Brysselerkonventionens Fornyelse.

JlLfter naesten et Aars indviklede og besvaerlige Forhandlinger mellem Diplomaterne, i den permanente Sukkerkommission i Bryssel og i de forskellige Parlamenter Brysselerkonventionen af 5/₃ 1902 i en noget sendret Skikkelse bleven fornyet for et Tidsrum af fern Aar fra 1/₉ 1908 at regne, dog saaledes at den under visse Omstaendigheder kan opsiges allerede efter tre Aars Forlob. Desuden tiltraeder Rusland Konventionen fra x/₉ 1908 under sserlige Betingelser- men samtidig er Unionens Styrke indadtil utvivlsomt svaekket paa Grund af Konventionens sendrede Indhold. Ikke desto mindre er den endnu en af de betydningsfuldeste og interessanteste internationale okonomisk-politiske Overenskomster, eksisterer.

Konventionen af 5/₃ 1902 havde sin vaesentligste Betydning i, at den afskaffede Praemiesystemet, det tveseggede Svserd, hvormed de sukkerproducerende Lande bekaempede hverandre. Overenskomsterne af 28/₈ 1907, hvorved 1902-Konventionen fornyedesmellem gamle Konve ntionslande,

og af 1!)_/1:} 1907, hvorved Rusland indtraadte i Unionen, lemper det straenge Forbud mod Prsemiesystemet, men begraenser dog stadig dets Anvendelse staerkt i Forhold til Tiden for V 9 I^o3.

JEren for Tilblivelsen af Brysselerkonventionen af 1902 tillaegges med Rette England. Den Magt, som har givet Anledning til den nu gennemforte ALndring i Konventionen, er ligeledes England. Den engelske Regerings forskellige Stilling i 1902 og 1907 haenger paa det nojeste sammen med det politiske Systemskifte i 1905, da det liberale frihandelsvenlige Ministerium Campbell-Bannermann kom til Roret, og i 1906, da Valgene skaffede den nye Regering en overvseldende Majoritet i Underhuset. Englands Optraeden paa Sukkerkonferencen 1901 og 1902 var dikteret af Hensyn til de britisk-vestindiske Koloniers og det forenede Kongeriges Sukkerraffinerings-Industris Interesse. Konventionen af Professor Scharling som »et utvivlsomt Udslag af en forandret engelsk Toldpolitik

.. .., et Varsel om, at Frihandeispolitikken ikke mere er det übestriute og ukraenkeiige Evangelium for England, man hidtil har vaeret tiibojelig til at tro«*). Cobden-Klubben bekaempede Konventionen som det forste Skridt paa Protektionismens Bane •, men Regeringen den dog gennem Parlamentet uden at mode storre Modstand, for en Del fordi man ikke der var fuldt ud klar over dens Raekkevidde.

Medens den konservative Regering i 1901 og 1902
i Instruktionerne til sine befuldmaegtigede paa Sukkerkonferencenbetonede
vestindiske Koloniers og

---

*) Will. Scharling: »Handels- og Toldpolitik_<• S. 668.

den engelske Raffineringsindustris Inteiesser, var det i 1907 de engelske Forbrugeres — deriblandt ogsaa de sukkerforbrugende Industriers — Interesser, som laa den liberale Regering paa Sinde. I den Skrivelse, hvori den engelske Udenrigsminister den 19°7 underrettede de andre Unionslandes Regeringer ora Englands Stilling til Konventionen efter 1908, hedderdet »Hans Majestaets Regering er kommen til den bestemte Erkendelse, at den Indskrsenkning, der som Folge af Indforselsforbud eller Anvendelse af Differentialtold bestaar i de Kilder, fra hvilke det forenedeKongerige indfore Sukker, er uforenelig med dens Politik og med de britiske Sukkerkonsumentersog Interesser. Regeringen vil som Felge heraf ikke kunne anvende den Bestemmelse i Konventionen, som forpligter den til at laegge StrafTetoldpaa Sukker, der af den permanente Kommissionerklseres prsemieret*. Paa den anden Side erklaerede den engelske Regering, at den paa ingen Maade onskede Genindforelsen af Sukkerpraemier og Sukkertruster eller -karteller, der er Folger af den hoj'e Beskyttelsestold, som Konventionen forbyder. Lige saa lidt havde Regeringen til Hensigt selv at indfore Praemier for Produktion af Sukker i eller Udforselaf fra det forenede Kongerige og dets sukkerproducerende Kolonier, Endelig fralagde den sig alle Planer om at behandle Rorsukker gunstigere end Roesukker i Kongeriget eller Kolonierne, eller at behandle Kolonialsukkeret gunstigere end Sukker fra Unionslandene.

England stillede det som en Betingelse for overhovedetat
i Unionen udover 1908, at det

blev fritaget for Forpligtelsen til at anvende Konventionens Straffebestemmelser, men erklseredesig den anden Side villigt til at gaa med, naar blot denne Forpligtelse bortfaldt.

Man saa allerede i den Omstsendighed, at England paa et saa forholdsvis tidligt Tidspunkt underrettede de andre Unionsmagter om sin Stilling, et Bevis for, at det virkelig onskede en fornyet Overenskomst med Kontinentets Stater. Saafremt en Omordning af Konventionens ikke kom i Stand, vilde England sig af sin Ret til inden 1/₉ 1907 at opsige Konventionen fra 7<i 1908. Det gjaldt altsaa om at benytte de mellemliggende tre Maaneder til at skabe et nyt Grundlag for Sukkerunionen —, hvis det overhovedet muligt. Englands Udtraeden vilde nemlig efter al Sandsynlighed have medfiart Unionens fuld staendige Spraengning. Et af Hovedformaalene imd Konventionen af 1902 var for Fastlandsstaterne netop at bevare det engelske Sukkermarked for Unionslandene, ogsaa var opnaaet, da England ganske simpelt havde forbudt Indrorsei af Sukker fra de praemierende Hvis det engelske Marked nu blev aabnet for uindskraenket Tilforsel af praemieret Sukker, vilde Unionen miste sin Vaerdi for de andre Deltagere i den. Saerlig Indferselen af Sukker fra Rusland til England kom her i Betragtning.

De to Tappe, hvorom Forhandlingerne i de folgende kom til at dreje sig, var derfor det engelske Marked og den russiske Sukkereksport.

Hverken i Storbritannien eller Irland har Roesukkerfabrikationenslaaet
og Koloniernes Rorsukkerproduktionspiller

produktionspillerpaa Grund af Toldforholdene ingen Rolle som indenlandsk Sukkerproduktion; Ror- og Roesukker kaemper under lige Kaar om Markedet. Derimod har England som bekendt en stor Sukkervareindustri,og i Forbindelse med den almindelige Velstand gor Landet til det staerkest sukkerforbrugende i hele Verden. Det gennemsnitlige Sukkerforbrug var efter F. O. Liechts Opgivelser i Aaret I9⁰⁶/o₇:

Efter den engelske Statistik giver nedenstaaende Tabel en Oversigt over den engelske Sukkerindforsel i det sidste Tiaar. Tallene angiver Indfarselen i iooo Centweights (i Cwt. = 50,803 kilogr.):

I Kalenderaaret 1906 udgjorde Englands samlede ca. 1,700,000 Tons, meder.s Verdensproduktionen af Roesukker i Drifts - aaret i9⁰⁵/₀₆ anslaas til ca. 7 Millioner Tons og Rorsukkerproduktio nen til ca. 4,500,000 Tons.

Af den engelske Sukkerindforsel i

Det raffinerede Sukker stammede hovedsagelig fra roesukkerproducerende Lande, og Haand i Haand med den utvivlsomme Fremgang, Brysselerkonventionen har skaffet de engelske Raffinaderier (jvfr. Tilbagegangen i Raffinadeindforselen iflg. ovenstaaende Tabel), gaar en Fremgang for Rorsukkeret paa det engelske Marked. Af det til England indforte Raasukker kom i

Denne Fremgang for Rorsukkeret er dog i mindre
Grad kommen de engelske Kolonier end andre Rorsukkerlande
Gode. Af Rorsukkerindforselen kom i

Ganske vist betyder denne forholdsmsessige Nedgang en tilsvarende absolut Nedgang i Koloniernes Deltagelse i Moderlandets Forsyning med Sukker; men den har dog utvivisomt vgeret et Moment, der bar medvirket til, at England i I^o7 indtog en anden Holdning overfor Brysselerkonventionen end i 1902.

Det russiske Sukker var den Konkurrent, som Fastlandets Unionsstater og da navnlig Tyskland frygtedeat paa det engelske Marked, naar den gamle Konvention ophorte at vaere gaeldende. Den tyske Regering beregnede i den Fremstilling af Konventionsforholdene,den Vinter forelagde Rigsdagen *), at der den V9V₉ 1907 paa Grund af Overproduktion og de Skranker, Brysselerkonventionen har sat for Udforselen,i vilde vaere ophobet ca. 300,000 Tons Sukker bestemt for Udforsel; pr. 1!₉ 1908 ansloges Maengden til ca. 500,000 Tons. Dette betydelige Forraadvilde med et aarligt Overskud af ca. 100,000 Tons fra 1/₉ 1908 kunne oversvomme det engelske Marked. Regeringen regnede med, at Rusland i Tiden fra 1/₉ 1908 til 31 s 1913 kunde praestere en Udforselsmsengdeaf 111¹ ;4;₄ Million Tons, hvoraf o,«:, Millioner vilde staa til Raadighed i Driftsaaret i9⁰⁸/₀₉ og kunne fremkalde et alvorligt Tryk paa Verdensmarkedets

---

*) »Denkschrift« af 21/₁ 08 til Rigsdagen.

Priser. Den tyske Regering og den tyske SukkerindustrisReprassentanter
med en staerk Udviklingaf
russiske Sukkerproduktion.

Et noget andet Syn paa Forholdene moder man i England, hvor Regeringen er af den Mening, at Rusland naeppe vil kunne udnytte det aarlige Maksimum af 200,000 Tons, der ved Konventionen af 1U/₁₂ 1907 er sat for dets Udforsel til Vesteuropa. Ide sidste 10 Aar for 1903 havde Rusland gennemsnitlig" en Eksport af 40,000 Tons til England.

En sagkyndig Fremstilling af den russiske SukkerindustrisKonkurrencedygtighed givet af den belgiske Sukkerstatistiker Fr. Sachs.*) Han beregner Maksimumaf russiske Praemie for Tiden til 7 Mark pr. 100 Kilogram hvidt Krystalsukker (det saakaldte Sandsukker), for Raasukker til 6 Mark. Imidlertid er Verdensmarkedets Pris saa meget lavere end den russiske (af Regeringen fastsatte) Indlandspris, at man i Rusland kun taenker paa at eksportere til Vesteuropa,naar Omstaendigheder (sora f. Eks. usaedvaniig stor Host) tvinger dertil; »thi al Eksport ved normale Priser er übetinget tabbringende*. Sachs paaviser, at den russiske Sukkerindustri absolut ikke er nogen farlig Konkurrent til den vesteuropaeiske, forst og fremmest paa Grund af de hoje Transportomkostninger.Den hvorunder den russiske Sukkerindustri i ojeblikket lider, er dels en Folge af usaedvaniig stor Host i det sidste Par Aar, dels af Sukkerskattelovens Bestemmelser om de enkelte Fabrikkers Normalproduktion, som hvert Aar maa

---

*) »Die deutsche Zuckerindustrie* for 21_i2 1908 S. 193.

naas for ikke at blive nedsat. I de sidste syv Aar er Antallet af Sukkerfabrikker i Rusland kun forog"et med 3 — til 281, og selv om Sukkerproduktionen i det sidste Par Aar er steget stserkt, skyldes det ikke nogen virkelig Forbedring i Produktionen, men mere tilfaeldige Omstaendigheder.

Efterat England havde truet de andre Konventionslande at trsekke sig tilbage fra Sukkerunionen, hvis det ikke blev fritagct for at straffe praemieret Sukker, niodtes de tyske, osterrigske, ungarske og franske Medlemmer af den permanente Sukkerkommission Paris for at drofte Stillingen. Der var Enighed om, at man hellere maatte genoprette Praemiesystemet i de respektive Lande end give efter for Englands Forlangende, — hvis Rusland ikke kom ind under Konventionen. Det engelske Marked vilde ellers blive oversvommet af praemieret russisk Sukker og gaa tabt for Fastlandets Sukkerindustrier; men man saa hellere, at Konventionen g"ik i Stykker end, at det engelske Sukkermarked gik tabt.

Forend man optog Forhandlingerne med England, gjaldt det derfor om at blive klar over Ruslands Holdning.Man at faa den russiske Regering til at indtraede i Sukkerunionen og opgive Praemiesystemet — men forgaeves. Sukkerunionens Sprsengning syntes derefter uundgaaelig. Imidlertid lykkedes det at opnaa Enighed mellem de interesserede Regeringer om at foreslaa Rusland Indtraeden i Unionen, saaledes at det beholdt sit Told- og Fiskalsystem uforandret, men gik ind paa en Begraensning af Sukkerudforselen. Paa dette Grundlag var Rusland villigt til at forhandle, og

Meddelelsen herom paa den permanente SukkerkommissionsModer
Juli 1907 forte til Overenskornsten
med England af 28/s s. A.

Den permanente Sukkerkommission, der af de respektive var bleven udstyret med Myndighed til at forhandle om Konventionens Fornyelse, begyndte sine Moder den 2r>_/7 og afsluttede dem den 27/₇ med at vedtage et Forslag til en Tillsegskonvention. Forslaget, blev undertegnet af Magterne den 28/₈, indeholdt tre Artikler og var ledsaget af en Slutprotokol.

I Artikel I i Tillaegskonventionen forpligter de kontraherende Stater sig til at opretholde Konventionen af 5/₃ 1902 i en ny Periode paa fern Aar, der lober fra 1/₉ 1908: »Dog skal det staa enhver af dem frit fra Vo 1911 med et Aars Opsigelsesfrist at traede tilbage, den permanente Kommission i det sidste Mode, der afholdes inden 1/,_J 191 o, har fastslaaet, at Omstaendighederne anbefaler at give de kontraherende Stater Lejiighed dertil.«

Artikel 11 indeholder Hovedbestemmelsen om Englands Fritagelse for at laegge Straffetold paa praemieretSukker; lyder saaledes: »Afvigende fra Artikel I skal Storbritannien ira Vo 1908 vaere fritaget for den i Artikel IV i Konventionen (af 1902) naevnte Forpligtelse. — Fra den samme Dag kan de kontraherendeStater at Sukker, der er raffineret i det forenede Kongerige og udfort til deres (de kontraherendeStaters) for at kunne nyde godt af Konventionens Fordele maa ledsages af et Oprindelsescertifikat,der at ingen Del af dette Sukker stammer fra et Land, der efter den permanente KommissionsKendelse

missionsKendelseyder Praemier for Sukkerproduktiou
eller -udforsel.«

Artikel 111 indeholder Ratificeringsbestemmelserne. skulde ratificeres senest inden J/₂ 1908, og de Magter, som ikke til denne Tid havde ratificeret, regnes at have opsagt 1902-Konventionen *j9j₉ 1908.

Meddelelsen om, at der var indledet Underhandlinger Rusland om at tiltraade Sukkerunionen, var som naevnt den til Grand iiggcnde Forudssetning for Sukkerkommissionens Forhandlinger. lovrigt drejede disse sig hovedsagelig om, for hvor langt et Tidsrum man skulde forny Konventionen, og om de engelske Garantier mod Misbrug at Englands Undtagelsesstilling i Unionen.

Oprindelig var det Tanken at forny Konventionen for et Tidsrum af fern Aar. For at formindske TysklandsBetaenkeligheder at gaa med til den aendrede Konvention, fremsattes der imidlertid fra fransk Side Forslag om, at Overenskomsten skulde kunne opsiges efter tre Aars Forlob, hvis »Rusland mod alles Forventning«ikke i Unionen. Fra schweizisk side foresloges det at lade Konventionen vsere opsigeligfra til Aar. Det franske Kompromisforslag vedtoges, idet man samtidig enedes om til sin Tid at lade den permanente Kommission afgore, om de Omstaendigheder,der kunne berettige en Magt til Opsigelse, foreligger. Som saadanne naevntes under Forhandlingerne: l) at der sker en uventet stor Indforselaf Sukker til England, og 3) at der eksporteres store Masngder af sukkerholdige Varer,

fremstillede af praemieret Sukker, fra England til de
andre Unionsstater.

Det andet Hovedpunkt i Forhandlingerne var de engelske Garantier mod, at England blev et Transitland Indferselen af praemieret Sukker til de andre Unionslande. Dette kunde ske, dels ved at praemieret Raasukker blev raffmeret i engelske Raffinaderier og derpaa udfort til et Unionsland, dels derved at praemieret i engelske Fabrikker anvendtes til Fremstilling sukkerholdige Varer, som ligeledes udfortes til et Unionsland. Den engelske Regering var villig til at forpligte sig til at lade alt raffineret Sukker, der udfores fra England til et andet Konventionsland, ledsage et Oprindelsescertifikat. Den engelske Delegerede gentagne Gange Forsikringer om, at en betryggende Kontrol med det raffinerede Sukker lod sig fore, og at Toldvaesenet ikke vilde udlevere Certifikater athave den absolute Overbevisning, at det Sukker, det gjaldt, ikke var fremstillet af prasmieret Hvad derimod Sukkervarerne angik, erkiaerede den Delegerede, at der i England fandtes en Mangfoldighed af Sukkervarefabrikker, for hvis Vedkommende af Oprindelsescertifikater ikke vilde vaere mulig, og at Regeringen derfor ikke kunde gaa med til at udlevere Oprindelsescertifikater for Sukkervarer. Forovrigt fastslog han, at kun meget lidt praemieret Sukker i Form af Sukkervarer vilde trsenge ind i Unionsstaterne.

Mere kunde man ikke opnaa fra Englands Side, og de Delegerede erklaerede sig tilfredse. Der blev udarbejdet et Udkast til de omtalte Oprindelsescertifikater,hvori dog senere er foretaget en Rettelse,

som pointerer, at det russiske Sukker ikke — da Rusland nu horer til Unionen — falder ind under Begrebetpraemieret da Tyskland ved Overenskomstmed har faaet Lov til at anvende den for praemieret Sukker fastsatte Differentialtold (se nedenfor) mod Rusland, synes man nu indenfor Sukkerunionenat endt i en uloselig Selvmodsigelse i Opfattelsen af Begrebet »prsemieret Sukker«.

Efterat Sukkerkommissionens Moder var sluttede med Vedtagelse af Forslaget til Tillaegskonventionen, underkastede Medlemmerne den russiske Sukkerlovgivningog en indgaaende Undersogelse. Resultatet heraf var, at de sluttede sig til Planen om Ruslands Indtrseden i Unionen paa Grundlag af en Begraensning af den russiske Sukkerudforsel. De folgendediplomatiske med Rusland var meget besvaerlige og truede en Tid med at gaa i Stykker; men ved en staerk Pression fra de interesseredeStormagter man omsider Rusland til at sende en Delegation til Bryssel for at forhandle med Sukkerkommissionen.Der nu Moder fra den 18/_u til den 3/₁₂, inden man naaede et Resultat. Det gjaldt om at naa til Enighed om, hvor stor en Maengde Sukker Rusland maatte udfore til Vesteuropa. Rusland forlangte forst Ret til at udfore 30 Procent af den aarlige Sukkerproduktion, der i Perioden i9°^r'/o7 belob sig til 1,400,000 Tons; herpaa vilde de andre Magter ikke gaa ind. Rusland tilbod at gaa ned til 28 pCt., men ogsaa dette Tilbud forkastedes, og Kommissionen var ved at gaa fra hinanden. Kommissionens Praesident,Belgieren bragte nu et nyt Forhandlingsgrundlagtilveje,

lingsgrundlagtilveje,idet man efter hans Forslag opgav at saette Grsenserne for Ruslands Sukkerudforsel i direkte Forhold Lil vets aarlige Froduktion. Det iykkedesomsider overbevise Rusland om, hvor uheldige Folger en Spraengning af Sukkerunionen vilde have for dets Sukkerindustri og at fa a det til at begraense Udforselen til Vesteuropa i Tiden indtil '/n 1913 til 1 Million Tons Sukker. Til Finland og Persien blev det tilladt Rusland at udfore, saa meget det vilde.

Det Forslag, som Kommissionen derpaa udarbejdedeog bestod af fern Artikler, hvoraf Artikel I fastslaar Ruslands Tiltraeden til den sendrede Brysselerkonventionmed dens Fordele og Forpligtelser og under de Betingelser, som de folgende Artikler indeholder. — Artikel II lyder: »Rusland bibeholder sin nuvaerende Told- og Skattelovgivning vedrorende Sukker, men maa ikke foroge de Fordele, der kan tilflyde Producenterne som Fclge af den Maksimumspris,der for det indenlandske Marked.« — Artikel 111 indeholder Restemmelserne om Begraensningenaf fra Rusland: Under Tilbagebetalingaf eller Skattefrihed, maa Udforselen for de seks Aar fra 1j₉ 1907 ikke overskride 1 Million Tons. Udforselsmaengden skal fordeles paa de enkelte Driftsaar efter Handelens Behov, men det maa ikke overskride folgende Storrelser: for Dobbeltaaret 1/₉ 07 — 31/₈ 09: 300,000 Tons, og for de folgende Aar fra Vet 09^{— 31}/r i9i9i3: 200,000 Tons aarlig. Udforselen til Finland, til Persien (over det kaspiske Hav og Landgraensen,men gennem den persiske Havbugt) og til andre til Rusland graensende asiatiske Lande (dog

kun ad Landvejen) med Undtagelse af det asiatiske Tyrki skal ikke medregnes i de anfarte Udforselsmaengderog altsaa fri. Sammenlagte giver Maksimumsmaengdernefor anforte Aar 1,100,000 Tons; men de 100,000 Tons skal drages fra det sidste Aars Kontingent, hvis Maksimum er naaet i alle de andre. — Artikel IV fastslaar, at Rusland tiltraeder Unionen fra 1j₀ 08 og indeholder iovrigt Bestemmelserne om Overenskomstens Opsigelse og Fornyelse. — Artikel V indeholder Ratificeringsbestemmelserne.

Kommissionens Forslag ledsagedes af en Note, hvori Ruslands Nabolande, Tyskland, osterrig-Ungarn og Sverige forbeholdt sig Ret til ad diplomatisk Vej at traeffe Bestemmelser om Beskyttelsen af det indenlandske For Tysklands Vedkommende skete dette ved en Overenskomst af 1908, hvorved det fik Ret til »foruden Toldsatsen af 18,so Mark at anvende af B,u francs for 100 Kilogram paa russisk Sukker, der indfores til Tyskland til Forbrug Landet. Derved er Indforsel af russisk Sukker til Tyskland saa godt som udelukket.«*)

Konventionen blev undertegnet af Magterne den 19/₁₂ 1907. for Englands Vedkommende med det Forbehold, det ikke tiltraeder Bestemmelsen om Begrsensningen den russiske Sukkereksport.

Det vilde vsere fristende at give en indgaaende Skildring af de Stemninger, som i Tiden fra Foraaret 1907 til det nuvserende Tidspunkt har bevseget de sukkerinteresserede Videnskabsmaend, Fabrikanter,

---

*) Den tyske Regerings »Denkschrift< af 22/₁ 08 til Rigsdagen.

Landmaend, Politikere og Statsmaend i Europa. Det brogede Indtryk, en saadan Skildring maatte efterlade, vildc staerkt understrege den gamle Ssetning om, hvor uhyre vanskeligt deter for den okonomiske Videnskab at faelde en nogenlunde almengyldig Dom over de politisk-okonomiske Fasnomener. Noget saadant er da heller ikke for Brysselerkonventionens Vedkomtnende tilsigtet ved dette Forsog paa en Redegorelse for dens Fornyelse. Endnu er den forste Fase i Konventionens Tilvserelse ikke afsluttet, og det statistiske Materiale, hvormed en velbegrundet videnskabelig Dom maatte vaere underbygget, derfor ikke til Stede. Adskillige af de Meninger, som f. Eks. er udtalte om KonventionensVirkninger Sukkerpriserne, og hvad deraf folger, maa vistnok siges at vaere forhastede. Saaledes bestrider Dr. Albert Bartens*), at man kan tale om en Prisstigning som Folge af Konventionen, medens det hidtil naermest har vaeret en Trosssetning, at Konventionen har haevet Sukkerpriserne og bl. a. bevirket, at England i de tre ilzsrste Aar efter dens Ikrafttraeden maatte betale ialt 6 Millioner £ mere end inden dette Tidspunkt for den samme Sukkermaengde. — Et andet meget interessant Sporgsmaal, som maatte besvares ved en grundig Vurdering af BrysselerkonventionensBetydning angaar Forholdet me Hem Rorsukkeret og Roesukkeret. Under Omtalen af det engelske Sukkermarked er det foran loseligt berort.

Til Slutning skal meddeles nogle enkelte Oplysningerom
parlamentariske Forhandlinger, som de

---

*) »Die deutsche Zuckerindustrie* for 11j₁ 1907.

afsluttede Overenskomster foranledigede i England og
Tyskland, de to staerkest interesserede Stater.

I det engelske Underhus fandt en nogenlunde indgaaende Debat om Sukkersporg-smaalet forst Sted den 3/« °8, efter at Ratificeringen forlaengst var foregaaet. behovede ikke Parlamentets og Regeringen havde omhyggeligt undgaaet at debattere det politisk set lidt kildne Emne. Den sidste Dag for Parlamentets Pinseferie lod det sig ikke gore laengere, og Angriberne rykkede frem mod Regeringen baade fra venstre og hejre. Det blev paa den ene Side bebrejdet Reg-eringen, at den ikke — saaledes som dens Medlemmer og Parti havde lovet, da de stod i Oppositionen — havde opsagt Konventionen, paa den anden Side, at man ved at aabne Markedet for det prsemierede russiske Sukker stillede Kolonierne daarligere end Udlandet.

Udenrigsminister Grey gjorde i sit Svar paa Angrebeneindgaaende for Regeringens Grunde til at foretraekke Fornyelsen af Konventionen paa de aendrede Betingelser for en Opsigelse. De var dels af almindelig politisk, dels af ekonomisk Natur: Hovedfonnaalethavde at faa »Englands Havne aabnede* og faa Frihed til at modtage alt det Sukker,Udlandet ; dette var opnaaet ved Tillsegskonventionenaf /₈ 1907. Den virkelige Indvending mod Brysselerkonventionen havde Straffeklausulen vaeret. Afgorelsen af, hvad der var prsemieret Sukker, havde vseret lagt i Haenderne paa en Kommission, hvor ProduktionsstaternesReprassentanter i Flertal overfor England, der alene var Forbrugsland. Det var i Pro duktionslandenes Interesse at udvide Begrebet »Praemie«

saa meget som muligt, og i Englands at indskraenke det saa meget som muligt. Lidt efter lidt kunde Flertalleti traekke Nettet sammen om Englandog det til at lukke Havnene mere og mere. Under den sendrede Konvention var denne Fare fuldstaendigfjaernet. havde ikke paataget sig nogensomheist Garanti for, at Sukkerimportenfra ikke oversteg det Maksimum, Rusland havde bundet sig til. De engelske Havne var efter 1/_d 08 fuldstaendig aabne for Sukke rimp orten. — Ministeren mente, at Sukkerunionen vilde vaere bleven opretholdt, selv om England var traadt ud. Rusland vilde vaere blevet tvunget ind i den i hvert Tilfaelde, og Forholdene vilde derefter vaere blevne langt ugunstigere for England end nu. — Udtrseden af Unionen vilde desuden have givet Signalet til en almindelig okonomisk Krig med Udlandet,en som Regeringen ikke onskede at fremkalde.

Det radikale Medlem, der havde angrebet Regeringen, at »fra Begyndelsen til Enden var Konventionen Frihandelsmaendene forhadt«-, argumenterede nu ud fra »fair trade*- Princippet, som han for selv havde vaeret Modstander

I Tyskland voldte det Regeringen et ikke ringe Besvaer at faa Rigsdagens Samtykke til KonventionernesRatifkering. Grund af Forhandlingerne med Rusland blev de tre Overenskomster forst paa et meget sent Tidspunkt forelagt Rigsdagen, og en Forlaengelseaf var nedvendig. Regeringenmotiverede Tilslutning til Konventionerne,

dels med den tidligere naevnte Beregning, hvorefter Rusland vilde vaere i Stand til at udfare 1,250,000 Tons Sukker i Perioden x_/a °88^{— 31} _/s l9ll> saaledes at den fastsatte Begrsensning til 1 Million Tons havde en virkelig Betydning, dels ved at paapege, at den trufne Ordning frembod et mindre Onde for den tyske Sukkerindustri end Unionens fuldstsendige Oplosning.

Paa Rigsdagcn blev Tilslutningen til Konventionerne sammen med Sukkerindustriens gamle Krav cm en Ncdsaittelse af Snkkerskatten fra 14 til 10 Mark pr. 100 Kilogram. Forst efter megen Besvaer lykkedes det at naa til et Kompromis med Regeringen, som paa Grund af Rigets fortvivlede Finansforhold ikke turde gaa med til Skattenedsaettelsen, Kompromis'et deri, at Rigsdagen vel samtidig med, at den billigede Konventionerne, vedtog en Lov, der nedssetter Sukkerskatten med de 4 Mark fra 1/_i 1909, men Nedsaettelsen trseder kun i Kraft, hvis der til den Tid er vedtaget Love, som tilsigter at skaffe Riget foregede Indtaegter til et Belob af 35 Millioner Mark. Harmed er Nedssettelsen gjort meget problematisk.

Den 31/₃ 1908 sluttedes Fristen for OverenskomsternesRatificering, paa dette Tidspunkt havde a lie de kontraherende Magter med Undtagelse af It alien ratificeret. Italien blev der tilstaaet en yderligere Frist af tre Maaneder til at beslutte sig i. Med de Ratifikationer, som er sket, trseder Konventionerneaf /₈ 1907 og 19/₁₂ 1907 i Kraft fra den 1/_y 1908. Italien horer nemlig til de Lande, der indtager en Saerstilling indenfor Unionen, og hvis Tilslutning derfor ikke udfordres til dens fortsatte Bestaaen.Deter

staaen.Deteroptaget i Konventionen, skont det yder Praemier til Sukkerproducenterne, men tnaa til Gengaeld ikke udfore Sukker. Det har nu under For handlingerne om Fornyelsen af Konventionen forsogt at faa de andre Magters Tilladelse til at blive i Unionen og dog udfote en mindre, begrsenset Maengde Sukker; men Tyskland har modsat sig denne Fordring. Det er derfor ret tvivlsomt, om Italien fornyer sin Tilslutningtil

Tuni 1908.