K. A. WIETH-KNUDSEN, Formerelse og Fremskridt. okonomisk-deniografisk-biologi.sk Synlese mcd saerligt Hensyn til Nutidens Erfaringer i Tyskland, Frankrig og Danmark. Mcd ct liefolkningskort over Frankrig. Kobenhavn I9OS. Jul. Gjellerups I'.oghandcl. (310 S.).

Det Sporgsmaal, Dr. Wieth-Knudsen bar valgt til Emne for sin ovennasvnte Afhandling, er saa stort og mangesidet og af saa almen Interesse, at bans Arbejde alene af denne Grund maatte voekke betydelig Opmserksomhed den lille nationalokonomiske Fag-Kreds ber hjemme. Den Maade, hvorpaa Forfatteren har ]OSt sin Opgave, givm tiiiige Bogen Betingelser for at blive leest udenfor denne Kreds, — en Skaebne sorn vel ellers sjaeldent times en Doktordisputats.

For en akademisk Dissertation er Emnet godt vaigt. thi nsest efter Jordrentesporgsmaalet — der i bvert Paid bidtil bar vaeret betragtet som Nationalokonomernes fions asinonim — er vel nok Befolkningslaeren det Felt indenfor sociale Videnskaber, der byder den bedste Lejligbed til at dokumentere stringent og overlegen Taenkning — og til det modsatte. Men littersert set rummer Opgaven store Farer, ikke mindst dem, der felger med at bevasge sig paa en Bane, der i fremtrsedende Grad mangier fast afstukne Groenser. Emnets Ejendommeligheder baade i den ene og i den anden Henseende Hr. Wieth-Knudsens Bog.

Opgaven — at prove Malthus' Befolkningslxre paa det moderne Samfund — cr lOSt gennem en Kaskke Undersogelser, der i det vcesentlige omfatte Sachsen og Frankrig, medens Indholdet af Bogens sidste Afsnit, der omhandler vort eget Land, overvejendc er et Forsog paa at anvende de tidligere vundne almindelige Resultater. Disse sidste bar Forfatteren sammenfattet i en Ra?kke Hovedssetninger, idet ban bl. a. fastslaar, at Malthus' Befolkningslsere i Hovedsagen er uangribclig og kun bliver ugyldig i visse Undtagelsestilfcelde. I Nutidcns kunstigt indskraenkede Frugtbarhed ser Forfatteren et Bevis for jßigtigheden af Malthus' Befolkningslcere, og lige overfor den grengse Opfattelse af Aarsagsforholdet raellem stigende Indtaegt og synkende Frugtbarhed gor ban gseldende , at Frugtbarheden synker ikke som Folge af, men til Trods for Indtsegtsstigningen. Lige overfor Betydningen af det igde Aarhundredes materielle Fremskridt Forf. sig yderst reserveret, idet han Soger at goie gaeldende, at Fremskridtet ikke eller kun i ringe Grad har foroget Arbejderklassens Velvsere.

Den sidstnaevnte Side af Forfatterens Fremstilling er udforligt omtalt i Professor Scharlings foranstaaende Opposition(S. ff). De der anforte Indvendinger imod Dr. Wieth-Knudsens Argumentation kunne for en stor Del — mutatis mutandis — gores goeldende overfor de fieste andre Partier af Afhandlingen, ja overfor denne som Ilelhed. Ligesom Forf. ved sin Vurdcring af Fr'emskridtetsokonomiske utvivlsomt har stillet sig paa et ensidigt og alt for yderliggaaende Standpunkt, saaledes gaelder det samme ogsaa med Hensyn til andre Dele af hans Fremstilling. Han yiider at stille Sagen paa Spidsen og ender derved of Us i Uriraeligheder. Han varer sig ikke for Paradokser — som i de afsluttende filosofiske Betragtninger over »Udviklingen« og »Fremskridtet*, der lige saa godt kan betragtes som en uafbrudt Ksede af Tilbageskridt(!). glemmer ofte, at man risikerer at blive ledet paa Vildspor, naar man vil prove Rigtigheden af

en Ting paa dens yderste Konsekvenser — som i Afsnittetom af Kapitalopsparing-en, hvor det Tankeeksperiment: npstilles, at Frankrig bar opsparet saa meget, at det kan leve af Renterne af de Kapitaler, det liar laant til Rusland.

Fra et videnskabeligt Synspunkt er alt dette selvfolgelig Anker: den, der beviser for meget, beviser intct. Men det kan paa den anden Side ikke nirgtes, at den frejdige Gaaen paa, den Sky for ved Reservationer at sva^kke Virkningen af Bevisforelsen, den Dristighed i Valget af Fremstillingsformerne, der kendetegner fra forste til sidste Blad, litteraert set giver den et Plus, som det vilde vasre uretfeerdigt ikke at bringe i Modregning overfor dens svage Sider. Afhandlingens Kapitel for Kapitel og paa saa mange enkelte Punkter er saa lige til, at man foler sig alt andet end tryg overfor de endelige Resultater, men Bogen er i saa b.oj Grad baade vsekkende og seggende, baade belce re nde ved sin store Stoffylde og retledende ved sin klare og vel turnerede Kritik, at Lsesningen af den ikke kan undlade at ssette Frugt, om end maaske paa en anden og mere tilfreldig Maade, end den der er tilsigtet fra Forfaiterens Side.