Den kommunale Gæld i København og andre store Byer.

±^H or i store Træk at faa et Indtryk af Gældens Omfang i større Kommuner, har jeg bearbejdet et Materiale, som jeg har tilvejebragt ved at udsende Forespørgsler til Magistraterne i alle evropæiske Byer med et Indbyggerantal af 200000 og derover samt til enkelte andre. Paa de tre Fjerdedele af Forespørgslerne har jeg modtaget Svar.

Selvfølgelig lader en fuldt nøjagtig Sammenligning af Gælden i forskellige Landes Storbyer sig ikke foretagepaa Grund af de forskelligartede Forhold. Dan samme Ulempe, der næsten altid klæber ved internationalestatistiske Undersøgelser, nemlig Vanskelighedenved at faa tilvejebragt et tilstrækkelig ensartet Materiale, har ogsaa været tilstede ved den foreliggende Undersøgelse. Lovgivningen og det kommunale O.nraadekan være en Del forskellig i de forskellige Lande-, en forskelligartet Affattelse af Regnskaberne tilligemedandre Momenter kan tænkes at virke forstyrrende paa Resultaterne, men da man dog hidtil i Grundtrækkeneliar

trækkeneliarværet nogenlunde enige om, hvilke Opgaverder bedst løses ad kommunal Vej, og da den omtalte Fare for Uensartethed i Tallene i alt Fald noget modvirkes derved, at de udsendte Skemaer er udfyldte af sagkyndige, enten af de paagældende statistiskeKontorer eller af Regnskabskontorerne, har jeg ment, at de følgende Oplysninger kan paaregne nogen Interesse, saa meget mere som man i alt Fald kan drage visse Slutninger af Bevægelsen i Tallene.

Med Hensyn til Gældens Størrelse maa det erindres,at da det er de nominelle Tal (Obligationsbeløbet), der benyttes, influerer det lidt paa Resultaterne, til hvilken Rentefod Laanene ere optagne. Den Kommune,der hylder Laaneprincippet lav Rente og lav Kurs, kommer ganske naturligt til at staa med en større nominel Gæld end den, der udsteder Obligationer med høj Rente til høj Kurs. Gaar man imidlertid ud fra, at Kommunerne, blandt andet af Hensyn til den med en eventuel Konvertering forbundne Fordel, ere tilbøjelige til at lade den i det givne Øjeblik gældende Markedsrente være bestemmende for Valget af den nominelle Rente, saaledes at Emissionskursen ikke afvigermeget fra pari, og dette turde være Normen, bliver den Fejlkilde, der her ellers vilde være tilstede, i Almindelighed ikke af stor Betydning. Tvivlsomt er det dog, om man helt tør se bort fra dette Moment for de belgiske Byers Vedkommende. Naar Bruxelles og Anvérs opføres med en Gæld, der er betydelig større end andre Byers (jvnf. omstaaende Tabel I), maa en af Grundene hertil vist netop søges i den Omstændighed, at disse Byer har holdt den nominelle Rente under den almindelige Rentefod. Anvérs optog

saaledes i 1887 et stort 212¹ 2 pCt. Laan, og i 1903 optog samme By et Laan paa ioo Millioner Francs til en Rente af kun 2 pCt. Selv om den almindelige Rentefod i Belgien er ret lav, tør man dog formentlig gaa ud fra, at Emissionskursen paa Obligationer med en paatrykt Rente af 2 pCt. i Almindelighed vil være betydelig under pari. Nominelt bliver Gælden derfor noget større, end Tilfældet vilde have været, dersom man havde valgt en højere Obligationsrente og en deraf følgende højere Emissionskurs.

Hosstaaende Tabel viser Indbyggerantallet og Gældens Størrelse i 53 Byer i Aaret 1904 samt Gældbyrden pr. Indbygger i 1894, 1899 og 1904. I Tallene er ikke indbefattet Prioritetsgæld.

Det vil ses, at den kommunale Gæld er af meget
forskellig Størrelse i de forskellige Lande. Størst er
den som allerede bemærket i de belgiske Byer, for

Bruxelles Vedkommende endogsaa over 1300 Kr. pr. Indbygger, hvilket omtrent er det dobbelte af Gældbyrden pr. Indbygger i den af de engelske Byer, der har den største Gæld, nemlig Manchester, og 5 å 6 Gange Gældbyrden for Københavns Vedkommende.— Ganske naturligt har Ruslands og de sydlige Landes Byer en lille Gæld paa Grund af det ofte ret primitive kommunale Standpunkt, de indtager; desuagtet er det ikke usandsynligt, at den her udøver et større Tryk paa Befolkningen, end Tilfældet er i de fleste andre Lande; dette gælder saaledes utvivlsomt ikke mindst de italienske Byer, der næsten alle lever under et økonomisk Højtryk. Firenze maatte endogsaa omkring Aaret 1880 erklæres Bankerot", hvorefter Staten overtog en Uel af Gælden.

De engelske Byer har i Forhold til Indbyggerantalletgennemgaaende en meget betydelig Gæld; det kommunale Omraade er her som oftest ret omfattende, idet de fleste Byer selv har Driften af Gas- og Elektricitetsværker,Vandværker og Sporveje. løvrigt er Gældbyrden pr. Individ temmelig forskellig i de forskelligeByer-, størst er den i de større Byer paa Grund af det mere intensive kommunale Liv, der her udfoldes. Paafaldende stor er Forskellen i Gældbyrden for Boltonsog Portsmouths Vedkommende, uagtet disse Byer er af nogenlunde samme Størrelse; i 1904 havde Bolton saaledes en Gæld paa 393 Kr. pr. Indbygger; det tilsvarendeTal for Portsmouth var 175 Kr. Grunden hertil maa søges i åen Omstændighed, at Bolton er gaaet langt videre i Retning af kommunal Drift end Portsmouth. Bolton har saaledes foruden Sporvejsdriftentillige Byens Forsyning af Gas, Elektricitet og

Vand under sig; i Portsmouth drives disse Institutioner af private Selskaber. — Sheffield har en Gæld paa 377 Kr. pr. Indbygger, hvilket er ret betydeligt, naar man tager Hensyn til, at denne Bys Gasforsyning er paa private Hænder.

Sammenligner man Københavns Gæld med Gælden i de 7 af de omhandlede engelske Kommuner, der har over 300000 Indbyggere, er der kun 1 af disse, nemlig Belfast, der har mindre Gæld pr. Indbygger end København; i de 6 andre er Gælden betydelig større, for Birminghams og Manchesters Vedkommende endogsaa henholdsvis ca. 2 og 3 Gange saa stor.

Hvad de tyske Byer angaar, er Gælden her væsentlig mindre end i de fleste engelske Kommuner, og for 4 af Byerne med over 300000 Indbyggere mindre end Københavns Gæld, medens den for Frankfurt, Køln og Munchen er noget større.

Da, som allerede bemærket, de større Byer i Regien fremviser den største Gæld pr. Indbygger, skulde man paa Forhaand have ventet en større Gæld i København end i Stokholm og Kristiania. Tallene viser imidlertid, at det modsatte er Tilfældet.

løvrigt vil man ved at gennemgaa Tabellen faa et ret stærkt Indtryk af, at der har været Fart i den kommunale Udvikling i det sidste Tiaar. Kun de italienske Byer viser en aftagende Gældbyrde saavel pr. Indbygger som absolut.

Et nærliggende Spørgsmaal er det, hvor store Indtægter de forskellige Kommuner har til Afholdelse af de forøgede Udgifter, som Forrentning og Amortisationaf Gælden kræver. Tabel II viser de aarlige ordinære Indtægter, udregnet pr. Individ, i Aarene

i 594, 1899 og 1904. I Tallene er indbefattet de Statstilskud,der
ordentligvis ydes Kommunerne til forskelligeFormaal.

Paa enkelte Undtagelser nær viser Tallene, at Byer med stor Gæld ogsaa har store Indtægter, hvilket er meget naturligt, naar man gaar ud (ra, at Laanene i alt Fald delvis ere optagne for at overtage indtægtgivende Aktiver (jvnfr. Tabel IV, Værdistigningen i Aktiverne, Side 448).

Ligesom Bruxelles er den af de omhandlede Byer, der har den største Gæld, saaledes er de aarlige ordinære Indtægter her ogsaa betydelig større end i nogen anden By.

Sammenligner man Københavns ordinære Indtægtsbeløbi 1904 med de tilsvarende Tal for andre Byer, og undtager man af nærliggende Grunde russiske og italienske Byer samt Madrid og Athen fra Sammenligningen,har af de resterende 41 Byer, som har givet Oplysninger om deres Indtægter, 29 en større, 12 en mindre Indtægt pr. Indbygger end København. — Af

6 engelske Byer med et Indbyggerantal af over 300000 har kun Belfast en mindre Indtægt end København. Af 6 tyske Byer med et Indbyggerantal af 300COO til 1 Mill, har 2, nemlig Breslau og Dresden, en lidt mindreIndtægt, men ganske vist ogsaa mindre Gæld, end København. Kristiania og Stockholm har pr. Indbyggeren betydelig større Indtægt end København: Stockholm er endogsaa Nr. 3 i Rækken af de Byer, der har de største Indtægter, idet den kun overgaas af Bruxelles og Prag. For Portsmouth^ Vedkommende forklares den paafaldende lille Indtægt, 33 Kr. pr. Indbygger,ved Bemærkningerne om denne By Side 341 — 342. Ligesom Gælden pr. Individ næsten overalt er betydelig større i 1904 end i 1894, saaledes er ogsaa Kommunernes Indtægter pr. Indbygger steget stærkt t det sidste Decennium.

Ved at gennerngaa foranstaaende Tabeller I og II vil man faa Indtryk af, at københavnske Borgere er ret heldigt stillede i Sammenligning med hvad Tilfældet er de fleste andre Steder, saavel med Hensyn til den kommunale Gældbyrde, der hviler paa dem, som med Hensyn til de aarlige direkte og indirekte Bidrag, der ydes af dem til den kommunale Husholdning.

Et væsentligt Moment til Belysning af en Kommunesfinansielle Stilling har man ved at faa konstateret,hvorledes Forholdet er mellem Gældens Størrelse og Værdien af Aktiverne. Dette Forhold er imidlertid vanskeligt at faa fuld Klarhed paa, saa meget mere som de Oplysninger, der paa dette Omraade er stillet til min Raadighed, er noget mangelfulde. I flere Byer har der, efter hvad der er meddelt, ingen Vurdering af Aktiverne fundet Sted, og nogen bestemt Garanti

for, at Vurderingerne i de øvrige Byer nøjagtig er foregaaet efter samme Principper, har man ikke. I nedenstaaende Tabel anføres imidlertid Resultaterne paa Grundlag af de Tal, der er meddelt mig. For Københavns Vedkommende er for Aarene 1894 og 1899 Værdien af de Ejendomme, der tjener almindelige kommunale Formaal. lagt til det Aktivbeløb, der er opført i Stadens Statusrcgnskaber for nævnte to Aar, af Hensyn til Tilvejebringelsen af et Grundlag, der kan tjene til Sammenligning med det Aktivbeløb, der er opført i Statusregnskabet for Aaret 1904.

Denne Tabel viser ligesom Tabel I, at Københavns Kommune ikke er særlig gældbetynget i Sammenligning med andre Storbyer. Af de i Tabellen anførte Byer har 32 en større, 10 en mindre Del af Formuen belaant end København. Alle engelske Byer, fra hvilke der foreligger Oplysninger, have i Forhold til deres Formue større Gæld end København, og det samme gælder de fleste tyske.

Særlig" ugunstige er Tallene for Firenze og Milano; disse Byer er endogsaa i finansiel Henseende komne paa den forkerte Side, idet Gælden er større end Værdien af Aktiverne. Firenze har indskrænket sig til at meddele, at den havde Deficit, men har ikke opgivet Størrelsen heraf.

Selv om Gælden, som oftere i det foregaaende bemærket, er vokset stærkt i saa godt som alle Kommuner i det her omhandlede Tidsrum, er Forholdet mellem denne og Formuen i de fleste Byer ikke derved forrykket væsentligt-, trods Stigningen i Gælden er dennes Procentandel af Formuen ' endogsaa i mange Byer mindre i 19C4 end i 1894. Formuen er med andre Ord for mange Byers Vedkommende vokset stærkere end Gælden.

Ved at undersøge den procentvise Stigning i Gælden, Indbyggerantallet, Formuen og Indtægterne for det sidste Tiaar, faar man et ganske klart Billede af, hvor rivende hurtig Udviklingen i de allerfleste Byer har været.

Se herom Tabel IV.

Man vil bemærke en meget uensartet, men dog
som Regel stærk Stigning i Tallene, for Gældens Vedkommendeendog

kommendeendogsaa stærk, at denne i 25 af 52 Tilfælde(eller 48 pCt. af Tilfældene) er fordoblet eller mere end fordoblet, medens Formuen er fordoblet eller mere end fordoblet i 13 af 31 Tilfælde (42 pCt.) og Indtægterne i 19 af 50 Tilfælde (38 pCt.).

København er en af de Byer, hvor Stigningen i Gælden har været hurtigst, idet kun 8 af de omhandlede 52 Byer (15 pCt.) kan fremvise en hurtigere Stigning. Kun 1 engelsk By, Plymouth, og kun 2 tyske, Stettin og Niirnberg, viser en hurtigere Stigning i Gælden end København. Selv om man skal være varsom med at drage nogen bestemt Slutning heraf, ligger Fristelsen nær til at tage denne Kendsgerning som et Slags Bevis for, at den kommunale Udvikling forholdsvis sent er naaet til København.

Bruxelles Gæld, der som tidligere nævnt er særlig
stor, skriver sig væsentligst fra Tiden før 1894, idet
Stigningen fra 1895 til 1904 kun har været 23 pCt.

For Formuens Vedkommende har i 14 af 31 Byer (45 pCt.) og for Indtægternes Vedkommende i 17 af 50 Byer (eller 34 pCt. af Tilfældene) Stigningen været hurtigere end den procentvise Stigning i de tilsvarende Tal for København. Forholdet mellem Stigningen i Gælden paa den ene Side og Stigningen i Formuen og Indtægterne paa den anden Side er med andre Ord i Sammenligning med andre Byer forrykket noget til Ugunst for København.

Tallene for de italienske Byer viser, at disse bestræber
sig for at komme paa ret Køl igen.

Hvad Stigningen i Indbyggerantallet angaar, bemærker
man, at denne i nogle Byer har været særlig
hurtig-, enkelte af disse har oplyst, at Grunden hertil

er en Udvidelse af det territoriale Omraade. Dette gælder saaledes Southampton, Bolton og Halle, der alle har inddraget forskellige Nabokommuner under sig. Det er sandsynligt, at noget lignende gælder andre Byer med paafaldende hurtig Stigning i Indbyggerantallet, uden at der dog haves bestemte Oplysninger herom.

Gældens Stigning har naturligvis foraarsaget en tilsvarende Stigning i Udgifterne til Forrentning og Amortisation. Hvor meget Udgifterne hertil tynger i Budgetterne, kan man danne sig et Skøn over ved at gennemgaa nedenstaaende Tabel V.

.Det vil ses, at de aarlige Udgifter, der skyldes Gælden, indtager en ret fremskudt Plads i de kommunaleBudgetter. Ser man bort fra Madrid og Athen samt italienske og russiske Byer, anvendte i Aaret 1904 25 af de resterende 40 Byer over en Femtedel

af deres aarlige Indtægter til Forrentning af og Afdrag paa Gælden; i flere af de nævnte 25 Byer, saaledes i næsten alle engelske, anvendtes ca. en Fjerdedel, ja i enkelte som Edinburgh og Bruxelles endogsaa over en Trediedel af de aarlige Indtægter til at forrente og afdrage deres Gæld.

Undersøger man særlig, hvorledes Tallene stiller sig for Københavns Vedkommende i Sammenligning med de tilsvarende Tal for andre Byer, anvendte i 1904 23 af de 39 Byer, der i Tabellen er opførte ovenfor Linien, en større Procentandel af deres aarlige Indtægter til Gældens Forrentning og Amortisation end København, og betragter man Forrentning og Amortisation hver for sig. anvendte af nævnte 39 Byer kun 12 mere til Forrentning, medens 34 anvendte mere til Afdrag. Forholdet mellem disse Tal tyder paa, at København i Sammenligning med de fleste andre Byer anvender forholdsvis meget til Forrentning og uforholdsmæssig lidt til Afdrag paa Gælden.

Selv om disse Data ikke giver direkte Oplysning om de forskellige Principper, der følges med Hensyn til Laanenes Tilbagebetalingstid, tyder Forholdet mellem Tallene dog paa, at København har fulgt Princippet: lang Amortisationstid.

En Beregning af Amortisationsprocenten, der giver et i enhver Henseende fuldtud nøjagtigt Sammenligningsgrundlagmed Hensyn til Af betalingstidens Længde, lader sig imidlertid ikke foretage paa Grundlag af det Materiale, jeg har haft til min Raadighed. Det maa nemlig her erindres, at Tiden for Laanenes Optagelse (Laanenes Alder), i de almindelige Tilfælde, hvor Forrentningog Afdrag finder Sted ved Annuiteter, øver

Indflydelse paa Afdragets og Rentens Størrelse, saaledesat
Afdragene stadig vokser i samme Grad, som
den aarlige Rente bliver mindre.

Kan der saaledes ikke findes et fuldtud nøjagtigt Udtryk for Amortisationshastigheden, faar man dog ved at sætte det aarlige Afdrag i Forhold til den aarlige Forrentning et nogenlunde paalideligt Billede af, hvor hurtig de omhandlede Byer om ikke absolut saa dog i Forhold til hverandre amortisere deres Gæld.

Se herom Tabel VI.

Tallene viser temmelig tydeligt, hvad der iøvrigt allerede er bemærket, at København amortiserer sin Gæld langsommere end de fleste andre Byer. Af de 40 over Linien anførte Byer er der kun 4, nemlig Mtinchen, Bruxelles, Anvers og Ziirich, der har en mindre Amortisation i Forhold til Forrentningen end København. Selv om man gaar ud fra, at Københavns

Rente end mange andre Byers, og selv om man tager Hensyn til, at Københavns Gæld er af en nyere Datum end Gælden de fleste andre Steder, er dette dog langtfra, tilstrækkeligt til at forklare den ofte ret store Forskel i Tallene. Det er ikke usandsynligt, at den Omstændighed, at Københavns Kommune har været frit stillet overfor Spørgsmaalet om AmortisationstidensLængde, har været en medvirkende Aarsagtil, at den er bleven længere end i flere andre Byer, hvor det undertiden er paabudt nogenlunde at amortisere efter en bestemt Plan. I Preussen skal Laanene saaledes afdrages med mindst i pCt. aarlig, naar de anvendes til uproduktive Foranstaltninger, ellers med mindst il/?i¹/? pCt. aarlig. I flere Lande er det almindeligt, at Amortisationsplanen skal forelægges Statsmyndigheden og approberes af denne i hvert enkeltTilfælde.

løvrigt er Uregelmæssigheden i de i Tabellen anførte Tal ret iøjnefaldende-, der synes ikke at have dannet sig faste Regler for den kommunale Gælds Amortisation.