JUL. SCHOVELIN. Privatbanken i København 1857— 1907. København 1907. (170 S.).

Privatbanken har i Anledning af sit halvtredsindstyveaars udsendt et Skrift, sora i Henseende til Udstyrelse — Tryk, Papir, Billeder og Indbinding — fremtrseder som et sasrdeles smukt og smagfuldt Festskrift. Hvad Indholdet angaar, giver det adskilligt mere, end man er vant til at forlange af et Festskrift. Deter et grundigt paa Arkivstudier stettet Arbejde, som giver et vaerdifuldt Bidrag til Kundskaben om en vigtig Side af vort okonomiske Livs Historie i den Periode, hvori Privatbanken eksisteret.

Det har vosret af stor Betydning for Forfatteren, at Banken liar et vel ordnet og vel bevaret Arkiv, der navnlig den aeldre Tid viser sig at indeholde endog ussedvanlig Beretninger om de forte Forhandlinger; men iovrigt folger det af sig selv, at Forfatteren til Stotte for sine Undersogelser har OSt af en Rsekke andre, saavel trykte som utrykte Kilder.

Bogen begynder med en Fremstilling af de Forhandlinger, gik forud for Bankens Stiftelse, og i dette Afsnit gives en Raekke knappe, men gennemgaaende trzeffende Karakteristikker, saavel af de oprindelige Stiftere, A. N. Hansen, le Maire, D. B. Adler, Hannover, 01 e Suhr og Lie be, som af de senere tiltraadte, George Ryan, C. A. Broberg og Brodrene Holm. Hertil fojer sig en kort Skildring af Datidens K.obenhavn og de okonomiske Forhold, hvorunder Banken blev til, af de Forsog paa Oprettelsen af en privat Bank, som ticlligere var gjorte, og af de Vanskeligheder, som de forskellige Projekter modte.

Tietgen var Direktor i Privatbanken fra Bankens Stiftelse til 1896. Ved dette Aar standser den udforlige Beskrivelse. For de sidste ti Aars Vedkommende, som ligger os saa naer, og hvis ledende Maend endnu lever og virker, findes vaesentligst kun de ydre Kendsgerninger opregnede. Saaledes bliver Bogen for en stor Del en

Monografi om Tietgen, men v^esentlig forskellig fra andre Tietgenbiografier, fordi den koncentrerer sig om ham i hans Egenskab af Privatbankdirektor, den Stilling, der var og blev det centrale i hans Virksomhed, ligesom Privatbankenvar samlende Midtpunkt, hvorotn alle hans Foretagender grupperede sig. Ikke alene i denne Henseendeadskiller sig fra forskellige andre, saarlig fra hvad der udkom i Tietgens Levetid eller umiddelbart efter hans Dod. Fotdi Skildringen er bygget paa en detailleret Kildeundersogelse af de enkelte Begivenheder i Privatbankens Liv og Tietgens Deltagelse deri, og fordi Tiden har bevirket, at man er kommen mere paa Afstand af hans betydelige Personlighed, er Forfatteren mere opmasrksompaa forskelligartede Sider af denne Personlighed,der give sig Udslag i hans Virksomhed, og sserlig paa, at man maa vsere forsigtig med udelukkende at stole paa Tietgens egen Opfattelse og Fremstilling af hans Forhold til Begivenheder og Personer. Deter imidlertidsaare fra, at en Fremhsevelse af de Mangier, der klaebede ved Personen, forringer Indtrykket af hans Forretningsgeni og overvseldende administrative Begavelse. Netop den dybere Indtrasngen i de enkelte Begivenheder i Privatbankens Udvikling viser Betydningen af den Personlighed,som omtrent fyrretyve Aar stod i Spidsen for den.

Som Helhed tegner der sig derfor gennem Bogen et baade sandhedstro og virkningsfuldt Billede af den store Finansmand. Billedet er udfort med Kunst, og som saedvanligi Skrifter er der i det hele lagt megen Vaegt paa Fremstillingens formelle Side. Indtrykket af denne Side af Bogen er ikke ganske ligeligt. Ved Siden af Perioder, hvor Fremstillingsformen virker übetinget tiltraekkendeog og af Billeder, der gor Indtryk paa Laaseren, fordi de paa en slaaende Maade maler Situationen, trseffer man Lignelser, der halter, og Citater, overfor hvilke man har en Fornemmelse af, at de ikke staar i nogen naturlig Forbindelse med Emnet, men synes

at vaere klemt ind med Void og Magt paa det Sted, hvor de staar. Helhedsindtrykket af Fremstillingsformen er dog tiltalende, og Bogen laeses med Fornojelse og Lethed. Forretningsforhold, der for den almindelige Laeser i en tungere Fremstilling ikke alene vilde vsere torre og kedelige,men vanskelige at opfatte, bliver paa Grund af den Klarhed og Anskuelighed, hvormed de fremfares, ikke alene forstaaelige, men underholdende. Hertil bidragerforst fremmest, at Schovelin ikke synes at have skyet noget Arbejde for at overvinde Vanskeligheden ved at kommc belt tilbunds i de Forretninger, som han behandler.En af Hemmeligheden ved at kunne give en i bedste Forstand popular Fremstilling af et Emne beror ofte paa, at man kender det fuldtud. Megen Uklarhedi populsere Skrifter har ofte deres Rod i Forfatterens mangelfulde Kundskab.

Blandt de Begivenheder og Forhold, med Hensyn til hvilke Forfatteren saaledes har gravet dybt ned, og hvor Bogen derfor giver nye og betydningsfulde Bidrag til Tidens okonomiske Historie og til Tietgens og andre Personligheders Biografi og Karakteristik, kan nsevnes Statslaanet af 1864 med den deraf foranledigede Konflikt mellem Adler og Tietgen og den Svend Petersenske Spekulation i Telegrafaktier i Halvfjerserne med dens vidtrsekkende Folger for Privatbanken og for hele Tietgens Position. Men iovrigt finder man hele Bogen igennem Bidrag til ny Belysning af vort okonomiske Liv fra Midten af det nittende Aarhundrede til Nutiden.