Nye internationale Arbejderbeskyttelses Tr a ktat er.

Som omtalt i dette Tidsskrifts Aargang 1904, Hæfte 6 (Side 623), afsluttedes der i Foraaret 1904 mellem Frankrig og Italien en Traktat, med det Formaal at gøre Arbejdere, hjemmehørende i det ene af de to Lande, men arbejdende i det andet, ligeberettigede med det paagældende Lands egne Arbejdere lige overfor Ulykkesog

I 1905 er der afsluttet to lignende Traktater mellem Luxemburg og Belgien og mellem Luxemburg og det tyske Rige. Fælles for disse to Traktater, hvoraf den første afsluttedes 15. April, den sidste 2. September 1905, er kun Formaalet: at skaffe de i Udlandet beskæftigede Arbejdere Fordelene ved Ulykkesforsikringen; men den Vej, man har valgt for at opnaa dette, er forskellig. Den belgisk-luxemburgske Traktat finder Anvendelse paa alle belgiske, resp. luxemburgske Undersaatter, som arbejde i

det andet Land, medens den tysk-luxemburgske Traktat kun tager Sigte paa det Tilfælde, at en industriel eller lignende Virksomhed, der har Domicil i det ene af de kontraherende Lande, midlertidig har en Arbejdsstyrke eller en enkelt Arbejder beskæftiget i det andet Land. I den førstnævnte Traktat bestemmes det, at Erstatning i Anledning af Ulykkestilfælde under Arbejdet skal ydes de paagældende fremmede Arbejdere i Overensstemmelse med de i Opholdslandet gældende Lovregler. I den sidstnævnte Traktat har man derimod fastslaaet, at Erstatningskal efter de Regler, der ere gældende i det Land, hvor den paagældende Virksomhed har sit Domicil.