Ægteskaber, Fødsler og Dødsfald 1760—69.

LJen 15. August 1769 blev der foretaget en almindelig af Indbyggerne i den danske Konges samtlige europæiske Lande. De indkomne Lister blev efter kgl. Befaling gennem Rentekammeret (18. April 1770) overleveret til G. C. v. O eder, for at han heraf kunde uddrage og bearbejde Resultaterne samt fremlægge Plan angaaende fremtidige Tællinger*). Oeder indsaa straks, at Folketællingen alene ikke var tilstrækkelig at give udtømmende Kendskab til Befolkningen, der manglede endnu »die Vergleichung der jährlichen Veränderungen im menschlichen Geschlechte mit dem Totale der zu einer Zeit lebenden Menschen, durch welche Vergleichung auch die Regeln fest^esetzet vverden, aus den jährlichen Veränderungen auf das Total geschlossen werden karm«.**)

For at tilvejebringe de af Oeder ønskede Oplysningerudsendtes
Maj 1770 en Skrivelse til samtlige

---

*) Statistisk Tabelværk. 4de Række. Litra A. Nr. 8 a.

**) Oeders Beretning om Folketællingen 1769 i -Sammlungen zur Geschichte und Statswissenschaft-;. Udgivet af V. A. Ileinze (Göttingen 1789).

Biskopper om at foretage en tilforladelig Ekstrakt af Kirkebøgerne fra 1760 til 1769 (begge inklusive)^• med Skrivelsen fulgte en Del trykte Skemaer, som Biskopperne skulde sende videre til de enkelte Præster • efter 6 Ugers Forløb skulde Skemaerne igen være Biskopperne i Hænde og af ham sendes til Rentekammeret,der straks lod dem gaa videre til Oeder. De udsendte Skemaer var ret smaa, ikke større end en Side i Nationaløkonomisk Tidsskrift; Skemaets Forsideer Side 144*); Bagsiden indeholdt de døde efter Køn og étaarige Aldersklasser.

I Slutningen af August 1770 var Oeder i Besiddelseaf godt som samtlige udsendte Skemaer**) og kunde begynde paa Bearbejdelsen af det indsamlede Materiale. I 1772, da Oeder indgav sin Beretning om Folketællingen, var den dog endnu ikke færdig, Opgørelsenaf viede, fødte og døde kunde først »noch einiger Zeit als eine Zugabe der Hauptsache folgen« f). Desværre har denne Zugabe aldrig set Lyset. Oeder blev efter Struenses Fald tilsidesat af den ny Regering og forflyttet fra København til Oldenburg. Jeg ved ikke, om Bearbejdelsen af det indsamlede Materiale blev tilendebragt, men det sandsynligste er, at hele Arbejdet er gaaet i Staa ved Oeders Forflyttelse. Det er forøvrigt ret mærkeligt, at Oeder ikke selv omtaler Sagens videre Forløb, da han dog havde direkte Opiordringdertil,

---

*) Skemaets Størrelse har været ret uheldigt, i alt Fald har Størstedelen af Præsterne ikke benyttet det trykte Skema, men selv lavet et større efter dettes Mønster.

**) Der manglede kun Oplysninger fra enkelte Sogne, hvis Kirkebøger var til Stede.

+) Se Note **) S. 142.

iordringdertil,da han i 1789 lod sin Beretning fra
1772 om Folketællingen trykke.

Hvad selve de indsamlede Skemaer angaar, er de forsvundne, kun en lille Rest, omfattende Sognene i TørningLen, paa Als og Ærø findes endnu*). De nævnte Sogne laa i de Dele af det danske Monarki, der i verdslig Henseende hørte til Slesvig, men i gejstlig Henseende til Danmark (henholdsvis Ribe og Fyns Stift); maaske er netop af den Grund disse Dele udskilt det øvrige danske Materiale for at lægges til det slesvigske, en Udskillelse, der har bevaret dem fra Tilintetgørelse.

Trykte Resultater af den nævnte Tælling eksisterer, saa vidt jeg véd, kun et Sted, nemlig i Strøms »Udkast en Beskrivelse over Hardanger«**), hvor de udfyldte Skemaer for Hardanger findes gengivet. Tørning Als og Ærø, der i 1769 var beboet af c. 3000 Mennesker f), rummede c. 1/₂₀ af det daværende Danmarks Landbefolkning; 1/₂₀ er en saa stor Brøk, at man med Forsigtighed kan overføre mange af de nedenfor Resultater paa hele Landbefolkningen.

Sidestilles Antallet af Vielser med Antallet af
Beboere, faar man følgende Oversigt: (se S. 146).

Endskønt man her har regnet med en for stor Befolkning (for Tørning Lens Vedkommende), er en Vielseshyppighed af 18 °/00/₀₀ meget høj, set i Forholdtil Dette stemmer godt med, hvad man

---

*) De fundne Tabeller tilhører Rigsarkivet.

**) Kobenhavn 1781. I >Materialien zur Statistik der Dänischen Staaten«. I. Band p. 208 findes dog nogle Oplysninger, der synes at hidrøre fra Tællingen 1760^—69.

+) Uden Købstæderne Ærøskøbing og Sønderborg; der findes intet Skema paa sidstnævnte.

ellers véd om det 18. Aarhundredes Vielseshyppighed; i Statistisk Tabelværk 5. Række, Litra A, Nr. 5 (S. 88) findes angivet Vielserne i hele Danmark fra 1775; ved Hjælp af disse Tal og Tallene fra de tre Tællinger 1769, 1787 og 1801 er det muligt at beregne Vielseshyppighedeni 1775^—99 paa et lige saa sikkertGrundlag, det hvorpaa det 19. Aarhundredes Vielseshyppighed er beregnet. Vielseshyppigheden bliver efter dette:

Hyppigheden er langt større end Nutidens; tager man større Perioder, vil man se en stadig Nedgang lige fra det 18. Aarhundredes Midte, og det ikke alene i Danmark, men ogsaa i Sverige**), Finland**) og Oldenburg jfr. følgende: (se S. 147).

Ved Vielseshyppighed er der ovenfor forstaaet
Forholdet mellem de viede og hele Befolkningen;
rimeligere er det at sætte de viede i Forhold til de

---

*) For Ærø og Als stammer Tallet fra 1769, for Tørning Len fra 1803.

**) Sundbärg; Statistiska Öfversiktstabeller för olika länder.

+) Statistische Nachrichten iiber das Grossherzogthum Oldenburg, 9 Heft, 1867.

ugifte over 20 Aar, altsaa til den Del af Befolkningen, der kan indgaa Ægteskab. Det sidstnævnte Antal udgjorde i 1787 c. 23% af hele Befolkningen, medens det i det 19. Aarhundrede kun har udgjort c. 21 %• Denne høje Procent i 1787 fremkommer dog ikke, fordi der dengang var faa gifte, thi der var mange, men fordi Aldersgruppen under 20 Aar er tyndt besat som Følge af den større Børnedødelighed. Men naar der i 1787 var 23 °/o m°d nu c. 21 °/o, der kunde gifte sig, er det intet Under, at der da giftede sig c. 17 °/00/₀₀ mod nu c. 15 °/oo- Grunden til de tidligere Tiders forholdsvis store Vielseshyppighed ligger altsaa for en stor Del i Befolkningens Aldersfordeling.

Vielsernes Fordeling paa de enkelte Aarstider var særlig i ældre Tider afhængig af Skik og Brug. Efterfølgende Tal viser Fordelingen, naar Aarets samlede Vielser sættes lig 100, og alle Maanederne gøres lige lange*): (se S. 148).

I Tør ning Len og paa Als er Oktober og November Maaned de egentlige Vielsesmaaneder, i disse stiftes næsten Halvdelen af samtlige Ægteskaber; nu da den travle Høsttid er forbi, har man Tid til at

---

*) Perioden 1760^—69, undtagen for Sverige 1746 — 57. Oplysningerne Hardanger er taget fra Ströms tidligere nævnte Bog; Oplysningerne fra Sverige fra »De första officiella relationerna om svenska tabelverket«. udgivet af A. Iljelt, Helsingfors 1899.

holde Bryllup; Høstmaaneden August rummer knap 4 °/0/₀ af de indgaaede Ægteskaber. Ægteskaberne i Sverige fordeler sig omtrent paa samme Maade, kun strækker Bryllupperne sig her helt ind i December, der har samme Antal Vielser som Oktober og November.I til de nævnte Landsdele udviser Ærø en langt ligeligere Fordeling af Vielserne, dog er der et lille Maksimum midt om Vinteren (Decembe ^—Januar) og et tilsvarende midt om Sommeren (Juli); Minimet i August viser, at Høsten ogsaa her spiller en Rolle. Medens Forholdene saaledes i Almindelighedlægger paa de Tider af Aaret, hvor det daglige Arbejde er mindst intensivt, medføre Forholdene i Hardanger — de store Afstande — at Vielserne særlig finder Sted om Sommeren, over Halvdelenaf Ægteskaber bliver indgaaet i Juni Maaned.*)

---

*) Vil man gaa udenfor Norden, finder man Oplysning om gteskabernes pr. Maaned i Oldenburg (Statistische Nachrichlen 1.e.). Frankfurt am Main (Statistische Beschreibung Stadt Frankfurt, 1895), Ltibeck (Die Einwohnerzahl Deutscher Städte von Reisner. 1903), og Paris (Recherches

Ægteskaberne har utvivlsomt ofte ikke alene samlet sig paa en enkelt Maaned, men paa en enkelt Dag i Maanedens Forløb-, paa Femern vedtog" Landdagen hvert Aar en bestemt Dag (om Efteraaret), paa hvilken samtlige Vielser skulde finde Sted, ganske vist blev Paabudet ikke overholdt, men nogen Rolle har det utvivlsomt spillet.*)

Fortidens Trolovelse bevirkede paa den anden Side ofte en ligelig Fordeling af Ægteskaberne over hele Aaret; de trolovede, der flyttede sammen straks efter Trolovelsen, tænkte først paa Ægteskab, naar der var en Arving i Udsigt, og denne Udsigt kunde jo ligesaa godt indtræffe i den ene som i den anden Maaned. Her er maaske Forklaringen paa Vielsernes ligelige Fordeling paa Ærø, hvor de trolovedes Sammenfiytten ret almindelig. **)

---

*) Georg Hanssen: Historisch-statistische Darstellung der Insel Fehraarn, 1832.

*) Jfr. Htibertz: Beskrivelse over Ærø, 1834

I det 19. Aarhundrede genfinder man stadig Efteraarsmaanederne de egentlige Ægteskabsmaaneder, men ved Siden heraf kommer Skiftetiderne, særlig Maj Maaned, til at spille en stedse større Rolle, alt som man nærmer sig Nutiden, jfr. efterfølgende Forholdstal: _r , o_{_} _ .00. o. .o . .

Vort Materiale giver Oplysning om de giftes »Civilstand« ved Ægteskabets Stiftelse. lait indgaas 67 °/0/₀ af Ægteskaberne mellem Ungkarle og Piger, 6 °/o mellem Enkemænd og Enker og 27 % mellem Personer, hvoraf den ene Part har været gift før. Vi har her et talmæssigt Udtryk for Datidens Skik, at den unge Mand giftede sig med sin langt ældre Madmoder. det 19. Aarhundrede har Udviklingen medført stadigt ringere Antal Giftermaal mellem Personer, hvoraf den ene Part tidligere har været gift, jfr. efterfølgende*)

---

*) I Pommern var efter Siiszmilch (Die göttliche Ordnung. 4. Ausgabe, I T. p. 183) i Perioden 1748^—54 Forholdet henholdsvis n°/₀. i6°/₀ og 5<7_O.

For Folketællingen i/87's Vedkommende findes 1 Eggers Manuskript i Statistisk Bureau en Tabel over Befolkningens »Civilstand < ved Ægteskabets Indgaaelse. I hele Danmark fandtes 1787 2981₁₂ gifte Personer, der var gifte i følgende Forhold*):

Ovenstaaende giver altsaa et Billede af de i Tiden c. 1740^—1787 viede Personers »Civilstand«, Tallet indeholder ikke alle de viede i dette Tidsrum, idet mange af de indgaaede Ægteskaber igen er bleven opløste ved en af Parternes Død; en saadan Opløsning er særlig afhængig af Ægtefolkenes Alder, jo ældre de begge eller i alt Fald en af Parterne er, desto mere udsat er Ægteskabet for at blive opløst-, dette forklarer, Kombinationen »Enkemænd med Enker« nu kun findes i 2 °/0/₀ at Tilfældene, mod tidligere 6 °/₀. Forøvrigt skulde man efter dette have ventet, at Kombinationen med Piger« var langt hyppigere repræsenteret, end faktisk er, men maaske ligger Forklaringen at Pertoden 1740^—60 har haft en endnu lavere Procent, f. Eks. c. 60 mod 67 °/o * Perioden 1760^—69; desuden maa man erindre, at Tallene fra 1787 stammer fra hele Danmark, Tallene fra 1760^—69 kun fra en lille Del af Danmarks Landdistrikter.

Medens Antallet af Ægteskaber i vore Skemaeterfuldt
korrekt og ikke giver Anledning tir Tvivl,

---

*) Betragter man Købstæderne (inkl. København) alene, faar man henholdsvis 73 °_;o, 11 °/₀. 13 o/₀ og 3 °/₀.

kan det samme ikke siges om de fødte og døde: man véd — saaledes som det næsten altid er Tilfældet i det 18. Aarhundredes Befolkningsstatistik — ikke, hvad der er forstaaet ved de to Begreber, om de dødfødteer begge Steder, et af Stederne eller helt udeladt. I Almindelighed forstod man dengang fødte som lig døbte og døde som lig begravede, men om det er Tilfældet her, saaledes at de dødfødte (o: de døde før Daaben) kun er anført blandt de døde og ikke blandt de fødte, vides ikke. Hertil kommer endvidere,at alle dødfødte bleve begravede paa Kirkegaarden eller indførte i Kirkebøgerne*). Trods dette kan vore Tal dog fortælle en Del, om end ikke nøjagtige Procenter saa Maksimum og Minimum.

Sidestilles Forholdet mellem de indgaaede
Ægteskaber og de ægtefødte 1760—69, faarman:

---

*) I Statistisk Tabelværk, 5. Række, Litra A, Nr. 5, Side 88 ff. er der gjort nærmere Rede for, hvor forskelligt det 18. Aarhundrede »fødte« og »døde«. Først i Slutningen af 1790'erne fik man Øjet op for, at de dødfødte burde medtages; i den Hensigt foretog man 1788^— ₉₇ en Udskrift af Kirkebøgerne begravede dødfødte (findes i Rigsarkivet;; for Ærøs Vedkommende fandt man 44 dødfødte Drenge og 42 dødfødte Piger, altsaa i Forhold til de fødte 1760^—69 c. 5°/₀. Tallene for Als (inkl. Sønderborg) er lidt mere mærkelige, vi faar her 104 Drenge og kun 58 Piger. I Hist. Tidsskrift, 7. R., 11. B. finder G. Bang, at de dødfødte udgør c5 °/0/₀ af de fødte; samtlige dødfødte antages almindeligt at udgøre c. 8 °/0/₀ af de fødte, jfr. Rubin i Hist. Tidsskrift, 5. R. 111. B.

Dersom nu de »fødte« ikke omfatter dødfødte, maa Forholdet mellem ægtefødte og Ægteskaber være c. 8 °/0/₀ større, altsaa c. 3.7 ægtefødte pr. Ægteskab; skønt de 3.7 er et Maksimumstal, er det dog lavere end det af Rubin*) hævdede Forhold: over 4 gtefødte Ægteskab; mine Tal er snarere i Overensstemmelse G. Bangs Undersøgelser (1. c). I Nutiden —1900) kommer der i Landdistrikterne c. 3.8 ægtefødte (inkl. dødfødte) pr. Ægteskab; efter dette skulde Nutidens Ægteskaber være ligesaa frugtbare som Fortidens (d: 1760^—69).

Men hvorledes er nu Forholdet mellem de gtefødte dødfødte) og hele Befolkningen, Fødselsprocenten? 1760^—69 gav 1000 Individer 9 ä 10 Ægteskaber (Ægteskabshyppigheden 18 a 20 °/00),/₀₀), og da hvert Ægteskab gennemsnitlig giver mellem 3.4 og 3.7 fødte, maa Datidens Fødselshyppighed ligge mellem 3.1 og 3.7 °/0;/₀; i Nutiden er Fødselshyppigheden for ægtefødte (inkl. dødfødte) efter en lignende Beregning 2.8 °/o- Selv om saaledes Nutidens Ægteskaber er ligesaa eller endnu frugtbarere end Fortidens, forhindrer dette ikke, at Fortidens Fødselshyppighed (for ægtefødte) er større end Nutidens; i Fortiden var jo en forholdsvis stor Del af Befolkningen gift. Af dette vil man se, at forholdsvis faa Børn pr. Ægteskab ikke, som f. Eks. G. Bang (1. c. p. 445) antager, behøver at tyde paa en ringe Fødselshyppighed (og et højt

---

*) Hist. Tidsskrift, 7. R. 111. B. YVernicke har i sin Bog »Das Verhältnis zwischen Geborenen und Gestorbenen« (1889) samlet, hvad der foreligger af ældre Statistik angaaende Forholdet mellem Ægteskaber og døbte (ægte -j- uægte); dette Forhold, der er ret varierende fra Sted til Sted. er snart under, snart over 4.

Multiplum, o: det Tal, hvormed de fødte skal multipliceres,
man vil finde Befolkningen).

I 1760^—69 blev der i hele Danmark (Statistisk Tabelværk, 1. c. Side 88) født c. 260000 Mennesker, vi ved ikke, om dette Tal indeholder de dødfødte, men det kan i alt Fald ikke være over 8 °/0/₀ større, altsaa ikke over c. 280000; Folketallet i Danmark var 1769 uden Militær c. 786000, med Militær c. 800000*). De 800000 maa paa den ene Side forhøjes noget, da Tællingen holdt om Sommeren, men skal paa den anden Side formindskes noget, da vi gærne vilde have Folketallet nogle Aar tidligere, midt i 1760^—69. Ved Hjælp af de 3 Tal 260000, 280000 og 800000 finder man en Fødselshyppighed (inkl. dødfødte og uægte) mellem 3*/* og %.

Efterfølgende Tabel angiver Hyppigheden af
Uægtefødsler: „ , ir n,

Dersom Tallene for de »fødte« ikke rummer de
dødfødte, er det relative Antal af uægtefødte faktisk
en lille Smule for lille, da Dødsfødsler som bekendt er

---

*) De hidtidige Korrektioner til Folketællingerne 1769 og 1787 har hovedsagelig hvilet paa en Beregning af Fødselsoverskudet, men da dette Overskud maa betegnes som i høj Grad usikkert, maa de nævnte Korrektioner ogsaa være det. Ligeledes bliver det beregnede Folketal fra 1735 urigtigt. Ogsaa Københavns Folketal 1769 er tidligere urigtigt korrigeret; medens Tællingen gav c. 71000, har man forhøjet det til c. 93000 (Danmarks Statistik I B. p. 564), medens det rettelig kun burde forhøjes til c. 80000. I 1787 var Københavns Folketal c. 90000; der har altsaa ikke været en Nedgang i Hovedstadens Befolkning fra 1769 til 1787, men tvært imod en stor Opgang. (Statistisk Tabelværk, 1. c. Side 1 og 17;.

hyppigst blandt de uægte. Ærø viser sig her med meget faa uægtefødte, hvad der stemmer med Hiibertz Beretning (1. c), han nævner saaledes, at der i Løbet af ioo Aar (1700^—1800) kun blev født 56 uægte Børn i Ærøskøbing; da der i 1760^—69 blev født c. 400 Børn i Ærøskøbing, har vi altsaa c. 4000 fødte med 56 uægte, o: 1.4 °/o/_o uægte. De 2% uægtefødte stemmer med G. Bangs (1. c.) Beregninger fra Sjælland, i Perioden 1750^—79 er der her 2 8% uægtefødte.*)

Nedenstaaende Oversigt giver Oplysning om Fødslernes paa de e nkelte Aar stider; dersom de fødte her er ensbetydende med de døbte, indeholder Tabellen ganske vist snarest Daabsmaaneden, men da Fødsel og Daab dengang fulgte ret hurtig efter hinanden, dette Forhold dog ikke spille nogen væsentlig

---

*) Skemaerne giver Oplysning om de fødtes Køn, ialt 5538 Drenge og 5223 Piger, o: 515 Drenge og 485 Piger af hver 1000 fødte. Oplysningerne om Trilling- og Tvillingfødsler er derimod ikke gode, da man ikke altid kan se af Tabellerne, om Tallet gælder Tvillingfødsler eller Tvilling født e.

I Modsætning til Ægteskaberne er Fødslerne fordelt ligelig over hele Aaret. Deles dette i 3 Dele, faar man henholdsvis 35%, 33V3 °/o °S 3111'2°10 paa de enkelte Dele. Aarets 4 sidste Maaneder har de fleste Fødsler, de 4 Sommermaaneder de færreste. Dette genfindes i alle tre Dele, om end i forskellig Grad, størst er Forskellen paa Ærø, mindst i Tørning Len. Der maa altid være en vis Sammenhæng mellem Antallet af Vielser og Antallet af Fødsler, om end man ikke maa glemme, at omtrent 3/₄ af samtlige ægte Fødsler falder paa ældre Ægteskaber. Her ser det ud, som Vielserne i mange Tilfælde er gaaet umiddelbart for Fødslerne, i alt Fald har man stadig den største Vielseshyppighed og den største Fødselshyppighed Aarets sidste Tredjedel; særlig for Ærøs Vedkommende følges Fødslerne og Vielserne smukt ad:

I Sammenligning med Nutiden vil man se en Forskydning
Maksimum fra Efteraar til Foraar, jfr.
efterfølgende:

Gaar vi til Sverige, vil vi for Perioden 1749—57 se
en lignende Fordeling af Fødslerne som i Danmark,
dog ligge Maksimum her i Aarets 4 første Maaneder;

---

*) Hele Danmark; paa Fyen var der dog flere Fodsier i Septembe _—December end i Maj_—August.

langt mere udpræget genfindes dette Foraarsmaksimum
i Paris og Frankfurt, jfr. efterfølgende Sammenligning:

Dødelighedsprocenten er som efterfølgende
Tal viser c. 28 c °/0:/0:

Disse 28.6 °/00/₀₀ er dog et Minimumstal, thi dels er Befolkningen her taget vel stor (jfr. Note 1 p. 146) og dels indeholder Tallene maaske ikke Dødsfødsler — i alt Fald ikke alle.

I 1760^—69 døde i hele Danmark c. 250000 Mennesker; ligesom tidligere Folketallet i 1764 til 800000, faas en Dødelighedssandsynlighed (inkl. dødfødte) 31.3°/_OO> omtrent dobbelt saa stor som Nutidens. Sverige var Dødeligheden 175^{11 — yo} c. 28 °/00,/₀₀, i Oldenborg 1760—69 c. 30 °/oo> begge disse Tal er ligesom ovenfor for Danmarks Vedkommende Minimumstal.

Omstaaende Oversigt angiver Antallet af døde
Mænd efter Alder**). I Tabellen vil man tydelig

---

*) Jfr. Note 1 p. 146.

**) Nogle enkelte Sogne med urigtige Sammentællinger er udeladt. For Pladsens Skyld er Opgørelsen over Kvinderne udeladt.

kunne se de runde Aldersaars Indflydelse: ved 50, 60,
70 Aars Alderen er der her dobbelt saa mange døde
som i det foregaaende eller efterfølgende Aar.

I de her behandlede Sogne blev der 1760^—69 født 4819 Drengebørn, samtidig døde i Alderen o, o: mellem O—lO^—1 Aar, 949, saa næsten 1/₅ af samtlige fødte Drengebørndøde det første Aar. Dette Tal er dog usikkert, da man ikke véd, om de dødfødte er medregnet eller ej. Dersom de 4819 Drenge alle er levendefødte og de 949 døde indeholder dødfødte, faar man ved at fradrage 5 °/0/₀ 708 Dødsfald uden dødfødte og en Dødelighedfor af c. 15 °/0/₀ og for levendefødte plus dødfødte af 21 °/₀, idet de døde saa udgør 708 -j- 8% = 1094. Omfatter de 949 døde ikke dødfødte, faas

en Dødelighed for levendefødte af c. 20 %, og for levendefødte -j- dødfødte af c. 26 °/₀. Dødeligheden for levendefødte ligger med andre Ord mellem 15 og 20 %, for levendefødte og dødfødte tilsammen mellem 21 og 26 °/₀. Til Sammenligning kan tjene, at af 100 nyfødte (levendefødte) døde i Sverige (1761 —1770) 21.6, i Oldenburg (179' —1810) 24.7 og i Leipzig (1761 — 70) 36.6*). Vi bør erindre, at vi ovenfor kun har haft at gøre med Drengebørn, der som bekendt i det første Leveaar har en betydelig større Dødelighed end Pigebørnene;i (1761^—70) var Drengenes Dødelighed 22.6 % mod Pigernes 20.6 °/₀. I Nutidens Danmark (Landdistrikterne) dør af 100 levendefødte Drengebørn c. I2°/_O inden et Aars Forløb.

Af de 4819 Drengebørn er der c. 3900 tilbage
efter et Aars Forløb, højst c. 4100 og mindst c. 3600;
efter dette faar vi følgende:

---

*) H. Westergaard: Die Lehre von der Mortalität und Morbilität (1901) p. 288 ff.

Kastes et Blik paa Kørnedødeligheden (Drenge) i
det 19. Aarhundrede, faar man for Danmarks Vedkommende:

Medens Dødeligheden i Løbet af 130 Aar kun er gaaet lidt ned for Aldersklassen oo^— _1, er den allerede i Alderen I^—2 faldet til mellem Halvdelen og Tredjedelen, i Aldersklasserne 2—3,2^—3, 3—43^—4 og 4—54^—5 endog til 1j_i äVsa^sm oprindelige Højde.

Ud over den spæde Barnealder kan man ikke af det her foreliggende Materiale bestemme Dødelighedssandsynlighederne, Oplysning om Befolkningens Alderssammensætning mangler. Derimod kan man danne Dødelighedssandsynlighederne ad anden Vej. I Materialien (1.e.) findes to Lister fra 1781 til 1783 over Antallet af døde i hele Danmark, fordelt efter Alder*)-, samtidig kendes den eksisterende Befolkning efter Alder gennem Folketællingen 1787. Paa Grundlag af de nævnte Oplysninger kan man danne følgende Tabel:

---

*) Saadanne Lister findes fra 1776. kun de to nævnte er trykte. men Listerne for flere af de andre Aar findes dels i Rigsarkivet, dels i Statistisk Bureau.

Den her fundne Dødelighed fra c. 1782 stemmer
med Erfaringerne fra andre Lande; af 1000 levende
dør inden et Aar i

Dødsfaldenes Fordeling paa Aarets Maaneder
(1760—69) ses af følgende Oversigt:

Fordelingen er omtrent som i Nutiden (1895—^900) finder man for Januar^{— April} 38.2 °/0/₀ af Dødsfaldene, for Maj —August 33.0 °/0/₀ og for September^—December 28..S %).

I nedenstaaende Tabel er Antallet af døde
opførte for hver enkelt Aar i Perioden 1760—69.
Særlig Aaret 1763 viser sig som et Aar med stor

---

*) Westergaard 1. c.

Dødelighed, og det ikke alene i de tre her anførte Landsdele, men ogsaa i hele Danmark, hvor Dødelighedenfor normale Antal, c. 25000, steg til c. 33400 (Stat. Tabelværk, 1. c).

Dog synes Als at være ret überørt, men til Gengæld denne 0 en særlig stor Dødelighed i 1766**), medens Tørning Len samme Aar har det normale Antal Dødsfald. Aaret 1766 er for hele Danmarks Vedkommende et Normalaar.

---

*) Uden Fole Sogn.

**) Efter Iltibertz grasserede i 1766 Kopper paa Ærø. For hele det 18. Aarhundredes Vedkommende angiver H. de Aar, der har haft en særlig sfor Dødelighed, samt de dødes Antal i Ærøskøbing; 1766 døde efter H. 51 Personer, 1769 58 Personer, vore Lister var Dødeligheden henholdsvis 52 °g 56. I Gram Sogn (Tørning Len) var der efter »Den danske Atlas« (VII p. 174) fra 1730 til 1775 2106 fødte og 2077 døde, o: 45 fødte og 45 døde aarlig. et Tal, der stemmer fuldt ud med vore. Den ringe Forskel mellem fødte og døde skyldes efter Pontoppidan den sundhedsfarlige Kniplingsindustri.