V. Menneskelivet og Aarstiderne.

Det er en bekendt Sag, at Hovedbegivenhederne i Menneskenes Liv ikke foregaa regelmæssigt Aaret igennem. Vuggen til Graven gør Aarstiderne deres Indflydelse

Undersøger man f. Eks, Fødselstidspunktet for de 780000 Børn, der kom til Verden i Danmark i Aarene 1890^— _1900, vil man finde, at 70000 havde Fødselsdag i Marts Maaned, men kun 60000 i November, medens man, hvis Fødslerne fordelte sig ligeligt paa alle Aarets Maaneder, faa et Tal, der ligger omtrent midt imellem de to nævnte. Aaret igennem danner Fødslerne en dobbelt Marts og September er Bølgetoppene, Juli og November (eller December) Bølgedalene i denne dobbelte Ebbe og Flod. Dette Resultat beror ikke paa Tilfældigheder, vil finde det bekræftet ved Undersøgelse af Fødslerne i et hvilketsomhelst Tidsafsnit, saa langt de nødvendige Oplysninger række, men en Sammenligning af nye og ældre Erfaringer paa dette Omraade viser tillige det interessante Forhold, at Fødslernes Fordeling paa Aarets forskellige Tider synes at have været endnu mere uregelmæssig før end nu. Dette fremgaar klart af de nedenfor anførte Talrækker. (Se omstaaende Tabel).

For hver af de 4 Perioder har man udregnet, hvorledes Fødsler fordelte sig paa Aarets 12 Maaneder, idet man dog for Sammenligningens Skyld har reduceret alle Maanederne til samme Dage-Antal. Hvis Fødslerne fordelte sig ligeligt paa alle Aarets Maaneder, vilde man faa 100 i hver Rubrik; hver Maaneds Fødselshyppighed afviger altsaa saa mange Procent fra Gennemsnittet, som det anførte Forholdstal er over eller under 100.

Der synes ikke at være Tvivl om, at Fordelingen er bleven jævnere i Tidens Løb. Tager man saaledes de tre Maaneder Februar — April, som have det største Antal Fødsler, vil man for de fire Perioder finde en Totalsum af henholdsvis 325, 322, 320 og 315. Og hvis man, for at faa et samlet Udtryk for den mere ligelige Fordeling, adderer de enkelte Maaneders Afvigelser fra Gennemsnittet (100), finder man for Perioden iB60^—69 Tallet 68, for 1870^— _79: 56, for 1880^—89: 48 og for 1890 —1900 kun 36.

I endnu stærkere Grad end Livets Begyndelse er

dets Afslutning paavirket af Aarstidernes Indflydelse. Som Hovedregel kan det siges, at Eftervinteren og Foraaretkrævede Dødsfald, medens Sommer- og navnlig Efteraarsmaanederne ere de gunstigste. Men Aarstidernes Indvirkning paa Dødeligheden er ikke ens for alle Livets Aldre, den er stærkest fremtrædende for Børnenes og de Gamles Vedkommende. For ganske spæde Børn (indtil 1 Døgn gamle) synes Foraaret og Sommeren indtil juli Maaned at være den farligste arstid,medensEfteraarsmaanederne ere de gunstigste. I Løbet af den første Levemaaned forskyder den farlige Aarstid sig imidlertid noget længere frem i Aaret til Maanederne August og September, som kræve de fleste Dødsfald blandt Børn indtil 1/₂ Aars Alder. Men fra dette Tidspunkt vender Forholdet sig; for Børn over 1j₂ Aar er det ikke Kolerinemaanederne i Eftersommeren, men Forkølelsesmaanederne Februar^—April, der er de farligste, medens September og Oktober vise de gunstigste Dødelighedsforhold; af Børn mellem 3/₄ og i Aar dør der f. Eks. i Marts Maaned langt over dobbelt saa mange som i Oktober. Efterhaanden som Børnene blive ældre, formindskes Aarstidernes Indflydelse paa Dødeligheden; Modstandskraften bliver større, og for voksne Mennesker

i den kraftigste Alder er Dødsfaldene langt mere jævnt fordelte paa Aarets Maaneder end for Børn, selv om det ogsaa for den voksne Alder gælder, at den første Halvdel af Aaret kræver langt de fleste Dødsfald. For de Gamle synes det ikke at være Efterviuteren og Foraaret, der er den mest skæbnesvangre Tid, men Hjertet af Vinteren, Aarets første Maaneder med den strænge Kulde, der for gamle Folk let avler Lungebetændelse. Disse Regler for Aarstidernes Indflydelse paa Dødeligheden i de forskellige Aldersklasser illustreres ved nedenstaaende Tal, beregnede paa Grundlag af Erfaringerne fra Danmark i Tiden 1880 — 1900:

Idet vi nu vender os fra Fødsel og Død til de Begivenheder,for vi selv kunne vælge Tidspunktet, skulle vi først nævne Indgaaelsen af Gi f term a al. Her er det naturligvis ikke Aarstidens umiddelbare Indflydelse,der sig gældende; den ulige Fordeling paa Maanederne staar her i Forbindelse med forskellige Forholdaf økonomisk Natur. Naar saaledes i Danmark henimod en Femtedel af alle Aarets nystiftede Ægteskaber indgaas i November og en Syvendedel i Maj,

er Grunden i det væsentlige at søge i, at disse Maaneder falde lige efter de sædvanlige Skiftedage for Tjenestefolk. Ogsaa i Flyttedagsmaanederne April og Oktober indgaas ekstraordinært mange Ægteskaber, saaledes som det ses af nedenstaaende Forholdstal:

Ogsaa i Norge, Sverige og Finland er der en stærk Sammerihobning af Ægteskaber i Efteraarsmaanederne; i de to sidstnævnte Lande falder de to Femtedele af de nye Giftermaal paa Aarets sidste Kvartal, flest i December Maaned. Anderledes i Rusland, hvor Januar og Februar ere de mest foretrukne Ægteskabsmaaneder, medens Marts og December kun have faa Giftermaal at opvise. I de katolske Lande paavirkes Ægteskabernes Fordeling paa Aarstiderne i hø] Grad af kirkelige Forbud mod at holde Bryllup umiddelbart før Paaske og Jul. Intetsteds gør dette sig maaske saa stærkt gældende som i Serbien, hvor af 1200 aarlige Ægteskaber kun 7 indgaas i Marts og 6 i December, men 208 i Februar og 448 i November. —

Antallet af Selvmord er næsten overalt i Verden forholdsvis lavt om Efteraaret og Vinteren, men højt i den lyse og varme Aarstid, især i de første Foraars- og Sommermaaneder. Eksempelvis anføre vi nedenstaaende Tal, der angive, hvor mange af 1200 Selvmord i Aaret der falder paa hver af Maanederne Maj, Juni, December og Januar. (Se omstaaende Tabel).

Ganske i Overensstemmelse hermed rinder man f. Eks. i Ny Syd-Wales, hvor Foraaret falder paa den Tid af Aaret, da vi hos os have Efteraar, langt de fleste Selvmord Oktober_—December, de færreste i April_—Juni.

Aarstidernes og Vejrligets Indflydelse paa MenneskenesSindsstemning de Handlinger, der staa i Forbindelsedermed, sig utvivlsomt Udslag paa mangfoldige Omraader. Den amerikanske Professor Dexter har særlig studeret disse Forhold og offentliggjort Resultaterne af sine Undersøgelser i et i 1904 udkommet Værk »Weather influences, an empirial study of the mental and physiologicaleffects definite meteorological conditions».*) Professor Dexter har bl. a. undersøgt New-Yorks Politijournalerover for forskellige Forbrydelser og Politiforseelser. Paa Grundlag af 45000 Rapporter om Voldshandlinger (Mishandling og Slagsmaal) og 35000 Rapporter over Anholdelser for Drukkenskab fandt han, at disse to Arter af Forseelser fordele sig ganske forskelligtpaa Hvis man, paa lignende Maade som foran, fordeler 1200 Anholdelser for Vold og 1200 Anholdelser for Drukkenskab paa Aarets 12 Maaneder, falder af Volds-Anholdelserne det mindste Antal paa Januar, nemlig 76; derefter stiger Tallet fra Maaned til Maaned, indtil det i Juli naar sit Maksimum 124, hvorefter det atter aftager jævnt; Maanederne Maj^—September ligge over Gennemsnittet, Oktober^—April under Gennemsnittet. Omvendt med Anholdelserne for Drukkenskab; de have

---

*) Se H. Hildebrand Hildebrandsson: Väderlekens och årstidernas inverkan på människan. (Nordisk Tidskrift, 1906, 5 H.).

deres Maksimum i December (124), og Tallet aftager ret regelmæssigt indtil Juli (75), hvorefter det atter stiger. Dette Resultat forekom Professor Dexter overraskende, thi i Almindelighed anser man jo Vold og Slagsmaal for hyppigt at være en Følge af Drukkenskab. Ved for hver enkelt Dag i den af Undersøgelsen omfattede Periodeat forskellige meteorologiske Data (Temperatur, Barometerstand o. s. v.) fandt Dexter, at Hyppigheden af begge de to Arter af Forseelser i høj Grad paavirkes af Vejrforholdene. Ikke alene, at man i Kulden tager sig en Snaps eller to og let faar for meget, naar det er rigtig koldt, men Dexters Tal bekræfter ogsaa det gamle Ord, at Blæsten er Kromandens bedste Ven. Derimod tyde Tallene paa, at Menneskene ere mest fredsommelige i stræng Kulde, men at Stridslysten stiger med Temperaturen; sidste bekræftes ogsaa af Erfaringer fra New- Yorks Fængsler. — Ogsaa mellem Lufttrykkets Højde og Tilbøjeligheden ti) at begaa Voldshandlinger fandt Dexter en tydelig Sammenhæng; under iøvrigt lige Forhold sker der baade flere Anholdelser for Slagsmaal og flere Forbrydelseri naar Barometret staar lavt, end naar det staar højt, hvilket forklares saaledes, at de fleste Mennesker mere eller mindre deprimeres af det lave Lufttryk, og den Uligevægt i Sindet, som foraarsages paa denne Maade, bevirker da hos stridbare Naturer, at de give efter for Lysten til at slaa fra sig.