II. Dødsfald ved ulykkelig Hændelse under Arbejde.

Prsesidenten for det amerikanske »Institut of social service* i New York, Dr. Josiah Strong, skrev for nogen Tid siden i »North American Review« en Artikel, hvori han sammenstillede Antallet af Personer, der aarlig kommer til Skade eller draebes under Udovelsen af Arbejde i United States, med Antallet af saarede og drsebte Soldater den nyeste Tids store Krige, — en Sammenligning, der efter Forfatterens Opfattelse stiller den amerikanske Industris Omsorg for Arbejdernes Liv og Lemmer i et meget ugunstigt Lys.

Dr. Strongs Artikel, der findes gengivet i det svenske »Social tidskrift«, synes at have vakt ikke ringe Opsigt, maaske fordi den fremkom samtidig med Afholdelsen af en Udstilling af Arbejderbeskyttelses-Midler i New York. Fra et statistisk Synspunkt er Artiklen imidlertid kun lidet interessant, og naar den fremdrages her, er det n<ermest, fordi den Soger at fastslaa en ganske urigtig Opfattelse af Forholdet mellem Ulykkesrisikoen og den moderne industrielle Teknik. Det paastaas, at med den stadig forogede Brug af Maskiner, med den voksende Hurtighed i Kommunikationerne, med den forogede Anvendelse af

Elektricitet, Eksplosionsstoffer o. s. v. mangedobles Antallet af Ulykkestilfaelde, og den moderne Industrialisme. fremstilles ensbetydende med en uafbrudt Krig mod Menneskeheden, en Krig der bliver blodigere Aar for Aar.

Denne Paastand har sikkert let ved at finde ore, — men den er ikke desto mindre urigtig. Erfaringerne gaa naermest i modsat Retning, og Dr. Strongs Bevis er da ogsaa saa tyndt. at det i Virkeligheden ikke er noget Bevis. Han anforer nogle Erfaringer angaaende Ulykkestiltaelde Jernbanerejser i U. S., men de Aar, han benytter Sammenligningen, er saa uheldigt valgte, at de begge ere Undtagelsesaar, det ene med ualmindelig faa, det andet med ualmindelig mange Ulykkestilfcelde. I Virkeligheden er Ulykkesfaren ved Jernbanetrafik — selv i Amerika, hvor Forholdene i denne Retning ere ugunstigere i de fleste andre Lande — aftaget i de sidste 15^—20 Aar.*)

Ved en Undersogelse af Sagen i Almindelighed moder man den Vanskelighed, at medens der i de fleste Lande endog ret langt tilbage i Tiden findes tilstraekkeligt nojagtige Oplysninger om Dodsfald, foraarsagede ved ulykkelige Haendelser, gselder det samme ikke med Hensyn til Ulykkestilfaelde, som kun medfare en ikke-dodbringende Legemsbeskadigelse. De nedenstaaende Oplysninger og Betragtninger angaa kun den forstnaevnte Gruppe af Ulykkestilfaelde.

I Danmark orakommer der ved Ulykkestilfaelde noget over 600 Mennesker aarlig, i Norge ca. 900, i Sverrig godt 2000. let Land som Preussen lober Tallet op til ca. 15000, i England et Par Tusinde mere. Tager man under 6t alle de Lande i Europa, hvor der foreligger brugelige Oplysninger om dette Forhold, naar man op til over 80000 Dodsfald ved ulykkelige Haendelser, og saa

---

*) Se naermere: Carroll W. Doten »Recent railway accidents in the United States*. (Quarterly publications of the American statistical association, vol IX, p. 155 ff.).

har man endda ikke medregnet Frankrig, Rusland, Spanien,Portugal, og de osteuropseiske Smaastater. For hele Europa vil Tallet sandsynligvis langt overstige 150000 aarlig. Dette er jo i og for sig forfaerdende nok: i Forhold til det hele Antal Dodsfald overhovedet, henimod 10 Millioner aarlig, krsever Ulykkestilfseldene en saa anselig Part som i^x/₂ a2 Procent. Og her er jo ikke Tale om Ulykkestil fsel de i den Forstand, at Aarsagenaltid en rent hagndelig; der er ingen Tvivl om, at den langt overvejende Del af de halvandet HundredeTusinde vilde kunne spares, hvis der i alle Forhold blev anvendt den yderste Omhu for at forebygge det man kalder Ulykkestilfaelde.

For saa vidt ere de anforte Tal gode at faa Forstand og det kan maaske ogsaa i denne Sammenhaeng have nogen Interesse at se, hvor forskellig Ulykkeshyppigheden sig ide forskellige Lande. Vi skulle i saa Henseende anfore nedenstaaende Talraekker, der ere hentede dels fra Sundbargs »Aper9Us Statistiques«, dels fra Statistiske Meddelelser (4. R., 23. Bd., 6. Hsefte):

Det falder straks i ojnene, hvilken gunstig Stilling vort eget Land indtager baade med Hensyn til den almindelige Dodelighed og specielt med Hensyn til Ulykkes-Dodeligheden.Hertil at bemaerke, at det Grundlag, hvorpaa Statistikken bygges i de forskellige Lande, ikke er ensartet, og deter rimeligt, at den altid vanskelige Afgraensning af Begrebet Ulykkes-Dodsfald sker paa noget forskellig Maade. For Danmark er det givet, at det anforteTal et Minimumstal, idet en Del Tilfaelde af dodbringende Legemsbeskadigelser, hvor der hengaar nogen Tid inden Dodsfaldet, faktisk unddrage sig Ulykkesstatistikken.Dette dog selvfolgelig ikke ove nogen afgorende Indflydelse paa Tallene i denne Sarnmenhaeng, og der er ingen Tvivl om, at der i Danmark forefalder forholdsvis faa Ulykkes-Dodsfald. Dette er jo iovrigt hvad man paa Forhaand kunde vente. Det hedder herom i det foran citerede Hsefte af Statistiske Meddelelser: »Som et overvejende Agerbrugsland og et Land, hvor der ikke findes Minedrift og kun i ringe Omfang den Art Industrier, der jsevnlig rammes af Masse-Katastrofer (Tilvirkning i det store af eksplosive Stoffer o. 1.), er det rimeligt, at Danmark, forholdsvis set, har faa Erhvervs-Ulykker. Hertil kommer, at Naturforholdene i vort Land, bortset fra den ndstrakte Kystlinie, ere lidet trnende for Beboernes Liv; Jordskselv, vulkanske Udbrud, Sne- og Bjergskred findes ikke som Ulykkesaarsager i den danske Statistik, og selv om enkelte Menneskeliv gaa tabt som Folge af Storm og streng Kulde, have den Art Ulykkestilfaelde dog i Danmarksjaelden katastrofeagtige Karakter som i flere andre Lande. Ogsaa med Hensyn til Samfaerdselssikkerhedener Land forholdsvis gunstigt stillet: et stasrkt udviklet og godt vedligeholdt Vej-Net, et jaevnt Terraen uden staerke Stigninger eller vanskelige og farlige Passager,godt Farvande og — paa den forholdsvis farligste Del af vore Kyster — et vel udviklet Redningsvaesen.Endelig man vel ogsaa blandt de Momenter, der antagelig formindske Ulykkesfaren i Danmark, vaerc

berettiget til at naevne det forholdsvis hoje Standpunkt,
Folkeoplysningen indtager hos os.«

Det blev foran nsevnt, at den Paastand, at Ulykkeshyppigheden storre i vore Dage end tidligere, ikke er rigtig. At den i hvert Fald ikke finder Stotte i Statistikken Dodsfald ved ulykkelige Hsendelser, viser nedenstaaende , hvor der til Samroenligning er anfort den gennemsnitlige aarlige Ulykkesbyppighed i Femaaret 1896^—igoo og i en Periode, der ligger 30^—40 Aar tilbage; er ikke den samme overalt, men der er for hvert enkelt Land valgt det fjernest liggende for hvilket der foreligger statistiske Oplysninger:

Det vil ses, at kun i 4afde 12 Lande, for hvilke der har kunnet skaffes sammenlignende Materiale, tyde Tallene paa en stigende Ulykkeshyppighed, i de 8 Lande gaar Tendensen i modsat Retning. Heller ikke de aller seneste Aars Erfaringer tyde paa, at Hyppigheden af Dodsfald ved Ulykkestilfselde skulde vsere tiltagende. I England-Wales forefaldt der i 1896^—igoo i aarligt Gennemsnit17900 Dodsfald, i de felgende tre Aar

henholdsvis 17700, 16₁₀₀ og 15800; i Skotland var Gennemsnittetfor naevnte Femaar 3100, medens Tallene for hvert af de folgende 4 Aar vare: 3000, 2900, 2800 og 2700; i Irland falder Aarsgennemsnittet fra 1900 i 1896^— ₁₉₀₀ til 1700 i 1901^—05. Af de storre Lande viser kun Preussen en Stigning i Tallene siden Aar 1900, men denne Stigning er ikke betydelig og falder vsesentlig paa et enkelt Aar. Men naar saaledes lige op til den seneste Tid Ulykkes-Dodsfaldene gennemgaaende i de fleste Lande snarere aftage end tiltage i Antal, synes det urimeligt i denne Forbindelse at tale om, at den moderne Industrialismes »Krig mod Menneskeheden« bliver blodigereAar Aar.

Dr. Strongs Misforstaaelse giver os Anledning til at omtale et andet Moment, som ofte overses, naar Talen er om Ulykkesrisiko. Man er tilbojelig til at lsegge hele Skylden eller dog den langt overvejende Part deraf paa de moderne industrielle Arbejdsformer. Naar man horer, at der i England omkommer 17000 Mennesker aarlig ved Ulykkestilfaelde, ledes Tanken uvilkaarlig hen paa de mange snurrende Hjul i Fabrikkerne og det farefulde Arbejde i Kulminerne. Deter naturligvis rigtigt, at baade disse og hine kraeve mange blodige Offre mellem Aar og Dag — og utvivlsomt langt flere end nodvendigt, men det Antal Ulykkestilfgelde, der skyldes Aarsager, som ligge udenfor Arbejdslivet, er dog utvivlsomt langt storre, end man paa Forhaand vil vasre tilbojelig til at antage. Forholdet sig naturligvis forskelligt i de forskellige Lande, og de efterfolgende Oplysninger fra Danrnark kunne derfor ikke have almen Gyldighed, om de end kunne give et interessant Fingerpeg.

Det oplyses i det foran nsevnte Hsefte af »Statistiske Meddelelser«, at af de 5644 Dodsfald ved ulykkelige Haendelser, som forefaldt i Aarene 1897^— ₁9°5> indtraf kun 1385, altsaa en Fjerdedel, under Udforelsen af Arbejde.For var Arbejdsulykkernes Andel af Helhedenimellem Fjerdedel og en Tredjedel, men for

Kvinder ikke mere ezid 8 pCt. Naturligvis stiller Forholdetsig for de forskellige Aldersklasser: i Barnealderen kun I a 2 pCt., for Drenge i Alderen 10^—15 Aar ca. 16 pCt, blandt voksne Msend op til 60 Aars Alderen er det omtrent to B'emtedele af Ulykkes- Dodsfaldene, der forefalder under Arbejde; efter 60 Aars Alderen aftager Forholdstallet atter, og blandt de alleraeldste(over Aar) forefaldt saa at sige alle Ulykkestilfseldeneudenfor

Men naar det ikke er Arbejdet, der foranlediger det overvejende Antal af Ulykkes-Dodsfald, hvad er det da ? Ogsaa herom giver deu danske Statistik Oplysninger, der fortjene Oprnaerksomhed. Holder man de 1385 Dodsfald, der forefaldt under Arbejde, udenfor Betragtning, kan der blandt de ovrige 4259 Ulykkes-Dodsfald i Aarene 1897^— 1905 nsevnes folgende storre Grupper, hvis samlede Tal langt overstiger Arbejds-Ulykkernes: Udstyrtning af Vinduer (mest B0rn), Badning 315, Kuldsejling (ved Lystsejlads o. 1.) 167, Fald gennem Is 155, Drukning ved at falde i Vandet o. 1. 1032 (heraf 360 under Beruselse), »Ihjelligning« af Smaaborn 113, Kvaelning ved Gas, Kul- Os o. 1. 92, Ihjelfrysning (i det vaesentlige under Beruselse) 136. Man faar af denne Liste et staerkt Indtryk af, at naar der gaar Menneskeliv tabt ved Ulykkestilfselde, maa Aarsagen nok saa hyppigt Soges i sportslige Udskejelser, Misbrug af spirituose Drikke, Uforsigtighed, Forvovenhed, Tankeloshed osv. hos de paagaeldende selv, som i Forhold, direkte vedrore Arbejdslivet,

---

*) Til ovenstaaende Oplysninger for Danmark kan fajes, at medens det aar.Uge Antal Dodsfald ved ulykkelig Haendelse i hele det tyske Rige temmelig noje kan anslaas til ca. 24000, bliver der kun i Henhold til Arbejder-Ulykkesforsikringslovene tilkendt Erstatning for Dod i 7 k 8000 Tilfaelde aarlig, altsaa knap en Tredjedel.