Verdenskrisen i 1907 og Danmark.

Ved den Forhandling, som fulgte efter Hr. VeksellererA. Foredrag i Nationalokonomi.sk Forening den 12. Decbr. f. A., fremsatte jeg nogle ganske improviserede Udtalelser om de i Foredraget berorte Forhold, saerlig den Sammenhaeng, som der kunde vaere imellem Krisen i Udlandet og de ekonomiskeVanskeligheder vort eget Land. Tidsskriftets Redaktion har onsket, at jeg i Tilslutning til det foran meddelte Foredrag skulde gengive mine Udtalelser, maaske noget udforligere og med de Tilfojelser, hvortil den senere stedfundne Udvikling kunde give Anledning. Da begge disse Antydninger ere efterkomne i ikke ringe Omfang, gaar naervarende Artikel baade i Form og Indhold ikke saa lidt ud over det dengang fremforre,idet navnlig forudskikkes nogle almindeligere teoretiske Saetninger som naermere Begrundelse af min Opfattelse og derhos anfiares forskellige statistiske Data, som dengang ikke kunde haves ved Haanden, ligesom i det hele Linierne ere trukne lidt staerkere og bestemtereop. iovrigt maa de efterstaaende Bemaerkningerkun

maerkningerkunopfattes som det, de dengang vare : nogle Betragtninger over de vigtigste Karaktertraek i Krisen 1907 samt vore egne okonomiske Forhold, medens det ikke er Hensigten med dem at give nogen Fremstilling af selve Begivenhederne, — saa meget mindre, som der nu herom kan henvises til den af Grosserer Societetets Komite udgivne Beretning om »Verdensmarkedet og Danmark i Aaret 1907* samt de i »Borsen« for 26.^—28. Novbr. 1907 af Direktor Ernst Michaelsen meddelte Oplysninger.

Den Krise, som udbrod i New-York i Oktober 1907, overraskede i hOJ Grad de allerfieste, forst og fremmest ved Pludseligheden i sit Frembrud og den Voldsomhed, hvormed dens Rasen i faa Dage fuldstaendigt alle okonomiske Forhold i et Samfund, der netop mente sig i saa stserk og kraftig og sund en Udvikling, som naeppe nogensinde for, en Udvikling, som imponerede og forbavsede Europa ved de gigantiske Former, som den antog. Men dernaest overraskede den ogsaa, fordi den syntes at vaere ganske i Strid med den Opfattelse af Penge- og Omsaetningsforhold, er .gsengs i den store Almenhed og som endog forfaegtes af mange ansete okonomer og finder Tilslutning ikke blot indenfor den praktiske Forretningsverden, ogsaa blandt Teoretikerne, — Anskuelser, som bl. a. kom staerkt frem i den Strid, som i Bo'erne fortes herhjemme i Nationalokonomisk Tidsskrift.

Hvad der i forste Linie var overraskende for de
fleste, var det pludselige og voldsomme Begaer efter

Guld. som Krisen medforte og som affodte en skarp Kamp om Guldet imellem Amerika og de forskellige europseiske Banker saa vel som imellem disse indbyrdes, — en sand Hungersnod efter Guld paa en Tid, da man netop havde hort, at Guldproduktionen og Guldforsyningenvar og rigere end nogensinde for. Og hvad der saerlig maatte overraske alle dem, der tro paa Kredittens Almagt, var den fuldstaendige Afmagt, som den pludselig viste overfor Krisens Forstyrrelser, dens fuldstaendige Magtesloshed der, hvor Guldet viste sin enestaaende Evne til at bringe Hjaelp og besvaerge Stormen.

Den amerikanske Krise og hele den forudgaaende Udvikling, som forte til den, har da paany bekraeftet den store — ja, i Virkeligheden bestemtnende — Betydning, Pengene tiltrods for den stedse staerkere Benyttelse af Kreditmidler og disses mange Gange storre Maengde fremdeles har for Fastsaettelsen af det almindelige Prisniveau. Den har atter godtgjort Kreditmidlernes Afhaengighed af det Guld, som de give sig Udseende af ganske at kunne fortraenge og gore sig uafhaengige af, og deres Mangel paa Evne til at erstatte og supplere Pengene, hvor disse selv traekke sig tilbage fra deres naturlige Funktion.

Hvor vanskeligt deter at faa disse Sandheder erkendte, derom vidner bl. a. det Foredrag, som i Oktbr. 1907 — netop i de Dage, da Krisen udbrod i Amerika — holdtes i Nationalokonomisk Forening af Cand. Wieth-Knudsen, og som nu findes i TidsskriftetssidsteBindS. ff. Forf. fremhaever (S. 525 ff.), at »vi ikke mere lever i Pengeokonomiens, men i KreditokonomiensTidsalder,ogat en Hundrededel af

Verdensomsaetningen effektueres ved Hjoelp af Guld«, og hasvder. at Prisniveauets almindelige Gang derfor ikke kan vasre afhaengig af Verdens Guldproduktion. Og til Bevis herfor sammenstiller han dennes Resultater i Aarene 1886^— ₁₉₀₄ med Sauerbecks Prisniveau-Index og finder intet Forhold imellem de to Bevaegelser. Det maa jo imidlertid herved erindres. at det ikke er GuldproduktionenidensHelhed, det i denne Sammenhseng kommer an, men kun den Del af samme, som anvendes til Mont, til Forogelse af Pengemsengden i »de vestlige Kulturlande«, om hvis Prisniveau Talen er. Der maa altsaa fra Produktionen drages: forst den ret betydelige, i det hele vel temmelig konstante, dog saerligt Aar for Aar jaevnt voksende Del, som anvendes i Industriens Tjeneste, dernaest den Del, som udfores til Orienten, og som efter Erfaringens Vidnesbyrd ikke vender tilbage, men hengemmes der. Disse Fradrag ere saa store, at der i Periodens forste Aar kun blev en forholdsvis HUe Rest til Forogelse af Occidentens Pengemaengde*). Da dernaest Guldproduktionen fra 1889 begyndte at foroges meget betydeligt Aar for Aar — fra 166000 kg. i 1888 steg den til 355000 kg. i 1897 —, medgik en meget vaesentlig Del af denne betydeligeForogelsetilat den hidtidige Papir- Cirkulation i Italien, ostrig-Ungarn og — ikke mindst — Rusland, hvilket sidste Land endog naaede til i 1897 at kunne rose sig af at besidde den storste samlede

---

*) I 1886—90 opgaves den samlede Guldproduktion til 824000 kg. eller ca. 112 Mill. £. Deraf lagde det industrielle Forbrug paa 430000 kg., medens 138000 kg. gik til Orienten. Rest blev saaledes i aarligt Gennemsnit knap 7 Mill. £.

Guldbeholdning i Verden, storre end Bank of England's og Banque de France's tilsammen*). Hele denne Guldmaengde var altsaa for saa vidt ikke nogen ForogelseafPengemaengdeni i hvert Tilfaelde ikke af Pengemsengden i dettes vestlige Del. Tager man nu videre i Betragtning, at det jo ikke er den aarlige Guldproduktions Storrel.se (d. v. s. den Del af Produktionen, som anvendes til Penge) i og for sig, hvorpaa det kommer an, men at denne kun er en lille Brokdel af den Pengemaengde, som forud eksisterede — for Femaaret 1886_{— 90} saaledes knap 4% ialt eller gennemsnitlig ikke engang 1 °/0/₀ aarlig —, saa vil man se, at en Prisstigning i det naevnte Femaar fra 69 til 72 svarer ret noj'e hertil. Og naar man erindrer, hvor overordentlig stor en Del af Guldproduktionen i de nseste 6 Aar dels ostrig-Ung"arn, dels og fornemmelig Rusland drage til sig, bliver der ikke noget paafaldende i, at Prisniveauet i det vestlige Europa tiltrods for den betydelige Stigning i Guldproduktionen i disse Aar endog daler fra 72 til 61**). Thi det maa jo yderligerehavesiErindring, det ikke er den absolute Forogelse af Pengemaengden, hvorpaa det kommer an, men Forholdet imellem Pengemsengdens Forogelse og Forogelsen af den Varernaengde, som udbydes imod

---

*) I de 8 Aar 18S9^— ₉₇ forogedes den russiske Stats og Banks samlede Guldbeholdning med ikke mindre end ca. 750 Mill. Rubier eller henved 100 Mill. £.

**) For kun at fastholde Hovedtraekkene i Bevregelsen er i det ovenstaaende Bevaegelsen i Bankernes udrekkede Seddelmsengde ikke medtaget. Men det kan dog her anfores, at i Aarene 1891 —94 aftog Banque de France's udsekkede Seddelmcengde med ikke mindre end ca, 500 Mill, fr., den tyske Reichsbanks rcied ca. 120 Mill. Mk.

og skal betales med Penge. Og efter den dybe og langvarige Depression i Bo'erne var der i 90'erne trods det dalende Prisniveau en meget betydelig Vaekst i Vare-Produktion og -Omsaetning. Deter da forst, efter at ostrig-Ungarns og Ruslands Guldkrav var blevcnmaettet,atden Aarene 1896^— ₉₉ sserlig paa Grund af Guldproduktionen i Sydafrika indtrsedende meget betydelige Stigning i den samlede Guldproduktion — fra 304000 kg. i 1896 til 462000 kg, i 1899 — gat sin Indflydelse saa foleligt gseldende i de vestlige Kulturlande,atdissesPrisniveau disse Aar haever sig fra 62 til 75, — en Stigning, sora dog" brat afbrydes ved Boerkrigen, der ikke blot staerkt formindsker Guldproduktionen,mentilligefastholder betydelig Del af dens Udbytte paa selve Kamppladsen og dens Omgivelser,saaatkun saa meget mindre Del deraf naaer Europa.

Der er saaledes en endog meget noje Sammenhaengimellem i Pengemsengden i de vestlige Kulturlande og i disses Prisniveau i hele Perioden188 _{— 1902,} i hvilket sidste Aar dette netop er naaet tilbage til samme Punkt som i det ferste. Og der kan derfor heller ingen Tvivl vsere otn, at den staerke Prisstigning i Aarene 1902^—07 — efter Economist'sIndex-Numbers 2003 ved Udgangen af 1902 til 2571 i Juli 1907. altsaa en Stigning af over 25 °/0*)/₀*) —¦ i det vaesentlige skyldes den overordentlig staerke Forogelseaf aarlige Guldproduktion i disse Aar, der i 1906 bragte den op paa det dobbelte af; hvad den

---

*) Efter Schmitz og Conrads Angivelser af Prisniveauet dog for Gennemsnittene af 1902 og 1906 kun 15 a 16 °/₀.

havde vaeret 10 Aar tidligere (ca. 82 Mill. £ i 1906
imod 40,fi Mill. £ i 1896 og 20,1 Mill. £ i 1886).

Naar man nu siger: Ja, men deter dog klart, at Pengeomsaetningerne jo ere forsvindende smaa imod Kreditomkostningerne og at »kun en Hundrededel af Verdensomsaetningen effektueres ved Hjaelp af Guld«., saa overser man ganske to betydningsfulde Momenter. Det ene er det, at Kreditmidlerne jo opbygges paa Basis af Pengemaengden og at deres Maengde derfor staar i nOJe Sammenhseng med og staerkt paavirkes at dens Bevaegelser, om end ganske vist ikke nojagtigt folger dem. Af langt storre Betydning er imidlertid det andet Moment, som kun de allerfaerreste hidtil har haft Blik for og Forstaaelse af: Pengeomsaetningens og Kreditomssetningens Sfsere ere to helt forskellige Omraader, der ganske vist staa i nser Forbindelse med hinanden, men dog paa ingen Maade tor sammenblandes og forveksles, — og deter den forstnaevnte, ikke den sidstnsevnte, over den afgorende Indflydelse paa Prisniveauets Bevsegelser.

Sagen er den, at Kreditmidler i de fieste Lande endnu naermest kun bruges i den egentlige Forretningsverdenog navnlig i de Opkob af Varer, som de Handlende foretage hos Producenterne for atter at sselge dem enten til andre Forhandlere eller til Detailhandlere.Saalaenge bevsege sig indenfordenne er der derfor saa at sige ingen Grsense for, hvor hojt Priserne kunne drives op ved Hjaelp af Kredit og Kreditmidler, som de Handlende da selv skabe og som derfor kan forages uden bestemt Graense; en Spekulant som Leitner. der raader over

tilstraekkelig Kredit, kan foretage saa omfattende Opkob af Hvede til stadigt stigende Priser, at disse tilsidst drives op til det dobbelte af de hidtidige normale Markedspriser. Men alle disse Omsaetninger have en rent forelobig Karakter; de hvile alle paa den Forudsaetning,at tilsidst kunne afsasttes til Forbrugernemed Avance. Men den store Masse af Forbrugerebetale Indkob kontant — med Penge; for deres Vedkommende betyder Brugen af Kredit kun en Henstand med Betaling, — men Betalingen skal dog en Dag finde Sted med Penge, o: Mont eller Banksedler. For disse Konsumenternes Kob til Forbrug — saavel som for Betaling af Arbejdskraft og Tjenesteydelser— derfor Kreditmidler saa godt som ingen Rolle; deter Mont og Banksedler, som her nsesten udelukkende anvendes — og deres Maengde er i det enkelte ojeblik omtrent given og kan ikke vilkaarligt foroges; Spillerummet for de udaekkede Banksedlers Forogelse er nutildags kun ringe. For hele dette store Omsaetningsomraade er da Prisniveauet objektivt bestemtved Faktorer: paa den ene Side den Varemaengde— Ordets videre Betydning — som skal omsaettes mod Penge, og paa den anden Side selve Pengemajngden, samt endvidere Varernes og Pengenes relative Omlobshastighed, der i det hele og store er ret konstant igennem laengere Tidsrum, om end et livligere Pengeomtab for en kortere Tid kan give Pengeneforoget

Over det saaledes ved Penge- og Varemaengden bestemte Prisniveau har Spekulationen og dens Hjaelpemiddel,Kreditten, Magt. Spekulationen kan for en Tid drive nogle Varepriser saa hojt op, som den

vil; stemme disse selvskabte Priser ikke med, hvad Konsumenterne formaa at betale, dale de hurtigt igen ned til det herved bestemte Prisniveau; derfor gik de af Leitner saa hurtigt opdrevne Hvedepriser lige saa hurtigt ned igen til deres forrige Standpunkt. Kun hvor Forbrugerne ere Forretningsmaend, der anvender Kreditmidler, medvirke disse til Markedsprisernes Bestemmelse;derfor Prisen paa Raastoffer drives meget hojere op end paa almindelige Forbrugsartikler og holde sig laengere. fordi Keberne ikke her i samme Grad begreenses ved Pengemaengden. Men ogsaa dette er dog kun forelobigt, og ogsaa her bestemmes og begraenses dog til syvende og sidst Priserne paa Raastoffer ved de Priser. hvortil de fasrdige Forbrugsartiklerkunne ; saasnart det viser sig, at disse ikke kunne daekke de ved Raastofprisernes Stigning forhojede Produktionsomkostninger eller at de dertil svarende hojere Varepriser formindske Afsaetningen, maa Produce_nternes Eftersporgsel efter Raastoffer til Bearbejdelse rette sig herefter, — og Priserne paa disse udviser derfor hyppigt langt staerkere Bevaegelser og navnlig langt brattere Prisfald end Priserne paa almindeligeForbrugsartikler.

Hele den Indflydelse, sotn Kreditmidlerne ove paa Varepriserne, er derfor staerkt begrsenset, og det saa meget mere, som deres Anvendelse og deres Maengde netop saettes i Bevaegelse ved Pengemaengdens Bevaegelserog i samme Retning som denne. Deter, naar et forandret Forhold imellem Penge- og Varemaengden— ved en forholdsvis staerkere Forogelseaf eller ved en Formindskelse af Varemasngden ved ugunstig Host, Striker eller andre

Aarsager — bevirker en Prisstigning, at Spekulationen animerer til storre Opkob end saedvanlig og til fortsatte Opkob fra den ene Handlende til den anden, til stadigt stigende Priser; hertil anvendes da Kreditmidler, og — for en Tid — forstaerke disse Prisstigningen ud over dens naturlige Maal. Men de kunne ikke i Laengden holde den over dette Maal, og de kunne ikke forhindre et Prisfald, naar et forandret Forhold mellem PengeogVaremaengden dalende Priser; thi under saadanne Forhold indskrsenkes ogsaa Kreditmidlerne, fordi selve Kreditten, selve Tilliden til et heldigt Udfaldaf svsekkes ved de med Prisfaldet indtraedende»ugunstige

Deter disse — i sig selv ganske elementaere, men kun altfor ofte miskendte eller ikke forstaaede Ssetninger, som det derfor ogsaa har vaeret nodvendigt at dvaele lidt udforligere ved —, hvis Rigtighed det sidste Halvaars Begivenheder atter har godtgjort paa en eklatant Maade.

De gunstige Betingelser for et stserkt okonomisk Opsving, som ved Boerkrigens Ophor vare tilstede og som for en Tid afdaempedes ved den russisk-japanske Krig, gjorde sig endnu staerkere gaeldende efter dennes Slutning, og ikke mindst Udnyttelsen af den nye Bevaegkraft,Elektriciteten, maegtigt fremhjulpen ved den i dette Tidsrum stedfindende meget betydelige Forogelse af Guldproduktionen*), som nu, efter at den foran omtalte ekstraordinaere Eftersporgsel efter Guld var maettet, i staerkt foroget Omfang kom saerligt

---

*) Transvaals (iuldproduktion voksede fra ca. 7 Mill. £ i 1902 til over 27 Mill. £ i 1907.

Pengemaengden til Gode*). Til Trods for den meget betydelige Forogelse af Vareproduktionen og Omsaetningenfinder derfor i Aarene 1903 —07 en, for en kort Tid lidt standset, men i det hele jaevnt voksende Prisstigning, saaledes som den laegger sig for Dagen i folgende Tal fra Economists Index-Numbers:

Denne Stigning var imidlertid mere, end Penger msengdens Forogelse naturligt viide fore til; og at Prisstigningen er bleven forstaerket ved Hjaelp af Kredit og Kreditmidler, viser sig ogsaa deri, at det saerlig er Raastoffer, for hvilke Prisen er bleven drevet for hojt op over det rette Maal. Dette viser sig klart i de folgende Maaneder, i hvilke der finder et forholdsvis betydeligt Prisfald Sted fra Maaned til Maaned, saerlig bevirket ved Fald i Prisen paa Raastoffer som Jern, Tin, Bly, Bomuld, Hamp — og fremfor alle Kobber, hvis Pris Spekulationen i den forudgaaende Tid havde drevet saaledes i Vejret, at en Del gamle, forladte Kobberminer paany sattes i Drift og Produktionen i sin Helhed dreves langt op over det normale Forbrug. Fra 80 X. pr. Ton Kobber i Begyndelsen af 1906 steg Prisen til 104 i' 5 sh. i Begyndelsen af Juli 1907 —

---

*) I Storbritannien udmontedes — udover hvad der inddroges af osldre Mwnt — i 1906 ca. 9.4 Mill., i 1907 endog ca. 18.2 Mill. £ i Guld.

for derefter at falde til 63 i. 15 sh. red Udgangen af December. I samme Tidsrum gik Prisen paa Raajern forst op fra 53 til 62 sh. pr. Ton og dernaest ned til 49V2 sh-

I sin Helhed udvise Economist's Index-Numbers
fra Udgangen af Juni Maaned folgende Nedgang":

—i alt en Nedgang af henved 11 °/₀, hvad der paa den anden Side sikkert var en Reaktion, der ligeledes gik ud over det rette Maal, fordi Krisen og den dermed Panik ikke blot nedbrod Kredittens Vaerk, saa at Pengene nu maatte udfore ogsaa en Del af det Arbejde, som til daglig udfores af Kreditmidler, men ligefrem bevirkede en Hengemmen af Mont efter en saa stor Maalestok, at det blev foleligt for Varemarkedet.

Krisen i Amerika har nemlig dernaest paany bekraeftetden og atter gjorte Erfaring, at i Krisetider,da rokkes og den almindelige Kredit svaekkes, er Guld det eneste Omssetningsmiddel, som nyder fuld Tillid, og at derfor en stor Del af den Kreds af Omsaetninger, som hidtil have kunnet udfores ved Hjaelp af Kreditmidler, nu kraive Guld for at komme i Stand, samt at de mange lobende Forpligtelser kraeves indfriede rned Guld. Denne staerke Eftersporgselefter til Benyttelse i en Omsaetningssfaere, der

eliers naermest benytter Kreditmidler som Hovedoms^etningsmiddel,en som i Amerika yderligere er bleven forstserket ved den stedfindende sengstelige Hengennem af Guld i stort Omfang. har kun kunnet fyldestgores ved betydelige Tilforseler af Guld fra Europa, som i forste Linie maa tages fra Bankernes Beholdninger. Dette forer da til en Kamp imellem disse om Guldet, som finder sit Udtryk i eksceptionelt hoje Diskontosatser og abnorme Vekselkurser.

Saa simpelt og naturligt dette Faenomen end er, saa har det dog sikkert forbauset ikke faa af dem, der overhovedet have hort om eller haft Kendskab til Guldproduktionens enorme Vaekst i det sidste Tiaar, at der til trods for denne rigelige Guldmaengde, der er bleven saa stor som aldrig for, alligevel kan vise sig en saa stor Mangel paa Guld, som denne Bankernes haardnakkede indbyrdes Kamp vidner om. Og dog er Forklaringen ogsaa her ganske naturlig. En Forogelse af Pengemaengden ytrer kun sine Virkninger, medens den foregaar- i samme ojeblik, som den har bevirket et hojere Prisniveau, foles Forsyningen ikke en Smule rigeligere end tor ved det lavere Prisniveau. Den storre Pengemaengde straekker nu paa Grund af de hojere Priser ikke en Smule mere til end far. Den tilkomne Forogelse kan kun haves til Disposition for Kapitalmarkedet, hvis den ikke er bleven beslaglagt af Varemarkedet; er den dette, bliver den kun disponibel ved atter at gaa bort derfra og dermed annulere den stedfundne Prisstigning. Saa laenge denne holder sig\ ere Bankernes storre Beholdninger ikke mere vserd end for de mindre, og saafremt disse ved det daveerende

Prisniveau vilde have vist sig utilstraekkelige overfor en pludselig staerkt foroget Eftersporgsel efter Guld, ville de forogede Beholdninger nu vise sig akkurat lige saa utilstrsekkelige.

Saa stor en Rolle den egentlige Pengekrise, den staerkt forogede Eftersporgsel efter Guld og Guldmangelen, har spillet i de i Oktober — December stedfundne Kursforhold, hvortil de abnorme Penge- og Bankforhold i Amerika have bidraget vaesentligt, vilde det dog vaere en stor Misforstaaelse at tro, at disse ere fremkaldte blot ved en for vidt dreven Spekulation paa Varemarkedet med deraf folgende Opskruning at Priserne ved Hjaelp af en altfor vidt strakt Kredit og en pludselig Reaktion herimod. Dette viser sig klart deri, at Pengekrisen nu, som Economist af 25. Januar d. A. bemaerker, for Europas Vedkommende, og for saa vidt dette berores af Amerikas Forhold, maa betragtes som endt ved Bank of Englands Nedsaettelse af Diskontoen til 4%. Men det vilde vsere en Misforstaaelse at tro, at man dermed er kommen ud over og ud af de abnorme og de okonomiske Vanskeligheder. Thi Krisen har haft helt andre og langt dybere liggende Aarsager. Pengekrisen kan betragtes som endt, — men den egentlige Krise, Kapitalkrisen, er langtfra endt og vil sikkert endnu i laengere Tid ikke blot i Amerika, men ogsaa i forskellige europaeiske Lande fremdeles lade sig fole.

Dersom Talen blot var om en egentlig Pengekrise,
fremkaldt ved overdrevne Handelsspekulationer og dermedfolgende

medfolgendeuholdbare Priser, vilde de derved forvoldteTab bortset fra den ojeblikkelige Forstyrrelse af det daglige Forretningsliv, sora en Forrykkelse af bestaaende Forhold altid medforer, — ikke saa meget berore Samfundets okonomiske Forhold, men naermestbestaa en Raekke individuelle Tab, til hvilke der atter svarede en Vinding for en Raekke andre Personer. Hvor folelige, ja endog" ruinerende, hine Tab kunne blive for mange af de Paagasldende, vilde de okonomiske Betingelser for fortsat Produktion og den hele okonomiske Samfundsvirksomhed dog ikke vaere vsesentlig forringede; denne vilde da i det hele kun have at kaempe med den kortvarige Byrde, som en h.OJ Diskonto er ogsaa for de Producerende, samt at overvinde den Mangel paa Tillid, som Krisen har medfoit. og som forelobig begraenser Kredittens Hjselp og Betydning.

Og paa lignende Maade vilde det gaa, dersom Krisen kun for saa vidt var en »Kapitalkrise«, som den ramte ogsaa den Del af Kapitalmarkedet, der i Almindelighed— Urette — saerlig betegnes med dette Navn, men snarere burde kaldes Effektmarkedet. Naar Statsobligationer dale i Kurs, kan dette medfore Tab for dem, der ere nodsagede til at sselge til lavere Pris, end de have kobt, — men den Sselger, der nu kober tilbage til denne Pris, har en tilsvarende Fordel. Og alle de, der kunne beholde deres Obligationer, lide i Virkeligheden intet Tab trods Kursnedgangen, saa kenge denne ikke har nogen reel Grund, men Renterne vedblivende udbetales uforandret. I saa Fald er det en rent nominel — for ikke at sige indbildt — Formue eller Formueforogelse, som de paagaeldende Ejere miste. Og det samme gaelder med Hensyn til Aktier, saa

Isenge deres Kursnedgang ikke er en ligefrem Folge af og et Udtryk for Visheden om et formindsket Udbytte for Fremtiden. Man maa vel maerke sig dette-, thi ellers vilde de frygtelige Tab, som i denne Tid ere blevne opgjorte — t. Eks. i Goteborg Handelstidning, hvor Kurstabet i det sidste Par Maaneder blot for 5 svenske Aktieselskaber er opgjort til ikke mindre end — 147 Mill. Kr. (!) — synes naesten tilintntgerende for Landets Velstand. Vaerditabet fremkommer i dette Tilfselde ganske simpelt derved, at disse Aktier — vel sagtens paa Grund af saerlig godt Udbytte, maaske endog blot af Forventning om et saadant —, ere blevne noterede til det 6- indtil det 13-dobbelte af det Belob, hvormed de i sin Tid ere tegnede. Men om Aktier noteres til pari eller ti Gange saa hojt, betyder selvfolgeligintet Kapitalmaengden og Foretagendets virkelige Produktivitet og Arbejdsevne, saalaenge Kursnedgangenkun sin Grund i et forandret Forhold mellem Udbud af og Eftersporgsel efter Aktier; det er kun, for saa vidt den er et Udtryk for, at andre Forhold gribe forstyrrende ind i Foretagendet og formindskedets eller Kapital, at Kursfaldet betegner et virkeligt Tab for Samfundet.

At dette sidste nu i ikke faa Tilfaelde ogsaa er sket, kan ikke betvivles, og deri ligger, som det straks naermere skal berores, det alvorlige i det naervaerende ojebliks Situation. Man maa derfor overfor de umaadeligeKurstab, der berettes i denne Tid, baade fra Amerika og Tyskland samt fiere Lande, erindre, at meget deraf skyldes den Overkapitalisation, hvori de store Aktieselskaber, men saerlig i enorm Grad de amerikanske Trustselskaber have gjort sig skyldige,

og at Kurstabene her i Virkeligheden kun betyde, at rent nominelle Vacrdier ere bristede som de Saebebobler,de Naar et Trustforetagende efter at have betalt de af det overtagne Aktieforetagender med Obligationer eller Pra^ference-Aktier til deres fulde Vaerdi yderligere udsteder det 2, 3 eller 4-dobbelte Belob i almindelige Aktier (common stocks) for dermed at betale dem, som paa forskellig Maade have hjulpet med til at bringe Trusten i Stand, betyder det i Virkelighedenaldeles Kapitaltab, at en Krise reducererflisse en blot og bar Forventning om et ved Sammenlaegningen bevirket storre Udbytte byggede Vaerdier, om det saa er helt ned til Nul. Deter selvfolgeliget for de Paagaeldende; men Samfundets produktive Kraft og Evne har intet lidt derved. Det er paa andre Punkter, at de store Tab maa Soges, som det amerikanske Samfund har lidt ved denne Krise, — de mange og betydelige Foretagender, som ere gaaede til Grunde eller dog forelobig have maattet standse deres Virksomhed med virkeligt Tab af en storre eller mindre Del af deres Kapital.

I forste Linie er det i saa Henseende saerlig Bankerneog banklignende »Trust-Companies«, som det er gaaet ud over. Ifolge Economist af 25.Januar d. A. er Antallet af de fallerede Instituter af denne Art samt Sparekasser og Privatbanker vel ikke saerlig stort, faktisk langt mindre end i hvert af Aarene 1895—97 og navnlig 1893 (i alt i 1907: 89 imod henholdsvis 135, 197, 105 og — 598) og kan omtrent som i 1903^—04 (90 og 96). Men medens Totalsummen af Passiva i 1903 og 1896 var henholdsvis 34 og 56 Mill. Dollars og den selv i den voldsomme Bankkrise 1893 kun udgjorde170

gjorde170Mill., naaede den i 1907 et Belob af 206 Mill. Doll. FoJes hertil Passiva for de i dette Aar fallerede industrielle Selskaber og private Firmaer, kommerman paa det formidable Belob af 371 Mill. Doll., — og deraf falder ikke mindre end 88% paa de tre sidste Maaneder. Til Sammenligning tjener, at i den beromte Krise af 1857 udgjorde de Fallerendes Passiver i Amerika — ligesom i Storbritannien — ca. 300 Mill. Doll. Men det maa dog overfor denne uhyre Tabskonto erindres, dels at der vel hos de fleste af de fallerede Bankinstituter ogsaa findes et storre eller mindre Belob af Aktiver, som kommer til Afkortningi dels og fornemmelig, at en vistnok ikke ringe Del af dette netop bestaar i en Tilintetgorelse af de nys naevnte indbildte Vserdier. Dersom dette Tab alene faldt paa de Personer og Banker, som have faaet de store Belob i »common stocks« udbetalte som Vederlag for de ved Trusternes Start ydede Tjenester, betod det blot, at de havde ydet disse omsonst og uden virkeligt Vederlag, og denne Ulykke vilde naeppe vaere saerdeles stor, i hvert Tilfaelde uden Betydning for Samfundet i dets Helhed. Mere beklageligt er det derimod, saafremt de allerede have faaet et godtroende Publikum til at afkobe dem disse nominelle Vaerdier; men ogsaa i dette Tilfadde vil det dog nsermest vaere en Overforelse af de reelle Vaerdier fra en Haand til en anden uden virkeligt Vederlag, en Overforelse, som, skont ikke helt betydningslos for Samfundet, dog ikke vilde vaere af alvorlig Betydning for dette.

Dersom altsaa Krisen havde indskraenket sig til og
udelukkende bestaaet i alle de hidtil orntalte Bevaegelser,Forstyrrelser
Tab, kunde den ventes at vaere

overstaaet den Dag, da den nodvendige Likvidation af dette Mellemvasrende havde fundet Sted. Men den endelige Krise har en anden Karakter, og dens AarsagerHgge Derfor kan den heller ikke betragtessom blot fords Kurserne og Diskontoenantage normale Udtryk.

Alle sagkyndige Udtalelser om Krisen samstemme nemlig i at betegne den som en Kapitalkrise i egentlig Forstand, opstaaet ved Misbrug og overdreven Benyttelse blot af Kredit, men af Kapital. Sam fundet i sin Helhed har fastgjort og forbrugt mere Kapital, end det fornuftigvis kunde raade over til de paagaeldende Formaal. Dels har man anvendt Kapital til Foretagender, som have vist sig at vaere forfejlede og mislykkede, og i hvilke den derfor i Virkeligheden er gaaet tabt, dels har man fastgjort Kapital i Foretagender, som i og for sig kunde vaere gode nok, men som enten ikke have kunnet gores faerdige af Mangel paa mere Kapital, eller som. hvis de ere blevne faerdige, ikke kunne sasttes i Gang, fordi der mangier Driftskapital dertil. Dels endelig have nogle Lande lagt Beslag ikke blot fuldt ud paa deres egen, men ogsaa paa en stor Del fremmed Kapital under midlertidige Former, uden nu at kunne tilbagebetale

Der har ganske vist i det sidste Tiaar fundet Kapitaldannelse Sted i et Omfang, som Verden ikke tidligere har kendt; men en enorm Msengde er bleven opslugt af Boerkrigen og den russisk-japanske Krig, og man havde derfor ved den sidstes Optior langtfra saa store Kapitalforraad til Disposition som de fo]gende Aars maegtige industrielle Opsving forudsatte og kraevede.Den

ede.Denfor omtalte jaevne Prisstigning i Aarene efter 1902 indeholdt en staerk og stadig Opfordring til at anspaende den individuelle Produktion til det yderste for at nyde godt af den Fordeling, som en saadan jaevn Prisavance byder saa vel Producenter som spekulerende Opkobere af deres Frembringelser. Denne Hojkonjunktur*holdt til henimod Midten af 1907. Der var »i alle Brancher en saadan Ophobning af Ordrer, at man naeppe kunde tilfredsstille alle Kunder, at leveringsfristernemaatte forlaenges«. *) I Tysklandkunde i disse Aar de fleste Aktieselskaber give et glimrende og stedse stigende Udbytte, der kulminerede for dem, hvis Regnskabsaar udl©b d. 30 Juni 1907. I Bjergvaerksselskaber og Maskinindustri udbetaltes for dette Driftsaar Dividender af 15^{— 16 —} i6²/₃₃ ^— ₂₀ og indtil 25 °/₀, og i Elektricitets-Industrien, Cement-, Tekstil- og kemiske Industrier kulminerede ligeledes Udbyttet i dette Aar.

Men samtidig fremkaldte den herved foranledigede voksende Eftersporgsel efter Arbejdskraft en Stigning i Arbejdslonnen, som i Forbindelse med den Prisstigning paa Raastoffer, der blev en naturlig Folge af Pengenes Prisfald og Spekulationsopkob, i Amerika endte med at sluge Fortjenesten — ikke sjaeldent endog mere end den. Dette traadte saerlig" med forskraekkende Klarhed frem, da Driftsresultatet af ca. ico Jernbaner i Febr. 1907 viste en Fremgang i Bruttoindtaegten imod 1906 af 84/8⁴/- Mill. Doll., men en Nedgang i Nettoindtaegten i2i²/₃ Mill. Doll.

---

*) Arthur Felter: Das Ende der Hochkonjunktur. Frankfurt a. M. 1908.

Fra saa godt som alle Sider lagdes der stadig staerkere Beslag paa Kapital. De let vundne Rigdomme, der mentes erhvervede ved de store Trustforetagenders Dannelse og Aktieselskabernes Overkapitalisation, fremkaldteet voksende Luksusforbrug, hvorved en stor Del af Produktionen lededes hen i Retning af Luksus-Produktioner, som ikke selv reproducere de forbrugte Kapitaler, men Soge dem erstattede ud af andres Kapitaldannelse. Blandt saadanne Luksusproduktionerkan saa vidt naevnes den nye Automobilindustri,som forelobig i saa betydelig Grader gaaet ud paa at tilfredsstille Sports- og Luksuspassioner og baade dertil og til sine kostbare Reklamationer har slugt meget store Kapitaler.*) Ogsaa den oversoiske Dampskibsfart har stillet umaadelige Krav til Bygning af de kolossale, med storst mulige Luksus udstyrede, Paketskibe, der Soge at overgaa hinanden i Storrelse og Udstyr og af hvilke et eneste — som Hamburger- Dampskibet »Deutschland« — koster over 12 Mill. Mk. Endnu storre Kapitaler er medgaaet til den nye elektrotekniskeIndustri, allerede i det forudgaaende Tiaar havde lagt Beslag paa enorme Kapitaler; i 15 Aar skal der saaledes i Tyskland vare anbragt ikke mindre end

---

*) I en Artikel i Tillseg til Nationaltidende for 5, Febr. d. A. opgiver Ingenifir Schmitto Antallet af Automobiler i hele Verden ca. 346000^—deraf i Amerika 130000, i England 125000. 1 Economist for 16. Novbr. 1907 opgives Antallet af de aarligt i Storbritannien solgte Automobiler til 30000 til en Gennem.«nitspris henved 400 £ eller rundt 10 Mill. £ aarligt i alt. Efter samme Beregning repra;sentere de 346000 Automobiler — altsaa endog bortset fra de i Aarenes Lob paa Grund af Slid og nye Forbedringer kasserede — ca. 115 Mill. £ eller over 2000 Mill. Kr., som altsaa i et Tidsrum af kun omtr. 10 Aar skulde vsere anvendte i denne nye Industri.

1500 Mill. Mk. i Elektricitetsvaerker og elektriske Sporveje.I ere i nyeste Tid store Kapitaler — forelobigt — begravede i Panamakanalen, der forst i en endnu, som det synes, ret fjern Fremtid vil faa praktisk Betydning og give noget Udbytte.*) Udsendelsenaf store Armada til Stillehavet har ligeledes kraevet vasldige Summer. Men ganske saerligt er det i Amerika Jernbanerne, der har stillet formidable Krav til Kapitalmarkedet. Det var ikke blot til Anlaeg af nye Baner, men ogsaa til Anlaeg og Udvidelse af Stationerog af nyt Materiel for at kunne besorge den i disse Opgangsaar overordentligt voksende Transportmasse, at der krsevedes saa betydelige Forogelseraf Obligations- og Aktiebelobene, at det trods Trafikens Forogelse viste sig vanskeligt at skaffe Aktierne et tilfredsstillende Udbytte. Og desuagtet bebudede en af de ledende Jernbanekonger i Januar 1907, at der endnu skulde udstedes Obligationer og Aktier til et Belob af 1000 Mill. Dollars for at fyldestgorede paatrasngendc Krav, — og at der i de nseste 5 Aar vilde behoves 5500 Mill. Dollars til Udforelseaf foreliggende Planer. Tilsidst var det amerikanske Kapitalmarked saa udtomt, at, da Byen New York udbod et 4 °/o/_o Laan paa 29 Mill. Dollars, tegnedes der kun — 232³/₄ Mill. Dollars.

En lignende Udtommelse af Kapitalmarkedet foregikogsaa
flere europseiske Lande. I Storbritannien

---

*) Ifolge Annals of the American Academy of pol. and social Science for Januar 1908 var der indtil Juni 10,07 i alt til Panamakanalen dens Overtagelse af Un. St. medgaaet over 98 Mill. Dollars, medens der i de nseste 8 Aar er paaregnet at medgaa til Kanalens Fuldforelse ca. 117 Mill. Doll.

synes dog Eftervirkningerne af Boerkrigen at have gjort sig saa sta^rkt gaeldende, at Kravene til Kapitalmarkedet knap naaede de forudgaaende Aars Belob. Medens der i 1896^— ₁₉₀₀ var bleven stiftet nye Aktieselskaber med et aarligt Gennemsnitstal af 268 Mill. £, var Gennemsnittetfor os kun 128 Mill, £', og medens der i igoi_{— 02} aarligt udbodes Effekter paa 150 Mill. i! til offentlig Subskription paa det engelske Marked, udbodes i 1906^— ₀₇ aarligt kun lidt over 120 Mill. £. Men i Tyskland var Forholdet et ganske andet. Medens der i Tiaaret 1896^— ₁₉₀₅ stiftedes Aktieselskaber med en samlet Kapital af 3100 Mill. Mk., dannedes der i 1906 og de 11 forste Maaneder af 1907 nye Aktieselskaberog in. b. H.« (inclus. de fra aeldre Foretagender overtagne Vaerdier) med en samlet Kapital af henholdsvis 1393 og 1222 Mill. Mk. — tils, i knap to Aar over 2600 Mill. Mk. Det synes imidlertid,som det ikke har vaeret muligt at faa disse store Belob anbragte paa det aktiekebende Publikums Haender, saa at Bankerne ligge inde med betydelige Dele deraf; da hertil kommer de meget store Emissioneraf Kommunal- og Hypothek-Obligationer, som Bankerne ligeledes forelobig overtage for efterhaandenat dem, har disses Kredit maattet anspaendes til det yderste for at kunne optage og holde de store Belob af Vasrdipapirer, samtidig med at de private Virksomheder paa Grund af deres staerkt forogedeVirksomhed have stillet meget store Krav til dem.

Lignende Forhold genfindes i adskillige andre
Lande, og da man ogsaa der som i Tyskland og i
Amerika tog sin Tilflugt til midlertidig Kreditgivning

og kortvarige Laan, viste der sig alierede tidligt i 1907 kriselignende Tilstande i og Chile, i Holland og Italien, i hvilket sidste Land Nedgangen i Vaerdipapirernegik vidt, at Borsen i Genua endog gjorde en 3 Dages »Strike«, for at Likvidationen kunde foregaa i noget storre Ro. Der moder os saaledes ikke blot i Amerika og ikke blot i et enkelt europaeisk Land et Forbrug af Kapital til Overmaal, som under ugunstige Forhold munder ud i egentlige Krisetilstande, men som under alle Omstaendigheder kraever en laengere Tids fortsat Indskrsenkning af Luksusforbrug og en vedholdendeSparsommelighed Nydannelse af Kapital, for der atter kan ventes tilvejebragt Ligevaegt imellem Begaer og Udbud og dermed rolige, normale Forhold.

Danmarks okonomiske Forhold ere selvfolgelig ikke forblevne überorte af det sidste Halvaars Begivenhederi ovrige Verden, selv om de for saa vidt have stillet sig gunstigere her end i vore Nabolande Sverige og Tyskland, at der hidtil kun undtagelsesvis er indtraadt storre og opsigtvaekkende Betalingsstandsningerog blandt hvilke Aktieselskabet Kohlers har tildraget sig saerlig Opmserksomhed.*) Derimod tyder saavel den usaedvanligt hoje Diskonto — til Tider endog Europas hojeste — og de langt over »Guldpunktet«stegne paa ret betydelige okonomiskeVanskeligheder, saadanne vides da ogsaa

---

*) Dette blev skrevet (.1. 5. Februar; Dagen efter kom Cirundejerliankens Betaling.sstandsning.

at have vseret tilstede i den senere Tid. Aarsagerne dertil ere for en vaesentlig Del de samme som andetsteds;men have dog her tildels formet sig paa en anden Maade end hist.

Hovedaarsagen maa ogsaa her Soges i et i Opgangsperiodenstadigt staerkt — altfor staerkt -- voksende Kapitalforbrug. Men de sserlige Forhold her i Landet har paatrykt dette et ejendommeligt, temmelig ensidigt Praeg. Den almindelige opadgaaende Bevaegelse og den ved de foran paapegede Omstsendigheder stserkt stimulerede Foretagelsesaand har her i Landet haft et snsevrere begraenset Ornraade at bevaege sig paa end andetsteds. Efter at Landet er bleven forholdsvis bedre forsynet med Jernbaner end de fleste andre Lande og Staten tilmed har overtaget alle Hovedbaner og en vaesentlig Andel i nye private Baners Anlaeg, paa hvilke Koncessionerne derved begraenses ved Lov, yder Jernbaneanlaeg her i Landet kun i ringe Grad Basis for nye Privatforetagender af spekulativ Natur. Dampskibsfragterne have i de senere Aar vaeret saa slette og Udbyttet for Aktionaererne saa utilfredsstillende,at Aktietegning ikke har vaeret saerlig fristendepaa Omraade, og nye Anskaffelser have fortrinsvis fundet Sted i de Selskaber, for hvilke Passagerfragtenspiller Rolle, og det under saerlige Betingelser arbejdende ostasiatiske Selskab. Landets Hovederhverv, Landbruget, kan vel l<Egge Beslag paa et ikke ringe Kapitalforbrug, men det foregaar efter dets Natur mere individuelt fordelt og i et mere jaevnt og nogenlunde begraenset Omfang, naar ikke netop en saadan Hovedforandring i Driftens Art finder Sted, som Tilfseldet vanned Overgangen fia Kornavl til Mejeridriftog

driftogden dermed felgende Etablering af nye Anlaeg i Form af Andelsmejerier og -Slagterier. Bortset herfra frembyder det jo ikke noget synderligt Objekt for Aktieforetagender og selvstaendige Nyanlaeg. Omraadet for saadanne har derfor i Perioden 1903^—07, hvor Forholdene i lIOJ Grad fostrede og animerede Spekulationen,her Landet naermest vaeret henvist til Industrien. Men selv om denne derfor har arbejdet saerdeles godt, har dog den Usikkerhed, hvorunder den nu i adskillige Aar har levet, om de Fremtidsvilkaar,som agrarisk Regering og Rigsdag vil unde Industrien, virket trykkende og hemmende. De idelig paany opdukkende Bestraebelser for at gennemfore en Toldreform, der formindsker den Beskyttelse og de Begunstigelser, som netop den danske Industri paa Grund af Markedets snaevre Begraensning vanskeligt kan undvaere paa en Tid, da Udlandets Industri rundt om fremelskes og animeres ved stadigt voksende Beskyttelsessatser,som vanskeliggore Eksport for hvert af dem til andre omgivende Lande end netop Danmark, har ikke just kunnet opmuntre til Aktietegningi nye, industrielle Foretagender.*) Vi har tilmed paa dette Omraade i disse Aar savnet en saa frugtbar, skabende og initiativrig Aand som Tietgens, hvis blotte Navn indgod Aktietegnerne Tillid og paa Forhaand sikrede ethvert nyt Foretagende Succes.

---

*) Medens der ifolge Statistisk Aarbog 1905 fandtes 301 industrielle stiftede i de 6 Aar 1895^— _1900, med en samlet Aktiekapital af ca. 61 Mill. Kr., var der i de i de 5 Aar 1901^—05 stiftede Selskaber knap anbragt 22 Mill. Kr. Af Aktieselskaber med offentligt Udbud af Aktier og Obligationer stiftedes i 1901^{— 06} endog kun 6 til Anlaeg af Fabriker og Vrerfter med en samlet Aktiekapital af 4.,; Mill. Kr.

Under disse Forhold kan det da ikke undre, om en altfor stor Del af den Virksomhedstrang og Tilboj'elighed at skabe nye Foretagender, som i saa IIOJ Grad kendetegner oftnaevnte Periode, hertillands saerligt har koncentreret sig om en af selve de naturlige Forhold fremmed Konkurrence beskyttet, lokal Virksomhed Byggeriet.

Byggevirksomheden har i sig selv en ret naturlig Tilbojelighed til at gaa ud over de Graenser, som Hensynet Trangen til Husrum og Lejligheder af sig selv skulde synes at foreskrive, — navnlig naar Forholdene tale for en Indskraenkning af det Omfang, som den engang faaet. Ikke blot er en saadan Indskraenkning enstydig med Arbejdsloshed for en storre eller mindre Del af de forskellige Erhverv, som ere knyttede til — og i deres Forening udgore —- Byggeindustrien; men der er desforuden et ret betydeligt Antal Personer, som ud over dette ere interesserede i og animere til Virksomhedens Fortsaettelse uden synderligt Hensyn til, om der virkelig er Trang dertil, — Byggespekulanter, Banker og Sagforere, hvis hele Virksomhed kun holdes gaaende, naar den ene Nybygning stadig afloser den anden. At der ikke haves Brug for saa mange Bygninger at mange Lejligheder komme til at staa tomme, afficerer ikke dem, — det bliver Husejernes Sag, og de agter ikke selv at beholde de Bygninger, som de opfore. Men naar dette i al Almindelighed gselder, faar det saerlig Gyldighed i en Periode, da en Raekke Smaaopfindelser og fikse nye Indretninger saetter et skarpt Skel imellem moderne indrettede Bygninger »med alle Nutidens Bekvemmeligheder«, flot udstyrede baade indvendigt og udvendigt med Karnapper og

Xationalekonomisk Tidsskrift. XXXXVI.

Altaner, Centralvarme, Badevaerelse, W. C. m. m. — og gammeldags Lejligheder, som savne alle disse eftertragtede De Byggende raesonnerer da som saa: Naar vi kunne byde Ejerne alle disse Goder, ville vi sagtens faa vore nye, moderne Bygninger udlejede, det bliver de gamle Huse, som komme til at staa tomme og forladte!

Deter dette, der forklarer det uhyre Misforhold, som i de sidste syv Aar er opstaaet og Aar for Aar vokset imellem Opforelsen af nye Huse og Trangen til nye Lejligheder. Medens Antallet af Beboelseslejligheder Kobenhavn ved Aarhundredets Udgang knap var 92000 og i hvert af dets sidste Aar kun var vokset med lidt over 1000, voksede det i 190^{I—o2,1 —}02, da Valby, Bronshoj og Sundbyernes Indlemmelse bragte en Tilvsekst lidt over 9000 Husstande, med henved 16000, hvoraf altsaa 66^— ₇₀₀₀ nye Lejligheder, og i de folgende fem Aar med 21000, saa at det samlede Antal i syv Aar forogedes med ca. 28000 nye Lejligheder eller en Tilvaekst af henved 28°/₀l Folgen har da vaeret, at Antallet af ledige Lejligheder, som i Aarene 1898^— ₁₉₀₀ var 5 a 700, allerede i 1903 var gaaet op til ca. 5700 og derefter er vokset til 9265 i April 1907 — altsaa Plads for en yderligere Befolkningstilvaekst af rundt 30000 Mennesker. Og samtidig steg Antallet af ledige Butiker og Forretningslokaler fra knap 800 i 1902 til over 1500 i 1907. I disse Tal ere endda ikke indbefattede Bygninger og ledige Lejligheder paa Frederiksberg.

Det stserke Begaer efter »alle Nutidens Bekvemmeligheder*bevirkede,
den paaregnede Udflytning
fra de seldre Huse til de flotte Nybygninger fandt Sted

i saa stort Omfang, at hines Ejere ikke saa anden Redning for den truende Lejeledighed end — at nedrivede i sig selv ofte slet ikke saa gamle og i hvert Fald endnu i Virkeligheden gode og brugbare Bygninger for at bygge nye i Stedet. Som indfodt Kobenhavner, der har levet her alle mine Dage og fulgt Byens Udvikling med stor Interesse og Opmaerksomhed,har da set et ikke ringe Antal Bygninger, som jeg havde set blive opforte, atter forsvinde og vige Pladsen for nye, — ja, ikke saa sjaeldent har jeg endog set to Nybygninger efter faa Tiaars Forlob aflose hinandenpaa Grund. Deter uhyre Vaerdier, som saaledes ere forsvundne, — men som man naturligvis har Sogt at indvinde igen ved uden videre at laegge dem til Grundens Vaerdi som en Foregelse af denne. Selvfelgelig har dette maattet gore de nye Lejlighederbetydeligt end de gamle, samtidig med, at de mange ledige Lejligheder dog lagde et ikke ringe Tryk paa Huslejen i dens Helhed.

At adskillige af de nedrevne Bygninger — saaledes i City-Kvarteret og Gammelmont-Kvarteret — var af en saadan Beskaffenhed, at de burde forsvinde og at deres Forsvinden var et Fremskridt baade i social og hygiejnisk Henseende, er sikkert nok. Men den samme Skaebne har ramt ikke faa, i sig selv endnu fuldkommentgode brugbare Huse, der til en lidt modereret Leje vilde byde gode og sunde Lejligheder for mange, der hidtil havde maattet tage til takke med langt ringere, medens deres Omskaben til moderne Bygninger dog ikke helt fyldestgjorde Kravene til friere og smukkere beliggende Boliger og de derfor vanskeligt kunde lejes ud til Priser, der forrentede paa en Gang

de gamle Huses Vaerdi og Nybygningen. Adskillige saadannenye paa de gamle Tomter ser man da ogsaa forelobig staa halvt, stundom endog helt ledige og saaledes berede Ejeren et stone Tab, end en moderat Nedsaettelse af Lejen for de gamle Lejlighedervilde medfort.

At en By, som gaar frem i Velstand, benytter de gode Tider til at lade gamle, forfaldne og usunde Boliger vige Pladsen for sunde og gode, er naturligvis kun godt og forsvarligt. Og der er heller ikke noget at sige til, at den istedenfor mere tarvelige og lidet bekvemme, om end brugbare Boliger, saetter mere tidssvarende,smukkere i alle Maader bekvemt indrettedeHuse, naar der virkelig er Raad dertil. Men man maa ikke tabe af Syne, at der her dog ikke er Tale om nogen virkelig produktiv Anvendelse af Kapital,som i Stand til at foroge Arbejdsevnen og yde et mere produktivt Arbejde til Erstatning af de forbrugte Kapitaler. Deter for en stor Del en ren og skaer Luksusproduktion, og det lader sig ikke benaegte, at der her i Kobenhavn — og vel tildels ogsaa i nogle af vore Kobstaeder — i de forkibne Aar paa dette Omraade har fundet et stort Luksusforbrug af Kapital Sted. Og ikke blot et Luksusforbrug, men et Forbrug af Kapital for at skabe noget, som der forelobig ingen Brug er for og som altsaa indtil videre heller ingen virkelig Vaerdi har for Samfundet. Dersom de til dette overflodige Byggeri medgaaede Kapitaler vaie anvendte til at underholde Arbejdere, der ikke arbejdede,vilde okonomiske Resultat i ojeblikket vaere omtrent det samme. Saafremt alle disse ledige Lejlighederikke spredte i delvis beboede Bygninger

og over den hele By, men samlede paa et Sted i et
stort, helt übeboet Bygningskvarter, vilde Sandheden
heraf vsere aabenbar og indlysende for alle.

Til dette betydelige, foretebigt unyttige Kapitalforbrug,som ioooo ledige Lejligheder — naar Frederiksberg medregnes — repraesentere, vilde man nseppe have kunnet faa det store, kapitalopsparende Publikums Medvirkning, naar dette ikke var sket igennemen — ved Hjselp af Bankernes populaere Navn. Vore Banker have ved mange Aars i det hele kloge og forsigtige Ledelse vundet en saadan Tillid, at de i naesten übegrsenset Omfang have kunnet appellere til det aktietegnende Publikum (fra 1901^—07 er de kobenhavnske Bankers Aktiekapital stegen fra 101 til 216 Mill. Kr. *) Derhos er det paa Folio, Indlaan, Konto-Kurant og Sparekassevilkaar indestaaendeBelob fra 327 til 476 Mill. Kr. Hertil kommer endvidere paa »Forskellige Kreditorers« Konto en Forogelse fra 55 til ca. 99 Mill. Kr. At en ikke saa ringe en Del af den saaledes tilkomne Forogelse af ca. 300 Mill. Kr. — direkte eller indirekte — er anvendt til Stotte for Byggeforetagender, som kun herved have kunnet naa det nsevnte overdrevne Omfang, tor betragtes som givet, og ligeledes, atder saavel hertil som til anden Udvidelse og Forogelse af Landets produktive Virksomhedi sidste Femaar er bleven anvendt en betydeligstorre end vi selv have kunnet tilvejebringe.Vort har ikke blot disponeret over langt mere af Landets Kapital, end der var Mening i

---

*) Det har ved Grundejerbankens Standsning vist sig, at ikke hele denne Forogelse virkelig er bleven tegnet og indbetalt.

at anvende hertil, men har endog medvirket til yderligereat den her i Landet anbragte fremmede, laante Kapital. Og vor Kapitalstatus var allerede forud en saadan, at den ikke ret vel taalte en yderligere Forvaerrelse.

Deter ofte nok fremhaevet, at vor »Handelsbalance« en Raekke af Aar har udvist et saa stort Indforselsoverskud, at det ikke har kunnet daekkes ved de Midler, som ud over Udforselen kunne anvendes til Daekning: Fragt og Handelsfortjeneste m. m. Allerede for ca. 10 Aar siden fremhaevede jeg paa et Mode i Nationalokonomisk Forening (d. 2J. Okt. 1897)*) staerkt dette Misforhold og paaviste, at Differensen kun havde kunnet daekkes ved Laan fra Udlandet eller ved Salg af Vaerdipapirer dertil. Under Henvisning til de dengang statistiske Data skal jeg her kun ganske kort anfare folgende Hovedpunkter vedrorende vort finansielle Mellemvaerende med Udlandet.

Ved Indfcrelsen af en Stempelskat paa udenlandskeVaerdipapirer 1872 viste der sig at vaere et Overskudaf Papirer paa danske Haender fremfor af danske Papirer paa udenlandske Hsender af ca. 150 Mill. Kr. Ved en privat Opgorelse i 1891 kom man til det Resultat, at der nu omtrent kun var Balance imellem disse to Storrelser, — vort Overskuds-Tilgodehavendehos var altsaa i knap 20 Aar formindsketmed 150 Mill. Kr. Denne Bevaegelse har senere fortsat sig i samme Retning — d. v. s. i Retning af en stadig voksende Gaeld til Udlandet,

---

*) Se Nationalokonomisk Tidsskrift for 1897, S. 587 ff., jfr. S. 401^—17: »Vor ykonomiske Situation*.

uden at det dog nu er muligt at angive, hvor stor
denne er bleven. Men folgende Data give dog et
Fingerpeg:

Men af de »indenlandske« Statsobligationer menes knap 20 Mill. Kr. at vsere paa danske Haender, paa udenlandske Haender befinder sig herefter nu over 200 Mill. Kr. i danske Statsobligationer. Og en lignende Bevaegelse udvise Kebenhavns Kommunes Obligationer; ogsaa de afsaettes nu til Udlandet-, i 1901^—02 laantes henved 40 Mill. Kr., — og nu har som bekendt Kommunen cptaget et Laan i Udlandet paa 40 Mill. Kr. At der i de sidste Tiaar er udfort betydelige Msengder at Kreditforeningsobligationer, er bekendt, medens det vel naeppe er muligt naermere at angive, hvor store Belob heraf der nu befinde sig paa udenlandske

Medens saaledes Danmark for en Menneskealder siden kunde daekke en Del af sit Indforselsoverskud med Renterne af de her i Landet vaerende udenlandske Papirer, foroges nu omvendt det Indforselsoverskud, som skal daskkes, med en ikke ringe aarlig Renteudbetalingtii Desuagtet var hint i Tiaaret 1896^— ₁₉₀₅ gennemsnitligt 25 a 30 Mill. Kr. sterre end i det forudgaaende Tiaar, og i 1906 naaede det Kulminationspunktet:fra aarligt Gennemsnit af ca. 102 Mill. Kr. i 1901—05, steg det i 1906 til — 165 Mill.

Kr. 1 Og saa gaa endda Regeringens og Rigsdagens Bestraebelser ud paa yderligere at opmuntre til en Forogelseaf ved en Nedsaettelse af Tolden paa fremmede Varer. Som om ikke vor Indforsel af fremmede Frembringelser allerede var stor nok, —- altfor,altfor

Man vil maaske sige, at vi jo saa til Gengaeld have faaet reelle Vaerdier og at vor Indforsel for en stor Del bestaar i Produktionsmidler, som foroge vor produktive Og man har haevdet, at det netop var en god Forretning at laane Kapital til billig Rente i Udlandet for at anbringe den i Anlasg, som gav et betydeligt storre Udbytte. Men ganske bortset fra Sporgsmaalet, om det just er Produktionsmidlerne og ikke lige saa meget Luksusforbruget, som det stigende Indforselsoverskud skyldes, — og fra Sporgsmaalet, om alle de egentlig produktive Anlaeg og Foretagender, der udfores for den laante Kapital, virkelig ogsaa give et storre Udbytte end Kapitalforrentningen, — saa er det givet, at, naar mange Millioner af disse laante Kapitaler anvendes til Bygning af Huse, som der ingen Brug haves for, til Bygning eller Kob af Dampskibe, som ikke give Aktionsererne noget Udbytte, til Anlseg af Jernbaner, som ikke skulle forrente Kapitalen, og til kommunale Anlseg, som ikke foroge Kommunernes Indtaegter, men kun Skatteydernes Byrder, — saa bidrager dette ikke til at berige Landet, men kun til at gore det til et gaeldbetynget, et stedse mere og mere forgseldet Land.

Efter at man forst i en Aarraekke har skilt sig af
med en stor Del af de udenlandske Vaerdipapirer. hvon
den forudgaaende Tid havde anbragt sine Opsparelser,

og dernaest gennem en Raekke Konverteringer faaet de Statsobligationer, som tidligere fandtes paa danske Borgeres Haender, overfort til udenlandske Kreditorer, har man derefter efter stigende Maalestok anbragt danske Aktier og Kreditforeningsobligationer i Udlandet, hvorved man faktisk mere og mere gor Udlaendinge til Ejere af den bedste og sikreste Del af Landets faste Ejendomme, medens kun den usikre overste Top af deres Vaerdi forbliver paa danske Haender. Tilsidst udtommesden som Bankerne i et lille Land maa have i Behold i Form af Tilgodehavender i Udlandet,og den nyoprettede Stats-Hypotekbank i Begyndelsen af 1907 bringer 20 Mill. Kr. fransk Kapitalind Landet, formindskes de kobenhavnske Bankers Fordringer paa Udlandet i 1906 med 25 Mill. Kr., medens saerligt Nationalbankens udenlandske Tilgodehavende fra over 14 Mill. Kr. i Juli 1905 gaar ned til knap 616¹/_:J Mill, i Nov. 1907. Men al denne Benyttelse af DanmarksKredit Udlandet straekker tilsidst ikke til overfordet voksende Begaer efter Kapital; efter hvad der ¦— som det synes, fra sagkyndig Side —¦ er meddelt i »Vort Land« for 20. Decbr. 1907, er der ved direkte Forbindelse imellem danske Forretningsfirmaer og Agenter for udenlandske Huse stiftet en »los Gseld« paa 3 Maaneders Opsigelse af imellem 60 og" 80 Mill. Kr.!

Under disse Omstsendigheder maatte Kriseforholdenei
og Kampen otn Guldet imellem de
europaeiske Banker nodvendigvis fremkalde
for, at den Livskilde, som Danmark har sogt i sin
udenlandske Kredit, ikke mere vilde flyde, ja, at der
endog kunde blive Tale om en Stromning i modsat
Retning — Indfrielse af den lose Gasld. Deter gentagneGange

tagneGangebleven berettet, at der i Januar 1908
skulde finde en Tilbagebetaling Sted af omtrent 20
Mill. Kr.

Hvorfra skulde disse Belob tages? Nationalbankens Regnskab for 31. Oktober 1907 viste, i hvilken Grad man var kort fast. Dens Tilgodehavende hos Korrespondenteri var gaaet ned til ca. 3 Mill. Kr., dens Veksler paa Udlandet, som jo ikke ere straks realisable, til ca. 473 Mill. Kr.-, dens Seddelmaengde var gaaet op til 132 Mill. Kr., hvoraf 8,3 Mill, udgjorde Bankens egen Kassebeholdning, og af de resterende ca. 123,7 Mill. Kr. skulde 85,7 Mill, vaere daekkede med Metal — og Metalfonden var 85,6 Mill. Kr., kunde altsaaikke formindskes. Det var da nodvendigtat de ifolge den nye Banklov for Tiden efter 1. Aug. 1908 gaeldende Funderingsbestemmelser traede i Kraft straks, hvad der skete ved kgl. Kundg. af 22. Novbr. 1907. Herefter behovede Banken kun at have Halvdelen af den cirkulerende Seddelmsengde daekket med Metal; den kunde folgelig lade Metalfonden gaa ned til lidt over 62 Mill. Kr., saafremt Seddelmaengdenforbiev Der strommede da ogsaa i Lobet af de to Maaneder November—December 14V3 Mill. Kr. ud af dens Metalfond, som allerede i de forudgaaende10 var formindsket med ca. 10 Mill., saa at der i alt i Lobet af 1907 er gaaet over 24 Mill Kr. ud af Metalbeholdningen. Der har saaledesvaeret Grund for Banken til at holde Diskontoenoppe det hidtil ukendte Punkt af 8 °//_{0 >} og der vil sikkert i laengere Tid vaere Grund til — trods alle Krav om en Nedsaettelse — at holde Diskontoen i ret betydelig HoJde. Thi mam tor ikke lade sig

forlokke af de mange Stemmer, som vedblivende forsikreom,
vor okonomiske Status i sin Helhed er
sund og god og ikke giver Anledning til Bekymring.

Det forholder sig desvaerre ikke saaledes. Det kan maaske nok siges, at vort Handels- og Nseringsliv i det hele og store er sundt og ikke baerer Praeg af overdreven Spekulation. Men Samfundets hele okonomiske er dog ikke sund og god, saa lsenge vi ere ganske ude af Stand til at fyldestgore Begaeret efter Kapital ved egne Kraefter, selv om vi Aar efter Aar taere paa og fortaere den Kapital, som en mere sparsommelig Fortid har efterladt os, — saa laenge vi ere henviste til at soge Udlandets Hjaelp for at skaffe Balance i vor Aarsopgorelse, — saa laenge vor Gaeld til Udlandet vokser Aar for Aar og vi kun ere i Stand til at klare de gamle Laan ved at gore nye Laan. Det er karakteristisk for vor okonomiske Tilstand, at man naesten med et Befrielsens Suk hilste Efterretningen om, at Kobenhavns Kommune under hojst ugunstige Forhold, til hoj Rente og lav Kurs optog et Laan paa — 40 Mill. Kr., uagtet Kommunen for ojeblikket kun siges at have Brug for 20 Mill. Kr. og altsaa rolig kunde lade de andre 20 Mill, hvile, indtil Rente- og Kursforholdene gunstigere. Men saa var der jo 20 Mill. Kr. til at erstatte Kapital, som skulde tilbagebetaies.

»En forgseldet Mand er en afhsengig Mand« —- og det samme gaelder om et Land. Vort Land er bleven saa afhaengigt af den franske Regerings Velvillie og en gunstig Stemning paa Pariserbcrsen, at det naesten bliver en national Ulykke, naar den danske Regering gor et Skridt —- det vaere i sig selv klogt eller uklogt —, som mishager disse Magter. Vi maa dog laere dette:.

et okonomisk afhaengigt Land kan ikke drive en selvstaendigokonomisk kan ikke i vanskelige Tider give sig til at vaere Principrytter og handle efter Doktrinerog som ikke have Kurs i Udlandet.

Et Lyspunkt under disse Forhold har den kloge og forsigtige Ledelse af vor Nationalbank vaeret. Den er fra forskellige Sider bleven angrebet, fordi den saa laenge fastholdt den hidtil her i Landet ukendte Diskonto af 8 °/₀, selv efter at den var bleven den hojeste i Europa. Det bor derfor bestemt siges: dette var det eneste Rette. En Bedring af vor okonomiske Stilling kan kun indtraede, naar Luksus- og Kapitalforbruget og vi lserer at erstatte de forbrugte ved ny Opsparing. Men hertil udkraeves, Rentefoden holdes hOJ, saa at paa den ene Side unodigt Kapitalforbrug til orkeslose og unyttige Formaal afvaerges og paa den anden Side Sparsommelighed

Men hertil kommer, at vi netop saerlig paa Bankomraadet — som de foran meddelte Tal udvise — forringet vor Status saaledes, at Bankernes Stilling forst maa styrkes betydeligt, for vi virkelig faa sunde og gode Forhold. Der maa atter erhverves en passende af »Tilgodehavender i Udlandet« saavel som af egen kontant Kapital, for Bankerne igen staa saaledes rustede som for et Par Aar siden, og for dette Maal er naaet, bor Diskontoen sikkert ikke nedsaettes den nuvaerende ganske vist hoje Sats, selv om denne for mange er trykkende.

Men sserligt maa man gore sig klart, — hvad de
faerreste synes at have nogen Forestilling om —, at

Nationalbankens nye Funderingsbestemmelser ganske vist i det ojeblik, de traadte i Kraft, bragte Markedet en betydelig Lettelse, men at denne Lettelse kun kan benyttes en Gang for alle og at der derefterpaahviler en storre Forpligtelse end for. Banken kunde en Gang for alle lade et Belob i Guld gaa bort af sin Beholdning til Disposition for det aabne Marked; men medens den for kun beliovedeat i Mill. Kr. i Sedler for hver i Mill. Kr., der drages ud af dens Metal-Beholdning, saa maa den nu inddrage 2 Mill. Kr. i Sedler for hver i Million i Guld, der tages fra den. Folgelig maa den nu enten have en lige saa stor Reserve i Guld, som den for kunde nojes med at have i Sedler, — eller ogsaa maa den have den dobbelte Reserve i Sedler af, hvad der feir var tilstraekkeligt som Seddelreserve.Nationalbankens for Decemberog synes at vidne om, at dens Styrelse er ganske klar herover; men det kan nseppe ventes, at dette Forhold allerede skulde vaere gaaet op for det store Publikum.

Efterskrift. Som en sorgelig Bekrseftelse af Rigtigheden af de foranstaaende Betragtninger kom d. 6. Febr. Grundejerbankens Betalingsstandsning og det paafolgende run paa Detailhandlerbanken, der truede denne med samme Sksebne, saafremt Paniken ikke standsedes. Dannelsen af »Bankkomiteen af 9. Febr. igo8« og de af den tagne Bestemmelser fik den da

standset — ved et meget vidtgaaende, man kunde vel endog sige: hidtil uhort — Modtraek, men som ganske vist viste sig fuldt ud effektivt. Deter muligt, at det var nodvendigt at gaa saa vidt; i saa Fald bekraefter det yderligere vor Paastand, om at vore okonomiske Forhold ikke som Helhed ere sunde og gode. Men saa meget er givet, at den valgte Fremgangsmaade frembyder meget store Betsenkeligheder.

At Staten traadte hjaelpende til for at genoprette Ro og Tillid, var utvivlsomt rigtigt og nodvendigt. Det gjorde Staten ogsaa i 1857. Men under de hojst fortvivlede Forhold dengang indskrsenkede Staten sig dog til dels at oprette en midlertidig Laanekasse, der diskonterede Veksler til 9 °/0/₀ og kun gav Udlaan imod utvivlsom Sikkerhed, dels at laane Nationalbanken 3 Mill. Rdl. til 8°/₀. Og det bekendte Laan til Huset Pontoppidan i Hamburg, hvori Staten deltog, gaves forst efter en omhyggelig Undersogelse, der viste, at der faktisk var Daekning for Laanet. Nu derimod har Staten sammen med de storre Banker og halvt med disse overtaget Risikoen for de Tab, som to daarligt og letsindigt styrede Bankers Forretningsfcrelse maatte medfore udover den tilstedevaerende Aktiekapitals Belob, kun med den Begraensning, at Statens Risiko indskrrenkedestil Mill. Kr. Det Sporgsmaal paatraenger sig da, om det ikke skulde vaeret Bankernes egen Sag at baere den Risiko, som Nodvendigheden af at sikre dem mod et eventuelt run kunde medfore, og om det ikke havde vaeret naturligt for Staten at kraeve eventuelle Tab refunderede af Bankerne. Forhaabentlig bliver der definitivt intet Tab-, men den Omstasndighed, at begge

Banker skiltede med en langt storre Aktiekapital, end der faktisk var tilstede, foroger unaegtelig Risikoen for Tab ikke saa lidt. Det synes ogsaa noget besynderligt, at denne Statsgaranti ikke begraensedes til de da foreliggendeForpligtelser, at begge Banker fremdeles kunne fortssette deres Virksomhed med en Statsgaranti, der pludselig forvandler disse to insolvente Banker til de sikreste Sparebankar i hele Landet.

At Staten af Hensyn til dels onskeligheden af at bevare Spareres og Deponenters Tillid til, at de altid trygt kunne betro Sparekasser og Banker deres Sparepenge,under som de nuvaerende og for at standse en Panik giver dem Garanti for, at de atter kunne faa disse ud uden Tab, kan naturligvis meget tale for. Men i dette sgerlige Tilfaelde kan man dog ikke helt se bort fra, at en stor Del af disse Sparere have taget deres Indskud ud af fuldt betryggende Sparekasser og Banker tor at skaffe sig en hojere Rente af dem, — den hojere Rente, som er et Udtryk for og Vidnesbyrd om, at saadan Anbringelse er forbundenmed vis Risiko, idet den kun er berettiget som Vederlag for en saadan Risiko. At give saadanne > Sparere« Tilsagn om, at de kunne trseffe slige Dispositioneruden Risiko og oppebaere deres h.oj'ere Rente med fuld Garanti for Kapitalen fra Statens Side, — det kan let fare til hojst uheldige Konsekvenser ved at opmuntre til en Gentagelse, selv om det nok saa meget forsikres, at det nu skete er noget ganske ekstraordinsert, som ikke vil blive gentaget*). Hvorfor

---

*) Konsekvenserne begynde allerede at vise 'sig. I. »Vort Land* for 12. Februar tager Hr. Peschke-Koedt Ordet for en per- manent Statsgaranti for alle Sparere i samtlige danske Banker og Sparekasser, hvortil der skulde skaffes en Garantifond 50 Mill. Kr.!

skulde man under en kommende Krise have storre
Modstandskraft end under den nuvaerende?

Men selv om man fandt den naevnte Garanti unodvendig at standse Paniken, var der da nogen virkelig Nodvendighed for at udstraekke den til Bankernes samtlige Kreditorer? Er man dog ikke altfor langt udenfor normale Tilstande, naar Staten giver Forretningsmsend, som saadanne indlade sig med en Bank, Sikkerhed for, at der ikke skal komme noget Tab for dem ud af disse Forretninger? Og hvorfor saa trsekke Graensen her? Findes der ikke ogsaa blandt Aktionsererne adskillige »Sparere«, der have ment at finde en god og forsvarlig Anbringelse for deres Sparepenge i Bankaktier? At give Aktionaererne Garanti for, at de ikke skulle lide Tab, vilde dog alle finde urimeligt; men er det mindre urimeligt at give hine Forretningsmaend den? Og hvorfor skulle Grundejerbankens mere sikres mod Tab end t. Eks. Aktieselskabet Oskar Kohlers Kreditorer?

Man vil maaske sige, at det var nodvendigt at medtage Kreditorerne i Garantien af Hensyn til de udenlandske Kreditorer og Danmarks Kredit i Udlandet. Men dersom hint franske Konsortium, som nu staar med en Fordring paa Banken af ca. 4 Mill. Kr., havde faaet det paagaeldende Belob af Aktier anbragt paa franske Haender, — vilde man saa ikke have set sig nodsaget til af samme Grund at udstraekke Garantien ogsaa til Aktionaerer? Viser i saa Fald overhovedet

---

*) Konsekvenserne begynde allerede at vise 'sig. I. »Vort Land* for 12. Februar tager Hr. Peschke-Koedt Ordet for en per- manent Statsgaranti for alle Sparere i samtlige danske Banker og Sparekasser, hvortil der skulde skaffes en Garantifond 50 Mill. Kr.!

ikke de nu tagne hojst ekstraordinaere Foranstaltninger i hvor Sorgelig en Grad vi ere blevne afhaengige af Hensyn til Udlandet paa det okonomiske Omraade, og at deter paa hoje Tid, at vi gore en Kraftanstraengelsefor at skaffe Landet okonomisk Frihed og Selvstaendighed ?