GILBERT SLATER. The English Peasantry and the Enclosure of common Fields. London 1907. Archibald Constable. + 337 S.

Denne Bog tager op til fornyet Undersogelse et ofte og staerkt omdebatteret Sporgsmaal i Englands sociale Historie — Sporgsmaalet om de okonomiske og sociale Folger af hvad man paa Dansk med et noget unoj'agtigt Udtryk vel nsermest vilde kalde Jordfaellesskabets Ophsevelse.

Deter dog ikke den hele Enclosure-Bevaegelse, Dr. Slater har gjort til Genstand for sine Undersogelser i denne Bog. Deter almindelig bekendt, at Bestraebelserne at ophaeve Jordfsellesskabet i England sserlig falder i to Perioder: ved Overgangen mellem Middelalderen den nyere Tid og i sidste Halvdel af det iBde Aarhundrede. Deter denne sidste Periode, som er Bogens Emne. Fremdeles drager Forfatteren endnu en Grsense for sin Undersogelses Genstand : der maa skelnes mellem enclosure of commo7ts og enclosure of common fields, mellem Udskiftning og Indhegning af de egentlige Faellesarealer, Overdrev o. 1., og Udskiftningen af den dyrkede Del af Bymarken, Agermarken. Dels gik i England of commons og enclosure of common fields langt fra al Tid Haand i Haand — et Trsek blandt flere, hvorved Udskiftningen i England har vasret forskellig den tilsvarende Reform i Danmark; dels er enclosure common fields, i Folge Forf.s Opfattelse en dybere Omformning, idet deter denne Udskiftning, betegner den egentlige Oplosning af det fra Fortiden overleverede Landsbyfaellesskab. Deter derfor Fremstillingen og Udredningen af denne Side af Udskiftningen, Slater saerlig behandler. Endelig maa det fremhseves, at hvad Reformens Virkninger angaar, er det specielt dens Virkninger for Landbruget selv og den landbrugende Befolkning, som undersoges.

Saaledes har Dr. Slater nsermest afstukket sig sin Opgave,og
har IOSt den, som det synes, grundigt. Der er

fremdraget et stort Materiale til Belysning af UdskiftningensGang, hvad Tiden angaar som hvad de forskelligeEgne Landet angaar. Det alraindelige Grundsyn,hvorud Forf. betragter den hele Bevaegelse, er naeppe seerlig nyt, men Materialet, hvorpaa der bygges, er mere omfattende og Begrundelsen til Dels som Folge heraf fastere end den man finder i de almindelige Fremstillingeraf okonomiske Historic Dette Grundsynkan omtrent saaledes: Enelosure-Bevcegelsen, saaledes som den gennemfortes i det ißde og igde Aarh., dels gennem private Arrangements mellem de interesserede Parter, dels gennem Lovgivningens Indgriben, regner sig vel, og ikke uden Grund, til Gode, at den havde medfort en hurtig og stserk Forogelse i Frembringelsen af Landbrugsprodukterog Forbedring af Landets Kreaturbestand— desto mindre var den inderst inde en Godsejerpolitik, rettet mod det Maal at hojne Jordrenten gennem Oprettelse af store vel arronderede kapitaiistisk udnyttede Bedrifter, ved at oprykke med Rode, hvad der fandtes af en selvejende Bondestand og jordbesiddende Husmandsklasse, ved sammen med Ophsevelsen af Jordfasllesskabetat en stserkt foroget helt jordloS Landarbejderbefolkning.Enclosure Proletarisering af store Dele af Landbefolkningen — Affolkning af Landdistrikterne,deter Aarsagssarnmenhseng, Forfatteren fastslaar.Naturligvis det, at denne Tendens mod Proletarisering af de sraaa Jordbesiddere stottedes af en Bevsegelse, som satte ind fra en helt anden Kant: Hjemmeindustriensodelaeggelse Fabriksystemets Opkomst, ligesom ogsaa Fattiglovgivningen berores; men det folger af sig selv, at en nsermere UnderSogelse af denne Side af Udviklingen falder uden for den Opgave, Forf. har stillet sig.

Deter Jordfsellesskabets Forsvinden, Forf. behandler; derfor berores kun helt flygtigt og i forbigaaende Sporgsmaaletom Opkomst. Efter Slaters Opfattelse fandtes der i England to Typer for Jordfsellesskab, en engelsk og en keltisk,det

tisk,detskotske run-rig, hvoraf der gives en interessant Skildriug, saaledes soin dct cndnu i 1904 fandtes paa Ilebriderne.Begge de, antager han, sin Oprindelse derfra, at Maendene i en Landsby maa slutte sig samtnen i Plajelaugfor daDne det fulde Spand til en Plov, og Agrene var saa bleven delte mellem Plovspandets Parthavere efter visse Regler. Dette er den af Seebohm i hans misundelsesvgerdigeBog »Det engelske Landsbyfaellesskab* fremsatte Hypotese. Mserkelig nok nsevner Dr. Slater slet ikke Prof. Vinogradoffs alvorlige Kritik af denne Teori.

Deter naturligt, at Forf. under sin Omtale af Jordfaellesskabetogsaa til at berore Sporgsmaalet om de Driftssystemer, der var de mest udbredte. I England som herhjemme var Trevangsbruget et af de vigtigste. Her fremdrager Forf. et Punkt af nogen Interesse ved sin Paavisning af, at det i alt Fald i nogle Egne ikke var saaledes, at den hele Bymark dreves paa samme Maade, men derimod saaledes, at en Del fulgte en Rotation, mens en anden Del dreves paa helt forskellig Vis. Oftest besaaedes den naermest Byen liggende Del, the infield, hvert Aar, og kaldtes derfor hyppigt every-year lands — altsaa svarende til hvad der her i Danmark kaldtes Alsaedsjord, eller med et andet Udtryk, der kommer det engelske endnu naermere: »aarlig Jord«. Men naar Dr. Slater S. 179 Soger at bringe dette Forhold i Forbindelse med »Enmarksbruget«, som det forekom i nogle frisiske og nedersaksiske Egne af Tyskland og i Danmark, som ogsaa naevnes, og slutter til en historisk Sammenhasng mellem Angelsaksernes og Danskernes Bosaettelse i England og Indfarelsen af Alsaedsdriften, saa er det en Slutning, som Forf. i alt Fald ikke forer nsevnevaerdigt Bevis for, og som i det hele naeppe er meget vaerd. Deter i sig selv langt naturligere, naar noget andet ikke udtrykkelig kan paavises, i den Slags i og for sig interessante Anaiogier at sect Udtryk for det simple Forhold, at Folk paa nogenlunde samme Kulturtrin og under ikke altfor forskelligeydre maa komme til at staa

overfor nogenlunde de samme praktiske Opgaver — som her: at tillfempe Saedskiftet efter Jordens Godhed o. 1. — og at de efterhaanden eksperimenterer sig frem til samsvarendeLosninger.

Et Punkt, som maaske har mere almindelig Interesse, er Forfs. Omtale af Arthur Youngs Stilling til den hele Enclosure-Bevsegelse. Arthur Young var, i sine yngre Dage i det mindste, en ivrig Forkaemper for Udskiftningsreformen, ingen enkelt Mand i Samtiden gjorde vel mere for at faa den gennemfort. Senere synes han at vasre bleven betaenkelig ved den Aand, hvori Parlamentet gennem sine Enclosure-Acts virkeliggjorde de Ideer, han her havde kaempet saa ivrigt for. Saavidt kom det da, at Arthur Young, »Apostlen for la grande culture«, fandt det nodvendigt i 1801 i et sserskilt Skrift at protestere mod den Praksis, der folges ved Udskiftningen, og tager Ordet til Fordel for de tnindre Jordbesiddere og jordlose Landarbejdere, og han fremssetter nu den i Forhold til Tiden mserkelige Fordring, at Faellesarealer som Overdrev o. 1. helt skal unddrages Udskiftningen og forbeholdes for Kolonisation ved Smaabrugere (cottagers). Den Jord, der saaledes overdrages dem, skal ikke kunne sselges, men Ejendomsretten skal vedblivende vzere hos Fsellesskabet Kommunen). Deter altsaa Tanken om offentligt Fasste, Kommunefseste, om man vil, som Arthur Young her, rigtignok noget lovligt sent, gar sig til Talsmand som den eneste Udvej — der ikke var nogen Udvej — for at bevare en jordbesiddende Husmandsklasse den almindelige Ravage, som Godsejernes hensynslose Enclosure-Politik afstedkom. Dr. Slater har gjort sig den Ulejlighed at konstatere, at disse Young'ske Ideer er bleven virkeliggjorte i en eneste Enclosure Act af ca. 800, gennemferte i Tiden 1802_{— 45.}

Young regnede, at hoj'st om en Udskiftning af tyve kunde det siges, at den ikke ovede Uret mod de fattige: »den fattige kan med Rette sige, at Parlamentet holder muligvis sin Haand beskyttende over Ejendomsretten, men

hvad jeg ved er, at jeg havde en Ko for, og at en Act of Parliament har berovet tnig den«. I den gamle engelske Landsby som i den danske Landsby syncs Husmaendeneat haft Adgang til Byens Faellesarealer, Overdrev o. 1., samt til Benyttelse af Grsesningen paa den hele Bymark efter Hosttide. Ved Udskiftningen har man ejensynlig i Danmark i hojere Grad end i England taget Hensyn til denne Smaabrugernes Saedvaneret. I den store Udskiftningslov i 1781 beskyttes Husmaendenes Graesningsretudtrykkelig den Maade, at der for Tabet af den skal ydes Erstatning i Jord. Paa dette vigtige Punkt er der afgjort en Modsaetning mellem den Maade, hvorpaa Udskiftningen gennemfortes i England og i Danmark. Et andet Traek, der karakteriserer denne Modssetning yderligere,er at Udskiftningen i England i stort Omfanger Haand i Haand med en Sammenlsegning, altsaa har medfort en Formindskelse af Antallet af Bedrifterog Forogelse af deres gennemsnitlige Storrelse — engrossing eller consolidation of farms. — I Udskiftningslovenaf gives der Godsejerne en Ret til under visse Betingelser at omdele Jorden; men da dansk Lovgivningsamtidig ind paa eller allerede var kommen ind paa mere effektivt at beskytte Bendergaardene mod Nedlaeggelse, saa kom Godsejernes Omdelingsret ved Udskiftningen ikke her til at virke gennem en Sammenlasgning,men en Egalisering af Gaardene ien Landsby. De fremhaevede Track er ikke de eneste, hvori Modssetningen mellem denne betydningsfulde Reforms Gennemforelse i England og Danmark viser sig. Men der er ingen Tvivl om, at hvis man paa Grundlag af Dr. Slaters interessante og indgaaende Fremstilling Soger at fore denne Sammenligning videre, vil man yderligere bestyrkesi Indtryk, at de store Landboreformer i Danmarkgennemfortes storre Held end i de fleste andre Lande.