ALBERT E. FR. SCHÄFFLE. Abrisz der Soziologie. Herausgegeben mit einem Vorwort von KARL BIJCHER. Tiibingen 1906. Verlag der H. Laupp'schen Buchhandlung. (252 S. — 4 Mk.).

Sociologien er endnu en Videnskab i sin Vorden, hverken i Henseende til Indhold eller Form har den fæstnet sig. Den Vej, ad hvilken den sociologiske Forskning har famlet sig frem, viser sig dog nu med tilstrækkelig Tydelighed til, at man med nogenlunde Sikkerhed kan give et Rids af Sociologiens Udvikling til selvstændig Videnskab.

Sociologien er saaledes allerede siden Com te bleven løsrevet fra Historiens Filosofi, der tidligere baade i Henseende til Formaal og Metode identificeredes med Sociologien. Historiens Filosofi søgte ud fra Historiens allerbredeste Træk at ane det samtlige historiske Tildragelser beherskende Princip, ud fra hvilket de enkelte historiske Kendsgerninger kunde ses som en aarsagsbestemt eller snarere teleologisk ordnet Kæde. En saadan rent abstrakt syntetisk Behandling vil naturligvis i væsentlig Grad kræve en kombinerende Fantasi og stærk intuitiv Tænkning og vil saaledes vanskelig kunne anerkendes som en virkelig objektiv Videnskab, men maa vises over til den spekulative Filosofi.

Comte fremsatte i Stedet herfor Sociologien som
positiv real Videnskab. Hans Krav om, at alle Naturensog
Menneskelivets Fænomener skulde studeres i

Sammenhæng, er blevet staaende, selv efter at det Angreb,Comte lagde ind heri imod de forskellige FagvidenskabersSæreksistens, er blevet afvist. Lige saa sikkert som de forskellige Sider af Menneskelivet enkeltvis frembydersaadanne særlige Ejendommeligheder, der gør et Specialstudium frugtbringende og nødvendigt, lige saa vist maa det indrømmes, at denne Fremgangsmaade trods alt hviler paa en Abstraktion, til hvis Fuldkommengørelse det maa blive nødvendigt at underkaste de forskellige Sider en Fællesbetragtning og sammenarbejde de forskelligeFagvidenskabers Resultater til en Helhed.

Efter at Sociologien saaledes havde fundet sin videnskabelige Plads, var den sociologiske Forskningsmetode endnu længe vaklende. I Sociologien vil der som Følge af, at der bygges paa Specialvidenskabernes generelle Resultater, kun blive ringe Plads for en induktiv Specialbehandling af det sociologiske Stof. Man maa dog erindre, at der endnu findes sociologiske Omraader af afgørende Betydning, der kun er flygtigt behandlede, og at Sociologien saaledes endnu ofte maa præstere et Førstehaandsarbejde for at skabe sig et nogenlunde solidt Fundament, og at der, selv om dette ikke var Tilfældet, dog altid maatte kræves en indgaaende Behandling af de sociologiske Fakta, inden yderligere Generalisering er tilladelig.

I Stedet for ud fra de objektive sociale Fænomener at udlede de sociologiske Grundprincipper, hvorved der altsaa dog i nogen Grad maatte blive Plads for induktive Slutninger, søgte imidlertid de fleste Sociologer at deducere Samfundets Grundlove ud fra et paa Forhaand oprindelig fra de eksakte Videnskaber hentet konstruktivt Princip. Comtes Behandlingsmaade er saaledes, trods hans stærke læggen Vægt paa Kendsgerningerne og deres særlige Karakter, rent naturvidenskabelig, i Virkeligheden en Slags social Fysik, en Betragtning, der senere hos Quétélet fandt sin mest yderliggaaende Udformning.

Det blev Udviklingsprincippet, der kom til at

danne Udgangspunktet for en ny Betragtning. Udviklingstanken,derindenfor Biologien havde fulgt Livsspiren fra Protosplasmet til den højeste organiske Type, Mennesket, skred videre over i Samfundsvidenskaberne og byggede en Sociologi op ved Hjælp af den biologiske Metode. Man overførte enten de biologiske Principper direkte til Samfundet og opfattede dette som et særligt organisk Væsen eller nøjedes senere med at anvende de biologiske Erfaringer analogt, for her udfra at udrede visse sammensattesociologiskeFænomener, der syntes at frembyde biologiske Træk. Det viste sig dog hurtigt, at de Resultater,manherigennem naaede frem til, var skæve. Selv om der nu hersker almindelig Enighed om, at SamfundetsomOrganisme i ethvert Fald kun kan opfattes som et til en vis Grad heldigt grebet Billede, en Slags Gangkurv, Videnskaben efterhaanden naar frem til at kunne undvære, endte disse biologiske Paralleler dog næsten altid med at føre Sociologien paa Afveje. Schäffles mere omtalte end kendte Bog: »Bau und Leben des sozialen Körpers« er netop som Følge af den Fasthed, hvormed de biologiske Billeder gennemføres,etudmærket Eksempel herpaa. Schäffle har senere meget kraftigt protesteret imod at blive regnet som »Organiker«, hvilket Ord i Tyskland nu nærmest er en videnskabelig Injurie, og han har hævdet, at der mellem Biologi og Sociologi for ham aldrig har eksisteret andet end »Analogi« og ikke »Homologi«; men i saa Fald viser de Vildfarelser, han faktisk har gjort sig skyldig i, endnu tydeligere det farlige i Metoden. Det forkerte laa ikke blot i, at de sociologiske Fænomener voldelig pressedesindi de biologiske Formler, uden at disse ændredes efter det ny Indhold, men særlig i, at Udgangspunktet i sin Helhed var for snevert. Man kom ganske naturligt herved til at lægge for megen Vægt paa de organiske, d. v. s. instinktmæssige, uerkendelige, aarsagsubestemmeligeKræfter.I Virkeligheden betyder selve Anvendelsen af Ordet »Organismec en Udvidelse af den paa det

biologiske Omraade herskende Gaade udover et Omraade, hvor Aarsagssammenhængen lettere kan erkendes, og hvor der er mere Plads for fysiske Naturlove, psykologiske Undersøgelser og etiske Vurderinger end biologiske Processer.

Schäffle har nu i sin ny Bog resolut brudt med den biologiske Metode og undgaar endogsaa med den største Omhyggelighed enhver biologisk Analogi, selv hvor en saadan kunde yde god Tjeneste. Schäffle synes i de grundlæggende Udgangspunkter at være i god Overensstemmelsemed den nyeste sociologiske Forskning, mener saaledes, at Sociologien bør tage Mennesket mere som psykologisk villende end fysiologisk af Instinkter ledet Individ, og at Videnskaben saaledes snarere bliver af psykologisk-etisk end af biologisk Natur. Saafremt han her fremsætter nye Synspunkter, maa det vel være hans stærke Understregen af, at man i Sociologien bør lægge den største Vægt paa Forbindelsen mellem Mennesket og den ydre Natur. Han erklærer sig her enig med Ratzel, som har slaaet til Lyd for en Socialgeografi, der skulde underkaste den ydre Natur en særlig sociologisk Behandling.— Til Bestemmelse af det grundlæggende sociologiskeBegreb Samfundet tager Forf. sit Udgangspunkt i »Folket«, idet han udelukker saavel Familien som værende en fysiologisk Forbindelse, som Horden, der mangler »Entwicklungsfähigkeit«. Naar Horden er kommen ind under Udviklingens Lov, gaar den over til at blive til et Folk. Sociologien begynder derfor først med Historie og Politik. Det der ligger bag herved, skal overlades til Etnografien. Folket bliver saaledes en Masseforening af fornuftbesjælede Individer (Personer) med indbyrdes aandeligForbindelse, og ved en tilsvarende Forening af forskelligeFolkegrupper opstaar Samfundet. Det er dette Samfund, Sociologien skal behandle, baade dets normale og abnorme Foreteelser, dets Tilstande og Udviklingsfænomener,dets Institutioner og Funktioner. Under den nærmere Analyse af Samfundet synes Schäffle ikke fuldstændigat

stændigathave frigjort sig for den organiske SamfundsteorisMystik. I et særligt Kapitel omhandler han som et vigtigt sociologisk Begreb »G es el Ischaftsbewustsein«, der ganske vist kun kan erkendes som en tænkt nødvendig Forudsætning for de sociale Kendsgerninger. — For en organisk Samfundsopfattelse vilde det selvfølgeligvære ret naturligt at udstyre Samfundet med Bevidsthed i Lighed med virkelige organiske Væsener. Paa den anden Side vil det ganske vist ikke være nødvendigtat knytte en saadan Forudsætning til Begrebet. Dette kan ogsaa opfattes som et Fællesudtryk for de reale typiske Karaktertræk hos en bestemt Kreds af Individer. En saadan Abstraktion kan være formaalstjenlig.Faren ved dens Anvendelse vil da ligge ien overfladisk Generalisering ud fra enkelte iøjnespringende Karaktermærker. I saa Fald vil Begrebet ikke blot være værdiløst, men vil ogsaa let lede paa Vildspor. Forøvrigt vilde Begrebet, selv opfattet paa ret Maade, sikkert ikke vise sig synderlig frugtbart; det vilde i ethvert Fald være rigtigst at vælge en anden Betegnelse end »Samfundsbevidsthed«;dette Udtryk vil let før eller senere føre over i den organiske Samfundsteori. Schäffle synes forøvrigtallerede under Begrebets Udformning at placere sig selv ien betænkelig Nærhed af »Organikerne«. Han tager ganske tydeligt »Gesellschaftsbewustsein« som overindividuel;skønt han forklarer Begrebet som Resultant af de tidligere og nuværende Enkeltindividers indbyrdes Forbindelse, anser han det ikke for udtømt ved disse EnkeltindividersBevidsthed. »Individerne ere vekslende, Samfundeter blivende; saaledes er ogsaa SamfundsbevidsthedensEksistens uafhængig af Enkeltpersonerne trods Immanensen i disse«. —

Blandt Sociologerne hører Schäffle til Syntetikerne. Det er ikke hans Sag at give en udtømmende Analyse af de sociologiske Kendsgerninger, ikke gennem nøjagtige Specialundersøgelser at bære Sten til Sociologiens nys paabegyndte Bygning. Ved Hjælp af hastige Generaliseringersøger

ingersøgerhan at skabe den Systematik, hvorefter de sociologiske Fakta skal ordnes, hvis Indsamling endnu kun delvis er tilendebragt. Undertiden naar han ikke engang at faa de Spørgsmaal formulerede, hvis Besvarelse kunde synes at burde gaa forud for Systematiken. Tankernesindre Sammenhæng bliver ofte ret løs, men hans vide ordnende Syn og intuitive Blik vil maaske ogsaa her føre ham i den rigtige Retning. Dog synes Bogen at være bleven mere løs og skitsemæssig, end selve Metoden og Stoffets Natur maatte gøre nødvendigt. Biicher, der som Bogens Udgiver optræder som Schäffies litterære executor testamenti (Schäffle døde midt under Bogens Trykning) siger i Forordet, at Bogen skal tages »als einen Wegzeiger, den ein alter Mann aufgerichtet hat nach dem wissenschaftlichen Neuland, das er allein erschaut hatte«. Denne Karakteristik af Bogen kunde maaske synes træffende,naar man saa bort fra den sidste Tilføjelse, der synes lidet anerkendende overfor den nyeste sociologiske Videnskab. Man kunde dog sikkert ogsaa med nogen Ret tvivle om det berettigede i paa Forhaand at hæfte Ordet Vejviser paa en Systematik, hvis Formaalstjenlighed ikke kan godtgøres, før Sociologien har naaet en videre Udvikling, end nu er Tilfældet.