II.

Det af Hr. Riis-Hansen fremdragne Synspunkt har utvivlsomt sin Berettigelse og kan meget vel taenkes at modificere de Resultater, jeg er kommet til. Det var ikke ganske korrekt, naar jeg uden videre gik ud fra; at de 2 Mill. Kr., Statsbanerne ssetter til paa en vis Takstnedsaettelse, gaar lige op mod de 2 Mill. Kr., Trafikanterne tjener derved. Men jeg forstaar ikke, hvorfor Hr. R. H. kun anvender Synspunktet overfor de sidstnsevnte 2 Mill. Kr., idet han paaviser, at disse navnlig" kommer de rige til Gode og derfor har en lav subjektiv Vaerdi. Hvis de 2 Mill. Kr., Banerne saetter til, i samme Grad falder de rige til Last, er Ligevaegten jo genoprettet, og Sporgsmaalet bliver derfor, hvorledes Staten skaffer sig Dsekning for det gennem Takstnedssettelsen Tab.

Hvis man f. Eks. taenker sig, at dette sker gennem en Vaerdistigningsskat eller en progressiv Indtaegtsskat, kan man sikkert meget let ramme de rige ligesaa haardt, som man begunstiger dem gennem Takstnedsaettelsen.Jeg nemlig egentlig ikke, at

denne Begunstigelse er saa stor. Vel giver de rige utvivlsomt forholdsvis mere ud til Rejser-, men dels skyldes dette snarere Hotelier og Pensionater end selve Billetterne; og dels medgaar Merudgiften til disse forudentil navnlig til lsengere Rejser, der i Forvejen er billige, og jeg antager, at Forskellen mellemKilometerprisen korte og lange Rejser vil blive mindre ved Anvendelse af Graense-Omkostningerne som normgivende Princip; den degressive Tarif skyldes vel delvis, at Omkostningerne antages at vaere lavere (f. Eks. fordi Togene er fuldere), men ogsaa at man vil lokke Folk til at rejse. — Hvad Godsfragten angaar, er der end mindre Grund til at tro, at Fordelen ved en Nedsaettelse i fortrinlig Grad vil komme de rige til Gode, thi deres Merudgift til Varer skyldes jo mere Kvaliteten end Kvantiteten •, selv en ret svag Progressioni vil sikkert kunne opveje denne Fordel.