I. Danmarks Areal og Folkemængde. — Fødselshyppighed Dødelighed. — Forskydninger mellem Land og By. — Hovedstadens Befolkningstilvækst siden 1850.

Ifølge en fra Statens statistiske Bureau i Maj Maaned
udsendt Publikation*) har Danmark et Fladeindhold af
708 Kvadratmil.

Den første nogenlunde paalidelige Opmaaling af Danmarks Areal skyldes Videnskabernes Selskabs Initiativ. Den foretoges i sidste Tredjedel af det 18de Aarhundrede og gav til Resultat et Fladeindhold af 683^x/₂ geogr. Kvadratmil.Et Grundlag tilvejebragtes ved Matrikelopmaalingernei første Decennier af det 19de Aarhundrede,og kommer (i 1844) ve<^ Benyttelse af Matrikuleringens Beregningsprotokoller til det Resultat, at Landet havde en Størrelse af 6gi³/₄ geogr. Kvadratmil. Ved Grænsereguleringen 1864 afstodes omtrent 7 Kvadratmil, der af tidligere slesvigsk Territorium indlemmedes ca. 6 Kvadratmil i Kongeriget, hvilket giver et Netto-Tab af 1 Kvadratmil. Paa den anden Side voksede Landet i Tidens Løb en Del ved Inddæmninger o. L, og efter forskellige Revisioner (i 1881, 1888 og 1896) af Matrikeltallene har man i de senere Aar regnet med et Areal af 698,39 geogr. Kvadratmil. Man vidste imidlertid, at dette Resultat ikke svarede nøjagtigt til

---

*) Statistiske Meddelelser. 4. Række, 20. Bd.. 3. Hæfte.

Virkeligheden, og der blev derfor for nogle Aar siden bevilget en betydelig Sum (i alt er medgaaet 26000 Kr.) til en ny Arealopgørelse. Man har ved denne forladt det tidligere Grundlag, Matrikelopmaalingen, og benyttet Generalstabensfortrinlige Maalebordsbladene i 1: 20000. Paa disse Blade, der foreligge i et Antal af omtrent 1200, er hele Landets Areal, sognevis, blevet opmaalt ved Hjælp af et særligt Instrument, et saakaldet Planimeter. Resultatet af denne Opmaaling er for saa vidt overraskende, som det viser sig, at Danmarks Fladeindholder 9^2 ge_°gr- Kvadratmil større end det Areal, man hidtil har regnet med; man havde ventet at finde en Afvigelse paa ca. 1/₂ pCt., men det viser sig, at det nye Arealtal er omtrent 111¹/₃ pCt. større end det ældre.

Af det Areal paa 708 geogr. Kvadratmil (38984,6 [J Kilometer), der findes indenfor Danmarks Grænser, er 697,55 geogr. Kvadratmil Landareal (herunder medregnet mindre Damme og Vandløb paa indtil 5 Alens Bredde), medens de større Søer og Damme indtage et Fladerum af 9,15 og de større Vandløb udgøre i,:jo geogr Kvadratmil.

Der findes i Danmark 22 Søer, der hver for sig maale over 500 Tdr. Land. Den største er Arre Sø (7366 Tdr. Ld.); derefter følge Esrom Sø (3138 Tdr. Ld.), Mos Sø (3061 Tdr. Ld.) og Tis Sø (2409 Tdr. Lu.). Seks Søer maale hver 1000 — 2000 Tdr. Ld. (Maribo Sø, Fure Sø, Skanderborg Sø, Fil Sø, Tjustrup Sø og Juel Sø), og 12 have en Størrelse af 500^—iooo Tdr. Ld.

Af Landarealet falder 12,95 geogr. Kvadratmil paa de 75 Byer. Byernes Areal er saaledes kun 1,8 pCt. af hele Landets. Som man kan tænke sig, er Hovedstaden den By; der har det største Areal (12435 Tdr. Ld. eller 1,25 geogr. Kvadratmil). Derefter følger Viborg og Varde med henholdsvis 1 og 2/₃ geogr. Kvadratmil Areal samt Rødby og Skagen, der hver have et Flademaal af 1/₂ Kvadratmil.

Landets største Sogn er Dronninglund i Hjørring og Aalborg Amter; dets Landareal er 34629 Tdr. Ld. = 3V2 ge_°gr- Kvadratmil eller omtrent 3 Gange saa stort som København. Der findes 68 Sogne, hvis Landareal er mindre end 1/₃₀ af Dronninglunds, d. v. s. under 1000 Tdr. Land. Af de 1697 Sogne paa Landet ere 1297 under 5000 Tdr. Ld. hver, medens 318 ere mellem 5000 og 10000, 58 mellem 10000 og 15000, 15 mellem 15000 og 20000, og 8 mellem 20000 og 30000. Alle Sogne med over 15000 Tdr. Ld. findes i Jylland.

Af Danmarks Areal udgør den jydske Halvø fra Rigsgrænsen Limfjorden 369 geogr. Kvadratmil; Resten 339 Kvadratmil fordeler sig paa ikke mindre end 527 Øer, hvoraf dog over Halvdelen ere saa smaa, at deres Areal er mindre end hvad der almindeligvis hører til en Bondegaard. En Sjettedel af Øerne ligge i Søer og Aaløb.

De mange Øer, hvori Landet er delt, og de talrige Indskæringer af Havet bevirke, at Danmark har en i Forhold sit Areal meget betydelig Grænselinie, i alt 951 geogr. Mil, hvoraf kun ca. 14 Mil er Rigsgrænse mod Syd. Kystlinien udgør altsaa 937 geogr. Mil. Indenfor denne Omkreds kunde der rummes en Cirkelflade af Areal omtrent saa stor som det europæiske Rusland. Hvis Danmark havde Form af en Cirkelflade, vilde de 708 Kvadratmil Areal kun have en Omkreds af en Tiendedel den virkelige.

— Paa det Areal af 708 geogr. Kvadratmil, hvortil Landet nu er opmaalt, levede der ved Folketællingen den 1. Februar i Aar 2,588919 Mennesker*). Gennemsnitlig bor der saaledes i Danmark 3657 Indbyggere pr. geogr. Kvadratmil eller 66 pr. Kvadratkilometer. Til Sammenligninganføre nedenstaaende Tal, der angive Folkemængdenog

---

*) Statistiske Meddelelser. 4. Række, 21. Bd. 1. Hæfte.

mængdenogBefolkningstætheden i de vigtigste europæiske
Lande efter de seneste Tællinger eller Beregninger*):

Selve det foran auførLe Hovedresultat af Folketællingen i Danmark den 1. Februar 1906 frembyder i og for sig intet overraskende. Siden sidste almindelige Tælling (1901) er Folkemængden bleven forøget med 139000, hvad der svarer til en aarlig Tilvækst af i,ji pCt. I det foregaaende Tællings-Mellemrum (1890 —1901) var Tilvæksten i aarligt Gennemsnit, altsaa meget nær af samme Størrelse som i det sidste Femaar. En nærmere Undersøgelse af Befolkningstilvækstens enkelte Elementer viser dog interessante Træk. Hvis man tvedeler Perioden 1890^— ₁₉₀₁ og til Sammenligning medtager det foregaaende 1880^— _90, faar man følgende aarlige Gennemsnitstal pr. 10000 Mennesker af Middelbefolkningen hver Periode:

---

*) Sundbärg: Apenjus statistiques.

Det ses her, hvilken forholdsvis betydelig Rolle Udvandringens Styrke spiller for Befolkningsforøgelsen. ses endvidere, at den stærke Nedgang i Fødslernes Antal følges af en endnu stærkere Nedgang i Dødeligheden, saaledes at den naturlige Befolkningstilvækst nærmest viser stigende Tendens. Den aftagende Fødselshyppighed Dødelighed er iøvrigt ikke noget for Danmark , men genfindes næsten overalt i Europa, se nedenstaaende Forholdstal, der angive Fødselshyppighed Dødelighed pr. 10000 Mennesker, dels for Aaret 1903 (det sidste, for hvilket nogenlunde fuldstændige foreligge), dels for Gennemsnittet af de forudgaaende 10 Aar*):

---

*) Sundbärg, 1. c.

For nogle Landes Vedkommende er, ligesom i Danmark, i Dødeligheden større end Nedgangen i Fødselshyppigheden, saaledes at Fødselsoverskudet er større nu end før; for andre Landes Vedkommende er det omvendte Tilfældet. For Europa som Helhed var saavel Fødslernes som Dødsfaldenes relative Antal nogenlunde aftagende indtil Midten af iSgo'erne^ men ved dette Tidspunkt indtraadte i de fleste Lande et stærkt Fald i Dødeligheden, saaledes at Europas aarlige Fødselsoverskud, som for 30^—40 Aar siden kun udgjorde 88^— ₉ Promille af Befolkningen og i Firserne og Begyndelsen Halvfemserne var steget til 10 å 11 Promille, pludselig gaar op til 12 Promille eller derover. Paa dette Punkt har den naturlige Befolkningsforøgelse i Europa senere holdt sig, samtidig med at Nedgangen saavel i Fødselshyppighed som i Dødelighed har fortsat sig. Hele denne Bevægelse fremtræder i Danmark med større Styrke end i de fleste andre Lande, idet navnlig Nedgangen i Dødeligheden hos os har været ualmindelig stærk.

Som det fremgaar af det foran anførte, vilde Danmarks i de sidste 5 Aar være blevet forøget med 14,2 Promille aarlig, dersom der ingen Ind- og Udvandring været. Der er imidlertid aarlig udvandret ca. 8000 Mennesker flere, end der er indvandret, og herved synker den gennemsnitlige aarlige Befolkningstilvækst 11,i Promille. Dette er dog en anselig Tilvækst, man sammenligner med andre Lande. Kun i Tyskland, Holland og maaske Rusland er Befolkningsforøgelsen, set, væsentlig højere. I Norge, Finland og Schweiz vokser Befolkningen med omtrent samme Styrke som i Danmark, men i samtlige øvrige europæiske Lande er Befolkningstilvæksten lavere end hos os, saaledes Storbritannien og Irland, Østrig-Ungarn og Belgien kun 9 å 10 Promille aarlig, i Sverige 7 å 8 Promille, i Italien 6 å 7 Promille, i Frankrig kun 1 å 2 Promille.

— Hvad der mere end noget andet giver de nys vundne
Folketællingsresultater Interesse, er den Maade, hvorpaa

Tilvæksten fordeler sig mellem Byerne og Landet. Ide il Aar fra 1890 til 1901 voksede Danmarks Befolkning med 277000 Mennesker, og af denne Forøgelse faldt 211000 eller over de tre Fjerdedele paa Byerne. I de 5 Aar fra 1901 til 1906 voksede Folketallet med 139000, hvoraf kun 64000, altsaa under Halvdelen, faldt paa Byerne.I Gennemsnit var Befolkningsforøgelsen for hele Landet i 1901 —06 lidt større end i 1890^— _1901, nemlig ca. 28000 mod ca. 25000, men medens Bybefolkningeni —1 goi aarlig forøgedes med omtrent 19000, var Forøgelsen i 1901^{— 06} kun ca. 13000 aar lig, og medens Landbefolkningen i 1890^— ₁₉₀₁ kun voksede med ca. 6000 om Aaret, udgjorde Forøgelsen paa Landet i 1901 —06 ca. 15000 aarlig.

Fra Tiden omkring Midten af det 19. Aarhundrede begyndte Landbefolkningen i Danmark at strømme til Byerne; i Begyndelsen var denne Vandringsbevægelse kun svag, men den tiltog i Styrke fra Tiaar til Tiaar, indtil den kulminerede i Perioden 1880-^— _90; i Halvfemserne Tilflytningen til Byerne atter noget svagere, og i det sidst forløbne Femaar er den saa at sige standset. Denne Svingning illustreres ved nedenanførte Tal, der angive den gennemsnitlige aarlige Befolkningstilvækst i hver Periode, dels for Landet som Helhed, dels for Landdistrikterne alene:

Paa Grundlag af Folketallene alene kan man ikke
danne sig noget klart Billede af Omflytningen indenfor
Landets Grænser. Man maa opløse Befolkningstilvæksten

i dens to Elementer, Fødselsoverskudet og Vandringsoverskudet(eller

I Landet som Helhed fødtes i de 5 Aar igoi —06 ca. 178000 flere end der døde; der udvandrede 39000 flere end der indvandrede; den virkelige Forøgelse af Landets Befolkning udgjorde altsaa 139000. Hvorledes stiller Balancen sig nu særskilt for By- og Landbefolkningen?

Det vil her være rettest at betragte Hovedstaden for sig og til denne medregne ikke alene Frederiksberg, men ogsaa Gentofte Kommune, som jo saa at sige er sammenbygget København og befolkningsstatistisk set udgør en Art Forstad til denne. Indenfor Provinsbyerne er der i nærværende Sammenhæng Anledning til at sondre de større (med over 10000 Indbyggere), de middelstore (med s—loooo5^—10000 Indb.) og de smaa Byer (jfr. nedenfor). Endelig bør inden for Landdistrikterne Københavns Amt holdes som en Afdeling for sig, da Befolkningsforholdene her ere stærkt paavirkede af Hovedstadens Man finder da for Perioden 1901^—05 følgende Tal:

Det ses heraf, at Hovedstaden med Forstæder i de 5 Aar igoi_—06 har modtaget en Netto-Indvandring af henimod 12000 Mennesker; men denne kunstige Befolkningsforøgelse udelukkende paa Københavns to Nabokommuner: Frederiksberg og Gentofte, medens der fra selve København er bortflyttet flere end der er tilflyttet. Provinsbyerne har Omflytningen givet et Befolkningstab 7 å 8000; det er de store og de mindste Byer, Bortflytningen særlig har ramt, medens de middelstore med fra 5 til 10000 Indbyggere have haft et lille Tilflytningsoverskud. Af Landdistrikterne er det kun Københavns Amt, der har vundet i Folketal ved Vandringen, samtlige øvrige Amter have afgivet flere Mennesker end de have modtaget.

Udtrykt i faa Ord og med meget runde Tal kan det siges, at Hovedresultatet af Befolkningsomflytningen i Danmark i de sidste 5 Aar er dette, at der fra Landdistrikterne bortflyttet 43000 Mennesker, fra Provinsbyerne ialt 50000, hvoraf en Femtedel er flyttet til Hovedstaden, de fire Femtedele udvandret.

— Den egentlige Bybefolkning i Danmark udgør nu noget over 1 Million Mennesker (1,023000), hvoraf 427000 lever i København og 88000 paa Frederiksberg. Af Provinsbyerne Aarhus 55000, Odense 41000, Aalborg 32000, Horsens 22000 og Randers 21000 Indbyggere.

Ved Siden af de 75 Købstæder og Handelspladser findes der imellem 150 og 200 Stationsbyer og lignende bymæssige Bebyggelser paa Landet. For 168 saadanne bymæssige Bebyggelser er Folkemæegden i Aar optalt til ca. 156000, og med dette Tal bør altsaa det foran nævnte Tal for den egentlige Bybefolkning forøges, naar man vil gøre op, hvor mange Mennesker der i Danmark lever og bor under bymæssige Vilkaar. Af de 76000, hvormed Landdistrikternes Folketal forøgedes i de sidste 5 Aar, kan man regne, at henimod en Tredjedel faldt paa Stationsbyer og lignende bymæssige Bebyggelser.

Københavns Folkemængde er fra 1901^—06 vokset fra 401000 til 427000, altsaa med 26000 Mennesker. Af denne Forøgelse falder langt den største Del (17000) paa de indlemmede Distrikter, Brønshøj, Valby og Sundbyerne. I det hele taget ligner København andre store Byer deri, at det er i Periferien at Byen vokser, medens de oprindelige, Bydele gaa tilbage i Folketal. Dette træder tydeligt frem, naar man fra Folketælling til Folketælling sammenholder Tallene for de enkelte Kvarterer, hvori Byen fra gammel Tid er inddelt. Nedenfor anføres Folketallene for hvert Kvarter i 1850 og 1906 samt for det omtrent midt i Mellemrummet liggende Tællingsaar 1880:

Det vil ses, at medens Folketallet i de ydre Dele af Byen, navnlig Udenbys Vester Kvarter (Vesterbro) og Udenbys Klædebo Kvarter (Øster- og Nørrebro) siden Midten af forrige Aarhundrede er steget til det ti- eller tyvedobbelte, er der flere Kvarterer i den indre By, hvor Tallet i samme Tidsrum er sunket til det halve eller derunder.

Denne Udvikling af Hovedstadens Befolkningsforhold begyndte allerede langt tilbage i Tiden. Hvis man sammenfatter enkelte Kvarterer og Roder i større Distrikter, svarende til de nuværende Lægekredse, finder man følgende

Den gamle Bys ældre Del (St. Peders, Bispegaardens, Universitetets og Synagogens Rode samt Frimands Kvarter) havde i 1850 lidt over 20000 Indbyggere. Folketallet steg jævnt til 1870, da det naaede 22000; siden da er det aftaget fra Tælling til Tælling udgør nu mindre end 12000.

Den gamle Bys yngre Del (Nikolaj, Gammelstrands, Slotsholmens, Kalvebodernes, Pilestrædes, Hovedvagts, Trinitatis Reformert Kirkes Roder samt Snarens Kvarter) havde i 1850 godt 45000 Indbyggere, i 1855 knap 47000; siden da er Tallet aftaget, indtil det nu kun udgør 22000.

Gammelholm er en forholdsvis ny Bydel. Bebyggelsen paabegyndtes i Tredserne og var fuldført omtrent 1880, da Folketallet imellem 8 og 9000. Siden 1885 har Tallet været i Tilbagegang; det udgør nu 6500.

St. Annæ østre Kvarter (Nyhavns, Marmorkirkens, Amalienborgs, Hospitals Roder samt Toldboden) havde i 1850 omtrent 11000 Indbyggere, i iB6O godt 13000. Paa dette Punkt holdt Tallet sig indtil 1880; siden da har det været nedadgaaende og udgør nu knap ioooo.

St. Annæ vestre Kvarter (Gothersgades, Frimurerlogens. Kongens Haves, Garnisons Hospitals og Nyboders Roder samt Nyboder) i 1850 ca. 30000 Indbyggere. Folketallet steg indtil 1870, da det udgjorde 35000; siden harder været jævn Tilbagegang, nu er Tallet henimod 26000.

Christianshavn er den eneste Bydel indenfor de gamle Volde, hvis Folketal nu er større end for halvhundrede Aar siden. I 1850 boede der paa Christianshavn ca. 15000 Mennesker, i 1870 ca. 18000. i 1880 sporedes vel nogen Tilbagegang, men derefter steg Tallet atter, indtil det i 1890 naaede omtrent 20000. Paa dette

Punkt har Christianshavns Folketal holdt sig indtil Dato, dog med
en lille Nedgang i det sidst forløbne Femaar.

Voldkvarterernes Bebyggelse begyndte i Halvfjerdserne, i en Periode da Københavns Folkemængde var i stærk Vækst. I 1880 boede der i Voldkvartererne henimod 19000 Mennesker, og allerede i 1885 var dette Tal fordoblet; derefter steg Tallet langsomt 1901, da det udgjorde 44000, men i det sidste Femaar har der været Tilbagegang til 42000.

De fire Lægedistrikter, der udgøre det gamle Udenbys Klædebo nemlig Østerbro. Blegdamskvarteret, Blaagaardskvarteret og det ydre Nørrebro, havde i 1850 tilsammen kun ca. 5000 Indbyggere, 1870 henimod 29000, i 1880 næsten 60000. Fra 1880 kunne vi følge Udviklingen i hvert af disse Distrikter for sig:

Østerbro (St. Jakobs Kirkes, Øresunds, Kalkbrænderiets, Østerbros og Strandvejens Roder samt Frihavnskvarteret) havde i 1880 godt 8000 Indbyggere, stigende indtil 36000 i 1901 og 52000 i 1906.

Blegdamskvarteret (Ravnsborgs, St. Hans og Blegdams Roder) havde i i88o"ca. 14000 Indbyggere, i 1901 ca. 35000. men i det sidste Femaar har der været Tilbagegang, saa at Folketallet nu kun er ca. 33000.

Blaagaardskvarteret (Blaagaards og Kirkegaards Roder) havde i 1880 henimod 29000 Indbyggere; Tallet steg langsomt til 37000 i 1901; i det sidste Femaar har der — ligesom for Blegdamskvarteret været Tilbagegang, og Folketallet er nu kun 35000.

Det ydre Nørrebro (Havremarkens, Fælled og Lersøens
Roder) var i 1880 beboet af henimod 9000 Mennesker. Tallet har
stadig været stigende og er nu 43000.

Vesterbro er den af Københavns Forstæder, som har optaget største Antal Beboere. Fra godt 2000 i 1850 steg Folketallet 7000 i iB6O, 13000 i 1870. 25000 i 1880, 50000 i 1890, 66000 i 1901 ; endnu i det sidste Femaar har der været Fremgang, men dog langt fra i samme Maalestok som før. Tallet er nu ca. 68000.

Det vil af det anførte ses, at den Affolkningsproces, der allerede for en Menneskealder eller mere siden begyndte Hovedstadens centrale Distrikter, og som i nyeste Tid har bragt Folkemængden i flere af disse ned til det halve, nu ogsaa har ramt nyere Bydele som Voldkvartererne, og Blaagaardskvartererne. Tyngdepunktet Hovedstadens Befolkningsforøgelse er flyttet

længere ud i Periferien, til de nye »indlemmede Distrikter« og de tilgrænsende Nabokommuner. Vil man danne sig et rigtigt og fuldstændigt Billede af Befolkningstilvæksten i Hovedstaden, kan man ikke længere fastholde de administrative (Frederiksberg Jigger jo nu som en Enklave i Københavns Kommune). Hvis man betragter den Agglomeration, som udgør vore Dages København i videste Forstand (d. v. s. København med de indlemmede Distrikter samt Nabokommunerne Frederiksberg og Gentofte) følger Folketallet i dette »Stor-Københavns« Hoveddele tilbage til 1850, finder man følgende Tal:

Af det nuværende Stor-Københavns samlede Befolkning
i 1850 de 86 pCt. indenfor Voldene, nu kun

i8 pCt. Den inderste Ring (Voldkvartererne) optog en Tid omtrent en Tiendedel af Befolkningen, men nu er Forholdstallet allerede en Del lavere. Den mellemste Ring (Broerne og Frederiksberg) er stadig vokset i Betydning rummer nu omtrent 60 pCt. af Befolkningen. Den Tid vil imidlertid næppe være fjærn, da ogsaa den mellemste Ring vil være ude af Stand til at optage nogen større Del af Tilvæksten; herpaa tyder den raske Stigning i Folketallet i yderste Ring i det sidste Tiaar. Allerede nu bor der i de indlemmede Distrikter og Gentofte tilsammen Syvendedel af Stor-Københavns Befolkning, og Folketallet i denne yderste Ring nærmer sig stærkt til det Antal, der lever indenfor den gamle Voldlinie.