Revue Economique Internationale. ie_{— 4eme} année. Paris 1904^—07. (Felix Alcan).

Med sidste Aars den 20. December udkoramende Maanedshsefte afsluttede ovennsevnte international okonomiske sin 4de Aargang, idet den forste begyndte 20. Marts 1904, i hvilket Aar der udkom 10 Numre, og de felgende er fortsatte med 12 Hefter aarlig, hvilke tilsammen udgor 4 Bind med ialt henved 3000 Sider Tekst ora Aaret. Da dette anselige Foretagende endnu er maerkvgerdig licit kendt eller udbredt i Skandinavien, turde en kortfattet Redegorelse for Tidsskriftets Art og dets vigtigste Indhold vasre paa sin Plads.

Tidsskriftets videnskabelige Patronat blev straks overtaget Levasseur i Paris, Schmoiler i Berlin og Philippovich (v. Philippsberg) i Wien, men trods disse Navnes gode Klang i den okonomisk-videnskabelige Verden dette Patronat dog ikke det mest karakteristiske for Revue economique internationale — det skulde da vaere for dets alsidige internationale Karakter. Sseregent for Tidsskriftet er snarere Sammensaetningen af det Selskab, grundlagde det, og hvori man — foruden Levasseur — fortrinsvis traeffer ledende Masnd fra Handelslivet, kolonialinteresserede Politikere og Diplomater; Fyrst d'Arenberg, President for Suezkanalselskabet; den kendte franske Gesandt de Courcel; fransk-belgiske Staalvaerksdirektor de Nervo og

Hvad nu forst Tidsskriftets stserke (men ingenlunde overdrevne) Faling med Tekniken angaar, maa en saadan fremhseves som sserlig fortjenstfuld i vor Tidsalder, da de produktions- og transporttekniske Begivenheder dikterer den okonomiske Udviklings Gang, tnedens det i gamle Dage snarest synes at have vasret omvendt. Som Folge deraf maa Nationalakonomerne nu til Dags have et teknisk praktisk Indblik, som de maaske tidligere kunde undvaere, men som de i vore Dage har svasrt ved at forskaffe sig, da denne moderne Udvikling har overrasket Socialokonomien, saa at Forstudierne i Reglen ikke har rustet dens Dyrkere i denne Retning*). Netop her kommer, som allerede antydet, det nye Tidsskrift Nationalokonomerne Hjaslp. Blandt Artiklerne i denne Retaing udmasrker sig saerlig Prof. v. Halle's (Berlin) Afhandling: okonomien og Tekniken (i^ere annde, voi. 11, Nr. i, S. 9), samt Studier over Nordeuropas store Havne, deres Losseog og de befarende Skibes Dybgaaende m. m. m. (1. ann., vol. I, Nr. 1, S. 558 o. s. v.). Fremdeles man med stort Udbytte Afhandlinger som

Men ogsaa den handels- og kolonialpolitiske Kronik er stadig reprjesenteret af meget aktuelle Bidrag. Heriblandt nsevnes Chefredaktor Hennebicq's Artikel: »De moderne Havnes Handelsforsyning« (2 ann., Vol. IV, Nr. 2, S. 493), der i Forbindelse med en Studie om den tyske Eksportpolitik (3. ann., vol. 11, Nr. 2, S. 366) giver fortrinlige Oplysninger om de ekspanderende Magters Kolonialpolitik og moderne Handelsmekanisme. Endvidere bragte 2. ann., vol. IV., Nr. 2, S. 291 en med farvetrykt Kort udstyret Afhandling om Antwerpens ny Havn (hvor der jo nylig var en uhyre omfattende og farlig Strejke). Denne skulde til ./Ere og Fortjeneste for Belgien gerne blive Vesteuropas fornemste okonomiskeUdfaldsport, hvad Rotterdam er. Bare det nu ikke ender med at Tyskland tager den sidste og Frankrig den ferste, der forovrigt for alle Eventualiteters Skyld er blevet staerkt befsestet. Tyskland jo Kyststraekning og Havnemuligheder, og

Som Bidrag til det sidste Sporgsmaal giver Paul de Rousiers, der selv er Generalsekretaer for den franske Handelsmarines Centralforbund, kyndig Besked i tre Artikler henholdsvis de moderne Havnes okonomiske Funktioner (V^re ann., vol. 111, Nr. 3, S. 821), Frankrigs Handelsflaade og Sohandel (2^eme ann., vol. 11, Nr. 3, S. 451), og Oprindelsen til den franske Skibsfarts Statsunderstottelse ^eme ann., vol.lll, Nr. 2, S. 314). Samme Forfatter har rejst meget i Amerika, hvis industrielle Organisationer har behandlet i flere nyere Boger; man kan derfor tillidsfuldt l£ese ogsaa hans Afhandlinger i naervserende Tidsskrift om de amerikanske Truster (1. ann., vol. 11, Nr. 1, S. 105), som han sikkert med Rette betegner agressive Organisationer i Modssetning til de franske, der i et Interwiew af ham over for undertegnede for rent defensive. Hertil slutter sig dels Haas' Afhandlinger om Trust- og Kartelsporgsmaalet i de Forenede Stater (3 ann., vol. 1., Nr. 1, S. 92) og Tyskland (4 ann., vol. 11, Nr. 1, S. 78), og de tidligere naevnte Studier over Internationale Syndikater, dels fra Varemarkedet en Raskke righoldige Specialberetninger, som det her bliver for vidtloftigt at gaa ind paa — der er noget for enhver Smag.

Nu maa man ikke tro, at de store Sporgsmaal af almindelig socialokonomisk og videnskabelig Interesse under alt dette er blevet forsomte. I disse Retninger findes tvsertimod saa vaegtige Bidrag som Levasseurs Studier over Udviklingen af Arbejdslonnen i Frankrig (2. ann., vol. IV., Nr. 2, S. 255) og i Udlandet (ibid. Nr. 3, S. 511); Arbejder som vil blive skattede isser af dem, der dels ved, hvor svsert tilgaengelige de her samlede er, dels kender Vanskelighederne ved at vurdere dem og gore dem kommensurable. Denne Opgave har Levasseur lost saa godt det med Nutidens

Af agrariske Studier lcegger man sserlig Mserke til den tidligere franske Ministerpraesident Meline's Afhandiing »Le retour a la terre« — »Riickkebr an die Scholle« (Hansen, Bevolkerungsstufen, Miinchen 1889) — hvortil knytter sig et socialokonomisk Problem, der vil forblive aktuelt, indtil vor okonomiske Kulturs Organisationsformer aendrede saaledes, at Befolkningsstrommen ud til Jorden flyder lige saa let og naturligt som den nu herskende fra Land til By, hvilken Stromning (naar Landbefolkningen stort Fodselsoverskud) vil vedblive at have Overtaget, indtil Adgangen til Jorden for enhver bliver gjort lige saa let som f. Eks. Oplserelsen og Tilgangen til Byerhvervene. For naarmere kortelig at prsecisere denne Tanke for danske Laasere skal jeg her blot henvise til Muligheden af en radikal Udvidelse af Husmandsloven til at gaelde a lie Statsborgere, altsaa hurtigere Fremme af Jordudstykningen (der dog af forskellige Grunde normalt bor standse ved Undergrsensen 10 Td. Ld. Middeljord, bortset fra Havebrug de store Byer). Seilhac's Studie »Landets (2 arm., vol. 111, Nr. 3, S. 634) og Gregoire's grundige Anmaeldelse (4 ann., vol. 111, Nr. 2, S. 429) af den opsigtsvsekkende ny schweiziske Agerbrugsstatistik, uimodsigelig har godtgjort det lille Landbrugs langt storre Forbrug af Arbejdskraft (altsaa Befolkning) pr. Arealenhed og Evne til at underholde giver saadanne Tanker et reelt Grundlag og dermed ny Naering.

Til alt det foregaaende kommer endnu okonomisk-

K. A. Wieth=Knudsen.