WILLI MORGENROTH. Die Exportpolitik der Kartelie. Leipzig 1907. Duncker & Humblot. ('VIII [- 119 S. — Mk. 2,50).

I den foreliggende Bog behandler Forfatteren den af
Karteluvæsenets Sider, der hidtil mest har frapperet Offentligheden—
skønt tilforladeligt Materiale kun sparsomt

har været forelagt desangaaende -- at nemlig mange af de større Karteller meget ofte sælger deres Produkter billigere til Udlandets end til Indlandets Konsumenter, hvilket i Reglen vil sige de videreforarbejdende Industrier. Allerede ved at samle det i denne Retning tilgængelige Stof har Forfatteren for saa vidt gjort et fortjenstfuldt Arbejde, men for straks at sige det er dette Stof ikke meget vægtigt. Dette kan man dog ikke bebrejde Forfatteren; thi Kartelførerne vaager som bekendt med den største Nidkærhed over, at intet siver ud om deres Virksomhed, især af den heromhandlede Årt, der ikke mindst fra Udlandets Side (Chamberlain) er udnyttet saa stærkt som Agitationsstof imod Kartellerne, ligesom ogsaa Morgenroth bebrejder dem deres Eksportpolitik.

Skønt jeg nu sikkert skal være den sidste til at bestride især den lyssky Kartelvirksorøheds Farer for Samfundene,tror jeg det dog i denne Snrsmenhæng nyttigt at pege paa, at Vigtigheden af det heromhandlede Punkt overdrives en god Del. For det første fremgaar det netop af Morgenroths Bog, at de lavere Udlands-Salgspriser tildels fremkommer derved, at Indlandet (f. Eks. Tyskland) har høje Toldsatser, ved hvis Udnyttelse Indlandspriserne selvfølgelig fordyres, medens Priserne paa det udenlandske (Verdens-) Marked (f. Eks. England) af forskellige Grunde er lavere; og da Kartellet ikke der har nogen prisbestemmendeMagt, nødes det til at sætte Prisen ned, hvis det ikke vil lade sig fortrænge fra det udenlandske Marked, og derved brænde inde med en Del af sin Produktionog sin Produktionsevne. Det sidste er vigtigt, da store Produktionsciffre nedsætter Omkostningerne, saa at det gærne kan være, at disse ved en Udelukkelse fra Eksport blev saa meget højere, at Indlandsprisen (altsaa her i Tyskland) dog ikke kunde sættes lavere end op til den øverste Toldgrænse. Dernæst er der de Tilfælde, hvor ogsaa det udenlandske Marked har en høj Toldsats (her er nærmest tænkt paa Raa- og Halvprodukter) — der maa Pristilbudet fra den eksporterende Indlandsindustri(altsaa

industri(altsaaf. Eks. fra Tyskland) være saa meget mindre end det hjemlige (i Tyskland), at det, naar Told og Fragt er medregnet, dojr endnu er noget lavere end den toldbesk yttede Udlandspris. Er denne faktisk ikke lavere end den toldbeskyttede Indlandspris, er der ikke mere Grund for Indlandets end for Udlandets (her altsaa videre-forarbejdende) Industrier til at beklage sig. Og Morgenroths Bog viser, at disse Tilfælde hidtil var de hyppigste.

Fra det protektionistiske Stade, som de fleste tyske Industriledere — ogsaa for de forfordelte Industrier — indtager, er derfor »die Entriistung« over de billige Udenlandssalg ikke rigtig ægte; thi disse Fænomener er uadskillelig knyttede til Toldens Eksistens: naar man belaster en Industris Raa- og Hjælpestoffer med høj Told til Fordel for en anden, saa er det klart, at man maa finde sig i, om den belastede Industris Produktionsomkostninger bliver dyrere end de tilsvarende udenlandske; og at den udenlandske (Forædlings-) Industri ogsaa har den (fremmede) beskyttede (eksporterende) Raa- og Hjælpestofindustri til billig og billigere Raa- og Halvproduktleverandør, er i Grunden kun et sekundært Fænomen, saa odiøst det end tager sig ud, og er i hvert Fald en selve Beskyttelsesstandpunktet tilregnelig Konsekvens.

En anden Ting er, at med disse Kartelfænomeners Fremkomst er den gamle Beskyttelsesfrase tilintetgjort, at den indbyrdes Konkurrence, saasnart de opelskede Industrierer tilstrækkelig leve- og leveringsdygtige, skulde forhindre en fuld Udnyttelse af Tolden og umuliggøre Udbytning af Konsumenterne. Kartellerne er i Tyskland netop for en stor Del dannede for at udnytte Tolden fuldt ud, og at dette er lykkedes har Morgenroth utvivlsomtefterv'st gennem en Kække Eksempler, hvoraf det vigtigste allerede er citeret af mig i Artiklen > Kartelbevægelseog Konsumentudbytning i Tyskland« (se foran Side 514). Det er derfor, naar man vil den af KartellernesEksportpolitik foraarsagede Skade grundig til Livs,

især Toldsystemet, Kampen gæider, hvilket Morgenrotli ikke synes at have været rigtig klar over, hvorfor hans herhen hørende x\rgumentation (især S. 44) er blevet noget svag og forlegen.

Paa den anden Side angiver han med stor Bestemthed (S. 4—9) Toldbeskyttelsen som Hovedaarsagen til Kartellernes Opkomst. Dette er imidlertid atter kun betingelsesvis rigtigt; thi selv om alle Lande indførte Frihandel, vilde den skærpede internationale Konkurrence meget snart føre til Dannelse af internationale Karteller, som allerede nu eksisterer i en for Almenheden ukendt Udstrækning, skønt »international« Toldbeskyttelse dog endnu ikke er opfundet — det skulde da være Told paa Indførsel af atmosfæriske Forstyrrelser (Kraftkilde!) eller Meteormalmjærn til Planeten Jorden!

Men skønt Bogen saaledes mod Forfatterens Vilje nærmest overbeviser Læseren um, at de beskrevne Ulæmper praktisk talt enten endnu ikke er særlig store eller ogsaa ligefrem villede ud fra de givne toldpolitiske Forudsætninger, saa bestyrker den i hvert Fald Erkendelsen ai, at Kartelvæsenet (især det internationale) gør eller kan gøre den meste Handels- og Traktatpolitik ganske til Nar, og at en Lovordning af Kartelvæsenet er lige saa paatrængende nødvendig som en ny Toldlov, ja egentlig burde den gaa Haand i Haand med denne. Er det besynderligt eller selvfølgeligt, at dette under de lange Toldlovs- og Handelstraktatforhandlinger ikke synes at være faldet vor Rigsdag og Finansregering ind? Hvad skal man f. Eks. sige til, at det »Forenede Dampskibsselskab« nu skal tvinges ind i en tysk-nederlandsk Skibsfartpool (Ring) med det ikke videre dansk-nationale Formaal at hjælpe Tyskland at trænge den franske Skibsfart ud af Middelhavet? (P. Baudin: L'AUemagne dans la mediterranée, Paris 1907, S. 9).