Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 14 (1906)I. Haandarbejdet i Landbruget.Henrik Pedersen. I den af Prof. Ehrenberg i Rostock under Fællestitlen Arch iv« paabegyndte Serie af Skrifter er for nylig udkommen »Die Handarbeit in der Landwirthschaft« af Dr. Dettweiler — en interessant, men ikke just let læselig Specialundersøgelse af Haandarbejdet modsat Maskinerne — i Landbruget i Mecklenburg-Schwerin. de under Bilag I meddelte Aftryk ses det, hvor detaillerede de udsendte Spørgeskemaer har været. Forf. gør selv opmærksom paa, at de ikke har egnet sig til Masseundersøgelse; de har derfor kun været sendt til en snævrere Kreds af Landmænd, udvalgte efter Samraad med Bestyrelser for forskellige Organisationer. Der har saaledes været Mulighed for et noget nærmere Samarbejde mellem dem, der ledede Undersøgelsen, og dem, der skulde udfylde Skemaerne. Materialet er ikke stort; følgende er en kort Oversigt over det: Side 104
Det er altsaa overvejende større og helt store Ejendomme. egentlige Smaabrug er helt udeladt. Dette hænger sammen med den nærmere Formulering af Opgaven: undersøge Forbruget af fremmed Arbejdskraft inden for de forskellige Bedrifter. Forf. danner sig først et Fællesmaal for »Arbejdsforbruget« det, han kalder en »Årbejdsmaaned« å 25 Dage. En Kvinde-Arbejdsmaaned er regnet lig 2/.s Mands-Arbejdsmaaned i de Tilfælde, hvor det har været ønskeligt at reducere til en fælles Enhed. Denne Arbejdsenhed saa i Forhold til Arealenheden 100 ha. Ager alene eller 100 ha. Ager, Eng og permanent Græsning. Hovedresultaterne er disse: Arbejdsforbruget stiger med Dyrkningens Intensitet — fra 77.1» Arbejdsmaaned (»Weidewirtschaft«) til 209.0 ved intensiv Roedyrkning (pr. 100 ha. samlet Areal); Arbejdsforbruget er større for de mindre end for de store Bedrifter. Interessant er Forfs. samlende Oversigt over Arbejdsforbruget som det relativt fordeler sig efter Tyende, anden fast Arbejdskraft og Vandrearbejdere. Den ser saaledes ud: Den Tendens, der
giver sig Udtryk i disse Tal, er Side 105
Forbrug, og da særlig Tyendearbejdet, er fremtrædende for de mindre Bedrifter, det varierende Arbejdsforbrug (»Vandrearbejdet«) særlig for de store Bedrifter, og stadig viser det sig, at Roedyrkningen paavirker Arbejdsforbruget paa en saadan Maade, at Vandrearbejdet — det upersonligsteog Arbejdsforhold — faar en relativt fremskudtPlads den samlede anvendte Arbejdsmængde. Sammenholdes den her meddelte Oversigt med andre i Bogen, kan følgende Træk tilføjes: de store Bedrifter og Roedyrkningen kræver relativt mange Kvinde-»Arbejdsmaaneder«,og de samme to Omstændigheder paavirkerArbejdsforbruget Sommeren og om Vinteren ugunstigt, idet Ujævnheden i det aarlige Arbejdsforbruger hvor disse to Betingelser træffer sammen.I store og hele forekommer det mig da, at de Resultater, Forf. paa Grundlag af sine positive statistiske Data kommer til, fuldstændiggør og uddyber det Billede af Arbejdsforholdenes Udvikling i Tysklands Landbrug, som andre Forfattere har formet ud fra mere almindelige Forudsætninger og lagttagelser (jfr. Nationaløk. Tidsskr. 6te Hefte, 1905, S. 581 o. %.). Det er vanskeligt nærmere at sammenholde de dér anførte af Dr. Ben sing skønsmæssigt beregnede Tal over Arbejdsforbruget med Dr. Dettweilers; Bensings Tal hviler paa den Forudsætning, at alt Arbejdet forrettes uden Hjælp af Maskiner, Dettweilers Tal hviler paa Oplysninger om den faktisk anvendte personlige Arbejdskraft (hvor der altsaa ved Siden af i større eller mindre Omfang er benyttet ; Bensings Tal angaar kun det egentlige Markarbejde (inkl. Tærskning), Dettweilers Tal angaar det samlede Arbejde paa Bedriften (f. Eks. til Kreaturvogtning og -pasning); Bensings Tal angaar det hele anvendte Arbejde, Dettweilers kun den benyttede fremmede Arbejdskraft. Sine egne
Resultater angaaende Arbejdsforbruget, Side 106
ogsaa Bensings. Særlig oplysende forekommer følgende historiske Eksempel, bygget paa Arkivmateriale fra et bestemtKrongods Sachsen. Paa dette Gods anvendtes af »Haandarbejdsdage« pr. Arealenhed: Paa sine Beregninger over det stigende Arbejdsforbrug ved Jordens Dyrkning under Overgangen fra det gamle Trevangsbrug til Nutidens intensivere Diftsformer bygger Bensing sit Hovedræsonnement med Hensyn til Maskinernes for Landbruget. Han siger: Arbejdsforbruget i Virkeligheden steget langt stærkere end den agerdyrkende Del af Tysklands Befolkning i samme Tidsrum. til Nutidens Jordkultur havde været en fysisk Umulighed, hvis ikke en anden Faktor ved Siden af det personlige menneskelige Arbejde var kommen til; denne anden Faktor kan ikke være nogen anden end netop Indførelsen af Maskiner. Og herfra igen den videre Slutning, at i Landbruget fortrænger Maskinerne ikke til Stede værende Arbejdskraft, men erstatter den manglende*). Det er klart nok, at gennem en saa retlinjet Argumentationløses her berørte Spørgsmaal ikke: en Arbejdsdageller har sikkert ikke været det samme i Løbet af 100 å 150 Aar, den nuværende Landbrugerer ren Agerdyrker end hans Forgængere for Generationer tilbage m. m. Paa dette Punkt polemiserer *) Paa et vigtigt Punkt, med Hensyn til Tærskemaskinen, gør Bensing en Undtagelse. For øvrigt søger Dr. B. at støtte si» Opfattelse ved en ganske interessant historisk Parallel, idet Spørgsmaalet om Indførelse af Maskiner i Landbruget var stærkt fremme under og efter 30 Aars Krigen paa Grund af Landets Affolkning, men Fysikens og Teknikens daværende Standpunkt gjorde det umuligt at realisere Projekterne. Side 107
Dr. Detweiler med Bensing og hævder, at Maskinarbejdet al Tid vil være af underordnet Betydning i Landbruget. Men det er en stor Mangel ved Dr. B.'s Bog, at han ikke har taget dette Spørgsmaal frem til Undersøgelse i samme Grad som Haandarbejdet. Man undrer sig egentlig over, at der ikke samtidig med de andre udsendte Spørgsmaaler Oplysning om Anvendelsen af Maskiner. Det havde dog haft sin specielle Interesse at faa disse Oplysningerbaade Hensyn til de samme Bedrifter og det samme Tidspunkt. Paa et Punkt, forekommer det mig, er der en metodisk Fejl i Behandlingen, den nemlig, at kun fremmed Arbejdskraft er medtaget. Det bliver derved noget usikkert, med hvilken Ret Resultaterne for de mindre Ejendomme, hvor Familiens eget Arbejde muligvis spiller en fremtrædende Rolle, tør stilles sammen med dem, der naas til for de store Bedrifters Vedkommende. Et Kapitel er viet »Forslag til varig Afhjælpning af Arbejdermanglen« i Landbruget. Det er mindre Forf.'s egne Betragtninger end Sammendrag af de respektive Landmænds, der har udfyldt Spørgeskemaerne. Ejendommeligt det hyppigt tilbagevendende Forslag om Indskrænkning i »die Freiziigigkeit«. I et Godsejerforslag er Tanken nærmere formuleret saaledes, at »Personer, der i deres Barndom har gaaet i en Almueskole paa Landet, indtil deres 20—21de Aar skal forblive i den Kommune, hvor de afsluttede deres Skolegang« (S. 185). Som man ser: Tanken om Genindførelsen af et Stavnsbaand er ikke blot noget, der af Socialisterne og andre ondsindede Mennesker paaduttes de tyske, in casu mecklenburgske Godsejere. — |