I. Arbejdslønnen i Landbruget.

Paa Grundlag af de Oplysninger, som fra Tid til anden ere indsamlede om Arbejdslønnen i det danske Landbrug, er Aarslønnen for Tyende og Aarsfortjenesten (for 300 fulde Arbejdsdage) for faste mandlige Daglejere beregnet til følgende Gennemsnitsbeløb:

Imellem det første og det sidste af de anførte fire Tidspunkter ligger der en Periode af $3 Aar, altsaa hvad man plejer at kalde en Menneskealder. Hvis man vil gøre op, hvor meget Arbejdsvederlaget er blevet forøget i dette Tidsrum, ere kun Oplysningerne om Lønnen for Daglejere paa egen Kost fuldt ud brugelige, idet Værdien af Kosten burde lægges til Pengelønnen for de tre andre Grupper. For Daglejere paa egen Kost er Aarsfortjenesten i den sidste Menneskealder stegen fra 407 til 593 Kr., altsaa med 186 Kr. eller 46 pCt. — Spørger man, hvor

meget Arbejdet er blevet fordyret i de 33 Aar, finder man for Tjenestekarle en Differens af over 150 Kr., for Piger ca. 11 o Kr. og for Daglejere ca. 190 Kr. aarlig. LønneDS Stigning er gennemgaaende foregaaet i stadig hurtigere Tempo; saaledes steg Karlelønnen i de 20 Aar 1872 —1892 med gennemsnitlig 3 å 4 Kr. aarlig, i de 5 Aar 1892^—97 med gennemsnitlig 6 Kr. aarlig og i de 8 Aar 1897^— ₁₉₀₅ med over 10 Kr. aarlig. For Pigerne finder man for de samme tre Perioder en gennemsnitlig aarlig Lønstigning af henholdsvis knap 3 Kr., godt 313¹/_iJ Kr. og 4x4^x/₂ Kr., og for Daglejere paa Husbondens Kost henholdsvis 5, 6 og 8 Kr. aarlig Tilvækst.

Oplysningerne for 1897 og 1905 ere tilvejebragte af Statens statistiske Bureau.*) Begge Aar stilledes Spørgsmaal Landboforeningerne, i 1905 tillige til Husmandsforeningerne. fra Landboforeningerne (der repræsentere Arbejdsgiverne) og fra Husmandsforeningerne (der repræsentere Arbejderne) stemme i paafaldende Grad overens, hvilket tyder paa, at Resultaterne give et korrekt Udtryk for de virkelige Forhold. De ovenfor nævnte Beløb ere beregnede paa Grandlag af Landboforeningernes Husmandsforeningerne opgive som oftest Lønnen en Übetydelighed lavere, men de Gennemsnitstal, man naar til ved at regne med disse Opgivelser, afvige kun nogle faa Procent fra de foran anførte.