Andet Afsnit. Efter 1807.

I.

Ved Kobenhavns Bombardement og Besaettelse led Kompagniet, saa vidt det kan ses, intet direkte Tab. Derimod standsede Krigen Kompagniets Sofart, og det kom i en oj"eblikkelig Pengeforlegenhed, fordi dets Midler stod fast i den store Varebeholdning, og de ikke betydelige Auktionsbelob, som det havde til— gode, endnu ikke var forfaldne. Det maatte endog andrage om Henstand med Betaling af et Toldbelob af 13000 Rdl. og" fik vel Afslag herpaa, men til Gengaeld et Laan af Staten paa 300000 Rdl., hvormed det kom over December Termin 1807, i hvilken der udbetaltes Aktionaererne et Udbytte af 6 pCt. Imidlertid bragte Krigsforholdene stor Afssetning til hoje Priser, f. Eks. »kinesiske Nankiner*), som man ifjor kobte for 5 8 p a 1 Rdl. Stykket, ere nu stegne til 13 a 14 |

---

*) Berlingske Tid. f, 25. Jan. 1808.

Stykket ... idag ere de dog faldne noget i Prisen«. I Oktober 1807 solgte Kompagniet Varer for lidt over 300000 Rdl. og i Begyndelsen af 1808 for omtrent 1800000 Rdl. »efter Omstaendighederne med god Fordel«*),og Kritik, man**) har rejst over dette Salg, er vistnok ugrundet og kan tildels bevises at vaere det. De indkomne store Summer satte Kompagnieti til allerede i April at tilbagebetale det omtalte Laan og til at vise sin Patriotisme i endnu storre Omfang end i 1801. Det lod paa sit Vaerft med en Bekostning af 32000 Rdl. bygge 4 Kanonchalupper og skaenkede dem til Staten med Takkelage og Tilbehor;det paa Forlangende »Kronprinsessen« og »Arveprinsen« til Forsvarsvaesenet ***) »for en Tid at bruges i Hs. Majestaets Tjeneste«, og det leverede Holmen en stor Del Materiel o. desl. uden Fortjeneste. Til Krigens Ofre gav Kompagniet 3000 Rdl. og til »vore norske Brodres og Krigeres Understottelse« 2000 Rdl.

Uagtet de store Saig i Foraaret 1808 var der endnu mange Varer tilbage, men inden man naaede til at saelge dem, fik Kompagniet ved et Brev fra Schimmelmann af 6. Aug. 1808 Meddelelse om, at

---

*) Generalfors. 18. Mai 1808.

**) Nathanson S. 759, hvorved bemserkes, at efter Auktionskonditionerne Varerne kun mod Betaling eller Sikkerhedsstillelse. de to som sserligt usolide nsevnte Kobere viser Generalfors. 18. Mai 1809 og Kompagniets I'rotokol for dubiose Fordringer, at der ikke var Tale om noget nsevnevserdigt

***) Admiralitets Koll. Skr. 25. Febr. 1808. Skibene tilbageleveredes April iBio₅ H. Degenkolv, Oplysninger vedr. den danske Flaade, Kbhvn. 1906, S. 14.

Staten agtede at overtage hele Restbeholdningen, og den 31. s. M. udgik der kgl. Resolution derom. Heri erklaerede Kongen, at han folte sig »allernaadigst opfordrettil baere Omsorg for, at Kompagniets endnu tiloversvaerende Beholdning af ostindiske og kinesiske Varer vorder afbenyttet paa en Maade, som er passendemed naervserende Omstaendigheder, saa at Statens Fornodenhed og den muligste Sikkerhed for Kompagniets Formue derved tillige blive tagne i Betragtning.I dermed, og da Vi anske at undgaa et almindeligt Forbud mod Udforselen af Theer og Kattuner, hvorved sarames Afssetning vilde vorde mindre fordelagtig for Kompagniet, have Vi allernaadigst besluttet, at Kompagniets Varer skulle anses som en for Staten oplagt eller realiseret Varebeholdning,mod sammes hele Pengevaerdi efter naervaerende Konjunkturer straks garanteres og godtgoresKompagniet«. overtog derpaa samtlige Varer, saaledes at Priserne ved Kompagniets sidste Auktioner lagdes til Grund med Tillaeg af 10 pCt. for Kattunerne og 15^{— 20} pCt. for Theerne, desuden blev Tolden 2 pCt. eftergivet, og Kompagniet skulde have Halvdelen af Statens Gevinst ved dens Videresalg af Varerne. Kompagniet fik 1645000 Rdl. i kgl. Obligationerog mindre Belob kontant, den naevnte halve Gevinst ca. 368000 Rdl. blev forst opgjort i Slutningen af 181₁ for Kattunerne og i Juli 181₃ for Theerne og ligeledes for nsesten hele Belobets Vedkommende betaltmed Obligationer.

Kompagniet synes med storste Beredvillighed at
vasre gaaet ind paa dette Arrangement, og Generalforsamlingen*)vedtog

forsamlingen*)vedtogenstemmigt allerunderdanigst at takke Hans Majestaet for det Hensyn, han allernaadigst har taget paa Kompagniets Bedste. Dette er saa meget maerkeligere, som der paa Generalforsamlingen blev oplaest et Brev fra Schimmelmann, hvori han tilkendegavDirektionen at Kompagniet ikke kunde faa mere end, hvad Kongen havde fastsat, thi »at anse Overladelsen af Kompagniets Varebeholdning blot som en sluttet Handel, var at betragte den fra en altfor indskraenket Synspunkt*. Det rette Synspunkt finder man senere hos selve Kancelliet**), nemlig at det var en »Bemaegtigelse« af Kompagniets Varer. Under Trusel af ved et Udforselsforbud at gore Varerne omtrentvserdilose, Kongen dem i den Hensigt***) at opnaa »en betydelig Lettelse for Finanserne,der behovede og paa denne Maade fik Lejlighed til at disponere over store Summer i Banko, som igen blev godtgjort Kompagniet ved kgl. Obligationer«. Ved denne Fremgangsmaade lykkedes det da ogsaa Kongen at komme i Besiddeise af ialt 1963818 Mark Banko.

Ved den omtalte Overtagelse af Varer gjordes der vistnok ikke Kompagniet nogen Uret i Henseende til Prisen, men det led senere betydeligt Tab paa Grund af Betalingsmidlet, de kgl. Obligationer. Disse kunde opsiges, Halvdelen med J/₄ Aars og Halvdelen med */2/₂ Aars Varsel, men Kompagniet opsagde kun 600000

---

*) Generators. 19. Sept. 1808, jfr. ogsaa 15erl. Tid. f. 9. Sept. og 26. Sept. 1808.

**) Kskr. 16. Okt. 1834.

***) Finansdep. Skr. 31. Dec. 1816, Oktroikommissionens Indstilling 14. Mai 1821, se ogsaa Rubin 1807 —14, S. 197.

Rdl. inden Pengeforandringen i 1813, ved hvilken Obligationerneforelobigtmistede af deres Vaerdi*). Om Kompagniet kunde have faaet hele Belobet udbetalt i Tide, er iovrigt efter Finansernes Tilstand meget tvivlsomt, og de Bebrejdelser, man**) har rettet mod Direktionen, fordi den ikke betingede sig et andet Betalingsmiddel end kgl. Obligationer, bero paa den Misforstaaelse, at Transaktionen var et frivilligt Salg. Netop fordi dette ikke var Tilfaeldet, ansogte Kompagniet***) 1815 om, at Handelen skulde gaa tilbage, saa at Kompagniet tilbageleverede sine 2 Mill. Rdl. kgl. Obligationer og fik Kongens 2 Mill. Mark Banko, og et Par Aar senere foreslog Kompagnietattilbagelevere Rdl. kgl. Obligationer, hvilket var Varernes Vaerdi 1808, mod at faa 942850 Specier, hvilket var Obligationernes Vserdi efter Kursen i 1808. Disse Forslag, der, efter at de kgl. Obligationer var blevne uopsigelige og deres Kurs meget lav, tage sig ud som ganske urimelige, blev sikkert i Erkendelse af Forholdets ejendommelige Karakter ikke helt tilbageviste.Manvilde ikke gaa videre end til et Tilbudf)om indfri de 1650000 Rdl. kgl. Obligationer med rede Solv, dog ikke med mere end 300000 Specier.menherpaa Kompagniet aldrig", til stor Misfornojelse for mange Aktionaererff), der rnente, at Selvet burde have vseret modtaget og anvendt til en

---

*) Fr. 5. Jan. 1813 § 54.

**) Xathanson. S. 760_oor^ ^r samme Forfatters Levnetsbeskrivelse af Ilofraad D. A. Meyer. Kbhvn. 1816. S. 49. hvorefter det var denne Mand, som fattede Ideen til den omtalte Forretning.

***) Ansogn. 23. Dec. 1815.

+) Resol. 8. Apr. 1817.

++) Generators. 11. Marts 18_19.

Ekspedition tii Kina, men til Held for Kompagniet. da Kursen paa kgl. Obligationer snart bedrede sig saa meget, at Statens Tilbud blev meget ufordelagtigt for Kompagniet. Dette anmodede ogsaa, for det Tilfaelde at ingen anden Erstatning kunde faas for Overtagelsen af Varerne 1808, om et Laan af Statskassen paa 400000 Specier, men Svaret*) blev, at dette »saa langt overstiger Finansernes Evne, at man end ikke med den yderste Anstrengeise og bedste Villie ser nogen Mulighed til at kunne yde den attraaede Bistand.« Tilsidst indskraenkede Kompagniet sig til at sage Erstatningforden som Staten havde haft ved at saelge Varerne videre, men det oplystes da, at der i Virkeligheden ikke havde vaeret Avance, men Tab**), og dermed skrinlagdes Kompagniets Krav for Ekspropriationen.

De direkte Tab, som Krigen tilfojede Kompagniet, indtraf i Begyndelsen af 1808. Frederiksnagor (Serampore)blev 28. Januar besat af Englaenderne, der bemaegtigede sig alle Kompagniets dervaerende Ejendeleog Faktoriets Personaie som Krigs fanger***). Foruden en Varebeholdning, nogle Kontanter,Gaeldsbreve Inventarium omfattede Bemaegtigelsen4 som laa paa den dervasrende Red, nemlig »Prinsen af Augustenborg«, »Holsten«, »KJobenhavn«, der var usodygtigt og af meget ringe Vaerdi, og »The Boyne<, som Dagen for Okkupationen var kobt og beta.lt og skulde erstatte »KJobenhavn«.

---

*) Finanskoll. Skriv. 7. Febr. 1816.

**) Kommercekoll. Indstilling 30. Nov. 182_1.

***) Kgl. Befaling 13. Jan. 1809 om Udveksling af en Faktoribetjent.

I Trankebar forefandt Englasnderne kun lidt Inventar og nogle faa Varer, som Prinsen af Augustenborg« havde udbragt, ialt naeppe af Vaerdi 2000 Rdl. Endvidereblev taget ved Cap den 31. Jan. 1808 og hurtigt prisdomt. Derimod reddedes »Kronprinsen«, som i Januar 1808 var ankommet til Java; dets Ladningog Skibet selv blev solgt for ca. 270000 Rdl., der anbragtes som Laan til det bataviske Guvernementog tilbagebetalt omend forst mange Aar senere og efter adskillige Vanskeligheder. Af KompagnietsFlaade der herefter kun tilbage de 5 Skibe, som laa i Kobenhavn.

Af det, som i Ostindien blev taget af Englaenderne, var Kompagniet saa heldig at redde nogle solide Gaeldsbreve notes) til Belob 490000 sicca rupees, idet Tvistigheder mellem de engelske Myndigheder havde forhindret deres endelige Konfiskation, hvorfor de efter Fredsslutningen maatte tilbageleveres Kompagniet vedhaengende Rente for 9 Aar. Kompagniet Underretning herom i Slutningen af 1816, Fordringerne blev betalte, og naesten hele Belobet anlagdes Varer, som med et fragtet Skib hjemkom 1818. De vejende Varer solgtes for 564000 Mark Banko, men Alenvarernes Afsaetning gik trevent; Evaluationen af 1818 saettes hele Ladningens Nettovserdi 550000 Rdl.

Oplysning om Kompagniets direkte Tab ved Krigen
giver folgende af Bogholderen affattede og til Oktroikommissionen
Opgorelse af 5. Nov. 1810:

---

*) Udenrigsdep. Skr. 3. og 7. Dec. 1816.

Herved maa dog bemaerkes, at det for Etablissement
Kapital i Ostindien opforte Beksb angaar det

1796 nedlagte Faktori i Trankebar, at nojagtigt samme Sum, der vsesentligst bestod i uerholdelige Forskud til Vareleverandorer, Andes i Balancen pr. 11. April 1803 og de fire folgende Balancer, og at den i Evaluationen af 1807, der er affattet for Krigen udbrod,er med 390041 Rdl. 2 saa at dette Belob a.ltsaa ikke kan betragtes sorn tabt ved Krigen. Da endvidere Tabet paa *Kronprinsen« efter det foran meddelte maa formindskes med 270000 Rdl., og mindst 340000 Rdl. maa regnes som indvundne ved de foran omtalte bengalske Gaeldsbreve, bliver Tabet 1 Mill. Rdl. mindre end angivet eller i³/,₄ Mill. Rdl. At det i alt Fald ikke har oversteget 2 Mill. Rdl., synes at fremgaa af Evaluationen af 1809. Denne har stroget alt, hvad der vedrorer Ostindien og de tagne Skibe med Ladninger, og intet beregnet for de bengalske Gaeldskrav, og kommer da til, at Kompagniets Formue er 1260000 Rdl. mindre end efter Evaluationen for

1807. I Mellemtiden mellem de to Evaluationer bar Kompagniet ikke haft andet nsevnevaerdigt Tab end ved Krigen og ingen anden storre Indtaegt end ved Varesalget. Folgelig maa Krigstabet vaere de nasvnte 1260000 Rdl. med Fradrag af de bengalske GaeldsbrevesVaerdi, med Tillaeg af Gevinsten ved Varesalget,og maa altsaa have vaeret over 1 Mill. Rdl., for at Tabet kan naa 2 Mill. Endelig haves i Regnskabet for 1826 en paa de ostindiske Boger stottetog en dctailleret Opgorelse grundet Beregning, hvorefter Tabet er 1335265 Pjastre, hvilket efter den i 1826 gaeldende Kurs bliver 3338162 Rdl. 3 men naturligvis maa beregnes efter Forholdet i Begyndelsen af 1808, hvorefter 1 Pjasters Vserdi var mellem il/,i¹/, og IV2 Rdl., og Tabet naar da ikke 2 Mill. Rdl. Ogsaa i Oktroikommissionens Indstilling af 14. Mai 1821 anslaasTabet 2 Mill. Rdl., men Kompagniet var af let forstaaelige Grunde tilbojeligt til at anssette det saa hojt som muligt, undertiden medregnes endog over 1 Mill. Rdl. som tabt ved Regeringens foran omtalte Overtagelse af Varebeholdningen 1808. Direktionen opgiver jsevnlig*) Tabet til 21/2¹/.₂ Mill. Rdl., og ien Opgorelseaf Dec. 181₅ saettes det til 2800000 Rdl., men sandsynligvis er herved en eller flere af de Poster, som efter det udviklede maa fradrages, ikke tagne i Betragtning.**)

---

*) Generalfors. 18. Mai iBoq. Ansogn. 29, Septb. fSlo og 23. Dec. 1815.

**) Nathanson S. 758 angiver Tabet til 5 Mill. Mark Banko (ca. 2600000 Rdl.), Falbe Hansen og Scharling. Danmarks Statistik 3, S. 411, Tidsskr. f. SoV£esen 1898. S. 391 og 1903 S. 462 Anm, nsevne for store Tal.

Allerede den 17. April 1813 opgjorde Kompagniet et Erstatningskrav mod England og indscndre det til Mimstrene Schimmelmann og Rosenkrantz. Foruden Erstatning for en Del Varer, Obligationer, Penge og Inventar i Ostindien, som endnu ikke n^ermere kunde angives, kraevedes der 2086153 Pjastre eller 2781537¹/.. Rdl. S., heri iberegnet 30 pCt. forventet Gevinst paa Skibenes Ladninger og 6 pCt. Rente fra 1. Jan. 1809 og endvidere Erstatning for det ved »Kronprinsen« lidte Tab. Haabet om at opnaa Erstatning, hvis Beleb forovrigt senere synes at vaere betydeligt nedsat, grundede Kompagniet isser paa Udtalelser fra de engelske Myndigheder om, at man ikke viide bemsegtigesig Ejendom, og England gav ogsaa adskilligeaf Sefolk Godtgcrelse for fratagne private Ejendele, indtil deslige Krav ved 20 Aars Forlobansaas praeskriberede*). Kompagniets Reklamation,der af den danske Gesandt i England og Generalkonsulen i London, modte imidlertid ingen gunstig Modtageise hos den engelske Regering og fandt ikke »Indgang« hos Prinsregenten, til hvem der 1818 blev indgivet en Petition, ledsaget af en af engelskeJurister Betaenkning. 1821 udtalte**) Direktionen,at var indtruffet Omstaendigheder, som gav et omend meget svagt Haab om et godt Resultat; muligvis sigtes der til, at Danmark 182₁ tilbod England at kobe vore ostindiske Besiddelser *:<*). Lavrigt vides, at Kompagniet antog en Dr. juris Buchhoitz fra Liibeck

---

*) Se foran S. 389 og Udenrigsdep. Skr. 15. Sept. 1828.

**) Generators. 15. Marts 1821.

***) Udenrigsdep. Skriv. 23. Mai 1821. Forhandlingerne blev afbrudte

til at gennemfore dets Reklamation mod Andel i Udbyttet,og ses*), at Sir jair.es Mackintosh 1830 i det engelske Underhus har anmeldt at ville bringe det danske Krav frem, og at Handelskamret i Birmingham har indgivet en Petition om det til Underhuset, men nogen Debat i Parlamentet synes ikke at have fundet Sted. Endnu paa en Generalforsamling 1840 gav Direktionenen af dens forgaeves Forsog paa at udvirke Erstatning **), man Indholdet af denne Freinstilling kendes ikke.

Heller ikke lykkedes det***) Kompagniet at faa genoprettet det tidligere Forhold til det engelske Kompagni Ostindien, hvorefter dette leverede visse Kvanta Salpeter og Opium til billig Pris. I de sidste 7 Aar for Krigen havde det danske Kompagni derved haft en aarlig Gennemsnitsfortjeneste af 72000 Specier.

II.

Efter det store Salg 1808 havde Kompagniet over 212¹/₂ Mill. Rdl. i opsigelige Obligationer i Statskassen og Depositokassen, men at uddrage dette store Belob kunde ikke ske uden betydelig Forstyrrelse af vore Pengeforhold, og efter den lioJe Kurs for fremmed Valuta syntes det desuden tilraadeligt at opsaette Afbetalingaf udenland.ske Gseld til bedre Tider. Aktierne, hvis hoj'este Pris i 1808 var 440 Rdl., dalede vel, efterhaanden som Krigstabet blev bekendt, i Aarets Lob til 365 Rdl., men der blev givet 8 pCt. Udbytte,

---

*) Times f. 10. Juli og 4. og 23. November 1830,

**) sFsedrelandet* f. 22. Aug. 1840.

***) Udenrigsdep. Skr. 31. Jan. 1823.

og i Begyndelsen af [809 var Prisen naer oppe ved 400 Rdl. En af de vsesentligste Grunde til, at man var ved saa godt Mod, var. at Kongen, som en Slags Trost for det ved Ekspropriationen af Varebeholdningen skete Indgreb i Kompagniets Forhold, samtidigt dermed*)og Henvisning til dets patriotiske Ofre ikke blot havde lovet at give Kompagniet en ny Oktroi, naar den da g^ldende udlob, men ogsaa havde givet nogle ganske vist temmelig vage Tilsagn om eventuelle saerlige Begunstigelser »som en Opmuntring og Lettelse i de Uheld, der have truffet det«.

Imidlertid var det langtfra, at Tiderne bedredes, og da det var et naturligt onske at faa Klarhed over Kompagniets Stilling, besluttedes det at optage en ekstraordinser Evaluation 1809. De hvert Aar pr. 11. April affattede Balancer var naermest formelle Bogholderiprsestationermedringe til de opforte Vaerdiers Realitet og uden Hensyn til de virkelige Kurser, skont disse isaer efter 1807 var af storste Vigtighed for en rigtig Bedommelse af Stillingen. Balancernekimdesaaledes at hele Aktiekapitalen var tilstede og endda et Overskud, paa Tidspunkter, hvor Kompagniet i Virkeligheden var insolvent eller nser derved. Derimod var Evaluationerne langt mere paalidelige, og omend Kompagniets Revisorer, der affattededem,undertiden have vaeret lidt strsengere,givede ganske anderledes tro Billede af ForholdeneendDirektionens Almindelighed altfor rosenfarvedeFremstillingerpaa SaavelBalancernesom blev vel fremlagte

---

*) Resol. 31. Aug. 1808.

paa Generalforsamlingerne, og i alt Fald Balancerne blev der refererede i Hovedtraekkene, men de blev ikke trykte, uagtet Kompagniet ellers ikke var sparsomt med Tryksager, og det var derfor vanskeligt for Interessenterneatunderkaste en indgaaende Kritik. Driftsregnskaber blev slet ikke fremlagte, men som oftest angaves dog Aarets Gevinst eller Tab. Balancen pr. 11. April 1809 viste et Overskud udover Aktiekapitalenafca. Rdl., men den paa Grundlag af denne Balance opgjorte Evaluation indeholdt, at omtrent 1j_i af Aktiekapitalen var tabt, idet Formuen udgjorde 1835000 Rdl., og at hver Aktie derfor kun var lidt over 382 Rdl. vaerd, og hvis man opforte den udenlandske Gseld til den rette Kurs (Evaluationen saetter den iovrigt noget for gunstig for Kompagniet), blev Formuen kun 1050000 Rdl., og altsaa hver Akties Vserdi kun 220 Rdl. Forskellen mellem Balancen og Evaluationen beroede nu vel for en stor Del paa, at sidstnsevnte afskrev hele Krigstabet, men Balancen kun et mindre Belob foruden Tabet af »Norge« — forst mange Aar senere, da ethvert Haab om Erstatning var ude, kom hele Krigstabet ind i Balancerne — men allerede paa Generalforsamlingen i Januar 1809 oplaestes Faktoriets Indberetning om Tabet i Ostindien, og man kunde med Sikkerhed vide, at Tabet maatte blive storre, end Balancen viste. Direktionen erkendte ogsaa paa en Generalforsamling*), at Aktiekapitalen ikke fuldt var i Behold, men foreslog dog et Udbytte af 4 pCt., og Generalforsamlingen, der holdt sig til, at Balancen uagtet betydelige Afskrivninger viste Overskud udover

---

*) Generators. iS. Sept. 1809.

Aktiekapitalen, forhejede det til 6 pCt. Nogle Maanedereftererklaerede*) at naar KompagnietsheleGaeid betalt og det nsevnte Udbytte fordelt, maatte man »efter den maadeligste Ansaettelse« af alle fra Krigen levnede Effekter anslaa hver Akties »intrinseque« Vaerdi til 350 Rdl., og Prisen var ogsaa det meste af Aaret omtrent 400 Rdl., men da nogle forsigtige Aktionaerer begaerede**) en Generalforsamling indkaldt for at oplose Kompagniet og derved redde det betydelige Belob, som Aktierne skulde vaere vaerd, maatte Direktionen skriftligt tilstaa***), at den angivne Vaerdi ikke passede, hvis man vilde realisere, idet Kurserne da vilde medfore store Tab.

Uagtet Balancerne stadigt viste samme fortrseffelige Stilling, kom dog det sande Forhold mere og mere frem, og med 1810 begynder en lang Aarraekke, i hvilken Kompagniet ikke gav Interessenterne noget Udbytte. Aktiernes Pris dalede bestandigt og var i Slutningen af 181₁ under 200 Rdl.

Den udenlandske Gseid blev mere og mere trykkende.Den vaesentligst af en Gield paa 49000 taels a 6 pCt. Rente, stiftet 1806 i Kina til Indkob af Hjemladning, og den foran omtalte hollandske Gaeld paa 1 Mill. fl. a 5 pCt. Rente stiftet 1805. Disse Gaeldsposters nominelle Belob var henholdsvis 96910 Rdl. og 521787 Rdl., og med disse Summer var de opforte i Balancerne, men beregnede efter den virkelige Kurs udgjorde de efter Evaluationen af 1809 tilsammen omtrent i2i²/₅ Mill. Rdl. og efter Evaluationen af 18₁₂

---

*) Ansogn. 1. Nov. 1809.

**) Skriv. 31. Dec. 1809.

***) Skriv. 21. Febr. 1810.

naesten 3s3^s.₄ Mill. Rdl. Evaluationen af 18₁₂ viser da ogsaa, at hele Aktiekapitalen var tabt, og at der desudenvar Underskud af 969000 Rdl., og saramenlignetmed af 1809, der viser en Formue af omtrent 1 Mill. Rdl., naar den udenlandske Gaeld beregnes efter den virkelige Kurs, er der altsaa i disse tre Aar en Tilbagegang for Kompagniet af 2 Mill. Rdl. At Tilbagegangen dog er ca. 300000 Rdl. nnindre end Tilvaeksten af den udenlandske Gaeld, hidrorer vaesentlig'stfra, betydelige Bekb indgik efter 1809 fra Kompagniets udenlandske Skyldnere.

De kinesiske Kreditorer fik lige fra 1806 hverken Afdrag eller Renter, og" synes at have fundet sig deri uden Bemaerkninger, men den hollandske Gaeld, der forfaldt til Betaling i Oktober 181_1, maatte klares. Det lykkedes ved Statens Mellemkomst*) at faa Laanet gjort uopsigeligt, saa laenge Krigen varede og Renten betaltes, mod at Kongen garanterede Gselden, men efter Pengeforandringen 1813 var Kompagniet ude af Stand til at betale Renterne, der i Juli 181₃ udgjorde 62000 Mark Banko eller efter Kurs 200000 Rdl. SOW **) eller 1200000 Rdl. N.

Lzsvrigt var der indtil Krigens Slutning intet andet for Kompagniet at gore end at vegetere i tvungen Uvirksomhed, thi at drive Kaperi, som det var foreslaaet,vilde ikke indlade sig paa, da det dels var resikabelt, dels kunde skade eventuelle Reklamationer om Skadeserstatning hos Englaenderne efter Krigens Ophor. Man realiserede efterhaanden en af de smaa

---

**) Naar der i det folgende sigtes til Rdl. SOIV, er det udtrykkeligt angivet.

*) Rubin, 1807^— _14, S. 206.

Pladser, de tre Skibe »Dannebrog«, »Arveprinsen« og >Danmark« og endel Materiel, alt til ganske gode Priser, og indforte enkelte mindre Besparelser. Men da nogle Aktionserer mente, at det, som der nu var at bestille, vel kunde besorges af et mindre Personale, satte Direktionen sig derimod og fandt »intet at rabattere«i faste aarlige Udgifter, der lob op til over 38000 Rdl. At Generalforsamlingen*) slog sig til Ro dermed, forundrer mindre, naar man erfarer, at den begyndte med Oplaesningen af et samme Dag modtaget Brev fra Schimmelmann, hvori han udtalte, at Kongen muligvis helt eller delvis vilde sikre AktiernesVaerdi. gik dog Decisorerne ind paa forelobigtat gratis, og i 181₃ og 18₁₄ begraensede man Antallet af Direktorer til to.

Under de iovrigt saa fortvivlede Forhold stod det som et Lyspunkt for Kompagniet, at Kongen samtidigt med Varebeholdningens Overtagelse 1808 havde givet bestemt Lofte om at forny Oktroien og skabt et ikke ganske ugrundet Haab om, at der vilde blive givet nye fordelagtige Privilegier. Man benyttede sig da ogsaa straks af det kongelige Tilsagn ved i Efteraaret 1808 at ansoge om Oktroiens Forlasngelse for 20 Aar paa de bedst mulige Vilkaar, og da der var hengaaet et Aar uden Svar, indgav Kompagniet et nyt Andragende**), hvorefter det vilde ncvjes med Oktroiens Forlaengelse indtil 3 Aar efter Fredsslutningen, i Fald det ansaas for betaenkeligt under de ostindiske Besiddelsers Okkupationatbestemme endeligt om Oktroien, men tillige anholdt om at faa Toldindtaegten af den The,

---

**) Ansogu. I. Nov. 1809.

*) Generalfors. 15. Febr. 181_1.

sotn indirekte indfortes, eller andre nye Indtsegtskilder efter Kongens Skon. Som Svar herpaa blev der ved Resol. 6. Marts 18₁₀ nedsat en Kommission til at afgiveBetaenkningom men da Kompagniet nseppe uden Grund frygtede for, at dette vilde traekke for lsenge ud, opnaaede det ved ny Ansogning*) at faa Lofte**) om Oktroiens Forlsengelse indtil 3 Aar efter Fredsslutningen, saafremt der kunde tilvejebringes en Ordning af det hollandske Laan. Kongen forbeholdt sig dog efter Tidsomstdendighedcrne nsermere at bestemmeToldafgifterneaf af Kompagniet indforte Varer, og dets onsker om nye sserlige Privilegier omtaltesikkemed Ord. Kompagniet forhorte sig nu, om man ikke havde forebragt Kongen disse onsker, der var forogede med Anmodninger om at faa Tolden af alle kinesiske og ostindiske Varer eller Rekognition deraf***), og om at Kongen — efter Schimmelmanns foran omtalte Antydning — skulde garantere Aktiernes Paalydendef), men fik det korte Svarff), at det skulde have sit Forblivende ved, hvad der var bestemt. Imidlertidblevdet Laan ordnet, og efter at Kompagniet havde erindret omfff), at det nu hastede, da Oktroien udlob den 12. April 18_12, kom endelig PI. 9. April 1812, der bekendtgjorde, at Oktroien var forlaenget indtil 3 Aar efter den eventuelle Fredsslutning.Kompagnietgreb til at takke derfor og tillige under Paaberaabelse af de kongelige Udtalelserfra1808 ansoge§) om de tidligere angivne eller

---

*) Ansogn. 29. Sept. 1810.

29. Sept. 1810. ***) Ansogn.

1811. ++) Resol. 4. Juli

**) Resol. 21. J uli 1811.

+) Ansogn. 6. Marts 181_1.

+++) Skriv. 29. Jan. 1812. §) Ansogn. 13. Juli 1812.

andre Fordele til nogen Erstatning for den aarlige Underbalance, som Kursen paa Rentcn til Holland forvolder,daKompagniet maa gaa til Grunde, men Kongen*) svarede blot med at love at ville beskytte og opretholde Kompagniet og, naar Tidsomstaendighederneforandresig, nsermere Hensyn paa at forunde Kompagniet saadanne Benaadninger, som kunde vsere passende og tjenlige for Statens og Kompagniets Vel, og med disse diplomatiske Udtalelser maatte Kompagnietladesig

III.

Efter Fredsslutningen 1814 ejede Kompagniet vel endnu to Skibe, men havde hverken Penge eller Kredit. Evaluationen af 18₁₅ viser foruden Tab af Aktiekapitalen Underskud af naesten 212¹/₂ Mill. Rdl. altsaa sammenlignet med Evaluationen af 18₁₂ en (nominel) Tilbagegang i de 3 Aar af omtrent il/^i¹/^ Mill. Rdl. Dette skyldtes ikke den udenlandske Gaeld, der tvertimod Grund af en gunstigere Kurs var ca. 1/₂ Mill. Rdl. mindre, men vaesentligst Pengeomskrivningen 1813 og de lave Kurser paa kgl. Obligationer.

Medens Kompagniet saaledes var ude af Stand til at foretage nogen Ekspedition, anmodede Brodr. Tutein, Ryberg & Co., Blachs Enke & Co. m. fl. om dets Samtykke til, at de foretog en Ekspedition til Kina, og da man ikke kunde blive enig om Vederlaget — Kompagniet forlangte 10 pCt. Rekognition, medens der kun blev tilbudt 5 pCt. — henvendte Tutein m. fl. sig

---

*) Reskr. 21. Juli 1812.

til Kongen, idet de saerligt paaberaabte sig, at Landet ikke var tilstraekkeligt forsynet med direkte indforte kinesiske Varer. For at forhindre at Tilladelsen blev givet, Sogte Kompagniet at samle den fornodne Kapital til selv at foretage en Ekspedition til Kina eller Batavia eller til begge Steder ved Tegning af Bidrag fra Aktionsererne,menda ikke kunde vente laengere paa Svar, og det desuden kunde forudses, hvad ogsaa slog til, at der intet vilde komme ud af Kompagniets Forsog, gav Kongen, allerede far Subskriptionen var sluttet, den onskede Tilladelse.*) Betingelserne var, at der skulde betales de samme Afgifter til Staten, som Kompagniet svarede, at Hjemladningen skulde oplaegges i Kompagniets Pakhuse og saelges ved ofifentlig Auktion,ogat af Auktionsbetabet skulde ydes KompagnietenRekognition 7 pCt. Skibet »Antoinette« afgik da i Foraaret 18₁₅ til Kina, og vendte tilbage efter 15 Maaneders Fravaerelse, hvoraf 2 Maaneder medgik i Rio Janeiro, og skont det kun var paa 133¹/₂ K. L., maa dets Ladning vaere udbragt til over 1700000 Rdl. (over 900000 Rdl. S.), thi de 7 pCt. Rekognition til Kompagniet udgjorde 120000 Rdl. (64000 Rdl. S.). Dette synes njesten utroligt, men Belobet findes i KompagnietsKassebogsom i 181₇ og 18_19, og der var en Hojesteretsdom**) orn dets Beregning. Der var forresten desuden Foringsgods til Vaerdi henved 18000 Rdl., efter Rekognitionen at domme. Det berettes***), at denne Ekspedition bragte Rederne en god Fortjeneste,ogdette skont en Del fra Auktionen uindlosteVarernaeste

---

*) Resol. 22. Marts 181_5.

**) H. R. Dom 15. Jan. 1819.

***) Nathanson S. 829.

losteVarernaesteAar maatte saelges for Spotpris for forste Kobers Regning*), sandsynligt efter de anforte Tal, saa meget mere som de naevnte Handelshuse straks androg om og, uagtet Kompagniet Sogte at hindre det, fik Tilladelse til en ny Ekspedition til Kina nied Skibet »Norden«, iovrigt paa noget bedre Vilkaar**), navnlig blev der indrommet Fritagelse for Rekognition til Kompagnietforden af Hjemladningen, der atter udfortes.DenneEkspedition »mere paa Grund af Kursfiuktuationer end Konjunkturerne« ikke have givet saa godt Resultat som den forste. Efter Kompagniets Boger solgtes Ladningen for henved 450000 Rdl. S., udfart blev for noget over 55000 Rdl., og Rekognitionen blev 27248 Rdl. 1 I 2 (1 S. Flere Tilladelser til Ekspeditionertildirekte af Kinavarer end de to omtalte blev ikke givne, men der blev vistnok heller ikke ansogt derom. Derimod kom der af og til Au- Sogninger om direkte Indforsel af enkelte i Reglen smaa Partier af The, men Kompagniet nasgtede naesten altid at give Samtykke dertil. ***)

Det omtalte private lnitiativ gjorde det klart for Kompagniet, at det nu maatte gore en Kraftanstraengelse.Dels det — som ogsaa fra Regeringens Side tilkendegivetf) — ikke vente at beholde sin Eneret, naar den ikke benyttedes til andet end til at haeve Skat af andres Virksomhed, dels var det ved de allerede stedfundne Forhandlinger om Oktroien givet, at Regeringen ikke af blot Medlidenhed med Kompagnietsstore

---

*) Xyeste Skilderi af Kobenhavn f. ISI7 S. 327. •?) Resol. 27. Marts og 4. April 1816. ***) Komp.S Skriv. 30. Dec. 1819, 3. Febr., 29. Febr. og 30. Sept. 1820. f) Kommercekoll. Skr. 28. Dec. 1814 og 28. Okt. 1815.

pagnietsstoreuforskyldte Tab eller som Tak for dets Patriotisme i Krigens Tid vilde gore noget synderligt for det, naar det ikke i Gerningen viste, at det var levedygtigt. Direktionen erkendte*) ogsaa »at det synes nu at vaere den mest kritiske Tidspunkt for vort Kompagni«. Det gjaldt nu baade om at sikre, hvad man kaldte Kompagniets »juridiske Tilvaerelse« nemlig Oktroiens Fornyelse, og om at skabe dets merkantile Eksistens ved at laegge en rigtig Plan for dets Virksomhed.Man derfor enstemmigt et Forslag om at nedsaette en Kommission af 6 Aktionaerer for at undersoge Kompagniets Tilstand i det hele saa vel tried Hensyn til Handelens Fortsaettelse og Oktroiens Fornyelse som, i Fald disse »Genstande« ikke kan opnaas,med til Kompagniets mulige Oplosning. Resultatet af denne Kommissions Arbejde var, at man skulde straebe at opretholde Kompagniet, hvis Oplesningpaa Tidspunkt vistnok heller ikke vilde have indbragt Aktionaererne noget, Soge Oktroien fornyet paa 20 Aar og andrage om forskellige sasrlige Begunstigelser.

I Slutningen af 18₁₅ ansogte**) da Kompagniet om at faa Oktroien, der udlob den 14. Jan. 1817, forlaenget paa 20 Aar. Det erklaerede, at det vel havde lidt store Tab og ikke for Tiden kunde likvidere uden Underskud,men det dog endnu besad Midler til at komme i Virksomhed og gennem denne haabede selv at kunne indfri det hollandske Laan, som Kongen var Garant for. Tillige anholdt man om Eneret til at indfere The, indtil Kompagniets forste Skib til Kina var vendt hjem,

---

*) Generalfors. 6. Okt. 1815.

**) Ansogn. 23. Dec. 1815.

om 5 pCt. Rekognition af private ostindiske Ekspeditionerog flere andre nye Privilegier. Ansogningen blev ved en Deputation afleveret til selve Kongen, der »anliorte samme paa den Hojstsamme saeregne og enhverHans saa velbekendte hulde Maade og naadigst tilsagde at ville tage Kompagniets Anliggenderi Overvejelse*. Tiden gik dog, uden at der kom Svar, men da Kompagniet nogle Gange havde bragt sig i Erindring, tilsidst med den afgorende Motivering, at »den gamle Oktroi idag udlober«, blev Oktroien forlaenget*) paa 3 Aar altsaa til 14. Jan. 1820, og Kongen lovede ikke at give andre Tilladelse til Kinaekspeditioner i 3 Aar, hvis Kompagniet selv udsendteen i hvert af disse 3 Aar, en Betingelse,som ganske vist ikke opfyldte, men der var heller ingen Privat, der anmodede om den naevnte Tilladelse.

Om de sserlige Privilegier, som Kompagniet troede at have Udsigt til, blev der ikke talt, men faa Dage efter Oktroiens Forlaengeise nedsatte**) Kongen en Kommission paa 8 Mediemmer »for at overveje, under hvilke Vilkaar en ny Oktroi overensstemmende med Statens og det asiatiske Kompagnies Tarv kan vaere at forunde dette Handelsselskab*. Medlemmerne var Moltke fra Rentekammeret, A. S. orsted og Cold fra Kancelliet, Kirstein og Thonning fra Kommercekollegiet, Holten fra Statsgseldkontoret og to af Kompagniet foreslaaede Maend, Direktererne Klingberg og Fr. Tutein. Denne Kommissions Forhandlinger gik imidlertid hurtigti

---

*) Resol. 23. Jan. 1817 jfr. Plak. 29. Jan. s. A.

**) Resol. 29. Jan. 1817.

tigtiStaa, da Kompagniet ikke fyldestgorende kunde oplyse Muligheden af, at det kunde bestaa, og man da vilde afvente om en saerlig Understottelse fra Staten eller forandrede Omstaendigheder muligvis kunde forbedreKompagniets

Det store Underskud paa henved 212¹/₂ Mill. Rdl., som Evaluationen af 1815 udviste, beroede, som foran omtalt, vsesentligst paa de uheldige Kursforhold og var forsaavidt kun nominelt, som det ved bedre Kurser vilde formindskes eller forsvinde, naar Kompagniet kunde undgaa Opgorelse, saa lsenge de slette Tider vedvarede, og i 1816 dagedes det ikke lidt for Kompagniet. hollandske Laan blev ved Statens Mellemkomst*) i Orden, saaledes at det blev uopsigeligt til 1825 mod, at de ikke betalte Renter for de tre sidste Aar udrededes i 8 Aar med Vg aarligt og den fremtidige Rente prompte blev erlagt, og til denne Rentebetaling ydede Rigsbanken et Laan af 80000 Rdl. Endvidere kom henad Aarets Slutning den glaedelige Efterretning, at de foran omtalte 490000 sicca rupees i Bengalen var reddede, og dette var efter Kursen et meget stort Belob i Rdl. Tillige steg Kursen paa Kompagniets kgl. Obligationer betydeligt. En Opgorelse_> som Tutein fremlagde for Oktroikommissionen i Februar 18_17. ser saaledes ud:

---

*) Finanskoll. Skr. 29. Jan, 1816.

Herefter vilde der vel vxve en Fremgang mod Evaluationen af 1815 af ca. 1800000 Rdl., men dog endnu et Underskud af ca. 700000 Rdl., og hvis man likviderede, vilde der altsaa ikke tilfalde Aktionaererne noget, og Kreditorerne vilde kun faa lidt over 80 pCt. Dog" tilfojer Tutein, at hvis man ikke anser det for Pligt at betale Kineserne (!), vilde Massen forbedres med ca. 654000 Rdl., og da vilde Aktiver og Passiver omtrent balancere. Denne Opgorelse, der naturligvis ikke- kunde styrke Kompagniets Kredit hos Oktroikommissionen, dog berigtiges, forsaavidt der ikke er taget Hensyn til det bataviske Krav, der af Tutein maa vaere betragtet som ganske usikkert, men snart viste sig at vaere godt, og som anslaaet til noget over 200000 Specier efter den af Tutein beregnede Kurs vilde forbedre Status rued ca. 1 lj_i Mill. Rdl., saa at Kompagniet blev solvent, og der blev omtrent 1[₂ Mill. Rdl. til Aktionaereme. Aktierne blev i Begyndelsen af 1817 solgte til Priser omkring 300 Rdl., men havde noget forinden staaet i 365 Rdl.

Deter muligt, at Direktionen ikke har onsket at fremstille Kompagniets Stilling som gunstigere, end det var absolut sikkert, for ikke at modes med Krav om straks at genoptage Kompagniets Ekspeditioner til Asien, hvilket den vistnok med Rette*) ikke var tilbojelig til.

---

*) Nyeste Skilderi af Kjobenhavn f. 18_{17,1 7,} Sp. 513 om Kinaekspeditioner.

Hele Ansvaret i saa Henseende hvilede nemlig nu udelukkendepaa idet Kompagniets Styrelsessaetvar en hel Revolution, hvorved KonventionensBestemmelser blev suspenderede, og Direktorerne udrustedes rned uindskraenket Myndighed.I af, at den forste Betingelse for at bringe Kompagniet fremad var at give dets Bestyrelse en Form, som ydede »storre Hurtighed, Kraft og Hemmelighedi vedtog en Generalforsamling25. iSifi med meget stor Stemmeflerhed at frigore Direktorerne for Nodvendigheden af at indhente Generalforsamlingens Samtykke og af at raadsporge Kompagniets bestandige Kommission. Tillige besatte man de to ledige Direktorpladser; den ene med Fr. Tutein, og bemyndigede Direktionen til at optage et Laan paa 300000 Pjastre til Udsendelse af Ekspeditioner.

Der blev nu ikke holdt Generalforsamling forend i Foraaret 1819, og i denne Mellemtid bedredes KompagnietsStilling Evaluationen af 1818 vlser, at Kompagniet ejede lidt over 1100000 Rdl., at altsaa ikke langtfra Halvdelen af Aktiekapitalen var i Behold, og at der var en Fremgang i Sammenligning med Evaluationen af 181₅ af over 313¹/_:J Mill. Rdl. Dette beroedevsesentligst de gunstige saavel udenlandske som indenlandske Kurser; alene paa Kompagniets kgl. Obligationer til Belob omtrent 2 Mill. Rdl. var der indvundet800000 idet Kursen 181₅ var sat til 50 pCt., men i Evaluationen af 1818 beregnes til 90 pCt. Den kinesiske Gseld, hvorpaa 1818 var afbetalt 10000 taels, os den hollandske Gaeld var efter Kursen tilsammenhenved Mill. Rdl. mindre, og det bengalske

Krav, der i 1815 ikke toges i Betragtning, er i Evaluationenaf 818 opfort med 550000 Rdl. Den enevseldigeDiickLion sig uvirksom, indtil Pengeforholdene bedredes, men da optog den 18 [8 i Altona et Laan paa 300000 Mark Banko paa 3 Aar til 7 pCt. Rente, og denne Sum i Forbindelse med, hvad der indkom ved Salg af 800000 Rdl. kgl. Obligationer til Kurs go a 92 pCt., blev anvendt til en Ekspedition til Ostindien med »Kronprinsessen«. der afgik i November 1818. og hvormed Kompagniets Sofart efter 11 Aars Hvile var genoptaget. Skibet blev, vistnok af Frygt for Soiwere, sat i »usaedvanlig« Forsvarsstand med mange fra Staten laante Kanoner. Det samme skete naeste Aar med »Christianshavn« og endnu 1833 med »Frederik VI«.

Da Direktorerne paa Generalforsamlingen 11. Marts 1819 gjorde Rede for det forlobne Tidsrum siden sidste Mode, skulde man tro, at der maatte herske lutter Tilfredshed,men og Etourderie af Partiaanden«gjorde gaeldende og beherskede fra nu af Kompagniets Generaiforsamiinger. Det var navnlig et Forslag om at saelge Wilders Plads, der vakte Misstemningog hos Aktionaererne isaer mod Tutein, idet man fandt det forunderligt at foreslaa det, skont Direktionen ikke behovede Generalforsamlingens Samtykke,og at give naermere Oplysning om Salgssummenm. samt uden Hensyn til, at Pladsen var fordelagtigt udlejet. Resultatet blev, at Forslaget forkastedesmed Stemmefierhed, og kort efter*) fattedeman, kun med 2 Stemmers Majoritet, mod Direktionens onske den sikkert meget uheldige Beslutning,at

---

*) Generalfors. 3. Juni 1819

slutning,atDirektorernes ekstraordinaere Myndighed
skulde ophore og alt vende tilbage til det gamle
Spor. *)

I Slutningen af 1819 afgik »Christianshavn« med 119 Mands Besaetning paa en Kinafart, ora hvis forste Afsnit Digteren Poul Moller, der fulgte med som Skibspraest, meddelt nogle Optegnelser, og i Sommeren 1820 kom »Kronprinsessen« hjem fra Kompagniets forste og sidste Ekspedition til Forindien efter 1807. Af dette Skihs Hjemladning, der vaesentligst bestod af Indigo, solgtes hurtigt henved 2/₃ med Fortjeneste, men Ekspeditionen kan dog neeppe have bragt Kompagniet Fordel, allerede fordi den varede for laenge nemlig iS^lj₂ Maaned, hvoraf naesten 9 Maaneder gik med at vente paa Hjemladning, hvad naturligvis var kostbart for det store Skib med q8 Mands Bessetning. Dertil kom, at Kompagniet nu ikke lsengere vovede at sejle med Ladningen saa at Omkostningerne forogedes med Forsikringsprsemien, der var 5 pCt. ud og lige saa meget hjem. Det viste sig ogsaa, at en stor Del af Ladningen ikke kunde sselges uden Tab. **) lovrigt havde man, allerede inden Skibet kom hjem, besluttet at haeve Faktoriet i Frederiksnagor og ophore med Farten paa Forindien***), men af Hensyn til Oktroiforhandlingerne dette udsat, og Ejendommene i Indien blev forst solgt 1840.

Efter »Kronprinsessen«s Hjemkomst foreslog man
at udsende en ny Ekspedition til Kina med samme

---

*) Nyeste Skilderi af Kjobenhavn for 15. Juni 1819, N. C. Bierring, Interessenterne, Kbhvn. 1820 og Fr. Tutein, Til Publicum, 1820.

**) Generalfors. 7. Dec. 1820.

vigsen, Erindringer osv., S. 8. ***) Lud-

Skib, ikke mindst fordi man vilde give OktroikommissionenIndtrykket at Kompagniet udfoldede en livlig Virksomhed. Tutein var imidlertid en bestemt Modstanderaf der efter bans Mening kun kunde bringe Tab, eftersom Markedet for kinesiske Varer i Danmark var overfyidt, og der ikke kunde ventes Afsaetning til Udlandet. Den bestandige Kommission,der var meget stemt for Ekspeditionen, onskede, at man i alt Fald skulde benytte et befragtet mindre Skib, og Enden blev, at Generalforsamlingen*) forkastede Forslaget med ringe Stemmerlerhed.

»Christianshavn« vendte hjem i Sommeren 1821 efter en Fravserelse af over 20 Maaneder, hvoraf over 4 Maaneder i Kina. Doden havde bortrevet Overstyrmanden,Superkargoen, Styrmanden, Hovmesterenog Matro'ser, men Rejsen havde paa den anden Side fiere Lyspunkter. Udladningen blev solgt med ikke übetydelig Fordel, og Skibet tjente ca. 12000 Rdl. S. i Fragt for Ris og Rodtrae fra Manilla til Kina. Her forefandt man alle KompagnietsEjendele i det Hus, der benyttedes under Ekspeditionernes Ophold i Kina, og man gensaa Kompagnietsgamle den kinesiske Kebmand Chonqua, som med urokkelig Tillid taalmodigt havde ventet paa sine Penge fra 1806. Han fik nu sit Krav betalt med noget Afslag i Renten og laante atter Kompagniet en endnu storre Sum, over 66000 taels, til Indkob af Hjemladning. Mindre behageligt var det, at han samvittighedsfuldthavde et for Kompagniet i Slutningen af 1806 indkobt Parti The, der nu ved den

---

*) Generalfors. 7. Dec. 1820.

lange Henliggen var blevet übrugeligt, men ban delte Tabet, ca. 12000 Rdl. S., med Kompagniet. Hjemladningenhavde Vaerdi af langt over x/₂ Mill. Rdl. S.; den bestod vgesentligst af The, men der var ogsaa en Del SilketoJ og Nankin og noget Porcellaen, Puddersukkerog Af disse Varer solgtes hurtigt noget med ret god Fortjeneste, men Ekspeditionens endelige Resultat var ikke gunstigt. Ikke blot gjorde dens Langvarighed og Assuranceprsemien 5*/₂ pCt. den meget kostbar, men Varesalget herhjemme gik for langsomtendnu5 efter Skibets Hjernkomst henlaa en meget stor Del Varer usolgt, og endnu 1835*) og 1836 var der en ganske vist ikke betydelig Restbeholdning. Dette laa dog ikke straks for Dagen, og til en Begyndelsesyntes at love ret godt for fremtidige Kinaekspeditioner, isaer hvis man ordinerede mere gangbareVarer kunde formindske Udgifterne noget. Det besluttedes derfor med stor Stemmefierhed at udrusteen Kinafart, skont der i Bestyrelsen var delte Meninger om Rigtigheden heraf.

I April 1822 afgik da »Kronprinsessen«. Man anvendteden mulige Sparsommelighed, strog alle undvaerlige Funktionaerer — Bessetningen blev desuagtet99 — og fik endog Fritagelse **) >dog uden al Folge for Fremtidem for at sende en Prsest med Skibet, hvilket man ikke havde kunnet opnaa***) for *Christianshavn«, men nk saerlig Tilladelse til for hver af de senere Ekspeditioner, uagtet Regeringen i Principet fastholdt, at den ikke vilde befri Kompagniet

---

*) Generalfors. 24. Dec. 1835.

**) Reskr. 21. Marts 1822.

***) Resol. 31. Marts 1819.

derfor. *) Foringsducorerne indskraenkedes betydeligt, Lonningerne formindskedes, og de anforte og flerc andre Besparelser angives at have belobet sig til henved17000 S., hvori torovrigt synes at Hgge en staerk Kritik af de tidligere Udrustninger. Assurancepraemienvar 4 pCt.

Imidlertid havde Oktroikommissionen, da den saa, at Kompagniet paany var traadt i Virksomhed, genoptagetsine i 18_19. Under disse var det naturligvis af Betydning" at faa Rede paa, hvorledes Kompagniets Stilling virkelig var, men dette viste sig at vsere saare vanskeligt. Efter Balancen pr. 11. April 1818 skulde hele Aktiekapitalen vaere tilstede og- endda et lille Overskud, og efter Balancerne pr. 11. Apr. 1820 og 1821 skulde der endnu vaere Daekning for 434 Rdl. for hver Aktie paa 500 Rdl. Dette Tal blev ogsaa angivet**) for Oktroikommissionen omend med Tilfojelse,at Grund af forskellige Omstsendigheder var hver Aktie muligvis kun 200 Rdl. vaerd, og paa Generaiforsamlingen i Januar 1821 kom atter Vaerdien 434 Rdl. frem. Sandheden var vistnok omtrent det, som Evaiuationen af 1821 meddeler, nemlig at Formuen var ca. 1180000 Rdl., og hver Aktie skulde altsaa herefter vsere 246 Rdl. vaerd, men den virkelig opnaaeligePris lige efter Generaiforsamlingen lidt over 120 Rdl. og dalede 1 Aarets Lob ned under 100 Rdl. For Oktroikommissionen var det ikke K-t at faa Klarhed ora Kompagniets Status og dets temmehg mdvikledeBeregninger dets Tab ved Krigen I sin

---

**) Komp. Skriv. 30. Okt. 1820.

*) Reskr. 25. Nov. 1829 og Resol. 24. Aug. 1833.

Indstilling af 1821 erklaerer Oktroikommissionen, at paa den ene Side rrtaa Kompagniet angive store Tab for at begrunde sin Trang til at hjselpes, og paa den anden Side fremstille sig som levedygtigt, men dets Oplysninger,navnlig fremlagte Balance, ere ikke saa ganske tilfredsstillende eller i den Grad noj'agtige, at bestemte Resultater deraf kunne uddrages, dog tilfojes der meget godmodigt, at »Kompagniet qua Handelsinstitut,der betydelig Kredit i Udlandet, kan billigen undskyldes for en saadan Meddelelse.« Forelobigtmaatte erklaere, at den ikke kunde blive faerdig med sit Arbejde inden Oktroiens Udlob, og denne blev da, ca. 3 Uger efter at den var oph.ort at eksistere, forlaenget *) paa 1 Aar fra 14. Januar 1820, og naeste Aar atter forlaenget**) paa 1 Aar altsaatil Januar 1822, dog blev det samtidigt paalagt Kommissionen at vaere faerdig inden 1. Aug. 1821. Desuagtet afleverede Kommissionen intet Forslag til Oktroi men afgav en vidtloftig Indstilling***), og efter en Del Skriveri opnaaedes der i alt vaesentligt Enighed mellem Kommissionens Flertal og Kommercekollegiet, men inden dette kunde forelaegge sin Indstillingf), var Oktroiens L,obetid forbi, og man maatte da forlaengeff) den indtil videre, idst der ikke var Udsigt til i en n^er Fremtid at naa noget endeligt Resultat.

Medens Kompagniet onskede at bevare alle RettighederefterOktroien
1792 übeskaarne og tillige at
opnaa fiere nye Privilegier, var hverken OktroikommissionensMedlemmer,med

---

*) Resol. 2. Febr. 1820 jfr. Plak. 16. Febr. s. A.

Jan. 182₁ jfr. Plak, 31. s. M. **) Resol. 24.

***) Indst. 14. Mai 1821. +) Indst. 17. Sept. 1822. ff) Resol. 8. Jan. 1822 jfr. Plak. 29. s. M.

sionensMedlemmer,medUndtagelse at de to Direk. torer, eller Kommercekollegiet stemte derfor. De indstillede,atKompagniet beholde sin Eneret til Fart paa Kina og befries for de i Oktroien af 1792 foreskrevne Begraensninger, saaledes at det skulde kunne udrede sine Ekspeditioner ikke blot fra indenlandskemenogsaa fremmede Havne og skulde kunne returnere med ostindiske og kinesiske Varer ikke blot til Kobenhavn men ogsaa til Altona eller fremmede Steder og endvidere vaere fritaget for at saelge Varerne ved Auktion. Men paa den anden Side skulde KorapagnietsEneretikke andre Undersaatter fra at foretage Ekspeditioner til Kina og returnere derfra eller fra Ostindien til Altona eller fremmede Steder, og endvidere skulde kinesiske Varer direkte fra Kina eller Ostindien i private Danskes Skibe eller for deres Regningkunnetransitere Kobenhavn og i fremmede Skibe over Kobenhavn og Altona. Man vilde paalseggeKompagnietat oresundstold, som det eiter Oktroien var fritaget for, men til Gengaeid lade RekognitionentilStaten Oktroiens § 15 bortfalde og give forskellige Lettelser i Tolden og Toldbehandiingen, men om nye Privilegier kunde der ikke vaere Tale, hverken om 5 pCt. Rekognition af andres ostindiske Ekspeditioner (hvilket aldeles vilde odelaegge den Smule ostindisk Handel, der endnu fandtes) eller om ForpagtningafKaffetolden om Eneret paa Indforsel af The (herfor var der dog nogen Stemning i Kommissionen)ellerom for udfort The eller om Erstatning for Ekspropriationen i 1808. Dog mente man, at der ved passende Lejlighed kunde gives

Kompagniet en eller anden »overordentlig Benaadning
paa Grund af dets under Krigen udviste Patriotisme.

Den kongelige Afgorelse ved Resol. 2. Oktober 1822 forbigik i Taushed Henstillingen om en overordentligBenaadning fulgte iovrigt Indstillingen, dog skulde der, inden endelig Beslutning blev taget, gives Kompagniet Lejlighed til at fremfore sine mulige Bemaerkninger. Man anmodede derefter Kompagniet om at udtale sig, og tillige spurgte Oktroikommissionen*) Kompagniet, om det ikkc vilde vssre i dets Interesse, at den meget hOJe Told paa indirekte indfort The blev nedsat; den var over 50 pCt. af Vserdien og virkede naesten prohibitivt, medens Kompagniet for sin direkte indforte The kun svarede 2 pCt. i Told. Meningen var at nedszette Tolden med 3/₄ eller 4/₅ og tilstaa Kompagniet en Andel i Tolden. Forst 2 Aar efter**) svarede Kompagniet herpaa og erklaerede, at det ikke fandt en Nedsaettelse afThetolden gavnlig, men at det bedste var at give Kompagniet Eneret paa Indforsel af The, i alt Fald forelobigt paa 3—53^—5 Aar, og afskaffe Transitoplag af The. Endnu lsengere Tid tog det, inden man kunde faa Kompagniet til at udtale dets Mening om en ny Oktroi paa det ved Resol. 1822 angivneGrundlag, forst da Kongen efter 3 Aars Forlob befalede***) det at svare inden 3 Maaneder, undskyldte Kompagniet sin langvarige Taushed med, at det havde villet afvente Udfaldet af de ivaerksatte Ekspeditioner, og afgav sin Erkleeringf), der stillede sig aldeles afvisende overfor enhver Indskrsenkning i

---

*) Skriv. 23. Nov. 1822.

**) Skriv. 4. Nov. 1824.

Aug. 1825. ***) Resol. 30.

+) Skriv. 16. Dec. 1825.

dets Rettigheder efter Oktroien af 1792 og fastholdt dets tidligere fremsatte onsker. Kompagniet, dcr, sorn meddelt, allerede havde opnaaet at faa sin gamle Oktroi til at vedvare paa übestemt Tid og kunde indse, at der ikke forelobigt var Udsigt til at opnaa en lige saa gunstig eller endog bedre Oktroi, har aabenbart fundet det fordelagtigst at traekke Sagen i Langdrag efter bedste Evne. Regeringen lod ogsaa hele Oktroisporgsmaalethvile en Raekke af Aar, vel nsermest fordi det kunde formodes, at Fremtiden vilde bringe en Losning ved Udviklingens Gang.

IV.

I September 1822 nedlagde Tutein i Utide sit Mandat som Direktor, efter hans egen Angivelse fordi han naerede ganske andre Anskuelser om merkantile Foretagender end hans Kolleger i Direktionen, men efter disses Udsagn paa Grand af Aktionserernes Mis= nOJe med ham*). At en Misstemning mod ham har foreligget, er sikkert, thi efter at Kompagniets mangeaarigeSekretser var valgt til Djrektor i Tuteins Sted med Bibeholdelse af sin Sekretaerplads, men ogsaakun halv Direktorhonorar, vedtog en Generalforsamling**)efter Initiativ at Soge om at faa Mourier indsat i Oktroikommissionen, hvilket man mente maatte medfore Tuteins Udtraeden deraf. Dette mislykkedes dog, idet Mourier vel fik Saede i Kommissionen, men Tutein forblev der og optraadte

---

*) Jfr. de foran S. 479 naevnte Skrifter af Bierring og Tutein

**) Generalfors. 25. Sept. 1823.

som ivrig Modstander af Kompagniets Privilegium, ikke altid i de blideste Udtryk. Sserligt krsenkende fandtes et skriftligt Votum af ham, hvori bl. a. Kompagniets onske om Monopol paa Indforsel af The og Ophor af Transitoplag af The betegnedes som et »gothisk Forlangende«, og Direktorerne begaerede hans Udtalelser»i havende Form« allerunderdanigst forelagt Hans Majestaet, hvilket dog ikke ses at vsere sket.

Administrationsudgifterne forringedes ved , at man*) r.edsatte Direktorernes Antal fra 4 til 3 og Revisorernes fra 3 til 2. Ogsaa Decisorernes Tal forandredesfra til 5, men medens de i adskillige Aar havde fungeret gratis, tilstod man dem nu 200 Rdl. hver i aarligt Honorar. Resultatet af de nsevnte og forskellige andre Lonnedsaettelser og Indskraenkninger blev en aarlig Besparelse af 5000 Rdl., men kort efter opstod der en ny Udgift af nsesten 20000 Rdl. aarligt, idet Kompagniet efter Direktionens Forslag vedtog**), at der forelobigt i 8 Aar skulde gives Aktionaererne et Udbytte eller en Rente af 4 Rdl. pr. Aktie. Dette begrundedes dels ved nogle temmelig uklare Betragtninger,hvis synes at vgere, at Aktionaererne havde Krav paa Udbytte af den Del af Kompagniets Kapital, der ikke anvendtes til Ekspeditioner, dels ved Henvisning til de omtalte Besparelser og til den heldige Ordning af Kompagniets Gaeldsforhold, som var opnaaet.Man betalt Staten Resten ca. 30000 Rdl. af en Kredit i Altona fra 181_2, som Kongen havde maattet indfri, og Renten, der forst beregnedes til 27000 Rdl., men senere nedsattes meget betydeligt,

---

*) Generalfors. 14. Nov. 1822.

**) Generalfors. 22. Jan, 1824

blev tilsidst aldeles eftergivet*). Endvidere var man blevet fri for at remittere til Daekning af Renten af den hollandske Gaeld, thi Renterestancen for 1813^—16 var nu betalt, og Kompagniets bataviske Krav var efter lange Forhandlinger blevet anerkendt som en den hollandske Regering paahvilende Gaeld, saaledes at Renter og Afdrag deraf skulde likvideres med Renten af Kompagniets hollandske Gaeld. Denne blev iovrigt, efter at Kompagniet havde solgt ca. 600000 Rdl. kgl. Obligationer til god Kurs, opsagt til Udbetaling til I. Okt. 1824 og omtrent 3/₄ deraf betalt, medens Resten konverteredes fra 5 til 4 pCt. Rente**) og endeligt afvikledes1831.

Ved de omtalte Transaktioner sparedes der noget i Rente, omend langtfra de 20000 Rdl. aarligt, som Aktionaererne fik, men Kompagniets okonomiske Stilling iovrigt saa lidet gunstig, at en Fordeling af Udbytte synes ganske urimelig. Evaluationen af 1821 viste vel en lille Fremgang sammenlignet med 1818, men efter Evaluationen af 1823 var der en Tilbagegang 278000 Rdl.; Formuen var nu kun meget lidt over 900000 Rdl., svarende til 188 Rdl. pr. Aktie, og man kunde kobe Aktierne til langt under 100 Rdl.***).

Efter al Sandsynlighed har Direktionen fundet sig nodt til at lade Aktionaererne faa et Udbytte for nogenlundeat deres stadigt voksende Misfornojelse og Planer om at oplose Kompagniet f), og hvis dette har vaeret Maalet, hvad Ytringer paa Generalforsamlingentyde synes det ogsaa at vsere naaet for en

---

*) Resol. 10. Sept. 1823.

***) Generalfors. 23. Sept. 1824. Kbhvn. 1825.

**) Generalfors. 23. Sept. 1824.

+) H. RandulfF, Tordenroslen.

Tid. Oppositionens Forslag om at lade Kompagniets Regnskaber trykke, om yderligere at iormindske Direktorernesog Antal, om at nedsaitte Direktorernes Honorar og i Stedet derfor give dem en lille Tantieme, ja endog om at haeve det ret kostbare og unyttige Faktori i Bengalen, forkastedes*) alle. Tuteins Forslag om at vaelge 3—53^—5 sagkyndige Aktionaerer til at gennemgaa den sidste Evaluation og give Betaenkningderom om Kompagniets Stilling i det hele blev afvist af Direktion^pn

»Kronprinsessen« var hjemkommen i Juli 1823 efter en heldig og hurtig Rejse paa 15 Maaneder. Foruden Varer, der blev solgte vistnok uden synderlig Fortjeneste, havde Skibet udfort over 1j_a Mill. Rdl. S. i Pjastre til Indkeb af Hjemladning og til Betaling af Gaelden fra sidste Kinafart. Chonqua file sit Tilgodehavende, og efter Kompagniets Indstilling skaenkede Kongen ham sit Portraet. Til Gengseld gjorde Chonqua en meget fin Middag for Skibets Officerer og afleverede som Gave til Frederik VI sit Portraet i forgyldt Ramme, en Kasse med en Ta-fooh, »der staar i hojeste Anseelse blandt Kineserne og er et Emblem paa Lyksalighed«, og to zirlige Kasser med fin The. Overhovedet stod Kompagniet paa en saerdeles venskabelig Fod med de kinesiske Kobmaend, »som aldrig gaa fra deres Ord**), selv om deter givet under fire ojne, og de ved at gaa fra det kunde undgaa store Tab« , en Ros , der endnu i vore Dage ofte hores.

Trods den heldige Rejse og uagtet alle Besparelser
og en vistnok baade god og billigt indkebt Hjemladning,isaer

---

*) Generators. 25. Marts 1824.

**) Ludvigsen anf. Vserk S. 72.

ning,isaerThe, bragte denne Ekspedition naeppe nogen Fordel, thi endnu 1828 var ca. 1/₃ af Ladningen usolgt, og Resten deraf findes endnu i Balancen for 1836. Skibet selv foreslog Direktionen at saelge, fordi det var for lille for Kinafart og for stort for Ostindierejser, og at kobe et noget mindre til ostindisk Fart, men dette forkastedes*), og da man senere**) bemyndigede Bestyrelsentil kunde der ikke opdrives nogen Kober. »Kronprinsessen« blev aldrig mere udsendt og findes i Evaluationen af 1832 ansat til 10000 Rdl., men figurerer endnu i Balancen for 1834 med en Vaerdi af 47000 Rdl., og det viste sig da paa Foresporgsel, at Skibet var blevet omdannet til en Laegter, fordi det hjemvendte Kinaskib kun med halv Last kunde passere Toldbodbommen og Bassinet til Kompagniets Plads. Denne Laegter eller Pram solgtes i Slutningen af 1837 for 5750 Rdl.

Efter at gentagne Forsog i 1824 og 1825 paa at faa en Ekspedition vedtaget var mislykkedes***), skont Direktionen henviste til Regeringens Udtalelserf) om, at Kompagniet maatte benytte sit Privilegium, hvis det vilde vente at beholde det, fik man endeiig GeneralforsamlingensSamtykkeff) en ny Kinaekspedition. Den var naer ved at blive forhindret ved Pengekrisen 1825, men med Statens Garantifff) stiftede Kompagniet et Laan paa 250000 Mark Banko hos Donner i Altona, og i April 1826 afgik »Christianshavn« med en Besaetningaf

---

*) Cleneralfors. 25. Sept. 1823.

***) (leneralfors. 18. Nov. 1824 og 30. Juni 1825.

mercekoll. Skr. 1. Febr. og 6. Mai 1817. +) Kom-

22. Sept. 1525. ++) Generalfors.

27. Maj 1826. +++) Resol. 14. Febr. 1826. jfr. Resol.

**) Generalfors. 22. Sept. 1825.

ningaf101 Mand og en mod 5 pCt. Praemie forsikret
Ladning til Vaerdi over 400000 Rdl. S.

Foringsducorerne blev afskaffede, men man rnaatte da naturligvis forhoje de Vedkommendes faste Lon; saaledes fik Kaptejnen nu 190 Rdl. maanedligt, medens hans Maanedslon i 1822 kun var 24 Rdl. Selve Foringsretten, hvilken man jsevnlig gjorde bitre Erfaringer, skulde ogsaa ophore, og Kammergodset maatte ikke omfatte Artikler, der indeholdtes i Skibets Returladning. Der udnaevntes endog noglc Aktionssrer til at fore Tilsyn at intet ulovligt foregik med Skibets Indladning Udlosning, og der haves en kurios Skildring*) fra en af Tilsynsmaendene om hans resultatlose**) Virksomhed saadan.

»Christianshavns« Rejse varede omtrent 17 Maaneder; havde Havari baade paa Ud- og Hjemrejsen kom laek hjem, men Ladningen tog ingen Skade. Kaptejnen dode paa Udrejsen, og paa Hjemrejsen hans Efterfolger og en Negotiebetjent, desuden var der en Del andre Dodsfald og megen Sygdom ombord.

Daman alierede i nogen Tid***) havde vzeret klar over, at Kinaekspeditioner ikke kunde betale sig, naar man vaesentligt kun udforte Solv, og altsaa Returladningenalene bsere hele Foretagendet, havde man ved denne Ekspedition anlagt nassten Halvdelen af Ladningens Vaerdi i Varer, nemlig Jern, Staal, Tjaere,

---

*) J. C. Engelhardt. Til d'Hr. Medinteressenter i det danske asiatiske Kbhvn. 1827. De kontrollerende Interessenter* endnu 1833 og omtales af Ludvigsen. anf. Vserk .S q6 og 117.

**) Generalfors. 24. Jan. 1828.

***) Generalfors. 25. Okt. 1821.

Beg; Genever, Klaede, Guld- og Solvtraad, Rav, Rosinerm. og det blev alt solgt med ret stor Fordel. Returladningen blev kobt billigt*), saa at man, efter at den var fuldt betalt, kunde hjembringe over ioooo Pj. Alt tydede saaledes paa, at der var gjort en god Forretning, og efter Kompagnie^s Boger angav man ogsaa Nettogevinsten til over 126000 Rdl.

Efter Hjemkomsten flk >Christianshavn« en grundig Reparation i den kgl. Dok, der ikke tog Betaling for Dokningen og leverede Materialierne uden Fortjeneste. Som Udtryk for Kompagniets Taknemmelighed herfor anmodede det era og flk allernaadigst Tilladelse til at kalde Skibet, der nu var saa godt som nyt, »Frederik VI«, og efter at Aktionaererne havde givet**) Direktionen Myndighed til at ivaerksaette Ekspeditioner uden at indhente Generalforsamlingens Samtykke, afgik »FrederikVI« Maj 1829 til Kina med en Besaetning af 102 Mand. Baade Skib og Ladning var assurerede til 4 pCt., og af Ladningen, der havde en Vaerdi af ca, 440000 Rdl. S., bestod over 2/₃ af Vaerdien af Varer, der soigtes med betydelig Fortjeneste, vistnok ikke langt fra 100000 Rdl., det meste i Kina; isaer Klasde, Rav og Staal betakes godt***). I Manilla kobtes endel Indigo og til Salg i Kina et Parti Bomuld, Ris og Snarrottinger, hvorpaa tjentes en god Fragt, men intet derudoverf). Skibet kom hjem i Oktober 1830, og Rejsen ansaas for meget fordelagtig for Kompagniet, thi foruden den vaerdifulde, billigt indkebte Hjemladningff)»saa som vi kunde pakke den i Skibet

---

*) Ludvigsen, anf. Vasrk S. 54.

***) Ludvigsen anf. Vrerk S. 72.

++) Ludvigsen anf. S. 94.

**) Generators. 24. Jan. 1828.

+) Ludvigsen anf. Yserk S. 66.

bragte dette over 6000 Pjastre tilbage. Man angav da
ogsaa, at der paa denne Ekspedition var en Nettogevinstaf
70000 Rdl.

Alter i April 1833 udgik »Frederik VI < til Kina med 104 Mands Bessetning, og denne 6te Ekspedition efter 1807 blev Kompagniets sidste. Af Ladningen, der ligesom Skibet var forsikret til 4 pCt. Prasmie, og hvis samlede Vserdi var ikke lidt over 1/₂ Mill. Rdl. S., udgjorde Varerne den langt overvejende Del, deres Fakturavaerdi var ca. 475000 Rdl. S. Paa Java og i Manilla var det ikke muligt at saelge noget, men sidstnaevnteStedkobtes Parti Ris og et storre Parti Snorrottinger, der ved Salg i Kina gav en god Fragt, og et Parti Bomuld og Sago blev kobt til Hjemmemarkedet*).Skibethjemkom en heldig og hurtig Rejse (14V2 Maaned) i Slutningen af Juni 1834, og da Udladningen blev solgt fordelagtigt i Kina, og Returladningenvarbilligt og af god Kvalitet**), syntes Resultatet ganske godt***), og Renfortjenesten ansloges til over 43000 Rdl. Det virkelige Udfald af denne og de to foregaaende Ekspeditioner kan ikke noJagtigt oplyses, og hvad derom angives efter Kompagniets Boger, er ganske vildledende. Beregningen skete nemligsaaledes,at efter at der ved hvert Skibs Hjemkomst var solgt, hvad der kunde sselges ved Auktion, ansatte Resten af Ladningen til en Vaerdi, der svarede til de opnaaede Auktionspriser. og derpaa opgjorde Ekspeditionens Resultat herefter og overforte Restladningen til Kontoen for usolgte Varer. Senere

---

*) Ludvigsen anf. Vaerk S. 99.

***) Ludvigsen anf. Vserk S. 118.

og no. **) Ludvigsen anf, Vaerk S. 105

Tab ved Salg til lavere Priser, Svind og Forringelse ved Henliggen, Omkostninger m. m. faldt altsaa ikke paa Ekspeditionens Konto, men paa Varebeholdningens. Den i 1835 valgte Undersogelseskomite kom ved en rigtigere Beregning, der tillige belastede EkspeditionernemedRenter de paa dem anvendte Kapitaler, til det Resultat, at de tre sidste Ekspeditioner, der efter Bogerne angaves at have bragt en Fortjeneste af over 238000 Rdl., i Virkeligheden havde forvoldt et Tab af over 158000 Rdl. foruden Omkostningerne paa de endnu henliggende Varer og Renter af den i dem stikkende Kapital. Assuranceudgifterne for de tre Ekspeditionerbelobsig Kompagniets Boger til naesten 164000 Rdl., og de hjembragte Varer henlaa for laenge usolgte. Saaledes var der 1835 ifolge Evaluationen endnu Varer fra 1827 og for 300000 Rdl. fra 1830, og 1838 fandtes der for 100000 Rdl. Varer fra 1830 og for ca. 300000 Rdl. fra 1834. Isa?.r af The, der lider meget ved Henliggen, var der store Oplag, saaledes efter Kompagniets egne Opgivelser 1 Mill. 2* ved Udgangenat1833 250000 <u ved Udgangen af 1838. Udforsei af The til Udlandet kunde saa godt som ikke finde Sted, da Prisen var langt hojere i Kobenhavn, og Kompagniet var altsaa henvist til Kongeriget og Hertugdommerne som Opland. For dette Omraade var det ogsaa stasrkt beskyttet derved, at det kunde indfore direkte og kun svarede en Told af 2 pCt., medens andre kun kunde indfore indirekte og maatte betale 34 (1 pr. & i Told for simplere The og 47V5 P for finere The, hvilket i 1835 var 60 a 80 pCt. af Vaerdien*), og som Folge heraf var der kun en meget

---

*) Viborg Stsendertid. 1842 Sp. 127.

ringe Fortoldning af indirekte indfort The. Desuagtet afsatte Kompagniet ikke stort mere end til HovedstadensForbrug,thi storste Del af Provinsernes og Hertugdommernes Behov tilfredsstilledes ved en meget lonnende Indsmugling af The fra Hamborg*). I den nedenfor omtalte Indstilling af 1836 fra Kommercekollegietberegnerdette aarlige Forbrug til 450000 'u, og da der i 1832 kun blev fortoldet 5226 <$ fremmed The i Danmark og Hertugdommerne, og Kompagniets Salg ssettes til 150000 &, antager Kollegiet,atder nasvnte Aar er indsmuglet 300000 *v. Efter Kompagniets egen Angivelse**) har det fra 1832 —36 solgt 170000 'a aarligt, saa at en mellemstor Ladning paa 5—6000005^—600000 (_tt var tilstraekkelig til dets Afsaetning i mindst 3 Aar. Hermed stemmer det omtrent,atKompagniets Ladninger 1821 —1834 hjembragteialt3171946 The, hvoraf 250000 <tt var tilbagevedUdgangen 1838.

Deter fomvrigt ret ligegyldigt, om man vil laegge Tabet paa Ekspeditionerne eller paa Varerne eller saerligt give Assurancen Skylden; thi at der var Tab, er en given Ting, og de var saa store, at de ikke kunne tilregnes den nu i Forhold til Virksomheden altfor kostbare Administration alene, end ikke om dertil laegges Udbyttet til Aktionaererne, som ifolge en 1832 tagen Beslutning stadigt blev givet med 4 Rdl. aarligt pr. Aktie, sidste Gang i December 1839. Endnu 1829 viser Evaluationen en Formue af 863000 Rdl., men 1832 var den formindsket med 100000 Rdl., 1835 med

---

*) Nathanson S. 829. 1838.

**) Skriv. til Kommercekoll. 30. Marts

ca. 190000 Rdl., og Kompagniets sidste Evaluation af 1838 angiver Formuen til 365000 Rdl. Det kunde forudses,at vilde d& af sig selv, hvis man ikke slog ind paa en anden Vej, og hertil fandtes der hos de ledende Maend hverken Lyst eller Krasfter. Man forstaar ikke, hvorledes Direktionen endnu 1835, da 4/₅ af Aktiekapitalen var tabt og enhver Tanke om at foretage en Ekspedition syntes udelukket, kan udtale*),at Status er aldeles ikke af en saadan Beskaffenhed,at naervaerende ojeblik kan kaldes kritisk eller foruroligende*, men den maa vel have ment det, da den af al Magt modsatte sig Kompagniets Oplosning.

V.

onskeligheden af at ophaeve Kompagniets Privilegium,hvilket de givne Forhold temmelig sikkert maatte medfore Kompagniets Oplcsning, traadte efterhaandenstaerkt og en saerlig Anledning til at rejse Sporgsmaalet derom opstod snart. Der syncs nemiig at have vaeret nogen Tvivl, om Kompagniets Eneret til direkte Indforsel af kinesiske Varer omfattede Indforsel af saadanne Varer til Kobenhavn fra de danskostindiskeBesiddelser, i alt Fald en enkelt Gang har man udtrykkeligt tilladt Salg af saadanne Varer i Kobenhavn **). Da Kompagniet beklagede sig herover, begraensede Regeringen straks den givne Tilladelse og tilkendegav, at lignende Tilladelser ikke fremtidigt kunde ventes***), men ved samme Lejlighed befalede

---

**) Reskr. 28. Nov. 1829.

*) Oeneralfors. 22. Jan. 1835.

**) Resol. 4. Juni 1830.

Kongen Kancelliet at undersoge, om Kompagniets Eneret strakte sig ogsaa til Indforsel af kinesiske Varer fra Danmarks Besiddelser i Ostindien, og hvis dette var Tilfaeldet, om da Oktroiens Bestemmelser kunde forenes med Hensynet til at fremme Handelen paa Ostindien. Under de derved fremkaldte Forhandlinger erkendtes det, at Kompagniets Eneret omfattede det naevnte Tilfaelde, men tillige at det var rettest at Soge Eneretten forandret eller ophaevet, da den til Skade for dansk Handel og danske Kolonier udelukkede andre fra Ekspeditioner, som Kompagniet ikke selv vilde eller kunde ivaerksaette. Grosserersocietetets Komite androg*) ogsaa om Ophaevelse af Kompagniets Monopol, der »ikke udretter videre end at forsyne Hovedstaden med Theer, som for storste Delen i Mere Aar have henligget i Pakhusene, og nogle faa andre Vare, som mojsommeligtog udhokres til Priser ca. 60 a 70 pCt. hojere end de, hvortil disse Artikler i Hamborg kunne kobes af Konsumenterne«.

Oktroikommissionen, der selvfalgelig blev raadspurgt,afgav 29. Dec. 1832 sin saakaldte »endelige« Betaenkning**), fra hvilken dog de to Direktorer i Kompagniet dissentierede. Kommissionen erklaerer, at »en paa nejagtige Kalkuler grundet Beretning om KompagnietsTilstand vi os ikke i Stand til at afgive, thi de af Kompagniets Direktorer. der tillige ere Medlemmeraf have forment ikke at burde eller kunne forelaegge os en saadan«. Der tilfoj'es, at Aktiernes Pris i Omsaetningen er 70 a 75 Rdl. De to

---

*) Ansogn. 13. Juli 183_1.

**) Oktroikommissionen vedblev dog at eksistere, og endnu Resol. 9. Marts 1837 indsatte et nyt Medlem i den.

Direktorer i Kommissionen beklage sig over Tuteins Angreb paa Kompagniet og saette som Betingelse for, at de kunne udtale sig uforbeholdent, at Tutein skal stille »antagelig Borgen« for, at han ikke herefter som hidtil skal forglemme, at Anledningen til hans Indtraeden i Kommissionen var, at han dengang var Direktor i Kompagniet, og at Hensigten med Kommissionen er Udarbejdelsen af en ny Oktroi for Kompagniet, men ikke at ophaeve det. Flertallet af Kommissionen kom til det Resultat, at Kompagniet ikke havde Udsigt til at kunne trives, og at dets Eneret ikke bragte det nogen Fordel, virkede uforholdsmaessig fordyrende for Konsumenterne og var til Skade for Statens Toldindtaegter,hvorfor burde ophaeves. Imidlertid var hele Kommissionen enig om, at Kompagniet havde kongeligt Tilsagn om en Lobetid af 20 Aar for Oktroien, som derfor ikke kunde ophaeves inden Udlobet af dette Tidsrum, men medens de to Direktorer haevdede, at de 20 Aar maatte regnes fra den Tid. en ny Oktroi biev givet, fastholdt Kommissionens Flertal, at de 20 Aar 10b fra 12. April 1823, fra hvilken Dag Oktroien var forlaenget paa übestemt Tid. Dette Sporgsmaal var af stor Betydning saavel for Staten som for Kompagniet,thi laenge Oktroien lob, kunde der ifolge dens § 2 ikke ske Nedsaettelse af Indforselstolden af The, men en saadan Nedsaettelse maatte efter de foreliggendeForhold som naesten nodvendig.

Kommercekollegiet forte Forhandlinger med begge
Kancellier om Oktroikommissionens Erklaering og efter
nogle Paamindelser*) om at fremskynde Sagen, afgav

---

*) Kesol. 16. Febr. og 14. Maj 1836.

det under 24. Mai 1836 den Indstilling til Kongen, at Oktroien skulde forblive i Kraft indtil 12. Apr. 1843, men derefter skulde saavel Oktroien som samtlige de Kompagniet som oktroieret Handelsselskab forundte Rettigheder vaere endeligt ophaevede. Den kongelige Resolution herom kom dog forst over 11/*,I¹/*, Aar senere, idet man afventede Udviklingen af Forholdet indenfor Kompagniet.

Her var der paany begyndt en meget urolig Tid, idet det ikke laengere lod sig skjule, selv paa Balancerne,at gik ned ad Bakke med rivende Fart. Paa en Generalforsamling i Slutningen af 1834, hvor bl. a. Professor David tog stasrkt til Orde mod Bestyrelsen,spurgte hvorti! den Million var gaaet, hvormed Balancen var formindsket i de sidste 10 Aar, og ankede over ojensynlige Urigtigheder i Balancen bl. a. den foran omtalte Vserdsaettelse af »Kronprinsessen«.Naeste indfandt sig paa Generalforsamlingen*) Personer »som endog ved upassendeOpforsel Forsamlingens Fred«, der i sig selv ikke var meget stor, idet Aktionaererne bittert ankede over Kompagniets sorgelige Tilstand. Et Forslagom udnaevne en Komite til at afgive Betaenkningom hele Stilling, nsegtede Justitsdirektoren,Borgmester der ifolge Oktr. § 22 var Dirigent, at saette under Afstemning under et intetsigendePaaskud; protesterede derimod, og over 100 forlod Modet**). Paa en af Aktionaererne begsert ekstraordinaer Generalforsamling***), der varede

---

*) Generalfors. 22. Jan. 1835.

**) >Uagen« f. 28. Jan. 1835, »FaedrelandeW f. 1. Febr. 183;.

***) Generalfors. 2. Marts 1835.

5 Timer, naegtedes ligeledes og under samme Paaskud Afstemning om Forslaget, men da Aktionaererne i Henholdtil § 143 gav Direktionen Valget mellem inden kort Tid at lade afstemme eller have deres Mandater forbrudt, gav den efter. *) Paa to senere Generalforsamlinger**) vedtog man derpaa at udnaevne den omtalte Komite og valgte dertil 5 Medlemmer, hvoriblandt L. N. Hvidt og David, og efter nogen Modvillje og Forhalingsforsog fra Direktionens Side***) kom Komiteens Betsenkning i Slutningen af 1835. Betaenkningenerklaerede, Kompagniets Formue stadigt formindskedes og nu kun var 452000 Rdl., altsaa ikke blot mindre end Balancen viste, men ogsaa mindre end Evaluationen antog, og at den tillige blev mere og mere urealisabel, idet Gaelden forogedes og Varebeholdningenvoksede, kom, at Ekspeditionerne gav Tab, og at Administrationsomkostningerne ca. 22000 Rdl. aarlig var for store. Kompagniet kan derfor ikke bestaa uden en total Forandring i dets Virkemaade, men en saadan vil blive vanskelig at gennemfore, og da Regeringen forrnentlig vil yde et Vederiag for Ophaevelsenaf Privilegium, der jo endnu er sikret for mindst 7 Aar, kan der nu ske en nogenlunde fordelagtig Realisation. Det foreslaas derfor at aabne Underhandlinger med Regeringen og, hvis dette ikke vedtages, vil Komiteen fremsaette Forslag om Kompagnietsfremtidige

Direktionen nasgtedef) at saette et i Henhold til
Betaenkningen fremsat Forslag om at vaslge Komiterede

---

*) »Dagen« f. 6. Marts 1835.

***) »Kjobenhavnsposten< f. 26. Aug. 1835 j) Generalfors. 18. Jan. 1836.

Mai 1835. **) Generalfors. 22. Apr. og 18.

til at underhandle med Regeringen under Afstemning saa vel som et Forslag om ikke at vaelge nogen Direktor paa bestemt Tid paa Grund af Uvisheden om, hvor laenge Kompagniet kom til at bestaa, og Aktionaererne, der for dette forudsete Tilfaelde havde Sorget for TilstedevserelsenafNotarius for paa Stedet at nedlaegge Protest, flk ham ikke indladt i Modesalen. De ansogte nu Kongen om i Henhold til Oktr. § 23 at beskikke Kompagniet en Prsesident for at faa en upartisk Leder af Generalfnrsamlingerne, men Kommercekollegietvaegredesig at indgive Indstilling derom. Derimod blev det ved flere kgl. Resolutioner**) misbilliget, at Afstemning var nsegtet, og det lykkedes da endeiig at faa Forslaget vedtaget og Komiteen valgt***) med meget stor Stemmeflerhed. Komiteen anmodedederpaagentagne om, at nogle Embedsmaendfrade som Sagen vedrorte, maatte sammentraede med den til Forhandling, men herpaa svarede Regeringen ikke. Derimod faldt der den 27. Dec. 1837 kgl. Resolution paa Kommercekollegiets Indstillingaf1836, denne blev godkendt, dog saaledes,atOktroien vedvare indtil 1. Mai 1843. »Fremdeles skal det bekendtgores Kompagniets Direktion,atder, den nye Toldtarif for Danmark og Hertugdommerne har faaet Lovskraft, kan forventes naermere Bestemmelse om en billig Erstatning for den Nedsaettelse i den nuvaerende Indforselstold paa indirekte Handel med Theer, som derved maatte vsere paabudt. Ligeledes bemyndiges Kollegiet til at modtage de Tilbud,sorafra

---

**) Resol. 14. Mai og 24. Sept. 1836. ***) Generators. 28. Juli 1836 og 18. Mai 1837.

*) Kommercekoll. Skriv. 30. Aug. 1836.

bud,sorafraKompagniets Side maatte vasre gjorte for
Afstaaelse af Monopolet«.

Fra Kompagniet fremkom derefter et Tilbud*) om, at det straks vilde opgive sin Eneret mod at erholde , der formentes at burde saettes til 10 P pr. u, indtil i. Mai 1843 med Fradrag af 2 pCt. Sandsynligvis for at styrke Stillingen under Forhandlingerne man at tage et Forslag under Overvejelse hvis »Frederik VI < kunde saelges, at kobe eller fragte et andet Skib til en Ekspedition til Kina, og maaske af samme Grund betegnede Kompagniet i sin Skrivelse til Kommercekollegiet det som et Brud af de tidligere kongelige Lofter om en Oktroi paa 20 Aar, at der faktisk kun var sket en Forlaengelse paa 5 Aar. Udtrykkene var ret staerke og havde naer fremkaldt en Anklage for Majestaetsfornaermelse, men Kongen mente, at man skulde lade det passere i Taushed.

Regeringens Svar**) paa Tilbudet var, at hvis Kompagniet viide opgive alle sine oktroierede Rettighedeifra januar 1839, paa hvilken Dag den nye Toldtarii af 1. Mai 1838 traadte i Kraft, skulde den fra dette Tidspunkt og til 1. Mai 1843 erholde Thetolden10 pr. ti, med Fradrag af 20 pCt., altsaa 8 ) pr. U, og hvis Kompagniets Realisation blev tilendebragtinden Mai 1843, vilde Staten paa en Gang udbetale en Sum for den endnu tilbagevaerende Tid beregnet efter den Maalestok, som Fortoldning af The udviser fra 1. Jan. 1839 og indtil Realisationens Tidspunkt;men

---

*) Skriv. til Kommercekoll. 30. Marts 1838.

1838. **) Resol. 5. Sept

punkt;menherved skulde ogsaa ethvert yderligere Krav fra Kompagniets Side vaere bortfaldet. Den saaledes af Regeringen foreslaaede Erstatning var betydeligt mindre, end hvad Kompagniet havde forlangt, og dette begserede derfor, at Staten skulde overtage Pensioneringenaf Funktionaerer, 3610 Rdl. aarligt, hvilket Regeringen ved Resol. 24. Apr. 1839 gik ind paa for at faa Ende paa Sagen*), uagtet Staten, da Pensionernekapitaliserede 36 — 40000 Rdl., havde staaet sig bedre ved at modtage Kompagniets forste Tilbud. Forresten gjorde Kompagniet gaeldende, at det endnu i Begyndelsen af 1839 vilde have en Beholdning af ca. 250000 2? The, og da dette kunde formodes forelobigt at ville begraense Indforslen af The, kunde man billigvis ikke beregne Erstatningen fra RealisationensTidspunkt den af Regeringen angivne Maade, men maatte laegge et fast Kvantum til Grund, 300000 v aarligt. Ogsaa dette fik Kompagniet sat igennem, men ikke til sin Fordel, da der 1839 blev fortoldet mere end det nsevnte Kvantum.

Under de givne Forhold var det en Formsag at opnaa Aktionaerernes Beslutning om, at Kompagniet skulde oploses inden 1. Mai 1843; det vedtoges**) enstemmigt den i Oktroiens § 23 foreskrevne kvalificerede af Aktier. Fra Antallet af disse, 4800, drog man de 986 Aktier, som Kompagniet efterhaanden havde indkobt, og 33 Aktier uden Stemmeret, som Kongen ejede, og 309 Aktionaerer med 2706 Aktier stemte for Opbsningen.

---

*) Finansdep. Skriv. 4. Dec. 1838.

1838 og 14. Febr. 1839. **) Generalfors. 27. Dec.

Kompagniet oplevede endnu en lang Raekke Generalforsamlinger Anledning af Likvidationen, og denne var ai'lerede vidt fremskredet, far man i Mai 1840 fik vedtaget*), den skulde udfores af Direktionen i Forbindelse den bestandige Kommission og tre valgte Medlemmer, hvilket i 1841 blev forandret**) til, at Direktorerne skulde tilendebringe den nu naesten fuldendte der ikke behovede at forelaegges for en Generalforsamling.

Kompagniets Skib, Varer og faste Ejendomme solgtes 1839^— _40, Funktionaererne opsagdes till I.Apr. 1840, og Kontorinventar o. desl. forauktioneredes 1841. Kompagniet siges at have solgt sin Varebeholdning heldigt, og Realisationen af dets faste Ejendomme skal***) vaere gaaet >temmelig gunstigt«, men i alt Fald det sidste synes uforeneligt med Forholdet mellem Kobesummerne og Ejendommenes Vurderings- og Assurancesummerf). for Thetolden udgjorde 104464 Rdl. 4 der udbetaltesff) i Labet af 1840, men Kompagniet betake Staten noget over 30000 Rdi., mod at den overtogfff) Livrenterne til Kompagniets Pensionister; Funktionserernes Pension var, som bemaerket, overtaget af Staten.

Af Aktierne mortificeredes 23 og til de resterende 3791 blev i December Termin 1840 fordelt 100 Rdl. pr. Aktie, i Juni Termin 1841 yderligere 40 Rdl. og endelig den 31. Juli 1845 et Restbelcb af 3 Rdl. 2 $, ialt 143 Rdl. 2 y. Noget nojagtigt Regnskab for

---

*) Ikrlingske Tid. f. 24. Mai 1840.

***) Nathanson, S. 832.

Kommercekoll. Skriv. 18. Jan. 1840. ++)

Statsgselden 5. Okt. 1841. +++) Skriv. fra Diiekt. f.

**) Generalfors. 5. Apr. 1841.

+) Se ogsaa Ludvigsen, S. 118.

Likvidationen har ikke vasret at finde, men efter dens Resultat maa Kompagniets Formue ved dets Oplosning, naar Erstatningen for Thetolden holdes udenfor, have vaeret henved 500000 Rdl., heri iberegnet en kgl. Obligation paa 170000 Rdl. fra 1777 for Afstaaelsen til Staten af Kompagniets ostindiske Etablissementer, der forst skulde betales, naar Selskabet oplostes.

Ved Flak. 22. Marts 1844 blev det bekendtgjort, at Oktroien af 1792 var ophaevet og den kinesiske Handel frigivet. Den bestandige Kommission holdt sit sidste Mode den 26. Febr. 1845, men endnu i Slutningen 1847 finder man de to sidste Direkterers Underskrift paa Kompagniets Vegne.

Den sidste Del af Kompagniets Arkiv afieveredes
til det Offentlige den 11. Okt. 1847.

Der kan selvfolgelig ikke rettes nogen Bebrejdelse mod Kompagniet eller dets Direktion for de store Tab, sora det led ved Krigen 1807 og de derpaa folgende ulykkelige Pengeforhold. men det var heller ikke dem, der voldte Kompagniets Dod. Da den vaerste Tid var forbi, stod Kompagniet endnu med en Kapital — storre end den Aktiekapital, hvormed det nuvaerende ostasiatiskeKompagnistiftedes som kunde have gjort det muligt at gaa frem paany, men ganske vist ikke i det gamle Spor, og paa den anden Side selv om de uheldigeBegivenhederi og de folgende Aar ikke var indtrufne, vilde Kompagniets Tilvserelse, saaledes som det blev spaaet allerede lsenge forinden, kun have vseret et Tidssporgsmaal, hvis man var vedblevet ad

den gamle Vei. »Oktroien passede kun for den Periode, da Danmarks Neutralitet midt under en almindelig Krig sikrede del hele ostersoens Forsyning med ostindiske Varer, saa at den storste Del af de indforte Varer igen udfortes og fandt let Afsaetning.*. *) Det kunde forudses,atder 1814 vilde komme en lang Fredsperiode,ogden Erfaring laerte, at under en saadan kunde Kompagniet ikke vente Afsaetning udenlands,ogat indenlandske Marked, hvis Kobeevne endda nu var forringet og fra hvilket Norge tilmed var forsvundet, ikke kunde optage nogen betydelig Indforselafasiatiske Hvis Virksomheden skulde fortssettes med Udsigt til Fordel, maatte man enten begrsense sig til at forsyne Indlandet med disse Varer eller tillige tage Sigte paa de udenlandske Markeder ved direkte Udforsel fra og Indforsel til disse, men i begge Tilfaelde maatte Kompagniets hele Organisation omordnes, og dets store og kostbare Ekspeditioner omdannes efter de forandrede Opgaver. Man maa beklage,atder fandtes Mod og Kraft til i det mindste at forsoge at bryde nyc Baner, saa meget mere sora det Grundlag for en ny Oktroi, der ved Resoi. 2. Okt. 1822 forelagdes Kompagniet, viste, at der fra Regeringens Side intet vilde vaere til Hinder for en ny Ordning. I Stedet derfor lod man Kompagniet langsomtforblodesig Administrationsomkostninger, der var altfor store i Forhold til den ringe Virksomhed, urimeligt Udbytte til Aktionaererne og tabvoldende Ekspeditioner. At man vedblev hermed og forst saa at sige nodtvungent skred til Selskabets Oplosning,

---

*) Kollegialtid. 1844 S. 402.

kan kun forstaas og til en vis Grad undskyldes, naar maa ser hen til det Haab, der stadigt naeredes og endnu kom frem i Undersogelseskomiteens Betaenkning af 1835, om naar man blot kunde holde Liv i Kompagniet,engangat nye store Privilegier, der kunde saette det i Stand til uden egen Anstrengelse at vinde frem. Det lader sig ikke naegte, at Regeringens Udtalelservedforskellige har givet nogen Anledning til at vaekke denne Tro, men de indeholde dog ikke bestemte Lofter, og i alt Fald har Kompagniet adskillige Gange modtaget betydelig Hjaelp og Stotte fra Staten.