Sygekasseloven 1892 1907.

Uen danske Sygekasselov er af 12. April 1892; den traadte i Kraft 1. August s A. Som den foreligger, er den Resultat af langvarige Forhandlinger, først i den Kommission, som fremlagde det Forslag, der er dens Grundlag, siden i Rigsdagen under dens gennem fem Samlinger fortsatte Behandling her. Desuden havde Spørgsmaalet om Sygekassernes Ordning været dels det eneste, dels det vigtigste Forhandlingsemne i tre tidligere Kommissioner, nedsatte henholdsvis 1861, 1866 og 1875. Af disse forudgaaende Forsøg paa at finde en tilfredsstillende Løsning paa Spørgsmaalet ligesom ogsaa af de stadig fornyede Bestræbelser for at faa Loven gennemført vil man se, at det var et virkeligt Savn, der affødte den, og dette Savn føltes i bestandig højere Grad, efterhaanden som Kassernes Antal i Aarenes Løb forøgedes, og nye Dele af Landet inddroges under deres Omraade.

Det var navnlig i Aarene omkring 1870, at Oprettelsenaf
nye Sygekasser tog Fart; fra 1870—85
steg Kassernes Antal til henimod det dobbelte og deres

Medlemsantal til det 2—32_—3 dobbelte. I alt fandtes der efter en Opgørelse, som Kommissionen lod foretage, i 1885 omkring 1000 Sygekasser med over 100000 Medlemmer. Disse Kasser vare overvejende meget smaa, 3/.-, af dem havde ikke 100 Medlemmer, over V 4 naaede ikke et Medlemstal af 50. Deres Organisation og Virkemaade var indbyrdes højst forskelligog — i ethvert Fald for Landsygekassernes Vedkommende — lidet tilfredsstillende; saaledes var den Understøttelse, der ydedes Medlemmerne under Sygdom, ofte utilstrækkelig, undertiden næsten betydningsløs.

Der fandtes altsaa, da den nævnte Kommission i 1885 fik det Hverv at udarbejde et Forslag til en Lov om dette Forhold, en paa Princippet: frivillig Selvhjælp grundet Sygeforsikring, som ganske vist maatte betegnes som utilfredsstillende, men som aldeles utvivlsomt var fuldt ud levedygtig, og Kommissionen var for saa vidt ikke stillet frit i Valget mellem den frivillige og den af Tyskland i 1883 knæsatte, tvungne Forsikring. Ligesom Tyskland byggede paa et givet Grundlag, da det gennemførte Tvangsforsikringen, saaledes ogsaa Danmark, da det i 1892 hævdede Frivilligheden som Princip paa Sygeforsikringens Omraade. Thi den danske Sygekasselov er bygget paa Princippet: Hjælp til frivillig

Lovens Hovedpunkter tør maaske forudsættes kendte: at enhver fagligt eller lokalt begrænset Sygekassemedmindst 50 Medlemmer paa visse, i Loven nærmere fastsatte Betingelser har Ret til at faa Statsanerkendelsemedderaf følgende Statstilskud, (hvortil endvidere kommer nogle særlige, af de respektive

Kommuner ydede Begunstigelser); at de anerkendte Sygekasser ere stillede under Tilsyn af en Sygekasseinspektør,hvisVirksomhed foruden at være kontrollerendetilligeskal være raadgivende og vejledende: at endelig et Nævn, for Tiden bestaaende af 9 Medlemmer, valgte af de anerkendte Kassers Bestyrelser, under Sygekasseinspektørens Forsæde afholder et aarligt Møde og her afgiver det af Loven autoriserede Bindeled mellem Kasserne og Administrationen. Sygekasseinspektørenindsenderhvert Aar til Indenrigsministeriet en Indberetning, som offentliggøres. Han træder desudenimere direkte Forbindelse med Offentligheden gennem de Møder med Sygekassernes Tillidsmænd, som han ifølge Sygekasseloven hvert Aar skal afholde rundt om i Landet. Disse Møder have vist sig at være af stor Betydning. Den danske Sygekasselov blev — som bekendt — modtaget med megen Skepsis i Udlandet(jfr.saaledes Zacher: »Die Arbeiterversicherung im Auslande« Heft I). Maaske mindre bekendt, i ethvertFaldmere mod Forventning, var den Mistillid, hvormed den mødtes her hjemme, slet ikke saa meget blandt Teoretikerne — i Virkeligheden var der vist ogsaa blandt dem meget faa. som kunde tænke sig en dansk Sygekasselov baseret paa noget andet Grundlag end Frivillighedens —•, men Loven var bleven til gennemetvanskeligt Arbejde for at forsone modstaaende politiske Partiers Fordringer, derfor fandt Partimænd i alle Lejre noget at udsætte paa den, og Kasserne selv nærede fra først af en afgjort Mistillid til dette Opsyn, denne Kontrol. Men paa Møderne kom de ind paa Livet af det i Sygekasseinspektørens Skikkelse, de forhandlede direkte med ham og fik at vide hans

Stilling til de Forhold, hvis Ordning foruroligede dem, og her knyttedes stadig fastere gennem Aarene det Tillidens Baand mellem Sygekasseinspektøren og Sygekasserne,sommere end noget andet har bidraget til det Resultat, disse Lovens første 15 Aar har kunnet opvise. — Ogsaa Nævnet har været til stor Nytte. Det har ikke — som man maaske kunde vente —

formet sig helt, ikke engang mest, som et Organ fra Sygekasserne til Administrationen, det har lige saa meget været omvendt: gennem Nævnet har Sygekasseinspektøren kunnet øve den Indflydelse paa de selvstyrende Kasser, som uden det vilde have været om ikke udelukket, saa dog vanskeliggjort, idet den ikke havde været baaret af nogen Autoritet ud over den rent personlige. Den personlige Autoritet har for øvrigt været betydelig i disse 15 Aar, i hvilke den nuværende Arbejdsløshedsinspektør, Læge Th. Sørensen, har beklædt Embedet som Sygekasseinspektør, fra alle Sider anerkendt for den taktiske Dygtighed, det overlegne Syn og den aldrig svigtende Interesse, hvormed hau har ført Loven igennem denne dens første og vanskeligste

I 1885 samlede Kommissionen — som allerede nævnt — alle de Oplysninger, der kunde opdrives om de da bestaaende Sygekasser. Da disse Oplysninger ere de seneste, der findes før Sygekasselovens Fremkomst,skulleenkelteaf Undersøgelsens Resultater anføreshertilSammenligning med den senere Udvikling. Man konstaterede paa forskellig Maade 986 Kassers Tilværelse; men man formodede, at der fandtes en Del flere. Blandt disse 986 Kasser lykkedes det at skaffe nærmere Oplysning om Forholdene i de 911. Disse

havde tilsammen c. 118000 egentlige Medlemmer; men Antallet af de Personer, der vare sygeforsikrede gennemKasserne,beløbsig til noget mere, idet nemligdemandligeMedlemmersHustruer og Børn flere Steder vare en Slags indirekte Medlemmer, som nøde godt af Kassens Ydelser gennem Mandens eller Faderens Medlemsret. Det maa imidlertid bemærkes, at et sandsynligvisikkeheltringe Antal af disse 118000 Medlemmergaaigenfra Kasse til Kasse, da der ikke fandtes noget Forbud mod at erhverve sig Medlemsret i flere Sygekasser. Kasserne vare — som omtalt — smaa; de vare derhos meget ujævnt fordelte paa LandetsforskelligeDele,og det var især de ufrugtbareste og fattigste Egne, der vare Stedbørn i saa Henseende. Blandt Medlemmerne i Byernes Sygekasser fandtes et forholdsvis ikke ringe Antal bedrestillede Folk; paa Landet derimod rekruteredes Sygekasserne virkelig fra den fattige Befolkning. Det var overvejende gifte og lidt ældre Folk, der vare Medlemmer af disse Kasser, i ethvert F^ald paa Landet; i Byerne viste det sig, at de faglærte Arbejdere paa dette Punkt opretholdt TraditionernefraLaugenesTid ved allerede som unge Svende at tiltræde Fagets Understøttelseskasse. KassernesYdelservareindbyrdes ganske uensartede saavel i Omfang som Varighed, og det samme var Tilfældet med Bestemmelserne om Kontingent, Karenstid m. m. End ikke i de Egne af Landet, hvor der fandtes SammenslutningermellemSygekassernetil indbyrdes Støtte og gensidig Overflytning af Medlemmer (Centralforeninger),varder bragt nogen Ensartethed til Veje. Af saadanne Centralforeninger fandtes der 3 i 1885. Man kan som almindelig Regel sige, at Sygekasserne

i Byerne ydede fri Læge og en Pengehjælp; men dennesStørrelsevarieredei det uendelige. Desuden gaves der ofte fri Medicin og — for de københavnske SygekassersVedkommendealtid— fri Sygehusbehandling. De københavnske Sygekasser havde overordentlig lempeligeBetalingsvilkaarpaaSygehusene, dog kun paa Betingelse af at de havde erhvervet sig en Slags kommunal Anerkendelse. Af Sygekasserne paa Landet ydede over 4/₅ Pengehjælp, enten alene eller i ForbindelsemedfriLæge og Medicin; men ogsaa her gælder det, at Pengehjælpens Størrelse var højst varierende saavel med Hensyn til det daglige Beløbs Højde som med Hensyn til den Tid, i hvilken den ydedes. Det aarlige Kontingent var i Gennemsnit for 84 københavnskeSygekasser12Kr. 79 Øre, hvilket gav de 86,6 pCt. af disse Kassers samlede Indtægt; i Provinsbyerne var det i Gennemsnit for 171 Kasser 8 Kr. 23 Øre. hvilket gav de 818_{1, s} pCt. af Indtægten; i Gennemsnit for 564 Landsygekasser var det 3 Kr. 61 Øre, hvilket gav de 64,0 pCt. af Indtægten. Kassernes samlede Formue androg lidt over 2 Mill. Kroner, i Gennemsnit for hele Landet 21 Kr. ig øre pr. Medlem. For disse Kontingenterogafdenne Formue ydede de 2/₃ af Kasserne saavel Syge- som Begravelseshjælp, og en Del af dem føjede hertil Enke- og Alderdomsunderstøttelse. — Alt i alt vare Bysygekasserne, som hovedsagelig vare en Fortsættelse af de gamle Laugskasser, ret vel funderede og vel ordnede. Sygekasserne paa Landet, som næsten udelukkende vare en Dannelse af den nyere og den nyeste Tid, syntes derimod trods al hæderlig og ofte udmærket Bestræbelse ikke at kunne magte den Opgave,dervardem stillet: i Sygdomstilfælde at yde

Medlemmerne en Hjælp, som kunde være af virkelig Betydning" for dem, for et Kontingent, de kunde overkomme.Dekundedet ikke, simpelthen fordi Opgaven er uløselig, naar der ingen Støtte ydes udefra.

Sygekasseloven traadte i Kraft i. August 1892: men ingen Anerkendelse fandt Sted før Januar 1893, fordi Sygekasseinspektoratets Udarbejdelse af en Mønstervedtægtfor anerkendte Sygekasser, Kassernes Udarbejdelseaf deres respektive Vedtægter og Gennemsynetaf disse i Inspektoratet nødvendigvis maatte tage Tid, da der for mange Punkters Vedkommende krævedesomhyggelig Overvejelse og fornyede Undersøgelser. Thi til Trods for den nævnte, af Kommissionen i 1885 foretagne Undersøgelse stod ■ Sygekasseinspektoratet i Virkeligheden uden noget paalideligt Grundlag for sine Beregninger af Forholdet mellem Bidrag og Understøttelse.For det første refererede nemlig KommissionensOplysninger sig til et Tidspunkt, der allerede laa nogle Aar tilbage, dernæst vare de indsamlede under Forhold, som for største Delen vare væsentlig forskelligefra de Forhold, hvorunder de anerkendte Sygekassermaatte komme til at virke. Den første Anerkendelseomfattede ikke mindre end 284 Kasser; i alt blev der i 1893 anerkendt 457. Denne forholdsvis store Tilslutning kunde tyde paa, at de Møder, Sygekasseinspektørenbaade før og straks efter Lovens Ikrafttræden havde holdt rundt om i Landet for at oplyse om Lovens Hensigt og orientere med Hensyn til dens Virkninger for og Fordringer til Kasserne, ikke havde været spildt Ulejlighed, for saa vidt som de havde virket neddæmpende paa den almindelige Utilbøjelighed til at give sig i Kast med Loven. I de

forløbne 14 Aar er der i alt anerkendt følgende Antal
Sygekasser:

Af disse 1430 Sygekasser ere 16 1 Tidens Løb faldne bort. En maatte likvidere; men Likvidationen foregik uden direkte Tab hverken for Medlemmer eller Kreditorer, fordi Inspektoratet holdt det Kassen tilkommendeStatstilskud tilbage til Dækning af dens Forpligtelser.Dens Historie er for øvrigt instruktiv: de mandlige Medlemmer oppebare under Sygdom deres fulde Løn ved Siden af Sygekassens Ydelser af fri Læge, Pengehjælp m. in. Resultatet heraf blev, at Sygedagenes Antal pr. mandligt Medlem steg til c. 18, og det kunde Kassen naturligvis ikke bære. En Kasse opgav frivilligt sin Anerkendelse, fordi den var misfornøjetmed de Fordringer, der stilledes i Anledning af denne. Den indsendte aldrig noget Regnskab og modtog intet Statstilskud. De resterende 14 Kasser have alle — mere eller mindre tvungne af Omstændighederne— opgivet deres Selvstændighed for at gaa op i andre Kasser med Passiver og Aktiver, af hvilke sidste Inspektoratet altid har forlangt, at et vist Minimumskulde være til Stede. Paa den anden Side have 5 Kasser delt sig. Herved bliver det samlede Antal

af bestaaende, anerkendte Sygekasser den x/ix/i 19°7:
141 q, hvoraf en paa Færøerne.

I nedenstaaende Tabel ere samtlige anerkendte
Kasser grupperede efter deres Stiftelsesaar:

Som rimeligt og venteligt er, viser Tabellen en Oprykning i Tallene, der mere og mere nærmer Stiftelsesaarog Anerkendelsesaar til hinanden; men at denne Tilnærmelse ikke er større, at der i Aarene efter 1900, da Sygekasseloven dog har haft over 7 Aar til at dokumentere sin gode Hensigt og sine heldbringendeVirkninger, stadig findes saa forholdsvis mange gamle Kasser, som have holdt sig tilbage og først lidt efter lidt ere komne med, det maa forekomme forbavsendeog vel egnet til at illustrere den tidligere fremsatteBemærkning om, at det ikke var egentlig Begejstring, Sygekasseloven i sine første Leveaar mødte paa sin Vandring igennem Landet. For 399 Kassers Vedkommende falder Stiftelsesaar og Anerkendelsesaar helt sammen: 148 ere stiftede efter 1890, men ikke

samtidig med Anerkendelsen; 883 ere stiftede før 1890. Som tidligere meddelt kunde man i 1885 paavise et Antal af 986 bestaaende Sygekasser; en Del af disse havde imidlertid et saa ringe Medlemsantal, at der ikke kunde blive Tale om Anerkendelse for dem enkeltvis, men kun ved at de sloge sig sammen to eller flere. Gaar man ud fra, at dette virkelig er sket, naar man et Antal af omkring 850 Sygekasser, som i 1885 vilde have haft Mulighed for at blive anerkendte, og man maa formode, at Oprettelsen af nye Kasser ikke har været synderlig livlig i de for Sygekasserne saa usikre Aar fra Kommissionens Nedsættelse til Lovens Fremkomst.Det er derfor næppe for meget at sige, at disse 883 anerkendte Kasser, som datere deres Oprettelsefra før 1890, repræsentere saa godt som alle de ældre Kasser, der overhovedet have haft Mulighed for at naa indenfor de anerkendte Sygekassers Rækker. Denne Antagelse falder ogsaa sammen med det Faktum,som senere vil blive paavist, at Danmark ikke er langt fra at være mættet med anerkendte Sygekasser, naar man regner en Kasse i hvert af Landdistrikternes Sogne for at være det normale og ønskelige.

Samtlige 1430 Sygekasser have ved deres Anerkendelse haft tilsammen 241726 übemidlede, nydende Medlemmer. Da det samlede Antal Medlemmer ide den 1. Januar 1907 bestaaende 1419 Kasser var 513668, vil mari se, at Anerkendelsen virker i høj Grad fremmende paa Tilgangen. Stigningen i det egentlige Danmarks 14₁8 Kasser andrager i^VapCt. Af de 513668 Medlemmer vare de 253552 Mænd og 260116 Kvinder.

Det er tidligere sagt, at de i 1885 bestaaende
Sygekasser gennemgaaende vare meget smaa. Efter

Sygekasselovens Fremkomst er der ogsaa i den Henseendeen betydelig Udvikling at notere, hvilket for øvrigt allerede fremgaar af ovennævnte Bemærkninger om Tilgangen. Det gennemsnitlige Medlemsantal var den i. Jan. 1907 for hele Landet 362, for de københavnskeKasser var det 1697, for Provinsbyernes Kasser 555, for Kasserne i Øernes Landdistrikter 280 og i Jyllands Landdistrikter 231. Som det ses, siger det førstnævnte, for hele Landet gældende Gennemsnitstalovermaade lidet, saa store ere de Forskelligheder,det dækker over. Ogsaa indenfor de anerkendte Sygekasser er der Udvikling, saaledes som det fremgaaraf nedenstaaende Tabel, der viser Kassernes Fordeling paa de forskellige Grupper af Medlemstal, henholdsvis ved Anerkendelsen og den 1. Jan. 1907:

Tabellen viser, at der efter Anerkendelsen foregaar en Forskydning" fra de smaa op i de større og store Medlemsgrupper. Ved Anerkendelsen har lidt over Halvdelen haft mellem 100 og 500 Medlemmer, nu er det Tilfældet med de 4/₅ af Kasserne. 42 pCt. havde ved Anerkendelsen under 100 Medlemmer og knap

---

*) Her og i det følgende omtales kun det egentlige Danmarks 1418 Sygekasser; Færøernes Kasse holdes ude.

3 pCt. 500 Medlemmer og derover, nu er de tilsvarende
Tal 8 og 12 pCt.

I 1885 viste Sygekassernes Fordeling paa Landets forskellige Dele sig overmaade ujævn og uheldig, idet de Egne, der trængte haardest til den Støtte, en saadan gensidig Forsikring giver, vare fattigst paa Kasser. Saaledes er Forholdet ikke mere. Ganske vist finde vi, at de anerkendte Sygekassers Udbredelse er størst paa det frugtbare og tæt befolkede Sjælland, idet her de 93 pCt. af Landsognene have mindst en anerkendt Kasse; men derefter kommer Jylland med gi,.-, pCt., skønt denne Landsdel rummer vore ufrugtbareste og tyndest befolkede Egne; et af de jyske Amter, som til Dels netop bestaar af saadanne ufrugtbare Strækninger (Thisted Amt), har ikke et eneste Sogn, der ikke har Adgang til en anerkendt Sygekasse. Af Provinsbyerne er der 3, som ikke have nogen, alle de andre have mindst en Kasse hver.

Kassernes og Medlemmernes Fordeling mellem By
og Land den I.Jan. 1907 fremgaar af følgende Tabel:

Paa København falder kun 1j20 af Kasserne, men
omtrent 1/i af Medlemmerne. Paa Landdistrikterne
falder mere end de 4/- af Kasserne, men kun noget

over Halvdelen af Medlemmerne. Denne Forskel beror ikke blot paa, at Befolkningstætheden i København er saa stor, at den muliggør og nødvendiggør de store Kasser, men ogsaa paa, at den Befolkning, der er, søger til Sygekasserne i noget højere Grad end BefolkningeniLanddistrikterne. Den i. Jan. 1907 var af den københavnske Befolkning over 15 Aar de 34,4 pCt. Medlemmer af anerkendte Sygekasser, det tilsvarende Tal var for Provinsbyerne 24,7, for Øernes Landdistrikter31,7,for Jyllands Landdistrikter 27,9 og for hele Ilandet 29,7 pCt. Til Gengæld maa bemærkes, at Landdistrikternes Sygekasser maaske nok ere mere »rene« ; de have næppe mange Medlemmer, hvis økonomiskeKaärere saadanne, at de ikke burde være nydende Medlemmer af en anerkendt Sygekasse, medens dette derimod i lidt højere Grad turde være Tilfældet med de københavnske Kasser. Hele dette Spørgsmaal har vedvarende været Genstand for SygekasseinspektoratetsOpmærksomhed,navnlig paa Grund af fremkomneKlagerfra Lægers Side, og Sygekasseinspektørenhargentagne Gange henledt navnlig Lægernes Opmærksomhed paa, at de kun behøvede at indsende Meddelelse om saadanne formentlige Misligheder, naar de maatte forefinde dem, Sagen vilde da uopholdeligt blive undersøgt. Inspektoratet har desuden altid —

gældendebor,detandet vælges at vedkommende Sygekasses Bestyrelse, det tredie skal være Kassens Læge eller — hvor der er flere — en af dens Læger. Dette Udvalg afgør Tvivlsspørgsmaal om, hvorvidt nogen kan være Medlem af en anerkendt Sygekasse; dets Afgørelser kunne indankes for Indenrigsministeriet af den, hvem Optagelse eller Ret til at forblive i Sygekassennægtes,samt af Sygekasseinspektøren, hvem Afgørelsen skal meddeles.

I Sygekasseinspektørens Indberetning for 1905 findes en Redegørelse for de mandlige Sygekassemedlemmers Erhvervsforhold, saaledes som de stillede sig den 1. Januar 1905, med en samtidig Fordeling i Aldersklasser. Tilsvarende Undersøgelser vare tidligere gjorte i 1894 for Aldersfordelingens og i 1896 for Erhvervsfordelingens Vedkommende, Af den sidste Undersøgelse skal her anføres nogle Resultater.

De mandlige Sygekassemedlemmer fordelte sig
den 1. Januar 1905 paa de forskellige Erhvervsgrupper
saaledes, som følgende Tabel viser: (Se Side 583).

I Byerne bemærker man de faglærte Arbejderes store Overvægt, de ere ikke langt fra at udgøre Halvdelenaf Byernes hele Stab af mandlige Sygekassemedlemmer.De ufaglærte Arbejdere komme ogsaa højt med op imod lj_?i. De selvstændige Erhvervsdrivende(Haandværksmestre, selvstændige Handlende og andre selvstændige Erhvervsdrivende) optræde med et Procentantal af 6,6. Det er Provinsbyerne, som have drevet dette Tal saa højt op, for de københavnske Kasser alene er det kun 4,8: men de smaa selvstændige Erhvervsdrivende i de danske Provinsbyer ere sikkert økonomisk fuldt berettigede til at være nydende Medlemmeraf

lemmerafen anerkendt Sygekasse. En Sammenligning med Undersøgelsen fra 1896 viser, at det absolute Antal mandlige Sygekassemedlemmer i København er bleven omtrent fordoblet i det forløbne Tidsrum, og at det i Provinsbyerne er blevet 4 Gange saa stort. Tilvækstenskyldes i København særlig den stærke Tilgang af ufaglærte Arbejdere, medens den i Provinsbyerne fordeler sig nogenlunde jævnt paa alle Grupper, dog er her det procentvise Antal selvstændige Erhvervsdrivendeaftaget. Resultatet af Sammenligningen bliver det, at Sygekasserne ere trængte dybere ned i Befolkningentil stadig mindre velstillede Lag af den.

I Landdistrikterne er Fordelingen mellem Erhvervenemere jævn. Haandværkerne indgaa med knap 1/₄ og Husmændene med godt */4/₄ af det samlede Antal. Af den resterende Halvdel falder det meste paa de to

Grupper: Tyende og Landarbejdere. En Sammenligning med Forholdene i 1896 viser, at det absolute Antal mandlige Sygekassemedlemmer i det mellemliggende Tidsrum er blevet 212¹ /._, Gang saa stort. Det er især blandt Tyende og de ganske smaa Jordbrugere, at denne Stigning gør sig gældende, saa Resultatet er altsaa ogsaa her det glædelige, at Sygekasserne have arbejdet sig nedad i Befolkningen.

Ogsaa hvad de mandlige Sygekassemedlemmers Aldersfordeling angaar, er der Fremgang at notere, for saa vidt som det forholdsvise Antal af unge Sygekassemedlemmer er langt større i 1905, end det havde vist sig at være ved den tidligere Undersøgelse i 1894. Dengang var omtrent Halvdelen af Mændene saavel i de københavnske som i Provinsbyernes Sygekasser over 40 Aar, i 1905 er det kun Tilfældet med henholdsvis 43,0 og 42,4 pCt.; i Landdistrikternes Sygekasser ere de tilsvarende Procenttal 57,!) i 1894 og 43,1 i IQOS. Flest Medlemmer falder efter den sidste Undersøgelse paa Aldersklassen 30^—40 Aar, som rummer over */.t af samtlige Landets mandlige Sygekassemedlemmer, derefter kommer Gruppen 40^—50 Aar med godt */- og endelig de to Grupper 25 —30 Aar og 50^—60 Aar med 1/_s paa hver. Der er — som det allerede fremgaar af de ovennævnte Tal — nu ikke stor Forskel paa Aldersfordelingen i Byerne og paa Landet, i ethvert Fald ikke før man kommer op i de højeste Aldersklasser, hvor Landdistrikterne have et betydeligt Forspring. Ogsaa for de yngste Gruppers Vedkommende lige op til 2$ Aar er Landsygekassernes Procenttal noget større end Byernes, saa byttes Rollerne, til vi naa 50 Aar.

Den stedfundne Udvikling, som har ført saa forholdsvismange

holdsvismangeflere unge ind i Sygekasserne, er et Resultat af Centralforeningernes gennem flere Aar fortsatte,energiske Arbejde for at drive den øverste Aldersgrænsefor Optagelse i Sygekasserne ned. Sygekasseinspektoratethar efter Evne støttet Centralforeningerneheri, og en Aldersgrænse af 40 Aar er nu gennemført overalt som en tvungen Sag for enhver Sygekasse, der hører ind under en Centralforening. Ved Anerkendelsen have omtrent de 2/₃ af samtlige Kasser haft en Aldersgrænse paa over 40 Aar, 38 havde en Aldersgrænse paa over 60 Aar, og 10 havde slet ingen. Man vil heraf se, at Reformen var nødvendig,dels for at tilvejebringe den for Indførelse af fælles Overflytningsregler nødvendige Ensartethed i Optagelsesbetingelserne, dels for at sikre Kasserne den Tilgang af unge, som alene kan afgive Begrundelsen af og Berettigelsen for de danske Sygekassers ensartedePræmie, hvor intet Hensyn er taget til MedlemmernesAlders - eller Erhvervsforhold.

Hvad angaar de enkelte Erhvervsklassers Aldersfordeling, er den ganske, som man maatte vente den: en senere Kulmination for de selvstændige Erhvervsdrivende i Byerne og for de smaa selvstændige Jordbrugere paa Landet, en tidligere for Tyende og andre Medhjælpere. Forklaringen er den selvfølgelige, at de førstnævnte Erhvervsklasser rekruteres af ældre Folk, de sidstnævnte af de unge og yngste. —

Ifølge Sygekasseloven skal enhver anerkendt Sygekasseyde sine Medlemmer fri Læge og fri Sygehusbehandling— ogsaa til hjemmeværende Børn under 15 Aar — samt en Pengehjælp af mindst 40 Øre til hvert mandligt Medlem over 18 Aar. Hvor særlige Hensyn

gøre sig gældende, kan Anerkendelsen imidlertid paa Sygekasseinspektørens Indstilling meddeles paa ændrede Betingelser. Dette er sket i4B Tilfælde. En Gang drejede det sig om en fuldstændig Fritagelse for at yde Lægehjælp, i de øvrige 47 Kasser var Ordningen som Regel den, at der kun ydedes delvis fri Lægehjælp,men saa til Gengæld delvis fri Medicin. Det er i de senere Aar blevet mindre hyppigt, at Andragender af denne Art indkomme, hvilket for saa vidt maa beklages,som man i Medlemmernes Pligt til at udrede en Del af Omkostningerne ved Lægebruget har en ypperlig Regulator af dette, en virksom Hæmsko paa Misbruget. Man har imidlertid vidst at bringe denne Regulator i Virksomhed ad anden Vej, da Kassernes Lægeudgifter i enkelte Dele af Landet antog saadanne Dimensioner, at det blev en paatrængende Nødvendighedi ethvert Fald at tilstoppe den Kilde til yderligere Stigning, som fandtes i Medlemmernes Misbrug eller blot i deres overflødige Brug af Lægehjælp. Den anden Kilde til Stigningen, Lægernes Krav om forhøjedeHonorarer, frembyder stadig en Fare for de anerkendteSygekassers Eksistens som den übemidlede Befolknings eneste, fuldt betryggende Form for Sygeforsikring.

Sygekassernes Udgifter i Aarene 1901—06, saaledes
som de fordele sig paa de enkelte Poster, ses af omstaaende
Tabel: (Side 587).

Af de før 1894 anerkendte (45₇) Sygekassers Udgifterfaldt 42,3 pCt. paa Pengehjælpen, 31,7 pCt. paa Lægehjælpen, og noget lignende var Forholdet et Par Aar derefter; saa begyndte den Udvikling, som siden har fortsat sig, og som i stadig stigende Grad har

skudt Kassernes Udgift til Læge frem i Forgrunden. Denne Udvikling foregaar imidlertid med ulige Styrke i de forskellige Kasser, hvilket fremgaar af følgende Tabel, som viser, hvorledes de samme 6 Aars Udgifter fordeler sig procentvis paa de forskellige Udgiftsposter henholdsvis i København, Provinsbyerne, Landdistrikterneog hele Landet. (Side 588).

Det er Forholdene i Landdistrikternes Sygekasser,somdrive Udgiften til »Lægehjælp og Kørsel ud over il/?i¹/? Mil« saa højt i Vejret. I København gaar kun 1j_b af Kassernes samlede Udgift hertil, i

Provinsbyerne straks noget mere, nemlig omtrent 1/₃; men i Landdistrikternes Sygekasser gaar over Halvdelenafden samlede Udgift til Lægerne i de jyske Landkasser endogsaa 3/₅. Og det er ikke — som man maaske kunde være tilbøjelig til at tro — KørselsudgifternepaaLandet, særlig i det tyndere befolkede Jylland, der begrunde denne betydelige Forskel; naturligvisspillerdet Forhold ogsaa en Rolle, men kun en relativt ringe; det er Lægernes Bestræbelser for at komme bort fra Akkorderne om en fast, aarlig Betaling pr. Medlem og ind paa en Ordning, hvorefter der betalespr.Besøg eller Konsultation, og helst samtidig paa en Ordning med frit Lægevalg, der er den egentligeGrundtil Stigningen. Naar man hører, at den gennemsnitlige aarlige Lægeudgift pr. Medlem (syge og raske) i 1906 var følgende: i København 3 Kr. 45 Øre, i Provinsbyerne 4 Kr. 10 Øre, i Øernes Landdistrikter3Kr. 59 Øre, i Jyllands Landdistrikter 4 Kr. 16 Øre og endelig i Gennemsnit for hele Landet 3 Kr. 81 Øre, saa fristes man et Øjeblik til at give Lægerne Medhold i deres Fordringer; thi naturligvis er en aarlig

Betaling af 4 Kr. 16 Øre for Lægehjælp til et Menneskemedet übegrænset Antal hjemmeværende Børn under 15 Aar ikke meget; men man maa erindre, at det for den allerstørste Del drejer sig om et Befolkningslag,frahvilket Lægerne i tidligere Tid overhovedet aldrig saa nogensomhelst Betaling, medens denne nu garanteres dem af Kassen, samt at dette Beløb, hvis det skal ses under Synspunktet: Betaling for ydet Lægehjælp, maa forøges ganske betydeligt, da det jo dog formentlig er meget langt fra at være alle en Kasses Medlemmer, der i Aarets Løb have været sygemeldte. For Sygekasserne vil en yderligere Forøgelseafdenne Udgiftspost let komme til at betyde, at de gennem Kontingentforhøjelser maa skære hele det nederste Lag ai deres Medlernsbestaiid bort; men det vilde Lægerne vist mindst af alle staa sig ved. Og at det virkelig drejer sig om noget saadant for Kasserne, ses bedst af Oversigten paa følgende Side, som sammenstiller Lægeudgift og Statstilskud; det var ved Sygekasselovens Behandling en Forudsætning, at det sidste mindst skulde kunne dække den første.

Lægeudgiften har saaledes i de senere Aar slugt langt mere end Statstilskudet. Hvor dette mere er kommet fra, vil ses senere ved en Sammenligning mellemKontingenternefør og nu. For at dæmme op mod denne farlige Udvikling har Sygekasseinspektoratet i de senere Aar i ethvert Tilfælde, hvor de aarlige Regnskaber have vist en uforholdsmæssig stor Lægeudgiftpr.Medlem, forlangt indført følgende Ordning: Hver Gang et Medlem ønsker Lægehjælp, maa Vedkommendehoset Medlem af Kassens Bestyrelse, en Kredsformand ell. lign. afhente en Sygeseddel, som

betales med et bestemt, i Vedtægten fastsat, mindre Beløb, der som Regel ansættes noget lavere ved en Konsultation end ved et Besøg i den syges Hjem. Beløbets Størrelse er varierende: det drejer sig som Regel om 15, 25, 30, 50 Øre, det kan gaa op til 1 Kr., mere er det kun i ganske enkelte Tilfælde, hvor særligeForholdgøre sig gældende. Kassen betaler kun Lægen for de Besøg eller de Konsultationer, til hvilke der har været afhentet Sygeseddel. Mange Kasser ere, som sagt, tvungne ind paa denne Ordning; men der er ogsaa mange, som frivilligt have indført den, fordi den har vist sig overordentlig vel egnet til at drive Lægeudgiften ned. Den gør en Ende paa det unødvendige Lægebrug, det der kun finder Sted, fordi det ikke for Medlemmet selv repræsenterer nogen direkte Udgift. Naar Medlemmerne betale for Sygesedlerne,blivede mere interesserede i at holde Lægeudgiftennede;deres

udgiftennede;deresInteresser blive mere direkte solidariske med Kassens. Det har vist sig" muligt gennem denne Forholdsregel at formindske Lægeudgiftenendogbetydeligt. Det maa endnu bemærkes, at det kun er Betalingen for Sygesedler, der er ny eller dog kun i Færd med at trænge igennem; selve Brugen af Sygesedler som Kontrolmiddel forudsættes indført i alle anerkendte Sygekasser paa Landet; i Byerne er Kontrollen som Regel ordnet paa anden Maade. Ved sit sidste Møde i Maj Maaned d. A. udtalteNævnetnæsten enstemmigt sin Tilslutning til Sygekasseinspektoratets Fremgangsmaade paa dette Punkt.

Sygekassernes anden store Udgiftspost er Pengehjælpen.Udgiften hertil udgør for alle Kasser under ét lidt over x/₃ af den samlede Udgift. Der er ogsaa her stor Forskel paa Kasserne henholdsvis i København,Provinsbyerne og Landdistrikterne, saaledes som den tidligere anførte Tabel viser. I København tager denne Post op imod Halvdelen af den hele Udgift, i Provinsbyerne noget over 1j₃, i Landdistrikterne knap I/₄. Som tidligere antydet er der i Sammenligning med de første Aar efter Sygekasselovens Fremkomst en ret betydelig Nedgang i denne Udgiftsposts relative Betydning. I Sygekasseinspektørens Indberetninger for 1894, 1895, 1896 og 1897 anføres Pengehjælpens procentvise Andel af samtlige Kassers Udgifter med henholdsvis 42,3, 41,9, 39.0 og 39,8; i Gennemsnit af de sidste 6 Aar er den 34,8. Denne Nedgang er nu ingenlundebegrundet i, at Kasserne have foretaget en Reduktionaf de ved Anerkendelsen fastsatte Satser af Pengehjælp. Som omstaaende Tabel viser, er Forholdethelt

holdetheltdet modsatte. Sagen er blot den, at Lægeudgiitener stegen endnu meget stærkere end Udgiften til Pengehjælp, derfor bliver dennes Procentandel stadig mindre.

Angaaende denne Tabel maa nu først bemærkes følgende: Uoverensstemmelsen mellem de her anførte, samlede Antal af Kasser og de tidligere nævnte Tal 1430 og 1418 beror paa, at nogle af Kasserne kun optage Mænd, andre kun Kvinder. I den sidste Undersøgelse(refererende sig til */i 19°7) er a^d regnet

med laveste Sats af Pengehjælp, idet de højere Satser, som f. Eks. i de københavnske Kasser ere ret talrige, betragtes som forhøjet Pengehjælp. Hvor Kvinder have Ret til at vælge mellem Pengehjælp og ingen Pengehjælp,er regnet med laveste Pengehjælp. I Vedtægterne,særlig eller egentlig kun Byernes, er der hyppigt gjort Forskel paa Hustruer og andre Kvinder, idet de førstnævnte stilles ringere med Hensyn til Ydelsernes navnlig Pengehjælpens Omfang; her er i saadanne Tilfælderegnet med »andre Kvindere. Endelig skal anføres,at den her omhandlede Pengehjælp overalt er den Pengehjælp, der ydes under Sygdom i Hjemmet; under Ophold paa Sygehus betales der som Regel en lavere eller slet ingen Dagpenge.

Med Hensyn til Mænds Pengehjælp vii man af Tabellen se, at der i Tiden fra Anerkendelsen til i. Jan. 1907 har fundet en Forskydning Sted fra de laveste op i de mellemste Grupper af Pengehjælp. Sammenfatterman Grupperne to og to, viser det sig, at der i Gruppen 40^—59 Øre er Nedgang i Tallene, at Gruppen 60_{— 79} Øre er steget noget, at Gruppen 80^— ₉₉ Øre er bleven mere end fordoblet ikke blot for de procentvise,men ogsaa for de absolute Tals Vedkommende, at endelig de højeste Gruppers forholdsmæssige og absolute Antal er steget lidt. Den samme Forskydning opefter kan noteres for Kvindernes Vedkommende, men den er her langt mere udtalt, langt stærkere. Ved Anerkendelsen have de 3/₄ af Kasserne enten slet ikke givet Kvinder Pengehjælp eller givet dem under 50 Øre; nu er dette kun Tilfældet med knap 2/₃. Der er altspa i disse laveste Grupper en betydelig Nedgang; den opvejes ved en tilsvarende Stigning i alle de højere

Grupper, en Stigning, som især gør sig gældende i Gruppen 70^—99 Øre og 100^—109 Øre, hvilket sidste Beløb betegner den højeste ordinære Pengehjælp, der overhovedet gives Kvinder.

Sammenligner man Mænds Pengehjælp og Kvinders Pengehjælp, ser man for det første, at Mændene naa op til højere Satser end Kvinderne, dernæst, eller rettere som Følge heraf, at Tyngdepunktet for Mændenes Vedkommende er skudt højere op: over Halvdelen af Kasserne yde Kvinderne en Pengehjælp af 40 til 49 Øre om Dagen, men over Halvdelen af Kasserne yde Mændene 50 Øre og derover. Til denne talmæssigt paaviselige Forskel mellem Mænds og Kvinders Pengehjælp kommer det Forhold, at Adgangen til at sikre sig forhøjet Pengehjælp formentlig benyttes i langt højere Grad af Mændene end af Kvinderne, blandt andet af den Grund, at de 2/₃ af Arbejdsfortjenesten (Pengehjælpens Maksimum) langt hurtigere naas af Kvinderne med deres lavere Arbejdsløn. Nogen hele Landet omfattende Redegørelse for det Omfang, hvori denne Adgang benyttes, findes ikke, men i Sygekasseinspektørens Indberetning for 1898 meddeles Resultaterne af en Undersøgelse af Forholdene i de københavnske Sygekasser. Heraf fremgaar, at 1/₃ af de mandlige Sygekassemedlemmer paa daværende Tidspunkt havde sikret sig forhøjet Pengehjælp, og snarest er der vistnok en Stigning i Antallet siden dengang.

De fremsatte Bemærkninger gælde Forholdene i samtlige Landets anerkendte Sygekasser tagne under ét. Deler man imidlertid Kasserne efter deres Hjemstedi henholdsvis København, Provinsbyerne og Landdistrikterne,viser det sig, at der er store indbyrdes

Forskelligheder. Nedenstaaende Tabel giver et Billede
herat:

Mændene faa i Kr. og derover i daglig Pengehjælpi 3/₄ at de københavnske Kasser, i noget over Halvdelen af Provinsbyernes Kasser, men i kun 3 pCt. af Landdistrikternes Kasser. Omvendt give 13 pCt.. af de københavnske Kasser, omtrent 1j_i af Provinsbyernes, men 9/₁₀ af Landdistrikternes Sygekasser mellem 40 og 70 Øre. Kvinderne faa 1 Kr. og derover i 15 pCt. af de københavnske, i 5 pCt. af Provinsbyernes og i o,a pCt. af Landdistrikternes Kasser; mellem 40 og 70 Øre faa de i x/₃ af Københavns, i over Halvdelen af Provinsbyernesog i 9/₁₀ af Landdistrikternes Kasser. I

---

*) 3 Kasser ere kun for Kvinder.

**) 2 Kasser ere kun for Mænd, 2 kun tor Kvinder.

disse sidste er Forholdet nogenlunde ensartet for Mænds og for Kvinders Vedkommende, der er blot den — jo ikke uvæsentlige — Forske], at medens der er enkelte Kasser, i hvilke Mændene naa op til de højere Satser af Pengehjælp, er der til Gengæld nogle, i hvilke Kvinderne maa ned til under 40 Øre eller til slet ingen Pengehjælp. I Provinsbyerne ligger Tyngdepunktet for Mændenes Vedkommende paa Satserne over 1 Ki\, for Kvindernes Vedkommende paa Satserne 40^—}O Øre; men over 1/₄ af Kasserne give ikke Kvinderne Pengehjælp. Det samme er Tilfældet med x/₅ af de københavnske Kasser; i øvrigt giver her Flertallet af Kasserne Mænd 1 Kr. og derover, og Kvinder mellem 50 og 80 Øre.

Sygekasseloven forlanger, at de anerkendte Sygekasser skulle yde deres Medlemmer Pengehjælp i mindst l3 Uger i Løbet af 12 paa hinanden følgende Maaneder. Da det har Interesse at se, i hvilken Grad Sygekasserne ved Anerkendelsen have holdt sig nede ved dette Minimum, og i hvilket Omfang senere Ændringer muligvis have fundet Sted, anføres nedenstaaende Tabel, som viser Kassernes Fordeling i saa Henseende henholdsvis ved Anerkendelsen og" */i x907x9O7-

Heraf fremgaar, at der efter Anerkendelsen er foregaaet en omend übetydelig Reduktion af Pengehjælpens Varighed. De 3/₅ af Kasserne yde kun Pengehjælp i de obligatoriske 13 Uger. Udviklingen er altsaa gaaet i Retning af at yde større Beløb i kortere Tid. — Men heller ikke her kan man undlade at gøre opmærksom paa Forskellen mellem By og Land, da det her som overalt er Landsygekasserne, som ensidigt give Billedet deres Præg, idet Bysygekasserne drukne i de andres Mangfoldighed. Forholdet er i.Jan. 1907 det, at over Halvdelen af de københavnske Sygekasser yde Pengehjælp i over 13 Uger. Af Provinsbyernes Kasser er ikke engang Halvdelen nede paa 13 Uger: Hovedmassen af Kasserne naa højere op og fordeler sig med knap 1j_i paa Gruppen 13^—26 Uger og med godt '/i P^aa 2& Uger. Af Landsygekasserne derimod have omtrent de 2/₃ Grænsen sat til 13 Uger, godt 1j₃ falder paa de to følgende Grupper.

Ogsaa hvad Udviklingen siden Anerkendelsen angaar,er der Forskel mellem Kasserne. I København har den medført en Sammenhobning omkring Grænsen 26 Uger, de andre Gruppers procentvise Antal er gaaet ned. I Provinsbyerne er Antallet steget i Grupperne 13 Uger og 26 Uger og gaaet ned i de to andre. I Landdistrikternes Sygekasser følger Bevægelsen den for hele Landet paaviste. Det skal iøvrigt bemærkes, at naar Pengehjælpsperioden strækker sig til mere end 13 Uger, er den undertiden afbrudt, saa at der f. Eks. ydes Dagpenge i 13 Uger, hvorefter Ydelsen indstilles i 13 Uger for efter disses Forløb paany at begynde og fortsættes, til vedkommende Medlem har faaet Hjælpen i det hele vedtægtsmæssigt fastsatte Tidsrum.

Ofte er hermed forbunden den Ordning, at de ydede
Beløb i den anden Periode ere mindre end i den første.

Den tidligere anførte Tabels næste Udgiftspost:
Barselhjælp, Bind, Bandager m. m.« omfatter udelukkendefrivillige

være en nogenlunde almindelig Regel, at Sygekasserne betale Lægen, naar Jordemoderen kræver hans Assistanceved en Fødsel; men adskillige Undtagelser har denne Regel endnu.

For Sygehusene, deres Benyttelse og Udbredelse har Sygekasseloven sikkert været af virkelig Betydning. Før dens Fremkomst vare Sygehusene i ret sparsomt Antal strøede rundt i Landdistrikterne, hvor de som Regel vare Genstand for ringe Tillid fra Befolkningens Side. Efter 1892 er der fremkommet en stor Mængde Sygehuse, som — fra Begyndelsen af under Tryk fra Sygekassebestyrelsernes Side — benyttes af Befolkningeni stigende Omfang og" med stigende Tilbøjelighed.T Byerne har der været mindre Vanskelighed paa dette Punkt; men ogsaa her er Brugen af Sygehus i stadig Tiltagen. Utvivlsomt er saaledes Sygekassernes Begunstigelser ved Medlemmernes Hospitalsbehandling Hovedaarsagen til den herskende Hospitalsnød i København.Her hører man ikke sjældent Lægerne klage over, at Hospitalerne blive misbrugte; men Misbrugene iberegnet — og hvor tindes de ikke — maa den stedfundneUdvikling dog utvivlsomt siges at være baade berettiget og sund, saa sandt som mange af Kasernelejlighedernei København og Husmands- og Indsidderhusenepaa Landet trodse Hygieinens allermest elementæreKrav og derfor ere ganske uskikkede til Opholdssted for syge Mennesker. Sygehusenes større Benyttelse giver sig — som venteligt er — ogsaa Udslagi Sygekassernes Udgifter til Sygehusbehandling. Denne Post androg i Gennemsnit for Aarene 1894^— ₉₉ inkl. 103184 Kr. aarlig, d: 6,2 pCt. af den samlede Udgift; i Gennemsnit for Aarene 1901^—06 inkl. var

Beløbet 363919 Kr. aarlig, d: 8,7 pCt. af den samlede Udgift, og der er paa det Punkt ingen Forskel mellem By- og Landkasser. Den gennemsnitlige Sygehusudgift pr. Medlem, som i 1906 var 1 Kr. 05 Øre, er i Perioden 1893^—1906 steget med 145 pCt., uden at Betalingen, bortset fra nogle enkelte Tilfælde, er bleven sat op.

Ogsaa Medicinydelsen er frivillig. 448 Sygekasser ere anerkendte med en Ydelse af helt eller delvist fri Medicin; nu (t. Jan. 1907) er Forholdet det, at helt fri Medicin ydes af 256 Kasser, halv fri Medicin af 200, mellem 2/₃ og 4/₅ af Medicinudgiften i 53 Kasser, og en mindre — til Dels ganske übetydelig — Del i 102 Kasser. I alt ydes Medicin i43 pCt. af samtlige Kasser. Sygekasseinspektoratet anbefaler altid at undgaa at paatage sig en Forpligtelse til at udrede hele Medicinudgiften, fordi det saa ofte har vist sig at medføre en uforholdsmæssig stærk Brug af Medicin, medens en Ordning, hvorefter Medlemmerne selv udrede en Del, omend kun en ringe Del af Udgiften, bringer den samlede Medicinudgift (hvad Medicinen koster Kassen og Medlemmerne tilsammen) betydeligt ned under, hvad den udgjorde, da Kassen betalte det hele. Apotekerne give i København de anerkendte Sygekasser i4²/₇ pCt. Rabat. I Provinsbyerne er den gennemsnitlige Medicinudgift pr. Medlem større end andet Steds, hvilket formentlig hovedsagelig beror paa, at flere af Provinsbyerne ere tvungne ind paa det frie Lægevalg.

Administrationsudgiften har i Gennemsnit for de 6
Aar 1931—06 inkl. udgjort y,a pCt. af den samlede
Udgift og 10,5 pCt. af de indkomne Medlemsbidrag.

De anerkendte Sygekassers Indtægter i Aarene

1901—06 inkl. stiller sig. fordelt paa de enkelte Poster,
som følgende Tabel viser:

Ved Medlemsbidragene indkommer omtrent de 2/₃ af den samlede Indtægt. Der er imidlertid ogsaa paa dette Punkt stor Forskel paa Forholdene henholdsvis i Københavns, Provinsbyernes og Landdistrikternes Kasser. Nærmest ved det for hele Landet fælles Procenttalkommer Provinsbykasserne med godt 2/₃; i de københavnske Kasser giver Medlemsbidraget henimod de 3/₄ af Indtægten (73,0 pCt.), i Landsygekasserne kun lidt over Halvdelen (52,4 pCt.). Dette beror blandt andet paa, at Landkasserne have to Indtægtsposter,

som Bykasserne enten slet ikke eller kun for en ringe Del kunne regne med, nemlig »Tilskud fra Kommuner« og »Gaver af private, Overskud af Fester o. 1.« Hvad den første Post angaar, maa bemærkes, at den som Indtægtspost mange Gange kan være yderst tvivlsom, da det ikke sjældent er ordnet saaledes mellem SygekassensBestyrelse og Kommunen, at denne sidste yder et direkte Pengebeløb mod til Gengæld at være fri for at yde Frikørsel til Medlemmerne, hvilken Kørsel da maa betales af Kassen selv; og det er meget vanskeligtaf Regnskaberne at se, om det opførte Kommunetilskuder en saadan Frikøbssum eiler et virkeligt Tilskud. Ved Gaver af private og Overskud af Fester have Landsygekasserne slet ikke saa lille en Indtægt, og de regne ofte paa den for henimod Regnskabsaarets Slutning at hindre en altfor stor Ebbe i Beholdningerne. Sygekasseinspektøren har nemlig haft det Princip aldrig at modtage et Regnskab, som udviste, at Kassens Gæld ved Aarets Udgang var større end dens Reservefond,uden uopholdeligt at forlange denne Underbalance dækket ved Ekstraligning paa Medlemmerne, selv om det Kassen tilkommende Statstilskud mange Gange overgik det udækkede Beløb. Statstilskudet er ikke blevet udbetalt, før Inspektoratet har faaet Meddelelse om, at den forlangte Ekstraligning var foretagen. Sygekasseinspektørenhar tillagt denne Forholdsregel stor Betydning som det sikreste Middel til at tvinge Kassernetil at holde sig solvente til enhver Tid af Aaret.

Indtægten ved Indskud, solgte Vedtægter, Bøder m. m. spiller kun en meget ringe Rolle i København, en noget større i Provinsbyernes og Landdistrikternes Kasser. Dette ligger i, at man i de københavnske

Sygekasser er kommen bort fra at kræve Indskud ved
Optagelsen, en Udvikling, som efterhaanden ogsaa gør
sig gældende i de andre Kasser.

Paa Statstilskudets procentvise Andel af den samlede Indtægt bør man ikke lægge for stor Vægt. Statstilskudet betales nemlig altid bagud, kan altsaa først opføres paa Regnskabet for det Aar, der følger efter det, efter hvis Medlemsantal og Medlemsbidrag det er beregnet. Saavel dets absolute som ogsaa dets relative Beløb er derfor i Virkeligheden noget større end anført i Tabellen. Vil man foretage en Sammenligning mellem Medlemsbidrag og Statstilskud, maa man derfor sammenligne det ene Aars Medlemsbidrag med det næste Aars Statstilskud. Sker dette, finder man, at Statstilskudet andrager op imod halvt saa meget som det ved de nydende Medlemmers Bidrag indkomne Beløb. — Der er en Del Forskel paa den Rolle, Statstilskudet spiller i henholdsvis Bykassernes og Landkassernes Budget; ide første udgør det 1j_i af samtlige Indtægter, i de sidste 1j^_i. Herved opvejes det meste af den i modsat Retning gaaende Forskel, der var mellem Medlemsbidragenes relative Betydning henholdsvis i By- og Landkasser.

Det er tidligere — i Anledning af Lægeudgiftens stigende Tendens — antydet, at der efter Anerkendelsen har fundet og stadig finder Kontingentforhøjelser Sted. Følgende Tabel viser, i hvilket Omfang det er sket henholdsvis for Mænd og for Kvinder. (Se Tabellen Side 604).

I Mændenes Kontingenter kan noteres samme
Forskydning fra de laveste op i de mellemste Grupper,
som tidligere er paavist for Pengehjælpens Vedkommende,samtnogen

mende,samtnogenStigning i de højere KontingentsatsersprocentviseAntal. Nu (i.Jan. 1907) have over 4/₅ af Kasserne Kontingenter paa mellem 3 og 7 Kr. aarlig for Mændenes Vedkommende, over 70 pCt. falder indenfor Gruppen 3—53^—5 Kr. aarlig. For Kvindernes Vedkommende er Nedgangen i de laveste Kontingentgrupperendnulangt mere udtalt, end den var for Mændenes, og der er en tilsvarende Stigning i alle Grupper over 4 Kr. I 3/₄ af Kasserne betale Kvinderne mellem 30g5 Kr. om Aaret, i over "1/.-) af Kasserne

mellem 3 og 7 Kr. Denne sidstnævnte Stigning hængerganskenaturligt sammen med den tidligere paaviste Forbedring, der er foregaaet ved, at der i højere Grad sikres ogsaa kvindelige Medlemmer Pengehjælp, og ved at der sikres dem mere end de allerlaveste Beløb.

Undersøger man Kontingentforholdene i Københavns,
Provinsbyernes og Landdistrikternes Kasser
hver for sig, faar man følgende Resultat:

I Halvdelen af de københavnske Kasser betale Mændene 13^—15 Kr. om Aaret; det er som Regel 13 Kr., nemlig 25 Øre om Ugen. Af Provinsbyernes Kasser falder omtrent 1[₃ indenfor Gruppen 5—95^—9 Kr., paa Gruppen 9—139^—13 Kr. falder omtrent 2/₅, paa Gruppen1 3^—15 Kr. omtrent ij₅. Hvad Kvinderne angaar, betales i lidt over Halvdelen af de københavnske Kassermellem

sermellem7 og 11 Kr. om Aaret og i omtrent -3 af Provinsbyernes Kasser mellem 5 og 9 Kr. For LanddistrikternesKasser gælde de for hele Landet under ét tidligere fremsatte Bemærkninger. — Sammenligner man Forholdene nu og ved Anerkendelsen, finder man i de københavnske Kasser for Mændenes Vedkommende en oite betydelig Nedgang i alle Grupper lige op til 13 Kr.; i Grupperne derover er der Stigning. I ProvinsbyernesKasser finder man en mindre fremtrædende Nedgang indtil Gruppen 11 —13 Kr., ide følgende Grupper Opgang. Her er altsaa for Byernes Vedkommendeen Forskydning fra de laveste og mellemste op i de højeste Grupper i Modsætning til Landdistrikterne, som følge den for Landet under ét paaviste Bevægelse fra de laveste op i de mellemste Grupper Hvad Kvindernes Kontingenter angaar, kunne ganske tilsvarendeBemærkninger fremføres, blot at Nedgangen standser og Opgangen begynder ved lavere Satser: i København ved Gruppen 9—ll9^—11 Kr. og i Provinsbyerne ved Gruppen 7—97^—9 Kr.

Der er ofte ved Kontingenternes Fastsættelse i Vedtægterne gjort Forskel paa enligstillede Personer og paa Personer med Børn, hvilke sidste betale et højere Kontingent; her er altid regnet med enligstillede Personer, ligesom her, i Overensstemmelse med hvad der tidligere skete for Pengehjælpens Vedkommende, er regnet med laveste Kontingentsats. Ligeledes er der for Kvindernes Vedkommende aldrig regnet med Hustruer, hvor disse indtage en Særstilling.

Aarsagen til de ikke übetydelige Kontingentforhøjelser,der
ifølge det nylig fremsatte have fundet
Sted, er dels den allerede nævnte: at Pengehjælpen er

bleven forhøjet, dels den, at den Del af Kassernes Lægeudgift, som ikke kan dækkes af Statstilskudet, maa dækkes paa anden Vis, og der er da med de nuværendeTilskud fra det offentlige ingen anden Mulighed end disse beklagelige Forhøjelser.

De 1430 Kasser, der i de forløbne 15 Aar have erholdt Statsanerkendelse, have ved denne medbragt en Formue af ialt 1,566808 Kr., hvilket i Gennemsnit giver 6 Kr. 48 Øre pr. Medlem. Den 1. Januar 1907 ejede de bestaaende 1418 anerkendte Sygekasser omtrent 4 Mill. Kr.; dog bør man, hvis man vil have et rigtigt Billede af Kassernes finansielle Ballast, hertil lægge det Kasserne for 1906 tilkommende Statstilskud, som først udbetales i 1907. Det andrager 1,691346 Kr. Kassernes samlede Formue bliver altså a omkring 5i5ⁱ/₂ Mill. Kr. Det Antal Medlemmer, mellem hvilke denne saa betydeligt forøgede Formue skal deles, er imidlertid steget i endnu stærkere Forhold, saa at den gennemsnitlige Formue pr. Medlem langt fra viser samme Fremgang. Den 1. Jan. 1907 var den 11 Kr. 04 Øre (det tilgodehavende Statstilskud medregnet). Dette Beløb var man imidlertid allerede naaet op over i 1898-, siden da har det gennemsnitlige Formuebeløb pr. Medlem svinget op og ned omkring 11 Kr., mest ned. Det maa bemærkes, at ved Formueopgørelsen er Sygekassernes Inventar (Kontorrekvisitter, Beholdninger af Vedtægter m. m.) ikke medregnet.

I Sygekasseinspektørens Indberetninger findes hvert Aar en Redegørelse for det gennemsnitlige Antal Sygedage pr. Medlem. Der er imidlertid herved kun taget Hensyn til de Sygedage, i hvilke den syge har modtaget Pengehjælp i Hjemmet eller har ligget paa

Sygehus for Kassens Regning. Tallene giver saaledes ikke noget udtømmende Billede af Sygelighedsforholdenei de anerkendte Sygekasser, f. Eks. kommer jo al Sygdom hos Kvinder og Mænd under 18 Aar, som ingen Pengehjælp faa, aldrig i Betragtning, med mindre de paagældende indlægges paa Sygehus. Med dette Forbehold anføres følgende Tabel, som angiver, hvorledesdet gennemsnitlige Antal Sygedage pr. Medlen) har stillet sig i hvert af de forløbne Aar henholdsvis for Mænd og for Kvinder:

Det gennemsnitlige Antal Sygedage pr. Medlem — saavel mandligt som kvindeligt — aftog fra 1893 til 1896 inkl.-, siden 1896 har Tallet været svingende, men dog med en decideret nedadgaaende Tendens. Sammenfatter man Aarene i Grupperne 1893 — 96, 1897

—1900, 1901 —04 og 1905—06 faar man i hver Gruppe
følgende Antal Sygedage pr. mandligt Medlem: 6,0,
5,6, 5,3, 5,1 og pr. kvindeligt Medlem 5,2, 5,0, 4,6. 4,5.

Følgende Tabel viser for hvert enkelt Aar Kassernes
procentvise Fordeling i Henseende til Sygedagenes
Antal pr. Medlem:

Tallene ere svingende fra Aar til Aar, hvilket jo er rimeligt, afhængige som de ere af de enkelte Aars sanitære Forhold; men igennem Svingningerne gaar der en umiskendelig Tendens mod mindre Sygelighed. Grunden hertil er sandsynligvis sammensat af flere forskellige Faktorer, som f. Eks. den i al Almindelighed forbedrede Hygiejne, den større Brug af Sygehusene, hvor en mere rationel Behandling hurtigere gør Ende paa Sygdommen. Hovedaarsagen er dog formentlig den bedre organiserede Kontrol fra Sygekassernes Side; der kan i saa Henseende peges paa de senere Aars Indførelse af Sygesedler som Kontrolmiddel og den lejlighedsvise Indførelse af Betaling herfor. —

Man kan vanskeligt tale om den danske Sygeforsikringuden
at nævne Centralforeningerne. Disse
ere Sammenslutninger mellem Sygekasserne indbyrdes,

anerkendte som ikke anerkendte. De findes for Tiden i et Antal af 15. De have haft og have i stigende Grad deres Betydning som den Organisation, der ved Siden af Sygekasseinspektoratet skal bringe den fornødneEnsartethed til Veje, udvikle Samarbejdet og oparbejde Solidaritetsfølelsen mellem Sygekasserne. De vigtigste Resultater af deres hidtidige Virksomhed har været Indførelsen af en for alle Kasser fælles, lavere Aldersgrænse for Optagelsen, og det at gennemføre fælles Regler for Overflytningen mellem Sygekasserne. De have paa dette som paa ethvert andet Omraade arbejdet Haand i Haand med Sygekasseinspektoratet.

Resultatet af den her givne Fremstilling af Sygekassesagens Udvikling i Aarene 1892^— _{19071 907} kan sammenfattes saaledes: Af det brugbare, men yderst heterogene og vanskeligt tilgængelige Materiale, som de bestaaende Sygekasser afgav, er der i Løbet af disse 15 Aar formet en paa den frivillige Selvhjælps Grund opbygget, statskontrolleret og statsstøttet Sygeforsikring, som vel kan blive Genstand for senere Ændringer, og som paa Punkter kan trænge til Udfyldning og Afklaring, men som i Hovedsagen har antaget sin Form, den Form den vil bevare gennem Tider til værdifuld Støtte for Danmarks übemidlede Befolkning.