Om Telegramforsikring.

wDpergsmaalet om Forsikring imod Tab, der paafores korresponderende Publikum ved Fejl i eller Forsinkelse af Telegrammer, er for saa vidt ikke nyt, som det gentagne Gange har vseret taget op til Droftelse, blandt andet paa Internationale Telegrafkonferencer, uden at de Forhandlinger, der er fort om dette Emne, dog have givet noget positivt Resultat.

At dette Sporgsmaal ikke hidtil er bleven lOSt i Praksis, har forskellige Aarsager. Som en af de vigtigste kan nsevnes, at den Telegrafkonvention, der blev afsluttet imellem et Flertal af de evropseiske Stater i St. Petersborg i 1875, indeholder den Bestemmelse, at Staterne ikke overtage noget som heist Ansvar i Anledning af den Internationale Korrespondance, og denne Klausul er ret naturligt gaaet over i de reglementariske Bestemmelser, som hvert enkelt Land har fastsat for den indenrigske Korrespondance. ILyaf denne Fraskrivelsesklausul har Administrationerne kunnet afvise ethvert Krav, der blev rejst fra Korrespondenterne, om Erstatning for de Tab, Telegraferingsfejl eller Forsinkelse havde paafort dem, og der dannede sig efterhaanden en Bevidsthed om, at det var unyttigt at rejse saadanne Krav.

I den senere Tid harder imidlertid fra forskellige

Sider rejst sig Tvivl om, at Staterne i Laengden kunne opretholde Fraskrivelsesklausulen i den internationale Telegrafkonvention, og hertil kommer, at den mere intensiveUdnyttelse Telegraflinierne, som ny TelegrafsystemersAnvendelse den senere Tid har medfort, uden egentlig at foroge de tekniske Fejlkilders Antal, stiller storre Krav til Telegrafpersonalets Ydeevne, saaledes at der herigennem kan opstaa Fejl og Forsinkelser i TelegrammernesEkspedition. tiltageiide Benyttelse af Kodesystemer i Handelstelegrammer bevirker, at Ekspedientener fra at kontrollere Rigtigheden af Telegrammets Indhold; en utydelig Haandskrift i det indleverede Originaltelegram (en desvaerre ret hyppigt forekommende Omstasndighed), eller en Fejlhoring ved Telegrammers Telefonering itnellem Korrespondenten og Telegrafstationen horer tillige til de Aarsager, som under vor Tids hastende Forretningsliv kan bevirke Telegraferingsfejlog Tab af mere eller mindre betydeligtOmfang det telegraferende Publikum.

Folgelig traenger Sporgsmaalet om en Telegramforsikrings sig atter i Forgrunden, og de Former, under hvilke en saadan kan realiseres, tages op til fornyet Overvejelse.

Den Form for en Telegramforsikring, der forst har vseret droftet saa vel i Danmark som i Udlandet, er »Anbefalede Telegrammer«. Findes der Fejl i et »anbefaletTelegrams v. s. at det indleverede og det udleveredeTelegrams ikke ere enslydende, eller er Telegrammet forsinket eller gaaet tabt, skulde der ydes Forsikringstageren en Erstatning i Lighed med, hvad der ydes af Postvaesenet, naar et »anbefalet Brev« gaar tabt; Korrespondenten skulde saa for denne Forsikring betale et Anbefalingsgebyr. En saadan Forsikringsform frembyderimidlertid Ulempe, at der ydes den Korrespondent,der anbefalet sit Telegram, en Erstatning uden Hensyn til, om han har haft Tab eller ej, og en Erstatning, der i mange Tilfselde kan vaere ganske uden

Betydning for ham, idet hans Tab kan vaere saa stort, at det i og for sig er ligegyldigt, om han faar det Belab, der udbetales ham for »Anbefaiingen« eiier ikke. Selv om man vil haevde, at han ved at anbefale sit Telegram opnaar, at dette behandles med storre Varsomhed end almindelige Telegrammer, maa det dog fastholdes, at naar en Forsikring skal vsere effektiv, saa skal der vaere et passende Forhold imellem Risiko og Forsikringssum og imellem denne og Forsikringspraemien; dette kan aldrig blive Tilfaeldet ved anbefalede Telegrammer.

Der har vaeret fremsat den Tanke, at Staterne skulde paatage sig Ansvaret for Tab, der foraarsagedes ved Telegraferingsfejl, og daekke sig mod den derved fremkommende igennem en almindelig Forhojelse af Telegramtaksten. Gennemforelsen af denne Plan er imidlertid afhsengig af, at den internationale Telegrafkonventions 3 om Ansvarsfriheden ophseves; dette kan kun ske paa en international Telegrafkonference, og der er liden Sandsynlighed for, at der kan opnaas Enighed paa dette Punkt. Endvidere vil en ensidig Forh.ojelse Telegramtaksten til dette Formaal vaere en Uretfaerdighed over for den Del af Publikum, hvis Telegrafkorrespondance er af den Natur, at den kan medfore Tab, ligesom det Faktum, at der ikke forud er fastsat en Risikogrsense, vil medfore Vanskelighed ved Erstatningens Udmaaling.

Den Vej, som deter naturligst at gaa, er Forsikring
mod Prasmiebetaling pr. Telegram i Forhold til den tegnede
Storrelse.

En Telegramforsikring under denne Form har det danske Telegrafvsesen i Forbindelse med S0- og Transportforsikrings-Aktieselskabet»Danske realiseret her i Landet. Det, der er saeregent for denne nye Forsikringsform,og ikke har vaeret praktiseret eller foreslaaet fra anden Side, far Telegrafdirektoratet i Februar1907 Forhandling om dette Sporgsmaal, er det private Selskabs Samvirken med Telegrafvaesenet

paa dette Omraade. Det vil vsere indlysende, at naar Telegramforsikring ikke kan tegnes paa selve Telegrafstationen,naar ikke kan faa Oplysning om Telcgramforsikringenved til Telegrafvsesenet, og naar dette ikke medvirker ved Undersogelsen af de Fejl, der medfore Erstatningskrav, er Telegramforsikringen vanskelig for ikke at sige umulig at gennerafore.

Ved Samarbejdet mellem Telegrafvaesenet og det private Selskab opnaas tillige, at Telegrafvsesenet, naar det ikke selv er erstatningspligtigt, kommer til at staa mere frit over for det forsikringstegnende Publikum, der herigennem faar en absolut Sikkerhed for, at Fejlunder- Sogelsen gennemfores i dets Interesse, idet deter Selskabet ikke Telegrafvassenet, der har Erstatningspligten, ligesom Samarbejdet imellem en Statsinstitution og et privat Selskab yder Publikum Garanti for, at det ikke udsaettes for vilkaarlig Behandling fra Selskabets Side i Erstatningssager.

Den forste Vanskelighed, der viste sig, da Sporgsmaaletom nu ivserksatte Telegramforsikring toges op, var Mangelen af statistisk Materiale til Bedommelse af Risikoen. De Klager, Telegrafvassenet modtager fra Publikum, indeholder kun sjseldent Oplysning om de Tab, sora Telegraferingsfejl eller Forsinkelser af et Telegram har medfort, og findes der af og til en saadan Oplysning, er Sandsynligheden for dens Rigtighed meget lille; Tabet vurderes for hOJt. En stor Del af Publikum klager i det hele taget ikke over Telegraferingsfejl, fordi de anser det for unyttigt, da de ikke kunne faa Erstatning, eller ogsaa undlade de af misforstaaede Humanitetshensyn over for Telegrafpersonalet at klage. En Statistik, bygget paa det forhaandenvserende Materiale, vilde snarest medfore Fejlslutninger,og valgte derfor den Udvej at fastsaette Prsemierne under Hensyn til, hvad der i Almindelighed betales for Transportforsikring med en efter Forholdene afpasset Forh.oJelse. Da Sandsynligheden for, at der skal indlobe Fejl, foroges med Antallet af Omtelegraferinger

imellem de forskellige Stationer, Telegrammet skal passerepaa Vej fra Indleverings- til Adressestation, kunde det synes rimeligt at fastsaette Praemien i Forhold til Antallet af Omtelegraferinger. Imidlertid vil det ikke altid kunne lade sig gore at fastsaette det Antal Gange et Telegram skal omtelegraferes, idet rent lokale Forhold i vedkommende Stat kan medfore Forandringer i saa Henseende, der ikke kommer til andre Staters Kundskab.

Et bedre Kriterium med Hensyn til Praemieberegningen Telegrammer mellem forskellige Lande er Telegramtaksten pr. Ord, idet denne staar i et vist Forhold til den Vejlsengde, Telegrammet skal passere. Man valgte derfor at fastsaette Forsikringspraemien pr. Telegram til et efter Forsikringssummens Storrelse afpasset af Ordtaksten imellem Danmark og vedkommende De saaledes fremkommende Praemietariffer til at variere imellem 10 ore og 150 ore for Forsikringssummer imellem 500 Kr. og 5000 Kr. pr. Telegram; for Telegrammer i hemmeligt eller aftalt Sprog blive disse Praemier fordoblede. For ikke at gore Risikoen for Selskabet for stor, er 5000 Kr. indtil videre sat som Maksimum for Forsikring af et enkelt Telegram, men naar der efterhaanden er skabt et statistisk Materiale, der kan afgive Basis for Beregning af den virkelige Risiko, kan man forhaabentlig gaa til saavel en Forhojelse af Forsikringsgraensen som til en Nedssettelse af Forsikringspraemierne.

Hvad angaar Forsikringssporgsmaalets juridiske Side,
da maa dette afgores ud fra de Forhold, der i Almindelighed
gaeldende med Hensyn til Forsikring.

Telegrafvaesenet staar som Tredjemand i Forholdet
mellem Forsikringstageren og Selskabet og har forpligtet
sig til at fremskaffe Materiale til Bedommelse af, om der

---

*) Forsikring kan, foruden for Telegrammer inden for det egentlige tegnes for Telegrammer til Faeroerne, Island, Norge, Sverige, Tyskland, ostrig-Ungarn, Storbritannien og Irland, Holland, Belgien. Frankrig, Schweiz og Luxemburg.

foreligger Fejl. Naar det ved Telegrafvsesenets Medvirkninger oplyst, at der er begaaet en Fejl, bliver det Forsikringstagerens Sag at godtgore, at der ved denne Fejl er paafort ham et direkte okonomisk Tab, og hele denne Side af Forsikringen bliver et Mellemvaerende imellem Selskabet og Forsikringstageren. Saafremt det rejste Erstatningskrav begrundes med, at Telegrammet er ikke forvansket, men forsinket, har man i Forsikringsbetingelsernefastsat, Telegrafvaesenets Erklaering om, hvorvidt der foreligger Forsinkelse eller ikke, skal vaere afgorende saavel for Selskabet som for den forsikrede.

Forsikringen dsekker saavel Fejl, der skyldes Telegrafpersonalets af Telegrammerne som tekniske Fejl, medens derimod Strejker, vis major og Linieafbrydelser Forsikringen. Under Krig og borgerlige Uroligheder i et Land udelukkes dette fra Forsikringens Omraade.

I Almindelighed bliver det den danske Afsender, der, samtidig med at han direkte eller pr. Telefon indleverer til Telegrafstationen, tegner Forsikring mod det eventuelle Tab, der foraarsages ham ved Telegraferingsfejl Forsinkelser; men man har dog ment det rigtigt at give danske Korrespondenter Lejlighed til ogsaa at sikre sig imod Tab ved Telegraferingsfejl eller Forsinkelse af de til dem ankommende Telegrammer.

Her foreligger dog den Vanskelighed, at en Forsikring ankommende Telegrammer af Hensyn til Prsemiebetalingen kan tegnes af Korrespondenter, der have stillet en vis Garanti for Praemiernes Betaling, og Forsikringstegning for ankommende Telegrammer kan derfor kun tegnes af Folk, der have afsluttet Kontrakt med Selskabet om en Forsikring af hele deres telegrafiske Korrespondance. Til Gengseld medferer Afslutningen af en saadan Kontrakt en Nedssettelse i Prsemien pr. Telegram 50 °/₀.

I Praksis lettes Forsikringstegningen derved, at Publikumkan
Forsikringsmasrker og klsebe et til Praemiensvarende

miensvarendeBelob i Mserker paa Telegrammet, inden det indleveres paa Telegrafstationen. Ved Telegrammer, der iudtelefoneres tii Teiegraf station en, besorges Maerkepaaklsebningenaf For ankomtnende Telegrammers Vedkommende besorger Telegrafstationen ligeledes Paaklsebning og Annulering af Forsikringsmaerker, inden Telegrammet udsendes til Adressaten, og Belobene debiteres Korrespondenten til senere Afregning.

Sporger man om, hvorvidt der her hjemme er et Virkefelt for en Telegramforsikring, og om den telegrafiske er af en saadan Art, at der kan vsere Tale om, at en saadan Forsikring har Eksistensbetingelser, maa det siges, at dette Spergsmaal kun kan besvares fyldestgorende, naar Telegrainforsikringen har virket en Tid.

I det ved Telegrafvaesenet foreliggende statistiske Materiale skelnes der ikke mellem Forretningstelegrammer og private Telegrammer, og deter i det hele taget vanskeligt fra et Telegrams Indhold at slutte sig direkte til dets Karakter. Man har imidlertid ved en i Telegrafdirektoratet Stikprove Sogt at danne sig et Skon i saa Henseende, og man er kommet til det Resultat, at af den indenlandske Telegrafkorrespondance er ca. 30 °/0/₀ og af den mellemlandske, o: fra Danmark til Udlandet og omvendt ca. 90 °/0/₀ Forretningstelegrammer. Hvor slor en Del af disse, der omhandler Vserdier, og hvor store disse Vaerdier ere, kan man selvfolgelig ikke danne sig nogen Mening om ved en umiddelbar Betragtning. Alt i alt kan man regne, at der vil vaere ca. 1,400,000 Telegrammer, der kan blive Tale om at forsikre, men der findes naturligvis imellem disse adskillige, som ikke omhandle Vaerdier af storre Omfang. Imidlertid vil en Telegramforsikring kunne gore Regning paa at have Eksistensbetingelser, om kun en Brokdel af disse Telegrammer forsikres, sserlig naar Forsikringssummens Maksimum ikke saettes saa hcjt, at Risikoen bliver ganske überegnelig.