Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 14 (1906)II.Den aftagende Fødselshyppighed.Det er en
bekendt Sag, at Fødselshyppigheden i Side 223
Dette mærkelige Fænomen, der mange Steder viser sig med en betydelig Styrke, er selvfølgelig fra BefolkningsstatistikernesSide for den mest levende Interesse,og i de sidste Par Aar er der fremkommet en betydelig Litteratur om Æmnet. Et af de seneste Bidrag til Spørgsmaalets rationelle Belysning skyldes de to engelske Statistikere Newsholme og Stevenson, som bl. a. have angivet en Metode, hvorved Sammenligningermellem og Nutid og mellem det ene Land og det andet kan ske under fornøden Hensyntagen til Befolkningens forskellige Sammensætning efter Alder m. v., saaledes at Fødselskvotienterne kunne sammenlignes umiddelbart, og saaledes at man faar fuldt ud korrekte Udtryk for Forandringerne i Frugtbarheden. Uden at komme ind paa en Beskrivelse af den anvendte Metode skulle vi kortelig meddele de Hovedresultater, der fremkommerved Anvendelse paa de Data, der foreligge fra en Række Lande i Aarene 1880—81 og iqoi— 04. I nedenanførte Oversigt ere Landene ordnede efter aftagendeFødselshyppighed Fødselskvotient pr. 1000 Indbyggere«): Side 224
Kun i et eneste af de ovennævnte 16 Lande (Irland) er Fødselskvotienten stegen i de 20 Aar, fra Begyndelsen af Firserne indtil nu. løvrigt vil det ses, at Nedgangen har en højst forskellig Styrke i de forskellige Lande. Danmark indtager et Mellemstandpunkt med en Nedgang af 15 pCt. Selve Skalaen af Fødselskvotienter er iøvrigt af Interesse. Yderpunkterne dannes af Bayern og Frankrig, Fødselskvotienten i førstnævnte Land er næsten dobbelt saa stor som i sidstnævnte. Bortser man fra Frankrig, hvis yderst ringe Befolkningstilvækst jo er af gammel Dato, staar England og Australien nederst paa Listen, medens Norge og Sverige høre til de Lande, der have størst Fødselshyppighed. Danmark indtager sammen med Skotland og Italien et Mellemstandpunkt. Foruden de ovenfor nævnte Lande omfatter Undersøgelsen større Byer. Fødselskvotienten 1901—04 udgjorde saaledes i Dublin 35.39; i Edinburg 28.05; i London 26.«:!; i Hamburg 25.40; i Melbourne 24.07; i Sidney 23.89; i Berlin 21.39; i Paris 16.05. For alle disse Byer undtagen Dublin var der i de sidste 20 Aar Nedgang Fødselshyppigheden, størst for Berlin (34 pCt.), Paris (28 pCt.) og Hamburg (27 pCt.). Ligesom Frankrigs ligger langt under de øvrige Landes, saaledes er der et stort Spring mellem Kvotienten for Paris og de andre Storbyer. De anførte Fødselskvotienter ere beregnede paa Grundlag af samtlige Fødsler (i og udenfor Ægteskab). Hvis man alene holder sig til Ægtefødslerne, finder man Resultater, der gaar ganske i samme Retning, men Rækkefølgen Landene og Byerne bliver noget anderledes. fra Fødsler udenfor Ægteskab har Bayern en Fødselskvotient tre Gange saa stor som Paris (35,:>:• imod 11.93). |