Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 16 (1908)

I. Grundbesiddelsen i Rusland.

K. A. Wieth=Knudsen.

Paa det Internationale statistiske Instituts Mode i Kobenhavn IQO7 var bl. a. fremlagt en Redegorelse for Resultaterne af den store Enquete over Grundejendommene Ruslaud*). Da denne ny Undersogelse yder uundvaerlige og hidtil lidet kendte Bidrag til Forstaaelse af det stadig lige aktuelle russiske Agrarsporgsmaal: nemlig hvormeget Jord Bonderne disponerer over og hvorledes det skal lykkes (den tredje Duma —?) at skaffe dem mere, tror vi det nyttigt at gengive og kommentere Hovedresultaterne af den naevnte Statistik, denned stor Dygtighed er udarbejdet af Direktoren for det russiske statistiske Gentralbureau, A. M. Zolotareff.

Den russiske Grundbesiddelse, der i Europa omfatter ialt henved 400 Millioner Desjatiner Jord, altsaa ca. 800 Mill. Tdr. Land**), kan inddeles i folgende tre Grupper: *) offentlige Besiddelser 39 °/0, 2) fri Privatgrundbesiddelse °/0, 3) befriet Privatgrundbesiddelse 35 °/0/0 af Helheden. I de offentlige Besiddelser indtager Staten med 35 °/0/0 af hele det europseisk-russiske Landomraade dominerende Stilling, og selv Kirken raader



*) Propriete fonciere de la Russie d'Europe en 1905. Publ. du Comite Central de Statistique, St. Petersborg 1907.

**) En russisk Desjatin er nsesten nojagtig == 2 Tdr. Land dansk Maal, og meget nsr 1 Hectar.

Side 206

kun over I °/0;/0; da imidlertid kun 1/5 af dette umaadelige Statsdomaenegods kommer i Betragtning sotn god, dyrkelig Jord, og atter denne hovedsagelig ikke ligger der, hvor Banderne traenger mest til Udvidelse af deres Lodder (isaer i Centralrusland), lader vi denne Gang den offentlige ganske ude af Betragtning.

De to andre Grupper udgor tilsammen Privatgrundbesiddelsen; i den her citerede Beretning lider noget under, at den farste, som vi altsaa kalder fri Privatgrundbesiddelse, S. 3 kaldes for propriete privee, hvilket Udtryk imidlertid senere (S. 2627) anvendes til at betegne begge Grupper 2 og 3 tilsammen.

I den fri Privatgrundbesiddelse (Gruppe 2) spiller naturligvis Adelens Ejendomme den storste Rolle, idet disses Andel nu udgor 52% mod Bondernes 13% af denne Gruppes, og 14% af hele det europaeiske Ruslands Jord. Men ved forrige Opgorelse (1877) omfattede Adelgodset °/0/0 af denne Gruppes og 19% af hele Ruslands Jord. Denne Kendsgerning har Interesse til to Sider. x) Den forgasldede og delvis demoraliserede russiske Adel har indenfor et Tidsrum af knap 30 Aar maattet saelge et Areal paa ikke mindre end 20 Millioner Desjatiner (en Flade, der er over syv Gange saa stor som Danmarks dyrkede Areal). 2) Dette Salg er kun for en mindre Del (i hvert Fald under V 3) kommet Bonderne, men for storste Delen Kobmaend og industrielle Foretagender tilgode.

Hovedinteressen i denne korte Oversigt knytter sig derfor til den tredje Gruppe, befriet Privatgrundbesiddelse, der saa godt som udelukkende tilhorer Bonderne, og som vi altsaa maa skaenke saerlig Opmaerksomhed.

Denne Besiddelsesgruppe er opstaaet efter Bondefrigorelseni og derved, at der af Herregaardsjorderneved tildeltes de tidligere »Horige« (Livegne) Jordstykker af forskellig Storrelse mod et Vederlag, der vel var meget uensartet fastsat, men naesten altid for hojt

Side 207

i Forhold til Jordens Dyrkningsvaerdi*). Hvad enten denne Jord nu tildeltes Bondekommunerne eller (sjaeldent) de enkelte Bonder personlig, blev den altsaa fremtidig BondernesEjendom. Jordlodder og denne Bondegruppebetegnes den russiske Statistik og Historie altid vned Ordet nad'iels (af nadlesjat^ tilh.ore).

Disse nad'iels, som jeg kalder befriet Privatgrundbesiddelse, som atter maa deles i personlig og kommunal (Fselles-) Jordejendom, hvorom mere nedenfor, isser talrige i Central- og Sydrusland. De frembyder Interesse ved deres ringe Storrelse pr. Arne (Familie a5 Pers.). De nadiels-Bonderne tilhorende 130 Millioner Desj. fordeler sig nemlig paa 12,3 Mill. Bondefamilier, altsaa med gennemsnitlig 21 Td. Land (dansk Maal) pr. Arne. Men dette Tal giver i sig selv et altfor gunstigt Indtryk af den russiske Bondes Stilling, J) fordi Driften vsesentlig er ekstensiv, saa at en russisk Bondegaard paa 21 Tdr. Land ikke paa langt nser indbringer saa meget som en dansk, 2) fordi der paa Grund af de altfor h.oje Frigorelses (Salgs-)priser i Reglen er storre Byrder paa Ejendommene, end de paa nogen Maade kan bsere (den til Hjaelp for Bonderne af Staten oprettede Agrarbank tjente alene i Aarene 1880 90 henved 100 Millioner Kr. paa disse Transaktioner **), der skulde have vaeret til Fordel for Bonderne!) 3) fordi Bondejorden saa ulige fordelt, at 18 °/0/0 eller 11 Millioner Personer af Bondestanden slet ingen Jord har. Den naermere Fordeling af de ovrige, besiddende Bonders Jordlodder efter Storrelsen fremgaar af folgende lille Oversigt:


DIVL1216


*) Kowalevsky: La Russie. (Paris 1900). S. 115.

**) Kowalevsky. 1. c. S. 115.

Side 208

Gennemsnitsstorrelsen af den ferste Afdelings Jordlodder kun 6161/2 Td. Land pr. Familie, saa at mindst 1ji af de besiddende Bonder overhovedet slet ikke kan taenke paa at leve af Agerbrug. De udvandrer til Sibirien, til Industrien, dor af Hungersnod eller af Revolution.

Denne ulykkelige Tilstand er dels en Folge af Emancipationslovenes om, at de uddelte nad'iels skulde vaere mindre end de tilsvarende Lodder, Bonderne dyrket som Livegne, og at Herremagndene kunde ssette disse nad'iels til x/4 af den oprindelige Storrelse, de samtidig gav Afkald paa Vederlag*) Af denne sidste Bestemraelse har mange Herremaend isaer i Centralrusland profiteret i en saadan Grad, at Lodderne, som ovenfor vist, er blevet saa smaa, at de som oftest ikke kan ernsere en Familie, selv om den er gseldfri. Men den er ogsaa en Folge af Bondebefolkningens store Frugtbarhed, der har foraarsaget stadige Nydelinger isaer af Mir-Jorden og mellem 1877 og 1905 bragt Gennernsnitsstorrelsen Lodderne ned fra 27 til 21 Tdr. Land pr. Arne.

Fojes hertil, at Landprol etariatet (gennemsnitlig 18 °/0/0 af Bondestanden) i ostersoprovinserne gik op til 87 °/o» °S erindrer man, at Godsejerne i disse Egne overvejende er Udlaendinge og har vaeret saerlig uviliige til at sselge Bonderne Jord, har man i alle disse Kendsgerninger meget talende Illustration til den grusomme og vedholdende Oprorsbevaegelse, der jo sserlig gjaldt Godsejerne i Kurland, Estland og Livland.

Tilsidst vil vi kaste et Blik paa Besiddelsesformerne indenfor Bondestanden. De herhen horende Tal kan udledes paa folgende Maade: Af al Bondejord faldt 83,4 °/o/o paa nadiels, hvoraf kun 16,6 °/0/0 var personlig, de andre 83,4 °/0/0 derimod fselles (Mir-) Ejendom. Herfra kommer altsaa I4°/O Bondejord som personlig Ejendom. Hertil kan regnes 9 °/0/0 fri Bondejord fra Gruppe 2 (fri Privat-



*) Kowalevsky. 1. c. S. 115.

Side 209

grundbesiddelse), ialt 2^°j0 — af Bondejorden, hvilken atter udgor 62 °/oaf/oaf hele Privatgrundbesiddelsen, saa at 14Ili °/o a^ den russiske Privatgrundbesiddelse er personlig Dette stemmer godt med Kowalevskys Skon, (1. c. S. 116), ifolge hvilket 85% a^ alle de russiske Landkommuners Jorder skulde vsere Mir- Faellesejendom.