Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 16 (1908)

IV. Voksne Mænds Legemshøjde.

De af Dr. E. Mackeprang foretagne Undersegelser
angaaende Legemshojden af vzernepligtige unge Msend i
Danmark (»Meddelelser om Danmarks Antropologi«, udgivetaf

Side 218

givetafden antropologiske Komite, se foran S. 203) fastslaar, at Nutider.s Dansker er fuldvoksen omtrent ved 24 Aars Alderen. Middeihojden er da 64,00 Tomraer eller 169,11 Centimeter.

Den fuldvoksne Danskers Legemshojde har i Tidens
Leb vaeret undergivet ret vassentlige /Kndringer, idet
den var:


DIVL1300

I de sidste halvhundrede Aar er Gennemsnitstiojden altsaa vokset stadig og jsevnt med omtrent 0,07 Centimeter aarlig, ialt med 3232/3 Cm., et Resultat, der af de Sagkyndige i Aarsagsforbindelse med de store sociale og okonomiske Fremskridt, der have fundet Sted i det paagseldende Tidsrum.

Den fuldvoksne Dansker var i 1850 ikke stort hojere end den Nation, der i Nutiden har den mindste Legemshojde, Og Svenskerne og Nordmsendene, som nu er langt hojere end vi Danske, vare i 1850 knap saa hoje som Nutidens Dansker; den hoje Nordmand fra midt i det iq. Aarhundrede er ikkc saa IIOJ som den lille Dansker fra Aarhundredets Slutning.

Den stigende Legemshojde er ikke noget for Danrnark ejendommeligt Fasnomen; Maalingerne i Sverrig, Norge, Holland og Frankrig give lignende Resultater, og der er ingen Tvivl om, at man vilde kunne konstatere det samme for andre Lande i Europa, hvis man ogsaa der havde de fornodne Hoj'deangivelser.

Hvis deter rigtigt, at Hojdetilvaeksten er en Folge af de forbedrede okonomiske og sociale Vilkaar, hvorunderBefolkningen maa man antage, at Hojden i tidligere Tider, da de okonomiske Forhold vare mere konstante, ogsaa var ret uforanderlig. Deter iovrigt en gammel lagttagelse (bl. a. konstateret i 1829 af FranskmandenVillerm6),

Side 219

mandenVillerm6),at Menneskets LegemshoJde er i hoj Grad paavirkelig af de okonomiske Forhold, og denne intime Forbindelse mellem Legemshojden og de ydre Livsvilkaar giver sig endog Udslag paa den Maade, at Hojden for de forskellige Aargange synes at variere efter Fodselsaarenes okonomiske Karakter.

Af alle europaeiske Nationer synes Angelsaxerne at
vaere de hojeste, Italienerne de laveste. Skalaen ser
omtrent saaledes ud:


DIVL1302

Danskerne hore altsaa til de middelhoje Nationer.
Af Angelsaxerne er Skotterne hojest, derefter koramer
Irerne, sidst Englaenderne.