III. Storm_agternes Finanser.

Det amerikanske >Department of Commerce and Labor* opgjorde i 1902 den samlede Sum af Statsudgifterne alle Jordens Lande til paa det naermeste 30 Milliarder aarlig; og efter samme Opgerelse skulde Totalsummen alle Lande.s Statsgseld lobe op til 107 Miiliarder

Ifolge en af den tyske Statistiker Fried rich Zahn foretagen Opgorelse, der for Udgifternes Vedkommende er fort op til 1906 og for Gasldens til 1905, naaede Tallene alene for de 9 store Lande: Tyskland (Riget og Enkeltstaterne tilsammen), osterrig, Ungarn, Italien, Frankrig, Rusland, Storbritannien, de Forenede Stater og Japan op til 26 Milliarder Kr. Udgift og 104 Milliarder Kr. Gseld. Forudsat at begge Opgorelser ere foretagne efter nogenlunde ensartede Metoder, bliver der altsaa, selv om Summerne ere stegne en Del i de mellemliggende 3—43^—4 Aar, kun en lille Brokdel tilbage til Alverdens »Smaastater«.

De sidst anforte Tal ere hentede fra en af Dr. Zahn nylig udgiven Bog »Die Finanzen der Grossmachte«, — det nyeste Forsog paa at opstille en international Finansstatistik. Af de mange interessante Enkeltheder i dette Vaerk skulle vi anfore nedenstaaende.

Stigningen i Statsudgifterne og Statsgselden i de
seneste Aar fremgaar af folgende Oversigt:

I alle de store Lande vise Udgiftsbudgetterne i de 7 Aar, der ligge mellem 1899 og 1906, en meget betydelig og Gselden er for de fleste Staters Vedkommende i endnu stasrkere Forhold. En vaesentlig Del af Stigningen skyldes vel uproduktive Formaal (Forsvarsudgifter v.), men ved Siden heraf har netop i de aller seneste Aar saavel den sociale Lovgivning som de almindelige kulturelle Opgaver stillet meget store Krav til Staternes Finanser (i Tyskland Sociallovgivningen; i England hvortil der i 189₁ kun anvendtes Mill. £, men i 1906 over 16 Mill.; i Rusland Samfaerdselsmidlerne — alene den sibiriske Bane slugte 1700 Mill. Rubier).

Med Hensyn til Udgifterne til Forsvarsvaesen og Forrentning
Afdrag"paa Statsgaslden opstiller Forf. folgende
Beregning, der refererer sig til Aaret 1906: