Arbejder-Ulykkesforsikringen i England.

I Aaret 1906 gennemførtes ved en ny Lov af 21. Decbr. (»Workmens compensation act«) en omfattende Revision af hele. den engelske Arbejder-Ulykkesforsikring. Den nye Reform, der traadte i Kraft den 1. Juli i Aar og fra da af afløste den ældre paa dette Omraade gældendeLov af 1897, frembyder adskillige Træk af Interesse, hvorfor en Del fremtrædende Enkeltheder af den kortelig skal gengives i det følgende. Det maa paa Forhaand bemærkes, at man ikke ved den nytrufne Omordning af Ulykkesforsikringsvæsenet er slaaet ind paa nogen Løsning af den her foreliggende sociale Opgave ad TvangsforsikringensVej. Der er ikke sket nogen radikal Principforandringmed Hensyn til det Grundlag, hvorpaa Ulykkesforsikringeni England har hvilet, siden den modtog sit første egentlig moderne Tilsnit ved den foregaaende Lov. Man har bygget videre paa det tidligere fastslaaede Grundlag og derved opnaaet et betydeligt praktisk Fremskridt.Af Ulykkesforsikringslovens forandrede Indhold skal saaledes fremhæves det tidligere indtrædende Tidspunktfor Arbejdernes Adgang til at kunne fremkomme med gyldige Skadeserstatningskrav mod Arbejdsgiverne, idet den udkrævede Tidsfrist, forinden Udløbet af hvilken ingen Skadeserstatning overhovedet beregnes at løbe og

forfalde til Udbetaling er nedsat til et Minimum af en
Uges Arbejdsudygtigbed.

Dernæst bør nævnes det langt større Omfang, hvori der vil blive tilkendt de tilskadekomne Erstatning. Det er saaledes fastsat, at selv forsætlig Skadetilføjelse fra den skadelidendes egen Side begrunder Erstatning, naar Begivenhedendragerenten Døden eller alvorlig og vedvarendeArbejdsudygtighedefter sig. Endvidere omhandler et særskilt Afsnit indgaaende Erstatning for Bedriftssygdomme,paadragnei Arbejdsmedfør. Reglen er, at den herved bevirkede Skade betragtes og behandles væsentlig i Analogi med egentlige Ulykkestilfælde. Loven selv indskrænkersigtil kun at angaa 6 Slags forskelligartede Bedriftssygdomme, mon træffer forsynligt en videregaaende Bestemmelse om, at samtlige her givne Regler eventuelt med dertil knyttede Lempelser anordningsmæssig kan udstrækkestilat omfatte ogsaa andre Bedriftssygdouime. T Forbindelse med det om disse Forhold anførte fortjener ligeledes at bemærkes, at Loven paa dette Punkt gør Skridt til Indførelse af Tvangsforsikring. Herom bestemmes nemlig blandt andet, at hvor et simpelt Flertal af Arbejdsgivereharforsikret mod de eventuelle Følger af ovennævnteRisikoi en i dette Øjemed oprettet Forsikringsanstalt,tilkommerder i saa Fald med dennes eget SamtykkeIndenrigsministerenen fakultativ Beføjelse til paa egenhændig trufne Vilkaar at paabyde ogsaa de øvrige Arbejdsgivere i vedkommende Industri at tiltræde Forsikringen.EtPaalæg af nævnte Art kan dog ikke udstedes med nogensomhelst bindende Retsvirkning, forinden det forud har modtaget Parlamentets Bekræftelse ved Lov (private bill). Angaaende Udstrækningen af Lovens Virkekreds er Forholdet i afgjort Modsætning til tidligere ordnet saaledes, at den er bleven udvidet til praktisk talt at gælde universelt,dervedat principielt alle Kategorier af de i fast (kontraktmæssig) Stats-, kommunalt eller privat TjenesteforholdstaaendePersoner, hvis aarlige Indtægt ikke overstiger250£, eller hvis Tjenesteforhold ikke er af rent

tilfældig Natur, er inddragne under Lovens Beskyttelse alene med Undtagelse af dem, den udtrykkelig nævner som udelukkede. Til disse sidste henhører nu væsentlig kun hjemmeboende Familiemedlemmer samt husindustrielle. Soldater og Matroser af Hær og Flaade falder ligeledes udenfor de her omhandlede Bestemmelser, men for disse er der paa anden Maade draget Omsorg. Den anselige Rækkevidde, Loven som nævnt har opnaaet, har bevirket, at Antallet af de under den faldende Personer er bleven mere end fordoblet. Med Hensyn til Indgaaelse af privateKontrakterom Ordningen af Ulykkesforsikringsforholdet mellem Arbejdsgivere og deres Arbejdere, aabner Loven hine et omfangsrigt Spillerum til selv nøjere at afpasse det indbyrdes Forhold under større ønskelig Hensyntagen til individuelle Omstændigheder, end det ofte efter Loven vilde være muligt; men for at kunne afslutte saadanne Kontraktermedfuld Gyldighed udkræves en offentlig AnerkendelsevedRegistrering, hvorved det maa godtgøres, at der bydes de vedkommende Arbejdere mindst lige saa store Fordele som de tilsvarende Bestemmelser i Loven, og at et Flertal af de nævnte Arbejdere ved hemmelig Afstemninghartilkendegivet at va,*re stemte for deres Oprettelse. Herved maa dog bemærkes, at det ikke raaa gøres til Betingelse for overhovedet at faa Arbejde, at nogen Arbejderskalgaa ind paa saadan Kontrakt, ejheller maa del formenes nogen igen at sige sig løs fra Forholdet. En vidtgaaende Bestemmelse, der tilsigter at yde navnlig Havne- og Lossearbejdere en mere betryggende Sikkerhed for Opfyldelsen af berettigede Erstatningskrav, de kunne fremsætte mod Fjeren af et bvilketsomhclst Skib, der overhovedet maatte befinde sig indenfor engelsk Jurisdiktionsomraade,indeholderLoven derved, at den indrømmer Toldvæsenet en udstrakt Beføjelse til, saalænge den søgte Erstatning ikke godvillig er sikret, at tilbageholde ethvert Skib, mod hvis i Udlandet boende Ejere der tilvejebringes grundet Formodning om, at de for Tilfældet i Egenskab af Arbejdsgivere er pligtige at efterkomme sligt Krav.

Sluttelig skal endnu blot nævnes, at Loven til Afgørelse af de under den opkomne Retstvister i vid Udstrækning sørger for, at disse kunne blive bilagte ved tvungen Voldgift.DenneRetsafgørelsesmetode tilsigtes navnlig fremmetvedsærlige dertil indrettede Nævn, repræsenterende begge Parter i Forholdet, til hvilke selvstyrende FagorganerIndenrigsministerenhelt eller delvis kan overdrage den dømmende Magts Kompetence i Ulykkeslorsikringsspørgsmaal.Dervedvil hele Lovens Administration blive i høj Grad simplificeret og mere populær.