Det 19de Aarhundredes Fremskridt og dets Betydning for Arbejdernes Livsvilkaar. Fragmenter af en akademisk Opposition *)

— — — L/et Hovedpunkt i den foreliggende Fremstilling, jeg saerlig vil gore til Genstand for Bemosrkninger, det, som i de »sammenfattende Hovedsaetninger« VIII_—IX findes angivet saaledes: »Der er med Hensyn til Arbejder-Menneskets Velvsere i den historiske Tid ikke foregaaet meget vcesentlige eller blivende Forandringer. Kun er Mennesket, navnlig i sidste Aarhundrede, blevet. mere udbredt og for den »indo-europaeiske« Races Vedkommende meget talrigere end i nogen tidligere Den okonomiske Videnskabs bidtidige Forestillinger om Menneskets Fremskridt er overdrevne, isser hvad det XIX. Aarh. angaar«. Da jeg i mit nyligt udgivne Vserk »Samfundsproduktionen« **) bar gjort en vsesenlig anden Opfattelse gceldende, finder jeg saerlig Opfordring til at dvoele ved de Afsnit i Deres Afliandling, som soge at godtgore de foran citerede Paastande, navnlig da Kapitlerne II^—V og XI —XII.

---

*) K. A. Wie th-Knud sen: Formerelse og Fremskridt. Forsvaret den statsvidenskabelige Doktorgrad d. 30. Juni 1908.

**) William Scharling: Samfundsproduktionen med sserligt Henblik dens historiske Udvikling. I— 11. Kblivn. 1907 — 08.

De bar til Genstand for Deres Undersogelser valgt Tyskland, saerligt Sachsen, og Frankrig, og for begges Vedkommende raalet ct meget trist ug morkt Biiiede ikke blot af den egentlig saakaldte Arbejderklasses, men i Grunden hele Befolkningens Livsvilkaar. For Sachsens Vedkommende anforer De S. 57 som Hovedresultat af Undersogelsen, »at der i den sachsiske Befolknings brede Masse i Lobel af Tidsrummet 1875—96, der ret almindeligt som den mest glimrende Opsvingsperiode, som Tyskland og navnlig Sachsen nogen Sinde bar gennemlevet, er indtraadt vaesentlige eller varige Fremskridt Hensyn til Livsvilkaarene«, ¦— og De slutter Bogens andet Kapitcl med den Udtalelse (S. 52), at der ved det af Dem anforte er skabt »steerk Formodning for, at Flertallet af den tyske Befolkning stadig lever paa Grsensen af Underernasring og Eksistensminimum, og at de almindelige Anskuelser om det modsatte beror enten paa ugrundet Optimisme eller overfladiske Opfattelser«, — hvad De (S. 83) finder bekraeftet ved, at Mombert for Preussens Vedkommende er kommen til det Resultat, at »44 °/0/₀ af dets Befolkning 1901 kun havde en i Henseende til Ernaeringen utilstraskkelig Indtaegt« og at dette er »ein Krgebniss das man ganz ruhig auf ganz Deutschiand veraiigemeinern For Frankrigs Vedkommende drejer Deres Undersogelser sig mere om Befolkningens Frugtbarhed Formerelse samt Aarsagerne til, at denne sidste siden 1820 er aftaget saa stserkt, at Befolkningstilvaeksten Frankrig har vaeret betydeligt ringere end i det'ovrige Europa, og om De end ogsaa herved kommer ind paa tilsvarende Paavisninger af Arbejderklassens Livsvilkaar, fremtraeder Dommen herom dog ikke i saa bestemt og skarpt formulerede Udtalelser. Men Skildringen bseres belt igennem af en lignende Opfattelse som den, der er gjort gaeldende for Tysklands Vedkommende.

For saa vidt De nu heri vil finde et Bevis for, at
Nationalokonomernes Fremhaevelse af de i det sidste
Aarhundrede gjorte okonomiske Fremskridt ere meget

overdrevne og deres Skildring af Arbejderstandens Vilkaar altfor optimistisk, vil jeg forst bemserke , at Valget af Deres Bevismateriale forekommer mig mindre heldigt. Jeg forstaar nu nok Deres Grunde til at vaelge disse Lande, — selv bortset fra den mere tilfseldige Omstsendighed,atDeresOphold Udlandet sasrlig har knyttet sig til Tyskland og Frankrig. Thi dels byder netop disse Lande paa nogle af de til dette Emne h.orende Omraader en formentlig sserlig tilfredsstillende Statistik — den sachsiskeIndkomststatistikogden Arvestatistik m. m., dels og fornemmelig danne disse to Lande en bestemt Modssetning til hinanden i Henseende til Folkeformerelsen. Vilde man overfor Paavisningen af den sachsiske ArbejderstandsdaarligeLivsvilkaarhenvise den stserke FormerelsesomAarsag,vilde kunne henvise til, at Forholdene ikke ere stort bedre i Frankrig, hvor Befolkningstilvsekstenharvaeretsaa og vilde man mene, at netop denne Stagnation kunde haenge sammen med Mangel paa okonomiske Fremskridt, vilde De kunne henvise til Forholdene i Sachsen. Desuagtet anser jeg Valget netop af disse to Lande for saerlig uheldigt, hvor det gaelder en Paavisning af Arbejderstandens Vilkaar. Thi begge de valgte Lande frembyder den Ejendommelighed, at de ere beherskede af en staerk agrarisk Beskyttelsespolitik,somnodvendigmaa til at fordyre de vigtigste Nseringsmidler for den industrielle Befolkning. For Frankrigs Vedkommende kommer hertil en i sin HelhedoverdrevenKonservatismesaavel Befolkningens Saedvaner som saerligt i den okonomiske Lovgivning, som g-or, at dette Land i adskillige vigtige Retninger staar maerkelig langt tilbage. Endnu i 1866 udtalte M. Chevalier : »Deter iilykkeligvis sikkert, at Landbefolkningens store Flertal lige til den sidste Tid, da et Fremskridt har vist sig, er forblevet stationaert, nsesten lige saa slet ernseret og folgelig kun lidet mere energisk i Arbejdet end for 1800 Aar siden. De er ofte lige saa slet udstyrede med Redskaber; thi deter den romerske Ploug, som man

endnu anvender i en stor Del at de franske Landbrug. De er nassten lige saa uvidende og . . . deres Initiativ er kiui lidt udvikiet. Deres Arbejdes produktive Kraft er da ikke bleven synderlig foroget*. Selv om de 40 Aar, der siden ere forlobne, bar bragt Bedring i disse Forhold, turde den franske Landbefolkning i okonomisk Henseende endnu bore til de mindst fremskredne i Nordvesteuropa. Hermed stemmer den Skildring, De selv giver S. 164: at Frankrigs Hvedeproduktion er tiltaget saa lidt, at det, uanset Landets stagnerende Befolkning, har maattet ty til en voksende Overskudsindforsel, — at Kvsegholdet staar tilbage for de omgivende Landes, —• at den deraf folgendeFattigdompaanaturlig ikke opvejes af indfort kunstig Godning. At Forholdene nasppe have vseret bedre paa Vinavlens Omraade, hvor desuden soerligeNaturulykkerhaveovet Sorgelig Virkning, frerngaar af Deres egen Skildring S. 22^^— 24, hvor De ogsaa fremhaever den Stagnation og Tilbagegang, som karakterisererIndustrieniSydfrankrig. i 1907 viste den sydfranske Befolknings lige saa naive som rorende Tro paa, at deter Regering og Lovgivningsmagt, der maa bringe Hjaslp, — og begge disse have paa det o~konomiske Omraade vist en Konservatisme og Uforstand, som er hojst paafaldende. jcg skal her blot — for ikke at tale om den antediluvianske Indretning af de parisiske Theatre, hvortil man vanskeligt finder noget Sidestykke andetsteds — minde om den helt embedsmandsmaessige Ordning af Pariserborsen og dens Maeglerkorps, hvis fastslaaedeAntali1895 uforandret det samme som i 1714, uagtet Omscetningernes Masse er vokset saa enormt, — og om den franske Aktielovgivning, hvis indsnasvrende Bestemmelser har lort til, at franske Aktieforetagender for en ikke ringe Del maa. stiftes i Briissel. Derfor ser vi jo ogsaa, som De selv har fremhoevet, at Franskmaendeneforetraekkeatanbringe Kapitaler i alle andre Lande fremfor i nye Foretagender i deres eget Land. Ogsaa Kreditforholdene ere forholdsvis lidet udviklede,ogdenlave

viklede,ogdenlaveRentefod, der saa ofte fremhasves som Vidnesbyrd om Frankrigs Rigdom paa Kapital, turde nok saa meget skyldes Mangel paa Foretagsomhed og den dermed forbundne stserkt begrsensede Eftersporgsel efter Kapital.

Vil man sporge om det okonomiske Fremskridts Betydning Arbejderklassens Livsvilkaar, er det ganske sikkert hverken Frankrig eller Sachsen, man skal opstille som Paradigmaer. Det viser sig da ogsaa, at, saasnart De komraer til Danmark, bliver Billedet i hvert Fald en hel Del lysere. Og det samme turde vel blive endnu mere Tilfseldet, dersom Undersogeisen var blevea udstrakt til Storbritannien og Nordamerika.

Jeg indrommer nu imidlertid, at, selv den af Dem for Danmark — end sige da den for Sachsen og Frankrig •— konstaterede Fremgang i Arbejderbefolkningens Kaar ikke viser sig saa sserdeles betydelig. Men jeg mener rigtignok ogsaa, at Fremgangen bar vaeret ikke saa lidt storre, end De fremstiller den. Thi det Materiale, hvorpaa denne Fremstiliing er bygget, anser jeg for hojst upaalideligt i sig selv utilstraekkeligt.

De fremhsever selv Manglerne ved det meste af det Materiale, om hvis Benyttelse der kunde vaere Tale. Sparekassestatistiken forkaster De med fuld Foje som ganske übrugelig, og skont De anser »den reelle Kapitalstatistik«for v£erdifuldere« , finder De den dog selv forbunden med nogle teoretiske Vanskeligheder, og at man i hvert Tilfaelde >bor se bort fra de almindelige Vurderinger af Nationalformuen, opgjort i Ny og Noe efter forskellige Principer*. Og skont De priser den franske Arvestatistik, kommsr De dog (S. 22) til det Resultat, at man befinder sig paa gyngende Grund, naar man af Kapital- eller Formuestatistiken vil slutte noget om Fremskridti Livsbetingelser. Omssetningsstatistiken har efter Deres Mening »Ry for sin Upaalidelighed« (?) og i hvert Fald anser De den og Transportstatistiken

(S. 28) for uanvendelige, medens Konsumtionsstatistiken
(S. 23) >kun kan anvendes med stcerke Forbehold«.

iifter hele den kritiske Sigtelse af alt dette statistiske Materiale fremscetter De den Formening, at alle Vanskeligheder naar man lcegger den Betragtning til Grund, at »Rigdommen af et Land vaesentlig beror paa Udviklingsgraden af Indbyggernes Evne og Lejlighed til at forskaffo sig Midlerne til deres naturlige Fornadenheders — en Sastning, der utvivlsomt er rigtig, men nasppe saa ny, som De raener (jfr. S. 29 >at den i den okonomiske Videnskab vistnok ikke er gjort praktisk gosldende for af os i Marts 1906*). Men Sporgsraaalet atter her, hvorledes man konstaterer den i saa Henseende vundne Fremgang; og her har De da ikke andet at bygge paa end Indkomststatistik og Lonstatistik.

Hvor god og omhyggelig end den Statistik kan vsere, som udarbejdes paa Grundlag af Anssettelserne til Indkomstskat, er selve dette Materiale dog overmaade upaalideligt. Indkomstskat er, saaledes som den er gennemfort Tyskland og nu efter dette Monster ogsaa i Danmark, i Virkeligheden en overmaade slet Skat, fnrdi den hviler paa den absolut urigtige Forudsaetning, at enhver er i Stand til at opgore sin Aarsindkomst korrekt og at, for saa vidt han ikke kan dette, en Ligningskommission i Stand til at gore det for ham. Men Sandheden er den, at Flertallet af Befolkningen crude af Stand hertil, — og at Ligningskommissionerne ere det endnu mere.

Til Bekraeftelse af denne Paastand vil jeg henvise til Resultaterne af Indkomstskatten af 1903. Derefter havde af Landets samlede Antal Personer over 18 Aar — ca. 1,088000 — kun omtrent 64000 eller ca. 6 °/0/₀ en Aarsindkomstaf Kr. og atter kun Halvdelen deraf, knap 32000 Personer eller ca. 3 °/0/₀ (deraf ca. 13500 i Kobenhavn^—Frederiksberg) en Indkomst af over 3000 Kr., medens knap 10000 Personer i hele. Landet antages

at have en aarlig Indtzegt af over 6000 Kr. Naar man nu bar nogen Forestiiling ora, hvor overordentlig begraenset den Luksus er, som en Familie med indtil 3000 Kroners Indtaggt kan tillade sig, og man paa den anden Side her i Kobenhavn ser, hvorledes Theatre, Koncerter, Varieteer, Tivoli og Cirkus stadig ere fyldte, i hvilket Omfang Restauranterog besoges og hvor store Belob der fortseres for i disse, hvorledes i Sommertiden daglig Tusinderaf om Sondagen Titusinder, tage i Skoven eller paa lasngere Udflugter og indtage deres Maaltider paa de offentlige, ingenlunde billige, Traktorstederog naar man endvidere bemserker. hvor saerdeles vel klsedt hele denne Befolkning er, og navnlig selv i tarveligere Familier Kvinder og Born, ja, naar man vilde — og kunde — optage en Statistik over, hvilket Belob blot Damehattene i Kobenhavn reprsesenterer,— sporger man forbauset sig selv: hvorledes er alt dette muligt for en Befolkning med den beskedne Indtaegt, som det langt overvejende Flertal af disse Tusinderifolge maa have? En Indkomststatistik,bygget Anssettelserne til Indkomstskat, anser jeg derfor for lidet skikket til Grundlag for en virkelig Vurdering af de bredere Befolkningslags Livsvilkaar.

Langt vaegtigere Bidrag hertil vilde en L,onningsstatistik yde, — dersom det var muligt at fremskaffe Oplysninger om de af enhver Arbejdsgiver til enhver Arbejder udbetalte Lonningsbelob; men dette vil nseppe kunne opnaas, og de almindelige gennemsnitlige Opgivender og Beregninger, nsermest baserede paa Daglon Timelon, betyde ikke ret rneget paa en Tid, da Akkordbetaling mere og mere bliver almindeiig.*)

---

*) I det i disse Dage udkomne Tabelvoerk til Kobenhavns Statistik 16 hedder det S. 32, at den gennemsnitlige Aarslon i 1907 for faglserte Arbejdere udgjorde 1200 Kr., for Arbejdsmsend Kr., men at det yderligere kommer i Betragtning, at mange Familier har et betydeligt Tillaeg til Husfaderens Arbejdsindtsegt ved Mandens Bierhverv, ved Hustruens og ]jornenes Fortjeneste eller de hjemmeboende voksne Boms Tilskud til Husholdningen. ved Logerendehold m. m. Efter en i 1896 foretagen Undersogelse udgjorde dette Tillseg i (iennemsnit 27 kobenhavnske Arbejderfamilier ca. 450 Kr.

Overfor al den Usikkerhed og de Tvivl, som saaledes knytte sig til det statistiske Materiale, er det ret naturligt, at man tyer til den mere subjektive Dom, det umiddelbarepersonlige som omhyggelige lagttagere af den sidste Menneskealders Udvikling have modtaget af denne. For ikke at tale om den Modscetning, hvori Nutidens Foihold staar til de brede Befolkningslags Livsvilkaar i det i6de og I7de, ja belt op i det ißde Aarhundrede, saaledes som jeg bar Sogt at paavise den i Kap. X af min »Samfundsproduktion«, maa jeg for mit eget Vedkommendegore at der paa forskellige Omraaderer meget betydelig Forskel imellem de nu forekommendeog tidligere almindelige Livsforhold i Arbejderklassen, saaledes som jeg har set dem i min Ungdom her i Kobenhavn, og at den nu bor bedre, er bedre klaedt og lever bedre end i mine unge Dage. Og denne Dom er jeg delvis i Stand til at stotte paa mere objektive Data. De Arbejderboliger, som jeg selv i Foreningenfor har vaeret med til at bygge i Begyndelsen af 70'eine og som dengang kunde staa Maal med de bedste Arbejderboliger, ere nu foroeldedeog og vi har allerede maattet begynde at erstatte dem med bedre og mere tidsmaessige Boliger. Og hvilken Forskel er der ikke imellem de toogtre-Vaerelsers som nu rundt om i Byens Forstaeder opfores med Karnap og W. C. og elektrisk Belysning m. m., — og de Boliger i den gamle By, hvormed Arbejderne tidligere maatte tage til takke, Boliger, der i 1853 vare Koleraens sikre Arnested og Hjemsted og hvoraf Rester endnu kunne ses i de gamle Kvarterer, der Aar for Aar maa forsvinde.*) En lignende Dom

---

*) I det i disse Dage udkomne Tabelvoerk til Kobenhavns Statistik 16 hedder det S. 32, at den gennemsnitlige Aarslon i 1907 for faglserte Arbejdere udgjorde 1200 Kr., for Arbejdsmsend Kr., men at det yderligere kommer i Betragtning, at mange Familier har et betydeligt Tillaeg til Husfaderens Arbejdsindtsegt ved Mandens Bierhverv, ved Hustruens og ]jornenes Fortjeneste eller de hjemmeboende voksne Boms Tilskud til Husholdningen. ved Logerendehold m. m. Efter en i 1896 foretagen Undersogelse udgjorde dette Tillseg i (iennemsnit 27 kobenhavnske Arbejderfamilier ca. 450 Kr.

*) En vaesentlig Del af Stigningen i Udgift til Husleje hidrorer ligefrem derfra, at 2- og 3-Vasrelsers Lejligheder blive mere og mere almindelige, medens Antallet af i-Vaerelses Lejligheder aftager og nu i Kobenhavn er forsvimlende. Alene fra 1901 —06 er de af Arbejderfamilier beboede i-Vserelses Lejligheder aftaget fra 7.2 til 4.<>°₀. (Tabelvserk til Kobenhavns Statistik Nr. 16. S. 28^—29).

frelder min jsevnaldrende Kollega Prof. Conrad for TysklandsVedkommende de af Dem (S. 95) citerede Ord: >Die Verhaltnisse in Deutscliland habcn sich in den letzten50 unendlich gebessert«, — og jeg Isegger saa meget mere Vaegt paa denne Dom, som jeg personlig kender ham som en interesseret og opmserksom lagttager af disse Forhold og tillige som en human og overfor Arbejderbefolkningen meget venlig stemt Mand. Og den sserdeles arbejdervenlige Ch. Gide siger i sit i 1905 udgivneSkrift Sociale: »Uden Tvivl ere Arbejdslonningernestegne i Lobet af det igde Aarhundrede.Ere stegne til det 3-dobbelte eller kun til det dobbelte? Deter de Grsenser, indenfor hvilke Tvivlssporgsmaalet er indesluttet*.

Hvorledes kommer De da til det Resultat (S. 17), at »deter klart, at der ikke i det store og hele kan vsere foregaaet vsesentlige Fremskridt i Arbejdets Kaar« i de sidste 30 Aar? Forst og fremmest derved, at De simpelt hen nsegter den Fremgang, som übestrideligt har fundet Sted, Karakter af Fremskridt. De paastaar saaledes, at den notorisk bedre Ernsering, navnlig det stcrre Kodforbrug, som nu bliver den tyske Arbejder til Del, blot er den nedvendige Betingelse for at kunne udfore det strsengere og vanskeligere Arbejde, som nu fordres af ham (S. 23 og 51, jfr. S. 68). Deter som Arbejdsmaskine, ikke som Menneske, han nu bliver bedre ernaeret. Denne Sondring lader sig umuligt gore; den bedre Ernaering kommer ham ogsaa til Gode i den Tid, han ikke arbejder, og der kan dog ingen Tvivl vsere om, at deter bedre at vsere et kraftigt og- sundt Menneske end et sultefodet, svagt Menneske, selv om der saa ogsaa krgeves et straengereArbejde, dog, naar alt kommer til alt, naeppe

---

*) En vaesentlig Del af Stigningen i Udgift til Husleje hidrorer ligefrem derfra, at 2- og 3-Vasrelsers Lejligheder blive mere og mere almindelige, medens Antallet af i-Vaerelses Lejligheder aftager og nu i Kobenhavn er forsvimlende. Alene fra 1901 —06 er de af Arbejderfamilier beboede i-Vserelses Lejligheder aftaget fra 7.2 til 4.<>°₀. (Tabelvserk til Kobenhavns Statistik Nr. 16. S. 28^—29).

stiller tilsvarende, end sige storre og foleligere, Krav til hans Arbejdskraft end det lettere og mindre Arbejde til bins svage Kroefter. Der bar da heller aldrig nogen vjeret i Tvivl oro, at den kraftige, vel erncerede engelske Maskinarbejdermaatte for et lykkeligere Menneske end den sultefodede sachsiske Vsever — ikke at tale om, at den bedre Ernzering jo ogsaa kommer Ilustru og Born og denned den hele opvoksende Slsegt til Gode.

Paa samme Maade nsegter De, at den kortere Arbejdstid et Fremskridt; deter kun »en for hele Produktionen aldeles nadvendig Konsekvens af den moderne Arbejdsdeling*;. Hvorvidt Deres Opfattelse af Arbejdsdelingens uheldige Folger for lndividet rigtig, lader sig omstride; men faktisk er det i hvert Fald, at den kortere Arbejdstid ogsaa har strakt sig til Virksomheder, der ere temmelig überorte af Arbejdsdelingen, og Tomrernes t. Eks. og overhovedet de fieste Haandvserk.

Dernaest overser De ganske, at den Stigning paa Husholdningsregnskabets Udgiftsside, som De omhyggeligt bringer til Afregning imod L,onstigningen, i mange Tilfseldei er Betaling for noget andet og mere end tidligere, Saaledes er det utvivlsotnt, at der for den bojere Husleje nu ogsaa faas langt bedre og sundere Boliger end tidligere. Men ogsaa Nagringsmidlerne ere tiidels af en anden og bedre Kvalitet end for. Det dagligt friskkaernede Smor, som vi nu alle kobe, er virkeligen anden Vare end det »Vintersmor«, hvormed i min Barndom Familierne forsynede sig for hele Vinteren ved Opkob af hele Fjerdinger Smor om Efteraaret; Korn og Mel emu af en anden BeskafFenhed end det Korn, som Olufsen i Begyndelsen af det igde Aarhundrede skildrer som Eksport til Norge, men som sikkert ogsaa anvendtes her i Landet til daarligt Bred for de mindre velstillede Lag, ikke at tale om, at Hvedebred nu i ikke saa ringe Omfang er indgaaet ogsaa i disses Forbrug. At ogsaa K.odet ved det nu langt omhyggeligere Kvaegholdv.r

holdv.rbleven bedre, tor nceppe betvivles. At Arbejderbefolkningenog mindst dens Kvinder og Born nu ere baade smukkere og bedre klasdt, end for en Menneskealdersiden, vel nappe dokumenteres; men netop her henholder jeg mig til mine personlige Indtryk. Ganskevist De, at Klasderne nu ere langt mindre holdbare. Men om denne Holdbarhed, som t. Eks. Nathansonstserkt i sit bekendte Skrift om Nceringsloshedog fandt sit Udtryk i, at den Dragt, som Fader eller Moder havde slidt paa i en Aarraekke,gik Arv til Barnene, af disse just opfattedes som et sseriigt Gode, kuude vistnok vcere tvivlsomt. Man tor vistnok, saerlig med Nutidens Smag for Afveksling for oje, gaa ud fra, at de fleste foretraskker en hyppigere Fornyelse for den storre Holdbarhed, naar de flere Klaeder kunne faas til samme Udgiftsbelob som for de faerre.

Hvad der imidlertid har endnu storre Betydning end det hidtil anforte, er, at der er mange Livsgoder, som ganske unddrage sig Statistikea og dens sammenlignende Vurdering, — tildels allerede af den Grund, at de tidligereslet eksisterede og derfor fremtraede som et absolut Plus til de tidligere Kaar. De har ikke taget i Betsenkning at naevne saadanne, hvor de fremtrasde med et Plus paa Udgiftsbudgettet, en ny, tidligere ukendt Udgift; men den derved opnaaede Fordel opfores ikke som Plus paa Indtasgtssiden. De nasvner saaledes (S. 50) ->Forenings-, Forsikrings-, Porto- og Rejseudgifter, der alle nodvendigvis spiller en storre Rolle nu end for en Menneskealder siden* ; men det nsevnes ikke, at der ved disse Udgifter vindes meget, endog meget betydeligt, for de Paagaeldende. Men ved Siden af de Goder, som de herved tilkobe sig for en forholdsvis ringe Betaling, maa nsevnes alle de kommunale Goder, som de delvis faa uden Betaling, delvis ligeiedes for eu i Forhold til det vundne Gode kun ringe Betaling: Undervisning for Bornene,Laggehjcelp Hospitalspleje m. m. Og hvilken direkte Besparelse erholde de ikke ved Brugen af Kogegas

istedenfor Broendsel: at Ilden straks er tilstede i det Omfang,der og kun brrender, saa Ijenge det behoves,Hvor Icttes Ilusmouerens Arbejde ikke herved og ved Vand i Kokkenet, medens dette tidligero mcd stort Besvser maatte brcres fra Gaarden op paa tredie eller fjerde Sal. Og hvilke Goder bringe ikke de ncevnte Porto- og Rejseudgifter, disse Goder, som en tidligere Tids brede Befoikningslag, der sad fastbundne til og indespaerrede i Byerne, aldeles intet kendte til. Livsvilkaarcne ere i det hele blevne saa forskellige fra, hvad de vare i det \Cjde Aarhundredes forste Halvdel, at en direkte Sammenligning paa disse og andre Omraader — Adspredelser og Forlystelser, Udflugter, oifentlig Musik, Avislaesning o. m. a. — vanskeligt lader sig anstille.

Selv om nu alt det hidtil anforte tages med i Betragtning, selv om vi gaa ud fra, at det Maksimum af Lonstigning for det igde Aarhundrede, som Ch. Gide ?iasvner, virkelig fuldt ud har fundet Sted med sit Maksimum, det indrommes, at en Forbedring af de brede Lags Livsvilkaar til det 3-dobbelte kan synes at vsere i mserkelig Uoverensstemmelse med de store Fremskridt i produktiv Kraft, som Natioiiaiokonomien noterer ior samme Tidsrum. Naar det fremhseves, at en enkelt Arbejder nu med Spindemaskiner kan udrette lige saa meget som 3000 indiske Haandspindersker, -_— eller naar en Mand med en lille Dampmaskine i faa Minutter kan pumpe lige saa meget Vand op til en Hojde af 3—4003^—400 Fod, som ved en almindelig Pumpe vilde krseve 20 Masnds Arbejde i en hel Dag, — eller naar en med Elektricitet dreven Symaskine gore 1600 Sting i Minuttet —, hvorledes gaar det saa til, at Befolkningens store Flertal trods denne uhyre Forogelse af Arbejdets Kraft i et helt Aarhundrede har forbedret sine Livsvilkaar til det 3dobbelte og at (S. 84) Produktivitetens Mangedobling Nutiden >over for Befolkningens Masse ikke har kunnet raskke videre end til det nodtorftigste Under-

hold for en Befolkningsstigning af ca. 50 °'o i en Menneskealder

De synes ikke utilbojelig til at Soge Grunden til delte Misforhold i den ulige Fordeling af Arbejdsudbyttet, idet De (S. 40) citerer — og godkender — St. Mill's bitre Udtalelse: »Arbejdsproduktet fordeles nutildags i omvendt Forhold til Arbejdsmtengden, — den storste Del til dem, der aldrig arbejder, den n£eststorste til dem, hvis Arbejde kun er nominelt, osv. i synkende Raekkefelge*. Skont ogsaa da betydelig overdreven kunde denne Udtalelse maaske paa Mill's Tid og overfor Forholdene i Storbritannien nogen Berettigeise; ihi dengang udgjorde Godsejere, der lod deres Jorder dyrke af Forpagtere og deres Gods administrere ved Godsforvaltere, en betydelig Andel blandt de Rigmaend, som fik en uforholdsmzessig stor Del af Arbejdsproduktet. Men ved Siden af dette Element, som tilmed i andre Lande langtfra spillede en tilsvarende Rolle, ere nu Rigmsendene fortrinsvis saadanne Msend, som netop erhverve deres store Aarsindkomst ved et stort Arbejde af fremragende Dygtighed, og det tor sikkert siges, at det for en stor Del netop skyldes dette uundvasrlige Arbejde, som bestaar i Ledelsen af Nutidens staerkt komph'cerede Arbejdsmaskineri og en forstandig Udnytten af Opfindelser og Kapital, at Haandens Arbejde nu giver sine Udovere et storre Udbytte end for.

Men ganske bortset fra denne Betragtning er det afgorende, at en anden Fordelingsmaade naeppe vilde frembringe et vaesentligt forskelligt Resultat; dertil ere de, der have de store Aarsindtaegter, altfor faatallige i Forhold den bredere Befolkning. Som for omtalt, havde saaledes her i Landet ifolge Indkomststatistiken kun ca. 3 °'_oaf samtlige voksne Personer over 18 Aar (exclus.

---

*) Af Hensyn til den bestemt tilmaalte Tid for den enkelte Opponent dette sidste Afsnit ved Disputatsen reeget betydeligt Her meddeles det saaledes. som det havde vseret Hensigten at udfore det.

gifte Kvinder) mere end 3000 Kr. 0111 Aaret. Selv om denne Statistik nu ikke fortjener absolut Trovrerdighed, turdn den dog nogenlunde rigtigt angive Forholdet imellem storre og mindre Indtcegter. Holder vi os til selve Tallene, som de foreligge, vilde den samlede Aarsindkomst 9,53 Mill. Kr. ligeligt fordelt paa saratlige Indbyggere kun give omtrent 375 Kr. til hver, altsaa for en Familie paa 4 Personer 1500 Kr., medens Gennemsnitsindtaegten 23000 faglaerte kobenhavnske Arbejdere er opgjort til 1200 Kr. Hovedaarsagen til Misforholdet raaa altsaa i hvert Fald Soges paa andre Punkter end i den ulige Fordeling af Arbejdsudbyttet.

De anforer da ogsaa S. 89 ff. tre saadanne Hovedgrunde, jeg i det vsesentlige kan erkende for rigtige; men dels vilde jeg ikke stille dem i forste Linie, dels kunde jeg onsket, at de var blevne noget mere uddybede, i hvilket Fald De formentlig vilde vtere kommen til en rigtigere Vserdsaettelse af Nationalokonomernes Dora om de store Fremskridt og den store Forogelse af Arbejdets produktive Kraft, — dels endelig opfatter De sikkert den ene — og for Dem vaesentligste — Hovedgrund mindre rigtigt. Jeg skal derfor gaa lidt naermere ind paa disse Forhold og anfore, hvau der efter min Opfattelse er Hovedgrundene til det formentlige Misforhold irnellem hint Fremskridt og dettes faktiske Resultater.

Aiierforst maa det da fremhseves, at Forogelsen af den produktive Kraft kun kan vise sig i den egentlig producerende Virksomhed, derimod ifolge Sagens Natur ikke paa de store Omraader af okonomisk Virksomhed, som vi betegne som personlige Tjenesteydelser. Hvad enten Talen er om Undervisning, Lasgekunst, videnskabeligog Virksomhed eller om Tyendegerning eller om Embeds- og Bestillingsmaends Virksomhed eller om Handels- og Kontorvirksomhed m. m., kan storre Oplysning og bedre Uddannelse vel forbedre Arbejdets Kvalitet, men kvantitativt foroges det ikke, og alle Opfindelse.rforblive Betydning for hele dette udstrakte

Virksomhedsomraade. Men netop i det sidste Hundrcdaar og sasrlig den sidste Menneskealder er der krcevet stedse flere Menneskers Arbejde i disse Virksomheder, der alle helt maa underholdes af de egentlig producerende Virksomheder,indtil Nutiden, — som jeg har Sogt nasrmere at paavise i »Samfundsproduktionens« forste Kapitel —, Halvdelen af alle dem, der overhovedet ved deres Arbejde forsorger sig selv og andre, henb.ore til disse Klasser, medens kun omtrent en Femtedel af hele Befolkningen over saadan producerende Virksomhed, i hvilken Opfindelserhave foroge den produktive Kraft. Menneskehedenhar foretrukket Udvideisen af hine Virksomhederfor Forogelse af Produktionen, som kunde vindesved tiliore sidstnsevnte et storre Antal Arbejdskrasfter. Men ingenlunde al denne Udvidelse kan betegnes som et tiltagende Luksusforbrug for de velstaaende Klasser; meget deraf er tvaertimod, som foran fremhaevet, netop kommet Befolkningen i dens Helhed til Gode.

Dernsest maa det erindres, at Opfindelserne i meget ulige Grad har berort og paavirket de forskellige produktiveVirksomheder, at det ofte kun er en Del, enkelte Operationer af en Produktion, som Opfindelsen er kommet til Gode. Spindemaskinen kunde saaledes selvfolgelig ikke gore de forud for Spindingen gaaende saa lidt som de efterfolgende Arbejder, for ikke at tale om selve BornuldensDyrkning, produktive; det formindsker ikke Sandheden af den for nasvnte Paastand, at en enkelt Arbejder nu kan spinde lige saa meget Garn som 3000 indiske Haandspindersker, — men det vilde vaere en stor Misforstaaelse deraf at drage den Slutning, at Produktionen af Bomuldsgarn var bleven i samme Grad mere produktiv. I den fortraeffelige og hoj'st interessante amerikanske Enquete ved Carrol! Wright over »Hand- and machinelabour*,i der er gjort Rede for henved syv hundrede Produktioners Virkemaade for og efter Anvendelsenaf og Maskiner, fremhseves det da ogsaa udtrykkeligt, at Undersogelsen her gselder Arbejdets

Udforelse i selve den paagceldende Produktion, men ikke orafatter Udgifterne til Raastoffer, til Administration og Forrcntning af Maskiner m. v. Levasseur bar, for at give et samlet Indtryk af Undersogelsens Resultat — med udtrykkelig Fremh'jevelse af det statistisk utilstedelige i at tage Gennemsnit af saa forskelligartede Forhold — beregnetden Arbejdsbesparelse til omtrent det 13-dobbeite. Dersom man nu virkelig gennemgaaende var naaet til en Forogelse af Arbejdets produktive Kraft til det 13-dobbelte, vilde det jo ganske vist vsere et socialt set tarveligt Resultat, at den store Befoiknings Forbrugsevne knap var vokset til det 3-dobbelte. Men Sagcn er jo netop den, at en betydelig Del af den store Forogelse falder paa Virksomheder, der okonomisk ere af forholdsvis mindre Betydning og kun have et ringe Orafangeller slet ikke umiddelbart fyldestgore personlige Fornodenheder. Medens saaledes Arbejdet i Somproduktionener 130 Gange mere produktivt, i Fabrikationenaf 40^—50 Gange mere, er det ivivlsomt, 0111 Landbrugsvirksomheden, der netop spiller en Hovedrolle ved Subsistensmidlernes Tilvejebringelse, da Maskinarbejdet der spiller en langt mere underordnet Rol'ic end i Industrien, er bleven blot dobbelt saa produktiv, — hvad der dog allerede overfor den almindelige Lscre om det aftagende Udbyttes Lover al i^re vrerd!

Naar Landbruget til Trods for denne Lov, — hvis Rigtighed jeg ingenlunde benasgter, men som jeg tillasgger en mere betinget Karakter og dermed en mere begraenset Ra?kkevidde end mange Nationalokonomer —, liar kunnet naa til at fordoble Produktionens Udbytte, skyldes det den Omstaendighed, at Fremskridtet her har kunnet traenge langt mere almindeligt igennem end i Industrien, fordi det mindre beror paa Anvendelsen af Maskiner end paa en bedre Erkendelse og dermed en fuldere Udnyttelse af de Naturkraifter, hvormed der i Landbruget arbejdes. I Industrien derimod beror Fremskridtet dels paa en Gennemforelseaf som kun lader sig anvende

i den store Bedrift, dels paa Anskaffelse af mere eller mindre kostbare Maskiner, hvortil der behoves en Kapital, som ikke altid staar til Raadighed for enhver Industridrivende.Derfor selv betydningsfulde, ja epokegorendeOpfindelser Industriens Omraade kun paafaldendelangsomt igennem. Det maa her vaere tilstraekkeligt at minde om, at der hengik 30 Aar efter den forste Dampmaskines Frernkomst i England, for en saadan kom her til Landet — en lille Maskine paa 4 Hestes Kraft —, og at der endnu over 60 Aar efter dens Fremkomst kun fandtes 29 Fabrik-Dampmaskiner paa tiisammen knap 350 H. K. i Danrnark. Selv i Frankrig fandtes der endnu 1830 kun 625 Dampmaskiner nied tiisammen 10000 H. K. Det store almindelige Fremskridt i Industrien begynder paa hele Kontinentet forst omtrent 1850 og tager forst Fart fra 1870 og falder saaledes naesten udelukkende paa den sidste Menneskealder. Det samlede Antal Damp-Heste-Kraft ansloges endnu i 1840 for hele Verden kun til i2i²/₃ Mill.; i 1875 var det vokset til i3¹/₂ Mill., — men allerede 15 Aar senere til 50 Millioner!

Dette stemmer for saa vidt med, hvad De naest efter det aftagende Udbyttes Lov i Agerbruget S. 90 anforer som den anden Hovedgrund til, at den store Stigning i den industrielle Produktivitet ikke giver sig til Kende i gunstigere Livsvilkaar for det levende Arbejde, nemlig at Arbejdets Hjaslpemidler kun er blevet forholdsvis svagt udnyttede i Produktionens Tjeneste. Naar De imidlertid atter soger Grunden hertil deri, at den ene Opfindelse jager den anden, saa at »de Produktionsredskaber, der igaar var Trumf i Konkurrencekampen, imorgen paa Grund af ny Opfindelser er saa vaerdilose som gammelt Jem«, turde dette vaere en betydelig Overdriveise. Thi selv om noget saadant maaske kan siges om de forholdsvisfaa der nu staa forrest i Konkurrencekampen, vel navnlig i Amerika, saa har det lige til den allersidste Tid snarere vasret Reglen, at nye Maskiner kun meget

langsomt traengte almindeligere igennem, og at de kasseredereldre ingenlunde solgtes som gamtnelt Jem, men solgtes til Fabriker, som stud iyengere tiibage og hidtil havde maattet undvoere saadanne Maskiner eller nojes med endnu ringere. Nej, Hovedgrunden er den, at selv af de 50 Millioner He.stes Kraft, som stod til Raadighed i 1890, kun den ene Femtedel anvendtes i den egentlige Produktions Tjeneste, rnedens de 4/_s anvendtesi paa Jernbaner og i Dampskibe.Den Kapital, som hertil er medgaaet og som alene for Jernbaneanlaegenes Vedkommcnde i forrige Aarhundredes sidste 40 Aar udgjorde ca. 140000 Mill. Kr. eller i aarligt Gennemsnit ca. 3500 Mill. Kr., er — isaer naar den sammenstilles med de foregaaende Aarhundredersnaesten Mangel paa Kapital — paa 6n Gang et Udtyk for den sidste Menneskealders umaadeligt forogede produktive Kraft og en Forklaring af, at Subsistentsmidlerne og overhovedet de umiddelbare personlige Forbrugsgenstande ikke har kunnet foroges staerkere, end Tilfceldet har vaeret. Thi en saa umaadelig Del af den forogede produktive Kraft er bleven anvendt til at skabe hele den enorme Befordringsindustri med alle de dcrtil yderligere kuyttede kostbare Havne- og Bro- Anlaeg, Telegraflinier 0. a. lignende Anlseg.

Og hvorfor har da Befolkningen kastet sig over Tilvejebringelsenaf denne uhyre Samfaerdsels-Mekanisme? Fordi det har vseret det nodvendige Middel til fra fjerne Verdensdele at hidskaffe de fornodne Subsistensmidler til den staerke Forogelse af Europas Folkemsengde, en Forogelse, som saa langt overgaar og staar i den grelleste Mods?etning til de forudgaaende Aarhundreders yderst svage Tilvsekst. For saa vidt har De altsaa Ret iat pege paa denne stasrke Befolkningstilvrekst som en (tredie) Hovedgrund til, at de brede Lags Livsvilkaar ikke har bedret sig mere, end Tilfasldet har vseret. Men hvad De herved ganske ser bort fra og hvad der paa ingen Maade tor overses, deter, at der netop i selve Muligheden af

denne langt stcerkere Formerelse er buck Befolkningen en meget vcusentlig Forbedring af dens Livsvilkaar. Tin hvilken Velgerning bar det ikke vaeret, at den i saa langt storre Omfang bar kunnet tilfredsstille den naturlige Trang til at stifte Familie uden dermed at styrte Samfundet ud i den Elendighed og alle de »repressive Midler«, som Malthus raaler med saa staerke Farver? Hvilken umaadelig Velgerninghar ikke vseret for alle disse Familier, at de have kunnet bringe Bern til Verden uden — som i tidligereAarhundreder at give dem Livet blot for en kort Stund og derefter skaffe dem Hjemsted paa Kirkegaardene? kan finde et taimsessigt TJdtryk for den uhyre Forbedring af den store Befolknings Livsvilkaar, som betegnes ved de her saa ganske kort paapegede Forhold?