I.

1 sidste Hsefte af nserveerende Tidsskrift (Nov.^— Dec. 1907) bar Kontorchef War ming skrevet en meget lsererig Afhandling om »den ideelle Pris«. Herved forstaar Forf. den Pris, der for Samfundet giver Maksimumaf og det vises, at dette under visse Forhold hverken bliver Monopolprisen eller den fri Konkurrences Pris, men at den ofte f. Eks. ved Industrier med store Generalomkostninger vil ligge betydeligther naar man tager »KonsumenternesDifferentialnytte« i Betragtning*). Her ud fra drager da Forf. meget vigtige Konsekvenser med Hensyn til den Prispolitik, der fra Samfundets

---

*) Det forekommer mig mere rammende at anvende Udtrykket »Differentialnytte« end det af Forf. i Overensstemmelse med Dr. Birck brugte »Differentialrente«, der synes en noget overflodig Overseettelse af Marsh alls rent«. Konsumenternes synes et alt for fiygtigt Begreb til mcd Rette at kunne karakteriseres som »Rente«. der inkluderer et Moment af Varighed. — I ovrigt vil alene den Omstsendighed. der her er Tale om en Differens i subjektiv Vasrdi for Koberen, vsere tilstrsekkelig Grund til at vaelge en Betegnelse, der skiller Begrebet ud fra den Differens i objektiv Vaerdi for Sselgeren, der fortrinsvis rettelig kan karakteriseres som Differentialrente.

Side bor fores, naar dette har overtaget saadanne
Industrier.

At dette Overskud af subjektiv Vserdi for Konsumenterne Differentialnytten — burde indgaa som et Moment i de Bestemmelsesgrunde, der bor danne Rettesnor for det Offentliges Prispolitik, er sikkert uimodsigeligt. Det vanskelige bestaar naturligvis iat finde den Prisgraense, ved hvilken Samfundet opnaar Maksim umstilfredsstillelsen.

Som Hovedeksempel naevner Forf. Side 543 Jernbanetakster tager til Orde saa vel mod dem, der mene, at Jernbaner skulle bsere sig eller endogsaa give Overskud (d. v. s. at den ideelle Pris enten er lig med eller ligger over den fri Konkurrences Pris) som mod dem, der haevde, at Jernbaner skulle yde deres Transporttjenester Herimod gores gaeldende, at ingen af disse Betragtningsmaader er rigtig. Jernbanerne skulle give Underskud, og Forf. finder, at Samfundet faar Maksimumsnytte af Jernbanerne, naar Taksterne saettes lig Grsenseomkostningen (d. e. Omkostningsforogelsen at transportere endnu en Enhed: en Rejsende, et Stykke Gods m. v.).

Denne saa simple Rettesnor forekommer mig imidlertid at vaere gyldig, idet dens Rigtighed hviler paa en Forudsstning, der i ethvert Fald nu ikke er til Stede, nemlig en lige Indtasgtsfordeling. Under en socialistisk Samfundsordning vilde den naevnte Forudsaetning i hojere Grad eksistere, selv om den dog heller ikke i saa Fald vilde vaere absolut, men deter aabenbart Forfatterens Mening, at Normen ogsaa har Gyldighed inden for vort privatkapitalistiske Samfund med dets staerke sociale Ulighed.

En Betragtning af det ovennaevnte af Forfatteren anvendte Eksempel vil nsermere belyse den her fremforte Forf. taenker sig et Banesystem til en Vaerdi af ioo Mill. Kr. med en Bruttoindtaegt paa 10 Mill. Kr. og et Nettooverskud paa 4 Mill. Kr. eller 4 °;0;₀ og lader her en Takstnedsaettelse paa 20 °0 trade i Kraft. I saa Fald tabe Banerne 2 Mill. Kr., men hertil svarer efter Forfatterens Mening en nojagtig lige saa stor Gevinst, idet Konsumenternes Differentialnytte stegen med de samme 2 Mill. Kr. Hertil kommer yderligere en som Folge af Takstnedsaettelsen resulterende Trafikforogelse, der giver Banerne et Nettooverskud paa 1/₂ Mill. Kr., og disse nye Kunders Differentialnytte anssettes skonsvis til Mill. Kr., saaledes den samlede Nettogevinst for Samfundet bliver 1 Mill. Kr. Da Forrentningen som Folge af Takstnedsaettelsen ned til 212¹/₃°/₀, kan denne Politik naturligvis kun gennemfores, naar Banerne befinde sig paa Samfundets Haand, men er dette Tilfaeldet, bor Takstnedsaettelsen fortsaettes, indtil der ikke laengere fremkommer Overskud, altsaa indtil Deekningen af Graenseomkostningen.

Rigtigheden af dette Raisonnement er imidlertid knyttet til Forudsaetningen om, at de 2 Mill. Kr.s Tab paa den gamle Trafik samfundsmaessigt fuldstsendig dsekkes af Kundernes forogede Differentialnytte, og dette er aabenbart ikke Tilfaeldet. — Gaar vi ud fra det i og for sig uomtvistelige, at Benyttelsen af Jernbanernestaari vist Forhold til de Rejsendes Velstand,vildet at en Takstnedsaettelse fortrinsvis vil komme de velstaaende til Gode. Benytter den mest velhavende af de Rejsende Banen i Lobet af 1 Aar

f. Eks. 10 Gange, den fattigste derimod kun i Gang, vil en Takstnedsaettel.se betyde 10 Gange saa stor en Differentialnytte for den rigeste som for den fattigste, idet den forste naturligvis opnaar Differentialnytte paa alle io Benyttelser, og den, hvis Fattigdom traeder hindrende i Vejen for i det hele taget at rejse, vinder intet i Differentialnytte. Den i Anledning af TakstnedssettelsenfremkomneDifferentialnytte altsaa saaledes, at de mere velstaaende tage Broderparten, og de fattigste faa slet intet. Men i saa Fald taber Differentialnytten i samfundsmaessig Betydning, saa sandt som en Tilvaekst i Nytte er af en desto mindre subjektiv Vaerdi, jo mere velstaaende den modtagende er i Forvejen (d. e. jo lavere hans Indtaegtsgrsensenytte er), og Tilvseksten i Kundernes Differentialnytte aekvivalereraltsaaikke subjektive Vaerdi af sarame Pengekvantum paa Samfundets Haand. Det vilde ikke vaere nogen principiel Indvending mod det her fremforte,atde ikke benytter Jernbanen mere end de fattige. Selv om man forudsaetter dette — der iovrigt vilde vaere i Modstrid med den gaengse Forestilling — og taenker sig, at Differentialnyttens Forogelse fordeltes ligelig mellem alle dem, der benyttede Banerne, vilde Differentialnyttens subjektive Vaerdisum dog ikke blive lige saa stor som Samfundets Nyttetab. Selv i saa Fald vilde dog den Differentialnytte, som de rigeste modtog, blive reduceret i subjektiv Vaerdi, og stadig vilde de allerfattigste, der slet ikke benytte Banerne, vaere udelukkede fra at faa Part i den frembragte Differentialnytte. De her fremsatte Bemaerkninger ville aabenbart heller ikke kunne afvises ved at pege paa de Fordele, der som Folge af Godstaksternes Nedsaettelseadindirekte

saettelseadindirekteVej i Form af billigere Varepriser vilde komme alle Samfundets Medlemmer til Gode. Ogsaa den herigennem frembragte Differentialnytte vil naturligvis fortrinsvis blive ledet hen til de store Forbrugere,d.e. velstaaende, og altsaa tabe i subjektiv Vaerdi.

Er det her nsevnte rigtigt, vil de 2 Mill. Kr.s Tab, der paafores Samfundet gennem Takstnedssettelsen, overstige den frembragte Differentialnytte for Konsumenterne saaledes maaske opsluge den ene Mill. Kr. Nettogevinst, der hostes paa de ny tilkommende Kunder. I saa Fald vil en yderligere Takstnedsaettelse bringe samfundsmaessigt Tab.

Dette betyder, at Ligevaegtspunktet for den sociale Maksimumstilfred sstillels e linger for Graenseomkostningen. Ganske vist indtraeder der forst her et objektivt Nyttetab, men da KonsumenternesDifferentialnytte fortrinsvis at blive fordelt mellem de velstaaende har tabt i subjektiv Vaerdi, vil der allerede for indtraede et subjektivt Nyttetab. I saa Fald vil man ikke selv under den af Forf. forudsatteBetingelse der arbejdes under det stigende Udbyttes Lov) have nogen almengyldig Rettesnor for det Offentliges Prispolitik i Graenseomkostningen, og denne vil saaledes ikke vaere bestemmende for den ideelle Pris*). Afgorelsen vil derirnod vasre afhaengig

---

*) S. 566 (Aarg. I 907) nsvner Forfatteren, at den virkelig ideelle Pris vilde vsere at lade enhver betale i Forhold til, hvad Ydelsen var vserd for ham (d. e. i omvendt Forhold til hans Indtaegtsgr^ensenytte), at Konsumenternes Differentialnytte forsvandt, at dette naturligvis vilde vsere praktisk uigennemforligt. er dog kun ud fra et ret ensidigt Synspunkt, at Rigtigheden heraf kan anerkendes. Konsekvensen af en saadan Fremgangsmaade vilde nemlig blive en fuldstaendig Ophaevelse af Forskelligheden i Indtaegtsfordelingen: den rige vilde blot komrae til at regne med andre Tal end den fattige, og dette kan dog kun vscre ideelt under den bestemte Forudsietning, at en fuldstrendig aritmetisk ligelig Fordeling er den bedste. Skal Dygtigheden og Fliden have sin Lon, er det utilladeligt at hindre dette ved n»je at afpasse l'riserne efter de forskellige Individers Kobeevne.

af, hvem den gennem Takstnedssettelsen frembragte Differentialnytte kommer til Gode. Man maa naturligvis bringe den totale Differentialnytte ind under en samfundsmaessigGeneralnaevner, herunder maa der tillaegges de velstaaendes Differentialnytte en betydelig lavere samfundsmaessig Vaerdi end de fattiges. Saafremtdeter mindst velstaaende, der fortrinsvis faa Part i den producerede Differentialnytte, kan det saaledesendog at foretage en saa kraftig Prisnedsaettelse,at indtraeder et objektivt Nyttetab, idet der jevnsides hermed godt kan fremkomme et Overskud i subjektiv Vserdi.

Til Afgerelse af, hvor Ligevaegtspunktet for den sociale Maksimumsnytte i det her omhandlede Tilfaelde ligger, maa man forlange Oplysning" om, i hvilken Grad Banerne benyttes af de forskellige Samfundsklasser. Dette vil naturligvis kunne stille sig ret forskelligt for de forskellige Ruter*), men med Hensyn til Banerne som Helhed skulde jeg dog vaere tilbojelig til at tro, at det Sogte Ligevaegtspunkt ikke vil komme til at

---

*) S. 566 (Aarg. I 907) nsvner Forfatteren, at den virkelig ideelle Pris vilde vsere at lade enhver betale i Forhold til, hvad Ydelsen var vserd for ham (d. e. i omvendt Forhold til hans Indtaegtsgr^ensenytte), at Konsumenternes Differentialnytte forsvandt, at dette naturligvis vilde vsere praktisk uigennemforligt. er dog kun ud fra et ret ensidigt Synspunkt, at Rigtigheden heraf kan anerkendes. Konsekvensen af en saadan Fremgangsmaade vilde nemlig blive en fuldstaendig Ophaevelse af Forskelligheden i Indtaegtsfordelingen: den rige vilde blot komrae til at regne med andre Tal end den fattige, og dette kan dog kun vscre ideelt under den bestemte Forudsietning, at en fuldstrendig aritmetisk ligelig Fordeling er den bedste. Skal Dygtigheden og Fliden have sin Lon, er det utilladeligt at hindre dette ved n»je at afpasse l'riserne efter de forskellige Individers Kobeevne.

*) I visse Tilfselde (f. Eks. Forstadsbaner, der hovedsagelig benyttes Arbejdere. Sporveje m. v.) synes Synspunktet tydeligt at pege imod Underskudsdrift som det socialt heldigste; i andre Tilfselde (f. Eks. Baner til fjernere liggende VillabyerJ vilde en kraftig Overskudsdrift kunne vrere samfundsmsessigt forsvarlig.

ligge saa forfaerdelig langt neden under almindelig Forrentning, i ethvert Fald ikke naar man medregner det samfundsmaessige Nyttetab, der vilde opstaa, naar Tabet ved den eventuelle Underskudsdrift ikke opvejedesaf tilsvarende Overskud paa andre Omraader, men maatte daekkes gennem Forhojeise at de bestaaendeSkatter.