Nogle Tal til Belysning af den nuværende økonomiske Opgangsperiode.

Udgiveren af den belgiske >Moniteur des intéréts materiels« foretager aarlig det enorme Arbejde, der er forbundet med at samle og opsummere Alverdens Emissioner af offentlige Papirer. Ifølge disse Opgørelser, der gaa tilbage til 1871, kan ikke noget tidligere Aar opvise et saa stort Totalbeløb som Aaret 1905, da Summen naaede over 19 Milliarder Francs. Af disse 19 Milliarder faldt godt 7 Milliarder paa nystiftede Stats- og Kommunelaan, næsten 2 Milliarder paa Banker og lignende Kreditinstituter, over 8 Milliarder paa Aktier og Obligationer i Jernbaner, industrielle og kommercielle medens 2 Milliarder skyldtes Konverteringer.

Lade vi her den første og den sidste Post ude af Betragtning og alene holde os til de to mellemste, som vi for større Kortheds Skyld betegne som »Bank- Emissioner« og »Industri-Emissioner«, finde vi for de ti Aar 1896^— ₁₉₀₅ følgende Række:

Tallene illustrere Tiaarets Op- og Nedgangsperioder. Det vil ses, at efter Højkonjunkturen i 1899 begynder i 1900 et Tilbageslag, og 1901 og 1902 er en afgjort Depressionsperiode. Aarene 1903 og 1904 betegne atter stigende økonomisk Virksomhed; i 1905 naa Emissionerne saa højt som ingensinde før.

Hvad særlig de industrielle Emissioner angaar, udgjorde i de sidste tre Aar 1903^—05 i Tyskland 584, 670 og 1044 Mill. Frcs., i Frankrig 3O2_> 353 °g 563 Mill., i England (med dets Kolonier) 1028, 992 og 1388 Mill., i de Forenede Stater 2514, 2444 og 4061 Millioner. I alt udgjorde de industrielle Emissioner i de fire Hovedlande i 1905 over 7 Milliarder knap 4x4^x/₂ Milliard ideto foregaaende Aar.

For 1906 foreligger selvfølgelig endnu ingen samlet Opgørelse af Emissionsvirksomheden, men der synes ingen Tvivl om, at den opadgaaende Bevægelse har fortsat sig i hvert Fald i en Del af dette Aar. Blandt de mange spredte Data, der bekræfte denne Antagelse, skulle vi nævne, at medens Antallet af nydannede Aktieselskaber i Tyskland i Aaret 1903 udgjorde 191 med en Aktiekapital af 386 Mill. Mark, naaede Tallet

alene i første Halvaar af 1906 120 med en Aktiekapital
af 229 Mill. (»Volkswirtschaftliche Chronik« i Conrads
Jahrbiichers August-Hæfte).

I det følgende skal der meddeles nogle Tal, som vise, hvorledes de sidste Par Aars økonomiske Opsving og den stigende industrielle Virksomhed har givet sig Udslag dels i Prisniveauet dels paa Arbejdsmarkedet.

Prisniveauet har ikke i de sidste 23 Aar været saa højt som i Øjeblikket. Efter at Sauerbeck's maanedlige »Index Numbers« i Aaret 1900 havde naaet et Maksimum 76.2 (Juli Maaned), begyndte der en tilbagegaaende og Priserne faldt saa at sige Maaned for Maaned, indtil Index-Tallet i December 1901 viste 68.4.*) Fra Januar 1902 indtraadte en ringe Stigning i Prisniveauet, men Index« Tallet holdt sig dog i henved tre Aar omkring 69 og 70. Først fra Efteraaret 1904 begynder en virkelig Prisstigning af Betydning: medens Juli Kvartal 1904 viste et Gennemsnit af 70.3, naaede Oktober Kvartal 71.0, og i Aaret 1905 fortsætter Stigningen idet Index-Tallene for Aarets 4 Kvartaler vare: 71.5 — 71.9 — 72.4 — 74.1. Aaret 1906 begynder 75.2 for Januar Maaned, hvorefter Tallet stiger fra Maaned til Maaned, kun med et ringe Tilbageslag i Juni^—August; siden April have de maanedlige Index- Tal været højere end det før nævnte Maksimum i Juli 1900; i September naaedes 77.5 og i Oktober 78.5, — det højeste Punkt siden 1883.

---

*) Sauerbeck's Index-Numbers angive Prisniveauet paa Grundlag af Genemsnitspriserne for 45 Hovedartikler, idet Gennemsnittet for Perioden 1866 —77 er sat lig 100.

Enkelthederne i de seneste fem Aars Prisbevægelse ville fremgaa af nedenstaaende Oversigt, der meddeles i Tilknytning til Tavlen Side 319 i nærværende Tidsskrifts 1902.

Hvad der gør den senere Tids Prisbevægelse særliginteressant imidlertid, at Stigningen udelukkende falder paa Raastofferne. Sauerbeck deler sine 45 Varegrupperi Hovedklasser, Næringsmidler og Raastoffer. Tager man som Udgangspunkt for en Sammenligning det Tidspunkt, da Prisstigningen begyndte at tage Fart, nemlig tredje Kvartal af Aaret 1904, finder man, at Indextallene for de to Klasser af Varer paa. dette Tidspunkt var omtrent ens, for Næringsmidler 68.9 og for Raastoffer 71.3, men medens Priserne for den førstnævnteGruppe de følgende to Aar saa at sige fra Maaned til Maaned have holdt sig paa samme Niveau,

have Raastofpriserne været i stadig og stærk Stigning, idet f. Eks. Indextallet i tredje Kvartal 1905 var 75.2, i tredje Kvartal 1906 83.0 og i Oktober Maaned i Aar endog 85.6. Forskellen mellem de to Gruppers Prisbevægelsetræder frem gennem nedenstaaende Tal, der angive, hvor mange Procent Index-Tallene for hver Gruppe var højere (eller lavere) end i tredje Kvartal 1904:

Som Helhed er Prisniveauet fra Efteraaret 1904 indtil Oktober 1906 steget med omtrent en Ottendedel, men medens Næringsmidlernes Pris er uforandret, ere Raastofpriserne stegne med en Femtedel.

Raastoffernes Prisstigning staar i nær Sammenhæng med den stærkt forøgede industrielle Virksomhed, saaledes denne ogsaa bl. a. giver sig til Kende i Forholdene paa Arbejdsmarkedet.

I det af det engelske Board of Trade udgivne Tidsskrift »The Labour Gazette« offentliggøres hver Maaned en Oversigt over Antallet af Arbejdsløse i omtrent 270 engelske Fagforeninger med ca. 600000 Medlemmer. Disse Oversigter vise som Regel en

nogenlunde jævn Aftagen af Arbejdsløsheden fra Begyndelsenaf til Midsommer og derefter en lige saa jævn Stigning indtil Aarets Udgang. Hvis man derfor vil benytte Antallet af Arbejdsløse som Maalestokfor i den industrielle Virksomhed, bør man sidestille Tallene Maaned for Maaned i to eller flere Aar, saaledes som det er gjort i nedenstaaendeTabel, Tal angive de Arbejdsløse i Procent af samtlige Arbejdere i de paagældende Trade Unions:

Det vil ses. at Nedgangen i Arbejdsløsheden begynderomtrent samme Tid, som Raastoffernes Prisstigning tager Fart, d. v. s. lidt ind i Aaret 1905. Endnu i de to første Maaneder af 1905 var Arbejdsløshedenlige stor, ja endog lidt større end i de tilsvarende Maaneder Aaret forud; men i Marts begynderBedringen, er da en Del mindre end i Marts 1904, og dette gunstige Forhold vedbliver i den følgende Tid, endog saaledes at den normale Stigning af Arbejdsløsheden i den sidste Del af Aaret

udebliver, og November og December staa som Aarets gunstigste Maaneder. I 1906 fortsættes den nedadgaaendeBevægelse, Arbejdsløsheden er i September 1906 ikke meget mere end halvt saa stor som i den tilsvarende Maaned 1904.

Vender vi os derefter til Tyskland, finder vi en ganske tilsvarende Nedgang i Arbejdsløsheden. Kun synes det, som om de gode Konjunkturer her er indtraadt tidligere end i England. For Tysklands Vedkommende findes der til Bedømmelse af Arbejdsmarkedets to brugelige Rækker af Oplysninger: dels Fagforeningernes Opgørelser over Antallet af Arbejdsløse Udgangen af hvert Kvartal (offentliggøres i det af det kejserlige statistiske Bureau udgivne Maanedsskrift dels Maanedsberetningerne de offentlige Arbejdsanvisnings-Kontorer (Sammendrag findes i Tidsskriftet »Der Arbeitsmarkt«, som er Organ for »Verband Deutscher Arbeitsnachweise«).

De tyske Fagforeningers Statistik over Arbejdsløse omfatter 64 Fagforbund med omtrent il/^i¹/^ Million Medlemmer, langt den overvejende Del faglærte Arbejdere. Statistik begyndte med April Kvartal 1903. Hovedresultaterne findes i nedenstaaende Oversigt:

Det vil ses, at Forholdene i hvert Kvartal er gunstigere end i det tilsvarende Kvartal Aaret forud. Saaledes var Antallet af ledige Arbejdere blandt iooo Fagforeningsmedlemmer den 30. September 1903: 23, 1904: 18, 1905: 14 og 1906 kun 10. — De anførte Forholdstal referere sig til Tilstanden paa et bestemt Tidspunkt, den sidste Dag i Kvartalet. Der foretages imidlertid ogsaa Opgørelser over Antallet af Arbejdsløsheds-Tilfælde Løbet af Kvartalet og over den gennemsnitlige Varighed af hver arbejdsledig Periode. Begge disse Opgørelser vise gunstige Resultater. Saaledes f. Eks. Hyppigheden af Arbejdsledighed, beregnet i Forhold til 1000 Medlemmer i Juli Kvartal 1903: 82, 1904: 74, 1905: 72 og 1906: 54, og den gennemsnitlige Varighed af Arbejdsledigheden for hver Arbejdsløs i samme Kvartal 1903: 19.1 Dage, 1904: 16.6 Dage, 1905: 17.2 Dage, 1906: 15.1 Dage.

Det foran nævnte »Verband Deutscher Arbeitsnachweise« henimod halvandet Hundrede offentlige Arbejdsanvisningskontorer. De Arbejdere, der søge Beskæftigelse gennem disse Anstalter, høre for en væsentlig Del til den »industrielle Reservearmé«, og Beretningerne fra Anvisningskontoreme have derfor særlig Interesse, ved at de give et Billede af, i hvilket Omfang der er Brug for denne Reserve. I nedenstaaende angives for hver Maaned Antallet af søgte Pladser for hver 100 ledige (tilbudte) Pladser. (Se omstaaende Tabel).

Arbejdskraften er i Forhold til de ledige Pladser rigeligst i Aarets første og sidste Maaneder, altsaa i Vintertiden. Bortset herfra vise Tallene en betydelig Nedgang i den ledige Arbejdskraft, især efter Februar

1906, da Udbud og Efterspørgsel omtrent er i Ligevægt;ja
September var der endog- afgjort Arbejdermangel(88
for hver 100 ledige Pladser).

I Danmark er der ved »de samvirkende Fagforbunds«Foranstaltning Oplysninger om Antallet af Arbejdsløse (og Rejsende) i Fagorganisationerneden Dag i hver Maaned siden Januar 1902 og desuden i November Maaned 1899^— _1901. Disse Oplysninger ere for Tiden indtil Udgangen af 1905 trykte i »Beretning til De samvirkende FagforbundsRepræsentantskabsmøde n. April 1906«. Tallene vise, at Arbejdsløsheden var meget stor i 1902, varierende for de forskellige Maaneder fra ca. 22000 i Februar til ca. 12000 i September. I 1903 var Antallet af Arbejdsløse i alle Maaneder langt mindre end det foregaaende Aar; Maksimum faldt i Januar (ca. 17000), Minimum i Maj og Juni (ca. 5000). I 1904 var der imidlertid atter nogen Stigning i Arbejdsløsheds-Tallene undtagen i Aarets sidste 4 Maaneder, og ogsaa Tallene

for 1905 vise gennemgaaende mindre gunstige Forhold end det foregaaende Aar, ihvorvel Forholdene vare langt bedre end i 1902. Den Opgang i Konjunkturerne, hvorom de foran anførte Data fra England og Tysklandbære har altsaa ikke givet sig Udslag i Arbejdsløsheds-Tallene for Danmark før i indeværende Aar.

De samvirkende Fagforbunds Maanedsopgørelser for 10,06 findes trykte i Fagforbundenes Medlemsblad »Arbejderen«, men desværre i højst mangelfuld Skikkelse, Beretningerne fra de forskellige Organisationer saa uregelmæssigt, at Maanedsopgørelserne ikke kunne blive fuldstændige. Ved Bestyrelsens Velvilje der imidlertid givet mig Lejlighed til at benytte de utrykte, delvis korrigerede og supplerede Lister, der findes paa Fagforbundenes Hovedkontor, og disse Lister har jeg underkastet en Bearbejdelse, saaledes at det bliver muligt at danne sig et foreløbigt Skøn over Forholdet mellem Arbejdsløsheden i Danmark i Maanederne _—September 1906 og i de tilsvarende Maaneder det foregaaende Aar. Af Summatallene for 1905 er for hver Maaned udskudt de Fag, for hvilke der endnu ingen Oplysninger foreligger for de tilsvarende 1906*). Resultatet af denne foreløbige Opgørelse meddeles i omstaaende Oversigt.

Forskellen mellem Tallene i de to Rækker er betydelig;man
næppe meget fejl, hvis man slutter,

---

*) De væsentligste af de saaledes udskudte Fag ere: Arbejdsmændene Tekstilarbejderne for samtlige Maaneder, Blikkenslagerne Juni^—September. Malerne for August samt Skibstømrerne Bygningssnedkerne for September.

at Arbejdsledigheden blandt faguddannede Industriarbejderei i 1906 kun er halvt saa stor som i 1905, — et Resultat, der fuldt ud bekræftes ved en Beregning af Arbejdsløshedsprocenterne for de største Fag. Sammenregner man f. Eks. de Arbejdsløse i Januar og i Maj 1905 og 1906 i de Industri- og Bygningsfag,der mindst 1000 organiserede Arbejdere (bortset fra Tekstil- og Tobaksarbejdernes Forbund, for hvilke Oplysningerne ikke ere brugelige), finder man følgende Antal Arbejdsløse for hver 100 Arbejdere. I Industrifagene Januar Maaned 1905: 13, 1906: 7, Maj Maaned 1905: 5, 1906: 2; i Bygningsfagene Januar Maaned 1905: 61, 1906: 34, Maj Maaned 1905: 14, 1906: 3.

Den stigende Efterspørgsel efter Arbejdskraft giver sig ogsaa Udtryk i Beretningerne fra Københavns kommunale Arbejdsanvisningskontor. I den mandlige Afdeling var her i Maanederne Januar—Oktober 1905 ca. 8700 ledige Pladser, men i de samme Maaneder 1906 var Tallet ca. 12400. Antallet af Arbejdssøgende var ganske vist ogsaa stigende, men ikke i samme

Forhold-, medens der i de nævnte Maaneder 1905 var 221 Arbejdssøgende for hver 100 ledige Pladser, var Forholdstallet i 1906 kun 199, og dette gunstigere Forhold genfindes i hver enkelt af de hidtil forløbne 10 Maaneder af Aaret.

Novbr. 1906.