Landbrugets Arbejdermangel og Byernes Arbejdsløshed.

1 Danmarks Byer lever omtrent i Million Mennesker;men hele Landet findes der kun 700000 Mennesker,som fodt i Byerne. Forskellen repraesenterer Overskudsindvandringen fra Land til By*). Ganske tilsvarende Forhold genfindes i alle moderne Lande-, Byerne, navnlig de store, vokser ikke alene ved deres eget, naturlige Fodselsoverskud, men ogsaa ved Indvandring.I sidste 100 Aar har denne Bevaegelse overalt taget staerkere Fart**), forst i England, siden i alle andre Lande, hvor den moderne Industri er slaaet igennem, og overalt har den fremkaldt alvorlige Betaenkeligheder:Hvorfra vi faa Landarbejdere? Hvordan skal det gaa alle disse Mennesker, aandeligt

*) Mere nwjagtig er fwlgende Opgorelse, hvor alle i Udlandet fodte er udeladte; ISybefolkning i 1901 900000, fodt i danske liyer 670000. Overskudsindvandring 230000. Ogsaa en vaesentlig Del af de fra Udlandet indvandrede inaa antages at vxie fra Landet.

**) Tidligere forslog Indvandringen nrermest kun til at opveje Hyernes davierencle store Dodelighed.

Side 33

og okonomisk? Hvad er dog" Aarsagen ? Og hvordan
skal vi forhindre det?

Der er nemlig Mennesker, som tror, at denne Bev?egelse forhindres, idet de inener, at det, der drager Ungdommen til Byerne, er Fornojelserne og Friheden samt falske Forventninger om bedre okonomiske Forventninger, som man liar mange sorgelige Eksempler paa er bleven skuffede. Sogneraadene tale med om disse bristede Illusioner; de maatte i 1901 refundere Byernes Fattigvaesen 434000 Kr. for Fattige, der var forsorg"elsesberettigede paa Landet, men fik kun 66000 Kr. tilbage som Refusioner fra Byerne-, hertil kommer de hjemsendte eller hjemvendte.

Deter imidlertid umiddelbart indlysende, at en Bevsegelse, som allerede har varet i 100 Aar, og som efterhaanden har bredt sig til alle Lande, en Bevsegelse, som vel har haft forskelligf Fart i de forskellige Tiaar, men som aldrig for Alvor er slaaet om til sin Modsaetning, saadan Bevaegelse kan umulig hvile paa saa las Grund. De naevnte Forhold har maaske for mange enkelte vaeret Draaben , som fik Baegeret til at flyde over, men hvis der ikke var virkelig ekonomisk Basis for denne Folkevandring, maatte der vsere indtraadt saa skrigende Nod i Byerne, at en vseldig Tilbagevandring var blevet Fclgen.

Inden jeg gaar over til en Paavisning af de virkeligeAarsager Bevsegehen, vil en naermere statistisk Belysning vsere paa sin Plads. Bybefolkningen udgjorde i 1801 og endnu i 1845 2I % a^ ne^e Danmarks Befolkning(Kobenhavn jo meget i 1807^—14), men i

Side 34

var Byernes gennemsnitlige aarlige Tilvaekstprocent 2,7 mod 0,3 for Landdistrikterne; i 1901^—06, da Tiderne var mindre gode i Byerne, var de tilsvarende Tal 1,:; og 1,0, men en Tredjedel af denne sidste Tilvaekst faldt paa Stationsbyerne. Af Landbrug som Erhverv levede i 1834 58% a^ nele Befolkningen, i 1880 51 °/(l/_(l og i 1901 41 °/o- — Af Fodesteds-Opgivelserne fremgaar,at overvejende gaar fra Landet til Provinsbyerne; nassten dobbelt saa mange gaar til Provinsbyerne som til Kobenhavn. Men af Provinsbyernesegen bryder en Del op og drager til Kobenhavn, saaledes at dennes Tilvaekst alligevel bliver ligesaa stor som Provinsbyernes. Dette kommer sikkert delvis af, men er paa den anden Side ogsaa Aarsag til, at Provinsbyernes Tndustri er af en noget grovere Art end Hovedstadens; desuden gor ProvinsbyernesNaerhed gaeldende. — For hele Europa er Byernes Andel i Folketallet 35 °/₀, altsaa noget lavere end i Danmark; dette skyldes navnlig Rusland (14 °/0)/₀) og det ovrige ost-Europa, medens man i Vest-Europa traeffer langt hejere Tal, saaledes i Storbritannien 68 %, i Holland og Belgien 60 °/₀, i Italien 48 %, i Tyskland 47 % °g i Frankrig 41 °/₀.

Som Aarsag til den relativt aftagende Landbefolkningmaa og fremmest naevnes Landbrugets egne Fremskridt. Jo dygtigere Landmaendene bliver, des ferre behoves der for at skaffe hele Befolkningen Fode, og det var derfor mindre vel betaenkt, naar en fremragende Politiker sidste Sommer sagdetil de danske Landmaend, at hvis de vilde bevare deres Flertal paa Tinge, maatte de anstrsenge sig for vedblivende at gaa frem i Dygtighed. Der er ingen Grund til at tnene, at

Side 35

Landbruget i den Henseende skulde vaere anderledes stillet end samtlige ovrige Erhverv; Antallet af dem, der lever f. Eks. af Vaeveri og Spinderi, gik fra 1840 til 1901 ned fra 32000 til 23000, skont Befolkningen ellers fordobledes — naturligvis fordi en moderne Vaever ved Maskinernes Hjaelp producerer meget mere end en gammeldags. Landbruget er jo gaaet frem paa mange Punkter: Man har renere Saasaed, bedre Varieteter, Racer og Redskaber; Jorden er draenet og merglet; Arbejdskraften udnyttes mere fuldstaendigt, fordi man kan komme tidligt i Marken, fordi Roerne giver Travlhedpaa forhen ledige Aarstider og fordi de vseldige Besaetninger giver meget Vinterarbejde; den personlige Dygtighed og Hurtighed er vokset betydeligt osv. osv. Saasandt alt dette er virkelige Fremskridt, maa det jo betyde, at der produceres mere pr. Arbejder, d. v. s. det virker ganske som arbejdsbesparende Maskineri. Derfor er det kun, hvor Nedgangen i Landmaendenes Antal har vseret saa stor som i England, at selve Produktionens Maengde er gaaet tilbage. Hos os, hvor den relative Nedgang dog har vaeret forbundet med en svag Stigning i de absolute Tal, f. Eks. fra 934000 i IS7O til 1.015000 i 1901, harder jo tvaertimod vseret en vaeldig Stigning baade i det aarlige Hostudbytte og i Udforselsoverskudet.

Maaske man vil indvende, at Industriens Fremskridthar endnu stserkere end Landbrugets. Naar den ved Landbrugets Fremskridt overfbdiggjorte Arbejdskraftmaa til Byerne, hvorfor maa saa ikke den ved Industriens Fremskridt overflodiggjorte Arbejdskraftdrage paa Landet? Ganske simpelt fordi der er en Grsense for, hvormeget man kan spise, men ikke

Side 36

for ens Forbrug af Industriprodukter. Al Forbrugsstatistikviser, naar ens Indtasgt stiger, bruger man nok lidt flere Penge til Mad, men dog navnlig til Bolig, Klaeder, Mobler osv. Kobenhavnsk Statistik viser saaledes,at man med en Indtsegt af 1200 Kr. bruger 52 °/0/₀ af Indtaegten til Fode, er det ved 2000 Kr. kun 41 %, ved 4000 2$ ()/₀, ved 6000 19 °/0/₀ og ved 13000 13 °/₀. Og" hvad Landmaendene selv angaar, da har de senere Aars gode Indtaegter jo ikke fort til et vaesentlig foroget Forbrug af deres egne Produkter, men vel af udenlandske Fodevarer, der i alt Fald har givet Byerne en betydelig Transport- og Handelsfortjeneste,samt Vogne, Cykler, Klaverer, Boger, Blade, Billeder samt en uendelig Raekke af andre »Kulturfornodenheder«,der stammer fra Byerne. — Der er saaledes intet til Hinder for, at baade den Arbejdskraft,der af Landbruget, og den der spares af Industrien, kommer Byerhvervene til Gode. De mest fremskredne Lande har den hojeste Byprocent, ikke blot fordi de staar i Bytteforbindelse med Landbrugslandene,men fordi Velstand absolut betyder Byer.

Landmaendene vil indvende, at de aldrig har maerket noget til »overflodiggjort« Arbejdskraft. Ja, men det er ogsaa en relativ Overflodiggorelse. Industrien har dels den staerkeste tekniske Udvikling, dels den staerkeste Forogelse i Eftersporgselen efter dens Produkter. Af begge Grunde kan den byde den hoJeste Arbejdslon og altsaa drage Arbejdskraften til sig*). At Landbruget

*) Maaske man ogsaa kan nsevne, at foroget Udbud af Landbrugsprodukter fwrer til faldende Priser, medens der paa mange Tndustriomraader hersker en betydelig Gnidningsmodstand. Landbrugsproduktionen er bestemt ved Priseriie og deres Forhold Omkostningerne; derfor foroges den straks, naar Tekniken Den enkelte Fabriks Produktion bestemmes derimod mere ved, hvad der kan afssettes i Kundekredsen, og Kartellets ved hvad der kan afssettes uden at trykke Priserne. Ogsaa denne Ekstra-Avance stotter Industriens Eftersporgsel efter Arbejdskraft.

Side 37

nationalokonomisk set ikke har Brug for de bortvandrende,viser netop i, at det ikke kan byde en tilstrsekkelig L,&v. for at holde paa dem. Herom mere i det falgende.

Kun fra den Ricardo'ske Jordrentelaere kan der rejses Indvendinger. Hvis Befolkningstilvaeksten noder til at dyrke ringere Jord eller anvende dyrere og mindre Metoder, kan det atter blive nodvendigt at ssette en stigende Andel af Befolkningen til Landbruget at faa Korn nok. Men saalsenge Landbrugets Fremgang vejer stserkere end »Naturens stigende Modstand*, Landbrugsbefolkningen vaere relativt faldende.

Som betydelige Medaarsager til det betragtede Faenomen maa dernaest naevnes, at en Del Arbejde ligefrem er flyttet fra Land til By, nemlig baade Haandvserks-,Husflids og egentligtLandbrugsarbejde. LandsbyvaeverensArbejde for storste Delen overgaaet til Fabrikerne, og Landsbysmeden er kun Reparator og Forhandler, idet de nye Plove osv. kommer fra Fabrikerne.Disse ogsaa en Del Redskaber, Klaeder, Lys, Ssebe, 01, Brod m. m., som tidligere var Husflidsarbejde. Og endelig har Mejemaskiner osv. direkte erstattet Landbrugsarbejdere, men til Gengaeld givet Maskinfabrikerne Arbejde. — Det synes navnlig

Side 38

at vaere Kvindearbejde, der paa denne Maade er flyttet til Byerne. Tidligere viste P'olketaellingerne saavel paa Landet som i Byerne et Overskud af Kvinder; nu findes det kun i Byerne, men er der saa meget des storre.

Indvandringen til Byerne maa saaledes betegnes som en okonomisk Nodvendighed. Jeg er klar over, at mange saa meget som muligt vil vaerge sig mod denne Tanke; og selv er jeg tilbojelig til at beklage denne Nodvendighed. Landliv er afgjort det naturligste og sundeste, baade legemligt, aandeligt og socialt. I Byerne er der nok lettere Adgang til mange af Livets Goder, baade materielle og aandelige, men samtidig ogsaa lettere Adgang til det slette, og for mange synes det sidste at betyde mest. Ikke mindst gaelder dette de indvandrede, der mangier den übevidste, moralske Stotte, der ligger i, at man foler hele sin Fserd iagttagetog af den hjemlige Kreds af Slyegt og Venner. Selve den lette Adgang til det gode gor en overfyldt og blaseret samt vaenner en af med at hjaelpe sig selv, f. Eks. med Hensyn til FornoJelser og praktiskeFserdigheder. Arbejde er ensidigt og slovende.Men beklager jeg dog Bornene, hvis Liv er meget fattigere i Byerne end paa Landet. Selv gode, kloge og velstaaende Foraeldre har meget svaerere ved at opdrage Bornene. Der er ikke naer saa gode Betingelser for Leg. Der er tilsyneladende mere at se paa, men i Virkeligheden ikke saa meget at folge med en levende, faengslet Opmaerksomhed; Faderens Gerning foregaar langt borte i en Fabrik eller paa et Kontor, og Moderens Gerning er ved alle de moderne Indretninger bleven saa simplificeret, at der heller ikke ved den er ret

Side 39

meget tilbage, som kan faengsle og udvikle storre Bern; Dyrenes Liv og Planternes Vaekst mangier i Regelen ganske. Endelig er der heller ikke saa gode, naturlige Betingelser for at hjaelpe Forseldrene i deres Gerning, hvilket — brugt med Maade — betyder meget baade for Opdragelsen og den praktiske Oplaering. At 801-nenetil gaar i Skole liver Dag og der laerer Slojd og Madlavning, kan langtfra bode paa selve BylivetsFattigdom. bliver alligevel, at de keder sig. Og hvad dette betyder, kan Vaergeraadene fortaelle.

Naar man ser saadan paa Bylivet, kan man ikke slaa sig til Ro med de fremsatte teoretiske Betragtninger, maa undersoge Sagen fra et praktisk Synspunkt. Skulde den megen Tale om de indvandredes Illusioner dog ikke vaere sand? Naesten alle Landboere og netop de mest rettaenkende Byboere jo, at kan den nominelle Daglon er hoj'ere, men Arbejdslosheden og Livets Dyrhed ophaever En grundig, statistisk Undersogelse heraf er da nodvendig, men desvaerre meget vanskelig.

Efter Statens statistiske Bureaus Undersogelse over »Tyende- og Daglejerlotinen i Landbruget 1905^ er Aarslonnen for en fuldt beskaeftiget Daglejer under Hensyntagen til Tilgift i Naturalier og Merfortjenesteved »henimod 600 Kr.« Efter Kobenhavns statistiske Kontors Undersogelse over »Arbejdslonnen i Kobenhavn i 1904* kan den gennemsnitligeAarslon en ufaglaert Arbejdsmand anssettes til 1000 Kr.; herved er der taget Hensyn til Akkord og Arbejdsloshed, men vistnok for meget til Akkorden og naeppe tilstrsekkeligt til Arbejdslosheden (Tallet

Side 40

meddeles kun med Forbehold). Forskellen er altsaa godt 400 Kr., idet de 600 Kr. overhovedet ikke regner med nogen Arbejdsloshed, skont der dog ikke altid og overalt er Arbejde hele Vinteren, navnlig ikke i skovfattigeEgne. Adgangen til Fortjeneste for Hustru og Born er naeppe vajsentlig forskellig.

Af disse godt 400 Kr. medgaar straks ca. 140 Kr. til hoj'ere Husleje, idet den aarlige Leje for en 2 VaereisersLejlighed anslaas til 66 Kr. paa Landet og 203 Kr. i Hovedstaden. — Angaaende Priserne paa Fodevarer m. m. indsamlede Statistisk Bureau i Foraaret1907 dels gennem kobenhavnske Fagforeninger dels gennem Brugsforeningerne (se StatistiskAarbog S. 83). Af de ca. 70 Varer skal folgende naevnes: Rugbrod 57 ore i Kobenhavn, 49 ore paa Landet (8 <a), Kartofler 6,80 og 3,85 pr. Td., Sodmselk 16 og 11 ore pr. Pot, Oksekod 51 og 49 ore pr. &, Kalvekod 55 og 43, Margarine 66 og 56, braendt Kaffe 122 og 95, Risengryn 27 og 20, alt ore pr. 'u, Stenkul 3.10 og 3,05 Kr. pr. Td. samt Petroleum 18 og 13 ore pr. Pot. Dette tyder jo paa et meget hojere Prisniveau i Kobenhavn — ca. 30 % over Landet foruden BrugsforeningernesRabat, dels er der langt mindre Forskel ved de fleste andre Varer, f. Eks. Flaesk, Smor, JEg, Franskbrod, Sukker og Manufakturvarer, dels skyldes meget af Forskellen utvivlsomt, at der i Byerne bruges bedre Kvaliteter *). Under Hensyn hertil tor

*) Oplysningerne er i Koljenhavn indsamlet paa den Maade. at Fagforeningerne fordelte mellem Medlemmerne et Antal Skemaer, hver enkelt noterede den faktisk betalte Pris. ofte for et meget lille Parti. Det maa antages, ot Skemaerne overvcjende blev udfyldt af ret velstil'ede Arbejdere. — Brugs- foreningerne opgav Udsalgsprisen for de Varer, de selv forhandlede, efter bedste Skon Egnens gaengse Priser for de ovrige.

Side 41

den virkelige Forskel nseppe ssettes til mere end allerhojstI5 _o» eller for et Forbrug af godt 500 Kr. ca. 80 Kr. aarlig. — Hertil kommer imidlertid en Raekke Smaafordele for Landarbejderen, som vanskelig kan vurderes. Han kan avle lidt Kartofler, holde Hons, fede et Svin osv.-, han har ofte Lejlighed til saerlig billigt Kob af Maelk og Kod; han kan gaa i Trsesko og i det hele i billigere Klseder; han er fri for det hOJe Fagforeningskontingent (men betaler til Gengaeld hoj'ere Kommuneskat) osv. osv. Hvis alt dette anslaas til andre 80 Kr., er man sikkert langt paa den sikre Side.

Tabet paa Arbejdsloshed vil i det folgende blive opgjort til ca. 150 Kr., hvoraf de 100 Kr. kan antages at vaere subtraheret i Forvejen, saaledes at der til Reduktion de 400 Kr. bliver 50 Kr. til Rest. Resultatet saaledes: 140 Kr. til Husleje, 80 til Indkob, til forskelligt og 50 til Arbejdsloshed. Der bliver saaledes en Gevinst paa at drage til Kobenhavn, men kun 50 Kr. aarlig.

Her overfor maa imidlertid bemaerkes, at Beregningenoveralt paa den sikre Side og navnlig, at det meget vel er muligt at blive mere end Arbejdsmand. Ogsaa mellem de faglaerte, hvis Aarslon i Kobenhavn er beregnet til 1200 Kr., er der mange indvandrede fra Landet; ofte er de Boin af Landarbejdere eller andre Landmsend og for saa vidt sfcdt til Landbruget«, og hele Forskellen er, at de har forladt Landbruget som Erhverv nogle Aar for Landet som Opholdssted. Men hvad der navnlig har Interesse i denne Sammenhseng:mange

Side 42

hseng:mangeindvandrede faar faste, vellannede, ja ofte endog pensionsberettigede Pladser ved Jernbane,Sporveje, og Telegraf, Belysningsvaesenet, Politiet osv., eller som Bude, Inkassatorer, Plads- og Lagerforvaltere, Portnere osv. Af Byernes 12000 »Forsorgere« ved Jernbane, Sporveje, Post og Telegraf var saaledes 7000 fodt paa Landet (Folketaelling 1901). — Selv mellem de egentlige Arbejdsmaend, hvis Gennemsnitsindtaegt foran blev angivet til 1000 eller niaaske rettere 950 Kr., er der jo mange enkelte, som naar hojere; mange Fabriksarbejdere f. Eks. har aldeles faste og vellonnede Pladser. I det orntalte Vasrk om Lonnen i Kobenhavn meddeles der en Gruppering efter Aarsindtsegt af 7600 Arbejdsmaend, for hvem man gennem Arbejdsgivere eller Fagforeninger har modtaget saerlige Oplysninger. Fordelingen var folgende:

Da saadanne Oplysninger oftest kun har kunnet tilvejebringes for fast beskaeftigede Arbejdere, ligger Gennemsnittet (ioso Kr.) over det normale. Men Tallene vise utvivlsomt, at minds_t 1800 er naaet op over 1200 Kr., og til yderligere Bevis kan ncevnes, at efter Skatteansaettelsen for 19°705 havde 3400 Arbejdsmaend«i mindst i2ooKr. og 6400 fra 1000^—1200 Kr. Til denne Chance for at naa noget, der virkelig er bedre end Landarbejderens Kaar, svarer imidlertid en stor Risiko for at faa noget ringere; 2100 af de 7600 havde jo under 900 Kr., hvilket efter

Side 43

Beregningerne over Livets Dyrhed svarer til 600 Kr. paa Landet. En Del af disse 2100 havde kunnet faa det bedre paa Landet, men nseppe alle; thi ogsaa de 600 Kr. er jo kun et Gennemsnit, der skjuler store Forskelle; ogsaa paa Landet er der mange, som paa Grund af Sygdom, Alder, Drikfaeldighed, Udygtighed osv. ikke naar den gennemsnitlige Indtaegt. Og selv otn ogsaa de 600 Kr. var garanteret enhver Landarbejder— saadan Higen efter noget sikkert, at en ret betydelig Chance for at naa mere lades uaenset, en saadan Higfen er nseppe onskelig, end sige ventelig. Et Folk med saa lidt Spaendkraft og Livsmod vilde naeppe have nogen Fremtid.

Forsaavidt man dernaest vil sige, at der ogsaa paa Landet er Chancer for gode Stillinger ved Banen og Postvaesenet — eller for at blive Statshusmand, da maa der til det forste siges, at disse Stillingers Antal er begrsenset, og at det fra Synspunktet »Landbrugets Arbejdskraft« er ligegyldigt, paa hvilken Maade Landbruget Og hvad Statshusmaendene angaar, betragter jeg det som meget tvivlsomt, om ret mange flere har de personlige Betingelser for selvstsendig Bedrift end de mange, der allerede nu forsoger sig. Mon vi ikke har flere Husmaend, der burde avancere til smaa Gaardmaend, end Landarbejdere. der burde avancere til Husmaend?

Endelig — og dette er et Hovedpunkt — maa man ikke glemme selve den Indflydelse, Vandringen har paa Lonnen. Naar der kun bliver en mindre, reel Forskel tilbage mellem Lonnen paa Landet og i Byerne,er jo netop fordi Bortvandringen har gjort Arbejdskraften knap og derfor dyr paa Landet, medens

Side 44

Indvandringen til Byerne dog nog"et maa have brarmset
Arbejdslonnens sta;rke Stigen.*)

Arbejdslosheden blev foran udskudt til senere Behandling, idet den baade interesserer fra Synspunktet: Indtsegtstab i Byerne og fra Synspunktet: Landbruget mangier Arbejdskraft. I begge Henseender har Landmaendene overdrevne Forestillinger om Arbejdsloshedens og dette er meget beklageligt, idet det ofte svaekker Landboernes Interesse for sociale Reformer. »Bliv herude, vi kan sagtens beskaeftige jer«, er som det Universalmiddel, hvormed mange Landboere mener at kunne afhjaelpe Byernes Nod.

Mest overdrevne er Forestillingerne om den ved Lock'out og Strejker forvoldte Arbejdsloshed •, efter officiel Statistik repraesenterede den i 1897^— ₁9°6 gen" nemsnitlig 2 Dage aarlig pr. Industriarbejder, eller hvis det ganske abnorme Lock'out-Aar 1899 udelades, 2/₃ Dag aarlig. Den egentlige Arbejdsloshed er meget vserre. Sekretaer Lindberg anslaar den (Dansk Tidsskrift 1905 S. 115) til mindst 30 Dage aarlig. Efter Fagforeningernes Opgivelser, der naturligvis kun angaa deres Medlemmer, var den i 1902 65 Dage pr. Medlem, i de folgende 3 Aar ca. 40 Dage og endelig i 1906 ca. 20 Dage. Herefter har jeg foran for de kobenhavnske Arbejdsmaend regnet rned 40 Dage**),

*) Der er hidtil kuii talt om Maenriene. For Kvinderne er Lmiiforskellen idet faste Arbejderskers Daglon paa Landet er <;ver -;,, af Msendenes, imotl i Kwhenhavn godt Ilalvdeien. Men Landbivi<;et giver jo overhovedet sjselden Kvinder fast Arbejde mk-n som Tyende, hvilket umulig i Laengden kan vaere tilfredsstillende for teldre Piger.

**) De 150 Kr. er da beregnet saaledes: 40 Dage a 3 Kr. 43 ore -}~ et Akkord-Tilkeg paa 25 °,'_o for hver 4de Mand.

Side 45

idet jeg har ladet det Antal Dage, Arbejdsmaend
muligvis har flere end Svende, gaa op imod den Arbejdsloshed,Landarbejderne
udsat for.

I absolute Tal og som Gennemsnit af Aarets Maaneder var Fagforeningernes Arbejdslose, saavel i Kobenhavn som i Provinsbyerne og paa Landet, i 1902 16000, i de 3 folgende Aar 10000 og i 1906 5000, altsaa i Gennemsnit for den hele Femaarsperiode, der snarest var vaerre end normalt, ca. 10000. Imidlertid er ikke alle Fagforeninger med i Statistiken, og ikke alle Arbejdere er i Fagforening; Oplysningerne omfatte henimod 80000 Medlemmer, medens det samlede Antal egentlige Industri-Arbejdere i hele Landet er ca. 200000, hvortil kommer ca, 50000 Arbejdere ved Transport og Handel. Udenfor P'agforeninger staar navnlig : ') Lsrlingeog 2) Land-Plaandvaerkere, 3) en Del fast ansatte underordnede, 4) Kvinderne, 5) en Del, som netop paa Grund af Arbejdsloshed er gaaet ud af Fagforeningerne og 6) de store Byers Bundfald. De 4 forste af disse Grupper har ikke megen Arbejdsloshed*), de 2 sidste derimod megen, men disse er mindst talrige.Jeg herefter at viere paa den sikre Side ved at anslaa, at der til de 10000 Arbejdslose indenfor Fagforeningerne liojst svarer andre 10000 udenfor; at det ikke er fiere, bestyrkes af Folketaellingen den iste Febr. 1901, der for Industri og Omsaetning kun konstaterede27000

*) Specielt om Landhaandv^erkerne kan bemoerkes. at en Svend, der bliver arbejdslos paa Landet eller i en lille By. hurtig kan konstatere, at der ikke der er Brug for ham, og saa drage ind for at holde Udkig i en af de storre Byer; disse faar altsaa en storre Arbejdsloshed, end de selv har fremkaldt. Modsat virker det dog. at mange tilbringer arbejdslose Perioder hos Forseldre paa Landet.

Side 46

staterede27000Arbejdslose, medens Fagforeningerne
samtidig netop havde 27000; det var jo den vserste
Aarstid og et meget daarligt Aar.

Vi kan saa gore det Tankeeksperiment, at det udelukkende var de fra Landet indvandrede, der rekruterede Skare paa 20000 Arbejdslose. I alle Landets Byer er der i Industri og Omsaetning 120000 Forsorgere, der er fodt paa Landet (-{- 50000 i de evrige Erhverv), saaledes at vi altsaa selv under denne meget ugunstige Forudsaetning finder, at de fern Sjettedele faaet Arbejde. Jaevnt fordelt paa alle I2OOCO bliver det 50 Dage aarlig; men da selvfolgelig ogsaa Byernes Indfodte rammes af Arbejdsloshed, bestyrkes vi i, at de foran anslaaede 40 Dage aarlig er rigeligt.

Deter selvfolgelig navnlig om Vinteren, at der er Arbejdsloshed. Men fra Synspunktet: Landbrugets Mangel paa Arbejdskraft, er det kun Sommerens Arbejdsloshed,der Interesse. Lad os tage Hostmaaneden,August. Fagforeningerne var der i August 1902^—06 henholdsvis 13CCO, 5100, 5900, 8200 og 2800 eller gennemsnitlig 7000 Arbejdslose*). Som for forudsaette vi andre 7000 udenfor Fagforeningerne. Da Landbruget beskseftiger 320000 Maend og 100000 Kvinder over 15 Aar (Ejerne selv medreg-net, men ikke deres Hustruer), vilde disse 14000 betyde en Forogelse af Arbejdskraften paa godt 3 °/₀. Jeg formoder, at en saadan Forogelse vilde kunne mserkes-, de 7000 Polakkerkan maerkes; men nogen radikal Forbedring af Folkeforholdene kunde det umulig medfore. Skulde man onske disse 14000 Arbejdslose ud paa Landet, maatte det derfor mere vaere for deres egen end for

*) For Juni og ]uli er (iennem.snittet ligeledes ca. 7000.

Side 47

Landbrugets Skyld. Men for mange af dem vilde det aldeles ikke vaere onskeligt. Den arbejdslose Haandvaerker,der i den store By, har meget storre Chancer for atter at faa veltainnet Arbejde i sit Fag end den, der er draget paa Landet. Enkelte finere Fags Arbejdere er desuden lidet vserd til grovere Arbejde. eller deres Faerdighed i Faget vilde tage Skade deraf. Og at der ikke er Brug for dem nogle enkelte Uger, beliover ikke at betyde, at Faget i det hele karr undvaere dem. Mange Fag har jo Saesonarbejdsloshed, nogle paa en Aarstid, andre paa en anden. I andre Fag kan den enkelte Bedrift umulig beskaeftige lige mange til enhver Tid; en Bygherre, der ikke har saa mange Foretagender i Gang, at de kan supplere hinandenved Udnyttelse, har til en Tid mest Brug for Murere, til en anden for Tomrere, Snedkere, Malere osv. Det kan umulig regulere sig" selv saadan, at samme Dag den ene Mester lader Svende gaa, faar den anden netop Brug for dem. Var der kun saa mange, som der gennemsnitlig var Brug for, maatte Mestrene ofte vente paa at faa Svende, til stor Forsinkelse for Arbejdet og til Hinder for sikre Dispositioner. Det vilde vsre en ligesaa generende Arbejdermangel som den, Landbruget nu lider under. Det samme gaelder Maskinvserksteder og Skibsvaerfter, der har meget store Enkelt-Bestillinger, som umulig til enhver Tid kan beskaeftige lige mange af de forskellige Slags Haandvaerkere. Saadanne Bedrifter kan saa at sige ikke trives, uden at der er en Reserve af Arbejdsloseat til i travle ojeblikke. Men selvfolgelig bor disse Bygge- og Anlaegsfag til Gengaeld betale en ho]'ere Daglon.

Side 48

Helt tor jeg ikke benaegte, at Indvandringen til Byerne maaske er lidt for staerk; en saa maegtig Folkevandring kan selvfolgelig ikke regulere sig selv lige paa en Prik, saa at, hvis der er Brug for 163000, der saa netop kommer 163000, og ikke nogle Tusinde fiere eller faerre. Paa Grand af Gnidningsmodstanden skulde man snarest vente faerre, men det ser unaegtelig" ud« som om »Storbyernes Blaendv?ark«. forer til det modsatte.

Den noJagtige Selvregulering bliver saa rneget des umuligere, som Byerne ikke hvert Aar har Brug for lige mange. Byerhvervene, og navnlig Bygge- og Anlaegsfagene,har hojst beklagelig Tendens til at svinge mellem gode og daarlige Tider. Det var jo muligt, at den staerke, periodiske Udvidelse af Virksomhederne og" derfor ogsaa dens Tilbageslag kunde begraenses, hvis Indvandringen var mindre, saa at der ikke var nogen »industriel Reservearme« at udvide sig ved. Men mest sandsynligt er det, at denne Tendens, der naermest synes at hidroie fra en Vekslen mellem optimistiske og pessimistiske Stromninger, vilde slaa igennem alligevel,saa den forogede Trang til Arbejdskraft tilfredsstilledesdels Overarbejde, dels ved de omtalte generende Ventetider for Mestrene, og dels ved et varierende Tempo for Indvandringen fra Landet. Folgeligvilde — Kriserne — med den frygteligeArbejds!oshed*) 2—32^—3 Aar heller ikke kunne undgaas. Svingnings-Tendensen vilde allerh)oJest virke indenfor lidt snaevrere Graenser, men i ovrigt uforandret; den kan kun udryddes ved en fuldstaendig Revolution i

*) Frygtelig ikke blot ved den ojeblikkelige Nod, men ogsaa ved at demoralisere for Livstid fskabe Hundfald).

Side 49

Grundlaget ior den okonoiniske Samfundsorden (den
fri Konkurrence).

Hvis nu Landbrugets Klager over Arbejdermangel lod netop i de Aar, da Arbejdslosheden var saerlig stor, maatte man unaegtelig undre sig over Folks Letsindighed; saa Fald kunde en vaeldig Agitation mod Illusionerne maaske vsere paa sin Plads. Men saadan er det jo ikke. Jeg husker tydelig, at Landmaendene i 1901^—02 fandt Arbejdsforholdene ganske taalelige. Indvandringen til Byerne var vsesentlig mindre, ja man horte endog ora Tilbagevandring; Byernes aarlige Vaekst var i 1901^—06 ca. 10000 mindre end i 1890^— _1901, og" disse 10000 aarlig (~ den foragede Udvandring til Amerika, og -^ dem, der fandt Beskaeftigelse i de blomstrende Stationsbyer) foltes sora en virkelig Lettelse. Men i 1906^— _07, da Landbrugets Klager var meget hoJrostede, var der kun liden Arbejdsloshed i Byerne, ja man horte der naesten ligesaa hoJrostede Klager over Mangel paa forskellige Arter af Arbejdskraft. Landbrugets eneste berettigede Klage synes derfor at vaere den, at det tvinges til at deltage i Byernes skont det selv er ganske uansvarlig i disse Svingninger. Mtn herved er intet at gore. En daarlig Trost er det, at Byerne nu atter har naaet en Krise (Efteraaret 1907), og at de sidste 2—32^—3 Aars staerke Vandring derfor nu maa antages at hore op — saa meget daarligere, som den formindskede Kobeevne i alle Landes Byer vil paavirke Priserne paa Landbrugets

En hyppig Form for Klagerne er, at Byerne »lever
af« Landet, og jo storre Byerne bliver, des flere skal
Landbruget forsorge. Ja selvfolgelig har Byerne for en

Side 50

stor Del deres Naering fra Landet, men Landet bar omvendt sin Naering fra Byerne, danske eller fremmede. Maa Landbrugerne skaffe Byerne mere Fode, saa giver Byerne saa meget de.s mere af Klaeder, Mobler, Maskinerog i Bytte. Mad er ganske vist vigtigere end de andre Fornodenheder, men man plejer dog at saitte mere Pris paa flere Producenteri Fag, der skal kobe ens Produkter, end paa flere Konkurrenter i sit eget Fag. — Letsindigheden«hos Indvandrende har jeg tilstrsekkelig belyst,f. gennem den noje Sammenhaeng, der er mellem Indvandringens Tempo og Konjunkturerne; det er ikke ganske i Blinde, at Strommen vaelter ind til Byerne, men deter overvejende i Byernes gode Aar. Til yderligere Belysning skal endnu naevnes, at for 50 Aar siden var 7—97^—9 °/0/₀ af Kobenhavns Befolkning under Fattigvsesenet, nu kun 2^—3%*)' samt at f°r 30^—40 Aar siden 10% af Befolkningen var ansat til 800 Kr.s Indtaegt eller derover, nu 2O°/₀.

Lad os tsenke os, at man opfandt en eller anden Trylleformular — Georgeisterne mener jo at have fundet en — ved hvilken det kunde lykkes at holde Befolkningentilbage Landet. Hvis Danmarks Byer og Landdistrikter gensidig udvekslede den Del af Befolkningen,der

*) Andre Opgorelser viser hojere Tal, idet de medregne alle i Aarets Leb understottede, medens disse Procenter refererer sig til en bestemt Dag. Nedgangen skyldes bl. a. Fattigvsesenets bedre Organisation, Velgorenheden, Alderdomsunderstottelsen, Sygekasserne m. m. — men sikkert ogsaa, at der er mindre Fattigdom. At de velgorende Foreningers Undersogere let faar et andet umiddelbart Indtryk ved deres Fserden i Fattigkvartererne, der naeppe lasgges Vaegt paa. Dog er der sikkert mere >Bundlald'<.

Side 51

ningen,dervar fodt hos den anden Part, vilde Landbefolkningenvokse \6 °0, eller hvis man maaler med den egentlige Landbrugsbefolkning, 23 % (Folketaelling1901). det satnme i alle andre Lande, vilde Produktionen af Landbrugsvarer antagelig stige henimod 16 eller 23 (>/₀ (ikke fuldt, da man maatte gaa til ringere Jorder eller mindre rentable Dyrkningsmetoder, jfr. Jordrentelaeren).En Udvidelse af Produktionen vilde saenke Prtserne enormt; mange Landmzend vilde ruineres, og hvis Landarbejderlonnen ikke allerede var sunket ved det store Udbud af Arbejdskraft, vilde den synke, fordi ingen kunde betale ordentligt. Samtidig maatte Landmaendenebetale Forbrug af Byprodukter med staerkt forlioj'ede Priser, da det formindskede Udbud af Arbejdskraft i Byerne vilde presse Loiinen op. Til Sammenligning kan anfores, at Verdenshosten af de 5 Hovedkornsorter steg fra 178 Mill. Tons i 1871^— ₇₅ (gennemsnitlig aarlig) til 217 Mill. Tons i 1881_—85; denne Forogelse paa 22 °/o/_o i 10 Aar var det, der fremkaldte1880'ernes

Der kan altsaa ikke leve vaesentlig fiere Mennesker af Landbrug. At pege paa Herregaardene og sige: Der kunde leve mange fiere Mennesker af Landbrug, hvis de blev udstykkede, er ikke mere logisk end at pege paa en Lergrav og sige: der kunde leve mange fiere Mennesker af at lave Mursten, for der er Ler nok, eller paa en Skov og sige: Der kunde leve mange fiere Snedkere, for der er Trse nok. Sporgsmaalet er virkelig, om der er Brug for de Mursten og Mobler — og

*) Det forekommer mig, at dette er ret skaebnesvangert for vor hjemlige Georgeisme, der netop vil forbedre Byernes sociale Forhold ved at fastholde Befolkningen paa Landet.

Side 52

for de Landbrugsprodukter. Uer er ganske vist Mennesker,der men der er ogsaa noget, der hedder Bolignod, og mange fattige trsenger mere til en ordentligBolig til mere Mad.

Det enkelte Erhvervs Omfang er bestemt ved Forbruget dets Produkter. Bruger man gennernsnitlig 35 %*) a^ s_'n Indtaegt til Landbrugsprodukter, saa er det dermed givet, at ca. 35 %**) af Menneskene kan leve af Landbrug. At Landbruget er det sundeste og smukkeste Erhverv, som man heist kunde onske dem alle beskaeftigede ved, kan ikke forandre Sagen; vi har her en af de »üboJelige okonomiske Love«. Hvis Befolkningen en udpraeget Kaerlighed til Landlivet. kunde der vel vaere lidt mere end 35 °/0/₀ Landmaend, idet de saa maatte nojes med en lidt lavere Pris for Produkterne og Lon for Arbejdet; men TilboJeligheden gaar jo naermest i modsat Retning, Forkaerlighed for Bylivet.

For det enkelte Land kan der selvfolgelig vaere betydelige Afvigelser fra de 35 °/0/₀ (eller hvad det noJagtigeTal maa vaere). I England-Wales lever saaledeskun °/0/₀ af Landbrug og Fiskeri, i Nederlandene 31 °/₀, iU. S. A. 36 °/,, (Bjaergvaerksdrift medregnet), i Tyskland 36%, i Norge 43 °/0/₀ (-}- 7% f°r Fiskeri), i osterrig 52 °/o/_o og i Sverige 55 °/ot)« I Danmark lever

*) Tallet er ganske vilkaarligt, da der ikke haves tilstraekkelig Statistik.

**) Ikke nojagtig 35°;_O, da forskellige forstyrrende Faktorer gor sig goeldende. saasom Landets Forbrug af Raastoffer og Iljselpeniidler Byerne, Hyernes tilsvarende Forbrug af Raastoffer fra Landet ?amt Tilberedning af Fwdeniidleriie (Bagere f. Eks.i, Arbejdslonnens forskellige Hwjde, Tordrenten. Rentebetalingen fra Land til By osv.

+) I England. Nederlandene og U. S. A. refererer Tallene .sig til Forsorgerne; ellers er de forsorgede medregnede.

Side 53

41 °oaf Landbrug, altsaa farre end i Norge, ostrig og Sverrig, der ogsaa har faerre Procent levende af Industri end vi (saavidt Opgorelsernes Uensartethed tilsteder en Sammenligning). Dette raaa meget undre, da vor Eksport naesten udelukkende bestaar af Landbrugsprodukter,medens og ostrig ogsaa har en betydelig Industri-Eksport; Forklaringen maa sikkert dels pege paa vor Velstand, der muliggor en ret stor Industri til Landets eget Forbrug, dels paa den udvikledeArbejdsdeling, har erstattet Husflid med Industri. — Forsaavidt man vil pege paa vor frugtbare Jord, vort heldige Klima og vore dygtige Landmaend, og derpaa bygge et Haab om, at Danmarks «naturlige Hovederhverv« skulde kunne tilkaempe sig en endnu storre Andel af Verdensmarkedet, saa at Danmarks Landbrugsprocent kunde stige paa andre Landes Be kostning — ja da tror jeg man forregner sig. Sporgsmaaleter hvor frugtbar vor Jord er osv., men hvor nser vi er ved at naa det hojest mulige Udbytte. Men netop fordi vi er i Spidsen, er vi naermest ved denne Grasnse, og har rnindre at haabe paa end andre L?nde. Den, der er i Spidsen, kan midlertidig have en lioJere Landbrugsprocent, end der i ovrigt svarer til Landets naturlige Betingelser. Men naar andre Lande kommer med i Udviklingen, tabes dette.

Kun en almindelig Jordrentestigning kan varigt hseve Landbrugsprocenten. Deter ikke udelukket, at en saadan er naerforestaaende. Jeg kan taenke mig 3 Aarsager til de senere Aars hoj'e Priser paa Landbrugsprodukter.Forst almindelig Prisstigning paa Grund af den store Guldproduktion. Dernaest en Overvaeltning paa Varerne af en Del af Arbejdslonnens Stigning-,

Side 54

hvis Landbrugets Fremskridt nemlig er mindre end Industriens, kan denne sidste udrede hele Lonforhojelsen af sit forogede Udbytte, men Landbruget maa have en Del erstattet gennem Produktionspriserne; dette skulde da vaere sket paa den Maade, at man paa Grund af Lonforhejelsen havde undladt Produktionsudvidelser, som Befolkningsforogelsen ellers nodvendiggjorde, og det relativt lave Udbud af Produkter havde saa presset Prisen op. Endelig kunde Aarsagen vaere den, at Forraadet af frugtbare, lettilgsengelige, uopdyrkede Praerier o. lgn. begyndte at slippe op, altsaa en almindeligJordrentestigning. antager, at Arbejdstennens Overvaeltning har mindst Betydning, men tor ikke afgore,hvilken de andre to Aarsager der vejer staerkest. Jeg vil haabe, at det ikke er den sidste; thi det vilde betyde en reel Livsfordyrelse, medens de andre to Forhold kun medforer en mere nomine! Stigning af Prisniveauet.

Naar det erkendes, at Landbrugets Omfang ikke bestemmes ved, hvor meget deter muligt at faa ud af Jorden, men ved Eftersporgselen efter Piodukterne, bliver det strengt taget ikke Landmaendene selv, der skal afgore, om der mangier Arbejdskraft, men Forbrugerne.Kun disse betaler for meget for Landbrugsprodukterne,er deraf for lille og Arbejdskraften for knap*). Men i saa Fald vil selve de hoj'e Priser ogsaa muliggore det for Landmaendene at byde en hoJere Lon, derved fastholde mere af Arbejdskraften,udvide

*) De allersidste Aars Dyrtid kunde nok tyde paa, at noget saadant Tilfseldet; men om den bliver varig, vides jo endnu ikke. I 1907 har det danske Landbrug i Bvrigt vist, at det kunde udvide Produktionen uden at faa mere Arbejdskraft.

Side 55

kraften,udvideProduktionen — og bringe Priserne ned paa et rimeligt Niveau. At Landbruget har retmaessigtKrav en storre Andel af Samfundets Arbejdskraft,viser netop i, at det kan byde en hoJere Lon. En Eftersporgsel efter Arbejdskraft, der ikke viser sig i Evne og Vilje til at byde samrae Lon som andre Erhverv, liar ingen Steder hjemme. Den viser kun, at man ikke har forstaaet at indrette sig efter Forholdene, men har slaaet storre Brgd op, end man kan bage. Landbruget kan selvfolgelig indrette sig etter en hvilkensomhelst Arbejdskraft; kan der ikke faas nok, maa man bruge flere Maskiner eller gaa over til mindre intensiv Drift. Eller maaske Arbejdskraften er urigtig fordelt mellem store og smaa Landbrug; at der samtidig er Bedrifter med en Mand pr. 10 Td. Land og med en Mand pr. 20 —30 Td. Land tilsvarende Jord, er naeppe nationalokonomisk forsvarligt. Hvis det ikke skyldes en meget stserk Higen efter selvstaendigVirksomhed, en Lonforhoj'else kunne fastholdeflere ved Herregaardene, og udjrevnenoget den store Forskel i Brutto-Udbyttet.

I ovrigt maa Knaphed paa Arbejdskraft til en vis Grad siges at vsere uundgaaelig. saalsenge man ikke har Fagforeninger paa Landet. Vi lever i en Tid, hvor al Arbejdslon stiger. Byerne gaar i Spidsen, og Landet kommer nolende bagefter. Men hvad an det end Mangel paa Arbejdskraft skulde faaLonnentil stige paa Landet? I Byerne tager FagforeningerneAffsere, et Fag har Raad til hoj'ere Lon, eller naar deter kommet for langt tilbage i Forhold til andre Fag; derved holdes Tilgangen til Faget jsevn,

Side 56

saa man undgaar Knapheden*). Landbruget vilde i det lange Lob have den Fordel af Fagforeningerne, at Lonstigningen kom i rette Tid; man vilde da have et storre Udvalg af Arbejdskraft, kunde faa bedre Folk, og behovede ikke at gaa i en stadig Uro for, om man overhovedet kunde faa Folk nok. Der er et Valg mellem to Onder: Fagforeningerne eller et stadigt Pres af Mangel paa Arbejdskraft. Den faelles Folge, Lonstigningen,undgaas — Som antydet kunde Landbrugetdesuden Lsengden haabe, at en Del af Lonstigningen overvseltedes paa Varepriserne, saa at Landmandens eget Arbejde ogsaa lonnedes bedre. Lonstigningen vilde nemlig ikke blot skabe Ligevaegt ved at foroge Udbudet af Arbejdskraft, men ogsaa ved at formindske Eftersporgselen, idet h.OJ Lon nemlig paa en klarere Maade end knap Arbejdskraft viser, om en vis Produktionsudvidelse er rentabel; selve den rigelige Arbejdskraft vil derimod naeppe foroge Produktionen vsesentligt; der vil jo kun blive Tale om en mindre Forogelse af Arbejdskraften, nasrmest til at »stoppe Huller« og gore Forholdene behageligere.

Uheldigvis — i denne Forbindelse — er LandbrugetsArbejdskraft ung. Af dets mandlige Forsorgere over 15 Aar var ved Folketaellingen i 1901 n°/o i Alderen 15 —18 Aar og 18% mellem 18 og 25, medens de tilsvarende Tal for Haandvaerk og Industrivar og 22 °/0/₀ og for Handel og Samfaerdsel

*) Fagforeningerne kan altsaa taenkes at virke udjsevnende paa samme Maade som Borsspekulationen, der fremkalder en Prisstigning. den kunde komme af sigselv; man faar f. Eks. en lille Kornfordyrelse hele Aaret i Stedet for en stor kort f»r nseste Host. Nogen bevidst Politik fra Eagforeningernes Side foreligger her dog naeppe — saa lidt som fra Spekulanternes.

Side 57

3 og 17 °₀. Eller naar der bortses fra Ejerne: Landbrugetsmandlige bestaar af 41 °,0,₀ Karle. 21 °/o hjemmevserende Sonner og 38 °/0/₀ Daglejere. Dette, der staar i Forbindelse med den gode Udsigt til at faa egen Bedrift, bevirker dels, at Organisation vanskeliggores, dels at Lonstigningen kommer de urette til Gode. Man kan ikke forbedre de 38 °/0/₀ Daglejeres beskedne Kaar, uden at de mange Tjenestefolks lioJe LOll ogsaa maa forhojes; ellers vilde disse jo blive mere efterspurgte, indtil Ligevaegten genoprettedes. Saa stserke bliver Land-Fagforeningerne naeppe nogensinde,at som ganske enkelte By-Fag kan gennemforeen stigende Lon med Alderen.

I ovrigt er Lejligheden jo ualmindelig gunstig for en Lonforhojelse, og man maa alvorlig haabe, at den ikke gaar tabt. I en Tid, hvor Priserne paa Ejendommene ogsaa de store — stiger saa uhyggeligt som i de sidste Aar, kan ingen klage over manglende Raad til at lonne bedre. Det vilde vaere en Ulykke for Landbruget, om de hOJe Produktpriser navnlig lob ud i hoje Ejendomspriser, thi i Laengden betyder dette liojere Prioritetsrenter til Byernes Kapitalister. Kun en LonforhoJelse kan braemse denne Stigning. Hvad Landbruget nu giver i Lon, vil det ad Aare delvis komme til at betale i Renter — og saa vil det alligevel ikke slippe for Lonstigningen.

Landbruget har en Gang for mistet den belejlige Stund. Det havde vaeret en Lykke for Bo'ernes Landbrug,om i 70' erne havde haft Fagforeninger. De davaerende gode Priser gik som nu i Gaardene: i Bo'erne havde man saa disse Vaerdier at forrente, medens Kornet faldt og Lonnen steg; havde Lonnen

Side 58

faaet et Forspring i 70' erne, havde Renterne vaeret mindre, og yderligere Lonstigning kunde til Dels vzere undgaaet. Men ingen ved, hvor laenge de nuvaerende Produktpriser holder; 1907 viste allerede Nedgang, som hvis Maengden ikke var foroget, vilde have bevirketen paa 10 Mill. Kr. (svarende til 100 Kr.s Lonforhoj'else for alle Landbrugets mandligeog Medhjaelpere over 25 Aar).

Deter paa hoj'e Tid at raabe Varsko overfor Ejendomspriserne; for 3—43^—4 Aar siden var Stigningen vistnok sund, men nu er der en Slags Spekulation med i Spillet; man skynder sig at kabe, inden Gaardene for dyre, og bidrager derved selv til yderligere Overfor Lonstigning er man ganske anderledes nolende; man synes deter Uret, vel sagtens overfor Standsfaellerne; selv humane og velsituerede Landmaend taenker saadan, medens man med den bedste er med til at skrue Ejendomspriserne

De, der beklager Storbyernes Vaekst, maa saaledes opgive Haabet om at faa vaesentlig flere Mennesker beskaeftigede ved Landbruget. Men dermed er det ikke givet, at Bybefolkningens Fordeling mellem store og smaa Byer ikke kunde blive gunstigere; ja Fabrikernekunde komme ud paa Landet, hvorved meget vilde vaere vundet. Den foran haevdede Motiveringaf Vaekst taler jo egentlig kun om ByerhvervenesVeekst. har det faktisk navnlig vaeret de store Byer, der voksede; men de Forhold, der har medfort dette, er ikke af saa absolut en Art, at man ogsaa her kan tale om übonhorlige, okonomiske

Side 59

Naturlove. En Forandring er tsenkelig, men jeg tor
dog ikke kalde den sandsynlig.

I Haandvaerkets Tid maatte Bybefolkningen va^re nogenlunde jsevnt spredt i en Raakke mindre Byer, idet enhver Bys Storrelse var bestemt ved det umiddelbare Storrelse og Velstand. Men Fabrikerne Jernbanernes Tid kan ligge langt fra Forbrugerne — baade paa Landet og i en stor By. Ja de ma a ofte ligge langt borte, fordi der i flere Brancher langt fra er en Fabrik for hver By, men maaske kun en for hver 10 eller ioo Byer. Man kan altsaa vaelge Stedet ret frit, og hidtil har det vaeret nogle enkelte Byer, som paa Grund af en god Havn, gode Baneforbindelser osv. har suget Flertallet til sig. Er Byen saa fiarst bleven stor, suger den endnu mere Industri til sig-, selve den store, lokale Afsaetning er en Stotte; paa Grund af den store Trafik bliver Kommunikattonsmidlerne forbedret, bl. a. med regelmsessige Dampskibslinjer; man kan faa repareret i iste Klasses Maskinvaerksteder; der er Grossererc, hos hvem man kan faa allehaande mindre Driftsfornodenheder, som man ikke selv importerer-, man kan let udvide Arbejdskraften en travl Tid, fordi der altid er en Reserve ¦ den ophobede Kapital foretraekker Anbringelser der, hvor den nu en Gang er kendt osv. osv.*).

Heroverfor har den lille By eller Stationsbyen imidlertid den billigere Byggegrund og den lavere Arbejdslon.Flertallet vore Stationsbyer lever vel af Handel og Oplands-Haandvaerk, men der er dog enkelte

*) Et typisk Eksempel paa; hvordan et Erhverv su^es til Kobenhavn, Handelsflaaden. I 1870 var 28 °/0/₀ af Landets Tonnage hjemmehorende i Kobenhavn, i 1906 66 °/₀.

Side 60

af dein, der er bleven store ved en enkelt eller nogle faa Fabriker. Man kunde tsenke sig ret ideelle Forhold i saadan en lille Fabriksby; den billige Grund og den korte Afstand til Landet burde kunne betinge en hel Del af Landlivets Goder for Arbejdernes Familier (billigFcde, sund Omstrejfen for Bornene m. m.). Men jeg har egentlig ikke Indtryk af, at dette er blevet til Virkelighed endnu. Byerne er for meget pneget af deres hastige Tilblivelse og mangier en Middelstand. Fra Udlandet klages der over det uheldige i, at en hel lille By er afhaengig af en enkelt Bedrift og Person. Der maa blive megen Til- og Fraflytten, efter hvor ineget denne ene Fabrik har at bestille; og de opvoksendeunge drage bort, hvis de ikke har Lyst netop til dette Fag. Hertil kommer fra Driftsherrens Synspunkt, at den billige Lon ofte viser sig illusorisk, fordi Arbejderne er mindre dygtige eller hurtige. I Tyskland skal en Del Kapitalister have forregnet sig ved for den lave Lons Skyld at anlsegge Fabriker i de ostlige Provinser; og herhjemme horer man om Haandvaerkere, som var indvandret til Kobenhavn for den hOJe Lons Skyld, men maatte vende hjem , fordi de ikke kunde holde ud at arbejde saa hurtigt, som det kraeves.

Naar der saaledes staar en Rsekke Fordele og Ulemper overfor hinanden, vil Resultatet blive forskelligtefter For nogle spiller Byggegrunden en storre Rolle end for andre. Betydningen af at vaere i Naerheden at Kundekredsen er forskellig efter Varens Beskaffenhed. Raastoffets og den faerdige Vares Transportabiliteter Nogle trsenger mest til billig Arbejdskraft, andre mest til intelligente, hurtige Arbejderesamt

Side 61

bejderesamtAdgang til Assistance af Tegnere, Kunstnerem.

I Sverrig ligger ~/.; a^ Fabrikerne paa Landet (Halvdelen efter Produktionsvaerdien), men dette staar sikkert i Forbindelse med Vandkraften, Jernvaerkerne og Skovene. I Amerika viste den sidste Folketselling₇ at de ioo storste Byers Andel i Produktionen var aftagende, Industrien i de ovrige (omtrent som vore Provinsbyer i Storrelse) var vokset forholdsvis staerkere. Ogsaa i Danmark er der forholdsvis mere Industri i de naeststorste Byer (Provinsbyerne over ioooo Indb.) end 1 Kebenhavn-, men dette skyldes sikkert navnlig denne Bys Hovedstadsfunktioner og Velstand, der giver en stor Embedsstand og et stort Tyendehold, I alle Fald har en stor Provinsfabrik nylig udvidet sig ved at bygge en Fabrik i Kobenhavn, fordi den havde Vanskelighed ved at faa Arbejdskraft nok. Og et andet Selskab, der har Fabriker baade i Kobenhavn og Provinsen, opretholder kun denne sidste, fordi Transporten til Provinslcunderne bliver billigere, idet selve Driften er dyrere. Som et saerlig gunstigt Sted for dansk Industri har en bekendt Ingenior dog peget paa Limfjordsbredden Aalborg og Hals, hvor der er dybt og roligt Vand ncer Land, saa at en Rsekke Fabriker kunde have hver sin billige Skibsbro.

P3n socialistisk Stat kunde naturligvis bevidst dirigereFabrikerne paa Landet, selv om der var forbundetokonomiske dermed; og selve den ligelige Indtaegtsfordeling vilde foroge Forbruget af Landbrugsprodukter.Men billigere Grund vilde falde bort som Fordel ved Stationsbyerne, thi det offentlige indkassererselv Grundejer hele Grundrenten. Ligeledeser

Side 62

ledeserden Del af Besparelsen i Arbejdslon, som skyldes Huslejen, kun af privatekonomisk Natar og falder bort, naar Staten samler alle Interesserne, medens den Del, der skyldes den billigere Tilforsel af Fodevarer,Besparelser at kunne naa hjem om Middagen, Sporvognspengene m. m., bliver staaende.

I det store og hele er der ikke megen Sandsynlighed at komme bort fra de store Byer. Opmjerksomheden derfor rettes imod, hvad der kan gores for at bode paa Bylivets Mangier, aandeligt, socialt og okonomisk: Lovgivning, Oplysning, Arbejdervillaer, Kolonihaver, Legepladser, Drengeforbund, Sport, Ungdomsforeninger, osv. osv., kort sagt alt, hvad der kan berige og bevare, vsekke og redde.

Formaalet med denne Artikel er ingenlunde at sige til de unge paa Landet: Kom bare herind til Byerne. vilde jeg ikke ombytte Land med By for at faa et Par Hundrede Kroner mere i reel Indta^gt; og det skulde meget glaede mig, om Kaerligheden til Landlivet vilde biive saa staerk, at mange vilde bringe okonomiske Ofre for at blive derude. Formaalet er at sige: Sorg for at Lonnen kommer op, medens Lejligheden gunstig, og: Tro ikke at Kravene om sociale Reformer i Byerne kan afvises med den Bemserkning, at Folk jo bare kan blive paa Landet.

Januar 1908.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 16 (1908)

Landbrugets Arbejdermangel og Byernes Arbejdsløshed.