K. von MANGOLDT. Die stadtische Bodenfrage. Eire Untersuchung über Tatsachen, Ursachen und Abhilfe. Herausgegeben Deutschen Verein für Wolinungsreform. Gottingen 1907. Vandenhoeck u. Ruprecht. (XXX -f- 745 S. — Mk. 10.00).

I en Raekke af Aar har Diskussionen i socialt interesserede i Tyskland for en vresentlig Del koncentreret om det uhyre omfattende og saminensatte Problem, som man i tysk Sprogbrug betegner med Ordet »Die Wohnungsfrage«. Efterhaanden som der er blevet kastet Lys over de mange okonomiske, sociale og sanitsere Misforhold, der knytter sig til den moderne By-Udvikling, og som navnlig traede grelt frem i de stasrkt voksende Storstaeder, harder dannet sig en Opinion for at Soge Ulemperne afhjulpne ikke ved at lappe og bode hist og her, men ved en omfattende og radikal Reform af de Retsforhold, der knytte sig til Grundbesiddelsen i og omkring Byerne. Denne Bevaegelse basres bl. a. frem af en Forening »Deutscher Verein fiir Wohnungsreform«, der stiftedes for en halv Snes Aar siden, og som navnlig ad litterser Vej virker for sit Formaal, en Rigs-Boliglovgivning. Denne Forening har i Aarenes L.ob leveret et ikke ringe Bidrag til den nsesten overvseldende tyske Litteratur om Boligsporgsmaalet, idet den — ved Siden af det periodiske Skrift »Jahrbuch der Wohnungsreform« — har ndgivet en halv Snes storre og mindre Afhandlinger, der hver belyser Sporgsmaalet fra en speciel Side. Som et Led i denne Rsekke, men ganske vist baade i sin ydre Fremtrgeden og efter sit Indhold ret langt udenfor Rammen, har Foreningen sidst udsendt det Vaerk, hvis Titel er angivet foran.

Dr. Mangoldt's Bog samler alle de forskellige Sider af det omfattende Problem, og idet Forfatteren med stor Grundighed — og desvaerre med alt for stor Vidtloftighed — underkaster Sagen en systematisk Behandling, bliver hans Vaerk snarere et Kompendium end et Agitationsskrift.Selv Tyskland, hvor det laesende Publikum er opdraget til at vise mere Taalmodighed end andetsteds overfor tykke Boger og smaa Typer, vil en Bog paa

halvottende hundrede tasttrykte Sider nseppe formaa at virke med synderlig agitatorisk Kraft; og den reserverede Holdning, man ganske naturligt paa Forhaand indtager overfor et saadant litteraert Monstrum, slaar snarest over i Uvilje mod Forfatteren, naar man ser ham overlegent kalde sit Vaerk »ein Buchlein* og paakalde Laeserens Overbaerenhed overfor Behandh'ngens Knaphed og Ufuldstoendighedpaa Punkter.

Imidlertid, selv om deter godt gemt, mangier det ikke paa Agitationsstof i Dr. Mangoldts Bog. Dette gselder selvfalgelig forst og fremmest det Afsnit, der omhandler Reformforslagene. Hovedpunktet er her Kravet om, at det Offentlige skal gore sig til Herre over Maaden og Vilkaarene for Byens Udvidelse ved fremtidig Bebyggelse. Dette Krav finder Forfatteren ikke fyldestgjort , at Kommunen faslsaetter Bebyggelsesplaner og regulerer Gadelinierne for de nye Kvarterer; Kommunen maa have Haand i Hanke med selve Grundene, den maa gore sig til Herre over hvor og naar der skal bygges og fastssette Priserne for Byggegrund. De Veje, ad hvilke Kommunen skal naa til dette Maal, ere mange og forskelligartede, alle krseve de som et nodvendigt Supplement almindelig Ret for Kommunen til at ekspropriere en ret vid Grsenselinie,

En saadan almindelig Ekspropriationsret for Kommunenanser ingenlunde for noget sserlig revolutionaertKrav. gor han gseldende, at en saadan Ret i Virkeligheden allerede tilkommer Kommunerne efter de bestaaende Ekspropriationslove. Forfatterens noget sofistiske Bevisforelse, der navnlig gaar ud paa en udvidendeFortolkning Udtrykket »det almene Vel«, er uden stor Interesse — i Praksis vil Sagen dog naeppe nogetsiedsblive paa anden Maade end ad Lovgivningens Vej. lovrigt er Dr. Mangoldts Forslag om at give Kommunerneen almindelig Ekspropriationsret ikke noget nyt i tysk Litteratur. Den bekendte Frankfurter Overborgmester Adickes har saaledes allerede for flere

Aar siden slaaet paa, at det kunde blive nodvendigt at anvende Ekspropriation af Grunde til Beboelsesbygninger lige saa vel som til Jernbaner, Gader og Kirkegaarde, da den bedst mulige L,oSning af Sporgsmaalet om BefolkningensForsyning Boliger er i mindst lige saa hoj Grad af almen Interesse som Forsorgen for de dodes Begravelse og Korsel paa Jernbane. *) I samme Retning har Inama Sternegg udtalt sig**), og det samme gaelder en Forfatter, hvis Autoritet i nationalokonomiske Sporgsmaal visselig ikke er mindre end de to naevntes, nemlig Professor Biicher (Leipzig): »Jeg anser de bestaaendeMisforhold saa betydelige, at jeg maa holde det for rigtigt at udstrsekke Ekspropriationsretten til at omfatte al Grund, der er egnet til Bebyggelse «.f)

Men Dr. Mangoldt bliver ikke staaende ved dette Krav om, at Kommunerne til enhver Tid skulle have Ret til at ekspropriere de Grunde, de anse for egnede til at inddrages under Bebyggelse. Formaalet er jo ikke alene at skaffe Grunde nok, men ogsaa og navnlig at skaffe Grunde, der ved den Tid, da de bebygges, ere saa billige,at ikke beb.over at skrues urimeligt i Vejret. Lige overfor denne Opgave vil Kommunen ikke komme langt selv med den mest übegrsensede Ekspropriationsret. Thi vil man sikre sig billig Grund for lange Tider, maa man ekspropriere mange Aar forud for den eventuelle Bebyggelse, og dette vil dels stode paa finansielle Vanskeligheder,dels det let medfore et Rentetab, der maa bseres af de eksproprierede Grunde, saaledes at disse dog sluttelig blive for dyre. Derfor krsever Forf. Ekspropriationsrettenanvendt Forbindelse med et System, sorn han kalder »Stadterweiterungstaxe«, og som simpelt hen

---

*) Adickes. »Die sozialen Aufgaben der deutschen Stadte«. Leipzig 1903,

**) Inama Sternegg. »Stadtische Bodenpolitik in neuer und alter Zeit«. Wien 1905.

+) Bticher. »Die wirtschaftlichen Aufgaben der modernen Stadtgemeinde«. 1898.

bestaar i, at al Grund inden for en vis Grasnse takseres nu, og for den saaledes en Gang for alle fastslaaede Taksationsvaerdi skai Kommunen naarsomhelst i Fremtiden kunne kobe Grunden til Bebyggelsesformaal.

Dette er unaegtelig et meget vidtgaaende Krav. Den Ret, Forf. vil give Kommunerne, er jo i Virkeligheden noget ganske andet end det, den giver sig ud for at vsere. Under Navn og Skikkelse af Ekspropriationsret vil han give Kommunerne hverken mere eller mindre end Retten til uden Vederlag at konfiskere samtlige eventuelle fremtidige Vagrdistigning. Heller ikke denne Tanke er vel helt ny; den har vaeret fremsat baade fra socialdemokratisk og fra anden Side, men dog nseppe i den absolute og direkte Formulering, som Dr. Mangoldt her har givet den.

Et forsonende Moment i Forf.s vidtgaaende Forslag er det, at han vil have sit System indfort ad frivillig Vej. Det skal altsaa staa hver Kommune frit for, oni den vil anvende »Stadterweiterungstaxe« eller ikke, og Loven skal kun gaa ud paa at give Retten dertil. Afgorelsen Forf. heist at ville henskyde til en Art Referendum indenfor hver enkelt Kommune. Motivet til denne ret vagsentlige Moderation er dels af taktisk-politisk, dels af praktisk Art. Paa den ene Side ser Forf. meget vel, at et saa vidtgaaende Forslag som Kravet om obligatorisk af Konfiskationsretten vilde mode en übrydelig Modstand, og dette er i og for sig en god Grund til at lade det falde. Men dernsest frygter Forf. ogsaa for, at en tvangsvis Realisering af hans Plan — om den lod sig gennemfore — vilde vasre ensbetydende med en slet og utilfredsstillende Gennenaforelse, Overfor noget nyt og uprovet bor man eksperimentere sig frem. Sporgsmaalet er saa rigtignok, om ikke hele Sagen falder med den skete Indrommelse; vil det overhovedet komme til et Eksperiment?

Hvad vi her have fremdraget er kun et enkelt Moment,om
et meget vaesentligt, i Dr. Mangoldts Reformplaner.Ved

formplaner.VedSiden af det her omtalte Forslag, der jo alene tager Sigte paa de übebyggede Grunde, er der en Rsekke andre, mindre radikale og aabenbart letteregennemforlige der spsende over vidt forskelligeFelter, Ejendommenes Hypotekforhold til Decentraliseringenaf og rent hygiejniske Forholdsregler.Men dette maa vi lade uomtalt, saa raeget mere som deter vanskeligt blandt de mange herhen horende Specialsporgsmaal at gribe noget, der — paa lignende Maade som det foran omtalte — paakalder Interessen fra et mere almindeligt okonomisk Synspunkt.