AXEL NIELSEN. Specier, Kroner, Kurant. En Studie over den faldende Rigsdalerværdi i Danmark i Tiden 1671^—1726. København 1907. Peter Hansens Forlag. (168 S.).

Til Emne for en Doktordisputats har Axel Nielsen valgt en Studie over Danmarks Montforhold fra 1671 til 1726. Skriftet er vaesentlig rent historisk og indeholder en grundig og nojagtig Fremstilling af Udmontningen i den paagseldende Periode og de Svingninger, som Pengenes samtidig undergik. Disse Svingninger omfatter saavel Forholdet mellem de forskellige paa samme Tid kurserende danske Monter som disses Vaerdi i Forhold til vore Nabolandes Monter, saerlig den hamborgske Bancothaler.

Til den rent historiske Undersogelse slutter sig nogle Bemasrkninger om Virkningen af den svingende Montvaerdiog FremstilKng af Datidens Teorier. Disse Afsnit af Bogen indtager dog kun en forholdsvis ringe Plads. Sammenligningerne mellem Datidens og Nutidens Montforhold og Montpolitik er, uden at bringe noget vassentlig nyt, gennemgaaende rigtige og forstandige. Ved Omtalen af Aarsagerne til de store Svingninger, som Vekselkurserne dengang i Modssetning til Nutiden kunde vgere underkastede, kunde der dog foruden den af Forfatterenstaerkt Mangel af en fast og uforanderligMontfod lagt storre Vsegt paa andre Momenter, saasom Datidens Solvmont i Modssetning til

Nutidens Guldmont, Datidens langsomme og kostbare Transportforhold og den store Risiko, som alle Metalforsendelserdcngang Foruden at Transportrisikoennutildags ved en billig Assurance, havde man dengang den yderligere Risiko, som fremkom ved, at det man foretog sig, naar man udforte Landets Mont, ofte var en forbudt Handling.

Hele Hovedvsegten er lagt paa Fremstillingen af hvad og hvorledes der udmontedes i de forskellige Aar, og af Agioens vekslende Storrelse. Til Undersogelsen af disse Forhold er benyttet et rigt Kildemateriale baade fra danske og hamborgske Arkiver og fra Datidens Litteratur. Undersogelsen er foretagen tried den storste Grundighed, og denne Grundighed giver sig ikke alene tilkende i den Maade, hvorpaa Kilderne er opsporede og benyttede, men ogsaa i de mangfoldige Beregninger, som paa Grund af Tidens forvirrede Montforhold ofte er forbundne med meget Besvaer. Som Udtryk for Monternes faktiske Vaerdi til de forskellige Tider er i Tabellerne udregnet deres Gramindhold af fint Solv, hvilket utvivlsomt er den korrekteste

Man kunde onske, at Forfatteren var gaaet videre i sine historiske Undersogelser og f. Eks. havde Sogt at give en Forklaring af Aarsagerne til den forskellige Montpolitikindenfor Deter jo af hans Fremstilling ]ojnefaldende, hvorledes en egentlig fiskal Udnyttelse af Montregalet forst finder Sted under den store nordiske Krig, omtrent samtidig med at man ogsaa begynder paa Udstedelsen af Papirpenge. I den tidligere Del af Periodenhavde i Sammenligning med andre Stater fort en sserdeles besindig Montpolitik, tiltrods for, at man dog ogsaa dengang havde Krige og andre Forhold, der fristede til at forny sin Mont. En Sammenstillen af de forskellige Tidspunkters Montpolitik med de samme Tidspunktersalmindelige og Finansstatistik vilde mulig kunne bringe betydningsfulde Resultater. Interessant er Forfatterens Paapegen af, hvorledes det ofte ikke var

Regeringen, men de private Mantmestre, fra hvem Initiativettil ny Udmontning udgik, og deter maaske tnuligt at traenge dybere ind i, hvormeget den forandrede Politik skyldtes Statens egen Pengetrang og hvormeget Montmestrenes Paatrsengenhed.

Efter den Vej, Forfatteren har valgt at folge, bliver Bogens Hovedfortjeneste den, at den vil vaere et betydningsfuldt for den, der vil skrive om Datidens okonomiske Historie, og som her vil flnde en paalidelig Udredning af alt, hvad der faktisk foregik paa Montningens

Populaer Lsesning har Bogen ikke let ved at blive, og dette skyldes ikke alene Emnet, men ogsaa Forfatterens for at gore Indrommelser til Laeserens manglende Kundskaber. Datidens Montordning forudsaettes bekendt, og der tumles med Rigsdaler, Kroner og Mark paa en saadan Maade, at f. Eks den Lasser, der ikke ved, at en Rigsdaler var seks og en Krone fire Mark, neppe kan fblge med.

Naar det saaledes kan siges, at Forfatteren har begrsenset Emne ret staerkt, og at han er gaaet for vidt i sin Iver for at fremstille sit righoldige Materiale i saa knap en Form som muligt, maa det paa den anden Side fremhaeves, at han indenfor den valgte Begrasnsning har givet saerdeles meget nyt, og at han med betydelig Dygtighed har overvundet de store Vanskeligheder, som en Syslen med svundne Tiders overmaade indviklede Pengeforhold altid frembyder.