaturtrae og Snorrottinger.

III.

Da Kompagniet begyndte sin Virksomhed efter den nye Oktroi af 1792, var det, sora foran omtalt, under noget ugunstige Omstaendigheder. I engelske Aviser fremkom endog Rygter om, at Kompagniet var insolvent og at den til at udarbejde Konventionen nedsatte i Virkeligheden havde til Formaal at finde Midler til at rejse Kompagniets Kredit*), men dette blev kraftigt imodegaaet ved at henvise til, at Kompagniet i Juni og Juli 1792 havde betalt 300000 Rdl. indenlandsk Gaeld og 150000 Rdl. til det synkende Fond. Kompagniet udsendte et Skib til Kina og to til Ostindien, og der hjemkom tre Skibe fra Ostindien med rige Ladninger, men det kneb med at faa Varerne solgte, og skont der efter Bestyrelsens eget Forslag blev givet 6 pCt. Udbytte, erkendte dog Direktorerne selv, at dette skete af Hensyn til Aktionsererne, og at man »som gode Husholdere« slet ikke burde have givet Udbytte **). I de to naeste Aar led Kompagniet baade under de vanskelige Pengeforhold og daarlig Afsaetning. var det eneste Aar i denne Periode. hvor Kompagniet kun udsendte et Skib, og der blev kun 3 pCt. Udbytte til Interessenterne. I 1794 lykkedes kun at give Udbytte, fordi Kompagniet havde haft det Held paa qooooo 7i Salpeter at tjene 300000 Rdl. efter Fradrag af alle Omkostninger, og endda fik Aktionsererne kun 2 pCt.

---

*) Kommercekoll. Skr. 14. Juli 1792

**) Generalfors. 21. Maj 1792.

Endnu i Begyndelsen af 17Q5 var Konjunkturerne ikke gode, men lzengere hen paa Aaret blev Varcsalget og Priserne bedre, der blev givet 6 pCt. Udbytte, og ved den kritiske Vaerdsaetning (Evaluation) af Kompagniets Formue, som Revisorerne ifolge Konventionens 3 skulde foretage hvert tredje Aar, viste det sig, at den siden 1790 var foroget med 1j₂ Million Rdl.; saa at nu hele Akiiekapitalen var i Behold og desuden et lille Overskud. Naeste Aar var Udbyttet atter 6 pCt, og det dalede vel 1797 til 4V5 pCt. — endda mod Direktionens Forslag, der kun gik ud paa 4 pCt. — men Danmarks Neutralitet under de herskende gjorde Kompagniets Stilling meget lovende. Uagtet de betydelige Tab, som forvoldtes ved de foran omtalte store Havarier og »Louise Augusta_«s Forlis, tjentes der saa godt ved det hurtige og fordelagtige Salg af Varerne, at man 1798 kunde give 12 pCt. Udbytte; Evaluationen viste en Forogelse af Formuen siden 1795 af lidt over 200000 RdL, og der var kobt tre nye Skibe, nemlig de to foran omtalte Krigsskibe et af Englaenderne taget hollandsk Skib »Cromhout«, der forst blev dobt >Trankebar«, men kort efter blev kaldt »Norge«.

Pengekrisen i 1799 vanskeliggjorde noget KompagnietsVirksomhed, Pengemanglen gik saa vidt. at man foreslog Aktioneererne at modtage Udbyttet, der var sat til 10 pCt, i Obligationer paa Kompagniet, men henad Aarets Slutning bedredes Forholdene, og det vedtoges at anskaffe ikke mindre end 4 nye Skibe. Dette blev da ogsaa ivasrksat 1800, og Kompagniet fik Udlandet de to gode Skibe »Cbristianshavn« for 60000 Rdl. og >KJobenhavn« for 48000 Rdl., og kobte.

som foran omtalt, to Krigsskibe af Staten. Desuden fik Kompagniet snart sin Flaade yderligere kompletteret, da en af Direktorerne, Konferensraad C Anker, i 1801 rejste til England for at varetage Kompagniets Interesser.Han det havarerede Skib > Kronprinsen« solgt tilligemed dets Ladning med en Gevinst af ca. 100000 Rdl., kobte for 90000 Rdl. et andet Skib, der blev kaldt »Kronprinsen<, kort Tid efter to andre Skibe, sKronprinsessenc for £ 10100 og »Danmark« for x. 15500, og cndelig 1804 »Arvenrinsen«. Da han paa mange andre Maader fremmede Kompagniets Tarv, bl. a. ved at faa dets naesten 3oaarige Krav paa Naboben af Arcot afgjort med noget over £ 13000, var det intet Under, at nans Rapport til Generalforsamlingen*), han efter 31/,3¹/, Aars Fravserelse var vendt tilbage, »blev anhort med storste Taushed og det mest udmaerkede Bifald***), og at Aktionaererne forbeholdt sig at bevidne ham deres Taknemmelighed, der senere ytrede sig i at stille 10000 Rdl. til hans Disposition til et Solv Bordservice.

De kortvarige Krigsbegivenheder i 1801 gav KompagnietLejlighedtil vise sin Patriotisme ved at overlade flere Skibe til Forsvaret og give rigelige BidragtilKrigens m. v. og tillige ved efter SchimmelmannsAnmodningat hele sin Beholdning af Soivpjastre til Staten. Dette sidste medforte; at Kompagniet forst henad Vinteren kunde afsende Ekspeditioner,meniovrigt alt sserdeles godt. Kompagnietfortjentestore

---

*) Generalfors. 18. Marts 1805.

**) >Berlingske Tidende? for 22. Mars 1805 og ;Dagen- for 19. Marts 1805.

pagnietfortjentestoreBelob og havde Overflod af Penge, alene ved 3 Auktioner i Marts og- April 1802 solgtes for henved 31/.,3¹/., Mill. Rdl. \ 1800 var Udbyttet 12 pCt., 1801 var det 16 og 1802 endog 18 pCt.; der kobtes to mindre Pladser i Kobenhavn, byggedes et Pakhus til 50000 Rdl., og man foreslog at genoprette Faktoriet i Kina, hvilket dog forkastedes. Men hermed var ogsaa Kompagniets sidste Glansperiode forbi. Man fortsatte ganske vist Virksomheden i stor Stil: 1803 kobtes Wilders Plads for 105000 Rdl., der fortjentes 60000 Rdl. paa 300000 'U Salpeter*) og blev givet 10 pCt. Udbytte. I 1804 udsendtes det storste Antal Skibe i denne Periode, nemlig 2 Kinafarere og 4 Ostindieskibe,mangav 10 pCt. Udbytte og i 1805 endnu 9 pCt., og Kompagniets Formue, der 1801 var noget over 3 Millioner Rdl., var i 1804 ikke lidt over 4 Millioner. Men Skyggesiden var, at Varesalget efterhaandenblevvanskeligt, at det, der blev solgt, gik til lave Priser, isaer var Afsaetningen af hvide Varer meget ringe. Aktiekursen**) gik da ogsaa stadigt nedad; i 1803 var Prison for en Aktie henad 800 Rdl., i 1804 omtrent 750 Rdl. og i 1805 noget under 700 Rdl. Dette blev naturligvis ikke bedre, da Direktionen i 1806 maatte fremsaette***) den »lidet behagelige Bemaerkning«,atder det forlobne Regnskabsaar var et Driftstab af 417440 Rdl. 1 men dog foreslog at give 6 pCt. Udbytte af den opsparede Fortjeneste fra

---

*) -Dagen* f. 8. Okt. 1803.

**) Kurserne ere tagne fra Meddelelser i -Berlingske Tidende* og *Dagen-.

***) (Jentralfors. 19. Sej>t. 1806.

bedre Tider. Ifolge Bladenes Referater*) af Generalforsamlingenskaldet Aar vaere betegnet som et af de uheldigste i Kompagniets Aarboger, men man beroligede Aktionaererne med, at Forholdene allerede tegnede til at blive bedre, og at man havde et opsparetFondaf Million Rdl., der stod i Skibe, Varer etc. og paa denne Maade gjordes »end mere frugtbringende«.Bladeneberettede , at Kompagniet havde en Beholdning af hvide Varer til det enorme Belob af nsesten 6IL6^lL Mill. Rdl., men skont dette findes i to iovrigt forskellige Referater og ikke blev berigtiget af Direktionen, der ellers ikke var sen til at dementere Avisefterretninger, som kunde skade Kompagniet, kan det ikke vaere rigtigt, da Beholdningen af samtlige ostindiske Varer — af kinesiske var der ingen — efter Balancen pr. n. April 1806 kun var lidt over 1600000 Rdl. og efter Balancen pr. 11. April 1807 kun ll^ Mill. Rdl. (af kinesiske Varer henad 1j₂ Mill. Rdl.), og at den paa noget Tidspunkt mellem Balancerne skulde vaere foroget med ca. 5 Mill. Rdl., og denne Forogelse atter solgt, er en fuldstaendig Umulighed. Hvad der imidlertid end blev meddelt paa Generalforsamlingen, er det sikkert, at den bragte Aktiekursen til at falde. Prisen, der i Begyndelsen af 1806 var omtrent 660 Rdl. og for Generalforsamlingen henved 620 Rdl., sank umiddelbart efter den til 566 a 569 Rdl. og var ved Aarsskiftet, efter at dog Udbyttet 30 Rdl. var betalt, kun lidt over 500 Rdl.

Den, i det mindste som Forholdene udviklede sig,
vaerste Folge af, at en stor Del af Kompagniets Midler

---

*) »Berlingske Tider.de.. f. 22. Sept. 1806 og »Dagen;< f. s. D.

var bundne i en under alle Omstaendigheder meget betydeligVarebeholdning, dog", at man maatte optagestore Kompagniet, der i 1804 saa godt som ikke havde udenlandsk Gaeld, maatte 1805 besluttesig at stifte et Laan paa 2 Mill. Rdl. udenlandseller »ikke formedelst nogen opstaaetindvortes eller slet Tilstand, men for at gaa frem uafbrudt i dets frugtbringende Handel, desaarsagdenne og kun vil behoves for en kort Tid«. Gennem Bankhuset Jacob Dull & Sonner i Antvverpen fik Kompagniet 1 Mill. fl. til 5 pCt. Rente, men Resten af de 2 Millioner maatte sages i Indlandet. og man naaede kun omtrent til Halvdelen deraf. Et andet Laan paa indtil 2 Mill. Mark Banko arrangeredes i Begyndelsen af 1807 i Hamborg, men dette Laan, hvoraf kun noget over 1 Million blev tegnet, fandt Kompagniet sig tjent ved at overlade til Staten »formedelstde Konjunkturerne for Tiden have paalagt Handelen*^:|:).

I Kompagniets Balancer pr. n. April 1806 og 11. April 1807 blev afskrevet som Tab til— sammen omtrent 700000 Rdl. »formedelst bekendte fatale Handelskonjunkturer og formedelst de HandelsvarersUafsasttelighed Tiden i Europa, som just ere de eneste Genstande for Kompagniets Handelsoperationer*,og af 1807 viser en Formueaf over 1 Million Rdl. mindre end 1804. Hele Aktiekapitalen var dog i Behold og desuden et Overskudaf

---

*) Resol. 25. Marts 1807. Komp.'s Skriv. til Finanskoll. 30. Marts 1807 og 23. Marts ISOS. jfr. Finanskoll. Skriv. 24. Febr. 1810.

skudafnaesten 700000 Rdl., saa at Aktierne nominelt kunde siges at vsere 645 Rdl. vaerd pr. Stykke, hvorimoddet paa en Misforstaaelse, naar Aktierne 1807 anslaas til en Vaerdi af 800 Rdl.*). I Begyndelsenaf solgtes de paa Borsen for lidt over 500 Rdl., steg en Smule i Aarets forste Del og stod et Par Maaneder for Krigens Udbrud i 480 a 482 Rdl., altsaa lidt under pari. Dette var ogsaa ganske naturligt,thi var let at se, at om end Afsaetningsforholdenehavde sig noget, var der dog megen Uro i Luften, navnlig Fare for Krigsforviklinger, der let i hOJ Grad kunde skade Kompagniet, og det var bl. a. et karakteristisk Udtryk for Stemningen, at Praemienfor i Maj 1807 paa Kobenhavns Bors noteredes til ikke mindre end 15 pCt. for Fart til Ostindien eller Kina. Allerede i fiere Aar havde Kompagniet gennem Schimmelmann faaet Vink om, hvorvidt de politiske Forhold tillod dets Ekspeditioner, og endnu i Maj 1807 fraraadede han saadanne, men maa vel have skiftet Mening, siden Kompagniet, efter at »Prinsen af Augustenborg« om Foraaret var sendt til Forindien, i Slutningen af Juli 1807 ekspederede »Kronprinsen« til Batavia. I Lobet af Sommeren 1807 og paa samme Dag kom »Danmark« hjem fra Ostindienog ' fra Kina med betydelige Ladninger. hvoraf en mindre Del hurtigt blev solgt med Fordel.

---

*) Xathanson, S. 755. Den her ncevnte Saldo i Kompagniets Favor af 2062000 Specier var ikke Overskud udover Aktiekapitalen, Kompagniets hele Formue ifolge Evaluationen af 1807.

IV.

Et Overblik over Kompagniets Virksomhed fra 1792 til Krigens Udbrud 1807 synes at give Indtrykket af, at det endnu i denne Periode har vaeret et ikke blot storslaaet, men i det hele godt og solidt Foretagende, drevet i noget mindre Omfang end i de foregaaende 16 Aar.

Antalkt af Kompagniets Ekspeditioner*) til Asien 1792^—1807 var 52 mod 65 i Aarene 1776—₁791. Det er Kinafarterne, der vise en betydelig Nedgang, idet der i forstnaevnte Tidsrum kun ivaerksattes 18, men blev foretaget 32 i sidstnsevnte Aarraekke. Derimod var Ostindierejserne omtrent lige talrige i begge Perioder henholdsvis 34 og 33.

Med Kompagniets Skibe udfortes 1792^—1807 for noget over 16 Mill. Rdl., hvoraf henved 14 Mill. RdL Solv, medens der, uagtet Ekspeditionerne 1776^— ₁₇₉₁ var ikke saa lidt talrigere, i disse Aar kun udfortes for henved 14V2 Mill. Rdl, Varer og Solv, men Grunden hertil er vsesentligst, at Kompagniet forst 1786 begyndte udsende Solv i sterre Omfang med Ostindiefarerne**), man tidligere lod Faktorierne selv optage fornodne Kapitaler.

Den paa Toldlisterne grundede Fortegnelse ***) over de indforte Ladningers Vaerdi lider af den Mangel, at den kun viser. hvad der blev budt paa Kompagniets Auktioner, men ikke hvad Varerne virkelig blev solgt

---

*) Bilag 1.

**) Generators. 18. Dec. 1786.

***) Bilag 2.

for. Isaer i mindre gode Tider indtraf det ofte, at der for en Del af Varerne ikke skete noget Bud, eller at det gjorte Bud ikke naaede den af Kompagniet ansatte Pris, og det overtog dem da selv til denne Pris, saa at Tolden beregnedes og betaltes derefter, Som Folge heraf havde Toldvsesenet ikke mere at gore med disse Varer, og dets Lister kunne altsaa ikke oplyse, om Kompagniet senere solgte dem til hejere eller lavere Priser. Ser man bort fra denne Usikkerhed, der forovngtnaeppehar at bctyde, har Kompagniets Indforsel fra 1792^—1807 haft en Vaerdi af omtrent 32 Mill. Rdl., men hertil maa foJes henved 2 Mill. Rdl. som Vaerdien af Gods, der i 1808 solgtes uden Toldafgift,samt»Kronprinsen«s som 1801 blev solgt i England og til Fortoldning i Danmark angivet til Vaerdi af 650000 Rdl., saa at Indforslens Totalsum bliver henved 35 Mill. Rdl. foruden Forings- og Kammergodset,deruden har haft en Vserdi af langt over 1 Mill. Rdl. Af de nsevnte Varer til Belob 35 Mill. Rdl. hjemkom for henved 23 Mill. Rdl. med Ostindieskibeneogfor 12 Mill. Rdl. med Kinaskibene,mendisses omfattede ofte ostindiske Varer, og Ostindiefarerne hjembragte undertiden ogsaa kinesiske Varer. For Tidsrummet 1776^—1791 var Indforslens Vaerdi foruden Forings- og Kammergodset*) henved 39¹/₂ Mill. Rdi., hvoraf Kinaskibene medforte for nsesten 2 515¹/₂ Mill. Rdl., medens Ostindieskibene indforte for lidt over 14 Mill. Rdl., altsaa betydeligt mindre end fra 1792—1807, skont Ekspeditionernes

---

*) Nathanson, S. 676 anslaar Faringsgodset for 1772^—1784 til 50000 Rdl. pr. Skib.

Antal var omtrent det samme, men dette skyldes ikke blot Ladningernes Vaerdi; men ogsaa, at Tallet af hjemvendte Ostindiefarere var en Del storre i den sidstnaevnte Periode end i den foregaaende, nemlig 34 mod 28.

Som Udbytte*) blev der 1792^—1807 udbetalt til Aktionaererne ialt 3283200 Rdl. eller i Gennemsnit lidt over B^2 pCt. aarligt. Fra 1776^— ₁₇₉₁ betaltes i Udbytte Rdl. eller 11 pCt. aarligt, men da Kompagniets 1791 ikke var storre end 1776, medens den 1807 udgjorde over 1 Mill. Rdl. mere end i 1792, har Fortjenesten i Virkeligheden vaeret noget storre i det sidste Tidsrum end i det forste.

Der lod dog af og til Roster orn, at Kompagniet ikke var saa grundmuret, som det syntes, og i 1796 viste det sig, at endog en af Kompagniets Direkterer, den fremragende Handelsmand C. W. Duntzfeldt, havde et morkt Syn paa dets Fremtid. Han paastod**), at den Tid var forbi og sandsynligvis aldrig vilde vende tilbage, da den kinesiske og ostindiske Handel bragte overordentlige Fordele; man maatte nojes med ringere Gevinst og konkurrere med private Redere, der kunde sejle billigere og folgelig saelge deres Varer billigere end Kompagniet. At indfore vaesentlige Besparelser var det eneste, der kunde redde Kompagniet fra Undergangeller forlaenge dets Tilvaerelse, og han foreslogderfor, man skulde fragte Skibe i Stedet for at benytte egne Skibe. En af de andre Direktorer. C

---

*) Se Bilay 3 (S. 416).

**) TJefragtningssystemet, S. 1

Anker, imodegik*) udforligt Duntzfeldt og haevdede. at der maaske ikke var noget ostindisk Kompagni i Europa, forholdsvis talt, som var i en paalideligere Forfatning end det danske, at Aktiernes lave Pris ikke beviste Kompagniets Tilstand, men den herskende Mangel paa Tiltro og" Haab, og at det var lige saa krsenkende som übegrundet, at Kompagniet skulde fortjeneMistillid forvolde Modloshed hos Interessenternetil Grad, at der skulde tsenkes paa Realisationeller for dets Undergang. Duntzfeldt bortforklarede**) ogsaa sine Ytringer herom, men nedlagde,skont nylig var valgt, samme Aar sit Mandatsom muligvis dog ikke blot fordi bans Forslag modte Modstand hos alle de andre Medlemmer af den bestandige Kommission, men ogsaa fordi han laa i Proces med Kompagniet angaaende Indgreb i dets Eneret. Den efterfolgende Raekke af gunstige Aar bragte forelobig alle ildevarslende Spaadomme til Taushed, men saasnart Tiderne blev mindre gode, dalede Aktierne stserkt, og der haevede sig Stemmer***),som hvad der skulde blive af Kompagniet,naar en Gang kom en almindelig Fred, siden det gik saa tarveligt nu, da det danske Flag nasst det amerikanske var det eneste neutrale.

Nogen Grund til allerede for 1807 at naere JEwgstelsefor Fremtid kunde ikke findes i selve Beskaffenheden af dets Virksomhedsomraade. Selv om der ikke under normale Forhold kunde ventes

---

*) Befragtningssystemet. S. 56-

**) Anf. Skrift, S. 68.

***) Xyeste Skilderi af Kjabenhavn f. 1807, S. 1174.

overordentlig store Fordele af asiatisk Handel, maatte denne dog dengang lige saa vel som nu kunne danne en ionnende Forretning og kunne drives af Kompagnietlige vel som af andre. Naar man har fremhasvet,at staerkt fortraengtes af Kaffe, og at Kattun maatte vige for engelske Sirtser, kunde dette kun have forbigaaende Betydning, da der altid vil vsere nok af asiatiske Produkter, som ikke gaa af Mode. Hvis der var nogen Grundfejl ved Virksomheden,kan kun ligge i Maaden, hvorpaa Kompagnietdrev Forretning.

Det lader sig nu ikke naegte, at Kompagniets Organisationhavde Svagheder. Der fandtes ingen fast Leder, for hvem Bestyrelsen skulde vaere en Livsopgave,og tilmed Generalforsamlingen, for hvis Sagkyndighed der ikke havdes mindste Garanti, besad en altfor stor Myndighed, maatte Ledelsen nodvendigt lide af nogen Langsomhed og Mangel paa Initiativ. Imidlertid voldte dette ikke store Ulemper for 1807, idet man forblev og kunde forblive paa de slagne Veje, og Aktionaererne, som altid naar der kan gives antageligtUdbytte loves gode Tider, ikke gjorde synderligtBryderi. havde derhos et betydeligtForspring private Konkurrenter ved sin Kapitalstyrke,sin Kredit og sine gennem mange Aars Virksomhed erhvervede Erfaringer og gode Forbindelserog, kan vistnok tilfoJe, ved Regeringens sserligeVelvilje. Administration kan naeppe med FOJe betegnes som saerdeles kostbar. De egentligeBestyrelsesudgifter i Virkeligheden moderate, naar Hensyn tages til Forretningens Omfang, og om end Personalet maaske var noget for rigeligt, kunde

der vistnok ikke uden Skade indvindes noget vaesentligtpaa Punkt. Det tager sig nsermest smaaligt ud, naar man i ugunstige Tider gik til at spare ved f. Eks. at lade Skibsbygmesterposten vaere übesat fra 1791 —1794, eller, hvad der baade i denne og den efterfolgende Periode saerligt tiltalte Aktionaereme, fore\obigundlod vaelge en eller flere Direktorer.

Mere Opmasrksomhed fortjener Duntzfeldts Anke over Kompagniets Ekspeditioner som uforholdsrnaessigt kostbare. Mandskabet var noget for talrigt, Skibene for dyre og for store, saa at Rummet ikke altid kunde udnyttes til det yderste, Udrustningen var rundhaandet, Reparationerne paa eget Vaerft kostede meget m. m. Duntzfeldt fremsatte ogsaa uimodsagt en Beregning*) for Aarene 1786^—96, der viste, at Kompagniets Udgift til Transport af 1 Kommercelaest til osten og tilbage gennemsnitligt var 409 Rdl. (415 for en Ostindierejse, 404 for en Kinarejse), medens samme Transport med et befragtet Skib kunde haves for 263 Rdl., altsaa en Forskel af 146 Rdl. pr. Laest foruden hvad der kunde spares ved Nedlaeggelse af Skibsvserftet og nogen Formindskelse Administrationsudgifter.

Imidlertid maa herved erindres, at Kompagniet ikke tegnede Assurance, hverken paa Skibe eller Ladninger,men Konvent. § 6 blot henlagde som Assurancepraemie 7 pCt. ud og lige saa meget hjem**) af 150000 Rdl. for hvert Kinaskib og 70000 Rdl. for hvert Ostindieskib, medens det overlodes til Aktionaererneselv for sig at assurere Resten. Om dette

---

*) Befragtningssystemet, S, 14.

**) Anf. Skrift, S. 22 og 61.

var et Vovestykke for Kompagniet med dets betydeligeKapital ret talrige Flaade af gode og vel udrustedeog Skibe, kan omtvistes, men det gik godt og sparede en Udgift, der for det her omhandledeTidsrum lader sig noJagtigt bestemme,men vilde have udgjort over 2 Mill. Rdl. En privat Handlende turde derimod sjaeldentundlade assurere, og naar Forsikringspraemien for Ladningen laegges til Transportomkostningen 263 Rdl., bliver Summen 475 Rdl. pr. Lsest, hvis man som Duntzfeldt saetter Prasmien til 6 pCt, og godt og veJ 500 Rdl., naar den saettes til 7 pCt., medens KompagnietsOmkostninger Tillaeg af den af det afsatte Praemie og Belobet af Havarier bliver 485 Rdl. pr. Lsest*). I Virkeligheden var forovrigt Praemien, i alt Fald i danske Soforsikringsselskaber storre end den i Beregningen forudsatte; saaledes betalte Duntzfeldt**) selv 1795 for 3 Skibe fra Bengalen til Kobenhavn 8 a B^2 pCt. og 1796 for 4 Skibe fra Kobenhavn til Bengaleneiler 7a Sl/^S¹/^ pCt., og Praemien blev ikke senere billigere, men var f. Eks. 1803^—6 stadigt mindst 8 a 10 pCt. for Fart paa Ostindien eller Kina***).

Faktisk var altsaa Forholdet det, at Kompagniet hjemfarte sine Varer til Danmark mindst lige saa billigtsom og da det desuden hvad kinesiske Varer og saerligt The angaar, var staerkt beskyttet ved sit Monopol og den hoj'e Told for indirekte Indforsel, og svarede ringere Afgifter af ostindiske Varer end

---

*) Befragtningssystemet S. 22 og 39.

**) Ifolge velvillig Meddelelse fra det kgl. oktr, Soassurancekompagni.

***) I >Dagen« findes stadige Noteringer af Seforsikringspraemien.

andre, var det fuldt ud i Stand til at mode enhver Konkurrence paa det indenLandske Marked, skont ostindiskeVarer af Fremmede som af Danske kunde fores direkte til Kobenhavn og til Tider blev indfort dertil i stort Omfang*).

Indlandet — Danmark, Norge og de to Hertugdommer— imidlertid naturligvis ikke forbruge de Masser af asiatiske Varer, der indfortes. Man**) har for en noget tidligere Periode beregnet, at af de hjembragte Varer kun Vio a^ de kinesiske og kun */5/₅ af de ostindiske forbrugtes i Indlandet, og dette passer sandsynligvis ogsaa for det her omhandlede Tidsrum. En Virksomhed af det Omfang som Kompagniets forudsattefolgelig Livsbetingelse, at en meget stor Udforsel af asiatiske Varer til Udlandet var mulig, og Tanken var da ogsaa, at Kebenhavn skulde vsere en Stapelstad, hvorfra navnlig Pladserne ved ostersoen skulde forsynes med disse Varer enten direkte fra Kobenhavneller Hamborg. Dette lod sig gore, saa laenge den direkte Indforsel til de naevnte Pladser var ringe eller ingen, men efterhaanden begyndte fremmede Redere, isaer Amerikanere efter at deres Uafhsengighedskrigvar i stort Omfang at fore asiatiske Varer direkte til Hamborg eller ostersopladserne, og disse Varer kunde saelges billigere end Varer, der forst var bragte til Kobenhavn og" derfra sendt videre, belastedemed Kobers (Kompagniets) Gevinst,

---

*) F. Eks. i Sommeren 1805 ventedes 27 Ostindiefarere til Kobenhavn, f. 22. Apr. 1805.

**) Thaarup, Tabel 4.

dansk Told, Udlosnings- og Indladningsomkostninger i Kobenhavn m. m. Selv om det praktisk taget havde vicrct muiigt for Kompagniet at gaa over til Befragtningssystemet,hvilket er tvivlsomt, og selv om det da vedblivende havde undladt at assurere Ladningerne,skont vilde have vasret adskilligt mere resikabelt,end man sejlede med egne Skibe, vilde hverken disse eller nogen anden mulig Besparelse have forslaaet til at bekaempe de nye Konkurrenter. I Kobenhavnkunde nu kun finde Kobere til Eksport under sserlige Omstsendigheder, navnlig naar Krigsbegivenheder hindrede eller udelukkede den direkteIndforsel fremmede Pladser, saa at de var tvungne til at forsyne sig fra Danmark. I urolige Tider kunde derfor Kompagniet trives, saa laenge Dannmark som neutralt ikke generedes synderligt i sin Sofart, men det maatte i Laengden blive en Umulighedat en stor og regelmaessig Indforsel af Varer, af hvilke den allerstorste Del under normale Forhold biev usaeigelige eiier maatte afheendes til enhverPris. var ligner.de Aarsager, der bevirkede, at det svenske ostindiske Kompagni, hvis Oktroi udiob 1806, allerede forinden var odelagt; under Likvidationenblev 1809 erklaeret fallit. Et nyt Selskab blev vel dannet 1807, men oploste sig 1813*).

Det asiatiske Kompagnis Ophor var saaledes
allerede for 1807 kun et Tidsspargsmaal, og Besparelserkunde

---

*) Fr. Xystrom, De svenska ostindiska Kompanierna i Guteborgs kg]. \'etenskaps- och Vitterhets-Samhiilles Handlingar, X\^rIIL (1883).

sparelserkundevel forlaenge dets Liv, men ikke afvaergedets i alt Fald ikke medmindre der tillige kunde ske en fuldstaendig Forandring af dets Organisation og Virkemaade, hvilket atter forudsatte Forandring af Oktroien, der bandt Kompagniet til Kobenhavn,og af de Baand, som Datiden lagde paa den udenrigske Handel.