Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 14 (1906)

III. Rørsukker og Roesukker.

I det sidste Aar, for hvilket fuldstændige Oplysninger foreligge, Høstaaret 190405, frembragtes der i samtlige Lande noget over 9 Millioner Tons Sukker, Rør- og Roesukker tilsammen. Roesukkeret havde Overvægten, men kun en beskeden Overvægt, idet det udgjorde 52 pCt. af den hele Produktion. Spørgsmaalet om, hvilken af de to Sukker-Arter Fremtiden tilhører, underkaster Professor H. Paasche en indgaaende Undersøgelse i et nylig udkommet Værk, »Die Zuckerproduktion der VVelt«.

Udviklingen, saaledes som den fremtræder gennem Produktionsstatistikken, var lovende nok for Roesukkeret Tiden omkring 1890. I Begyndelsen af Halvtredserne produceredes aarlig 6 Gange saa meget Rørsukker som Roesukker, i Aarene omkring iB6O 3—434 Gange saa meget, ved 1870 omtrent dobbelt saa meget, ved 1880 udgjorde Roesukkeret over to Femtedele af den hele Produktion, og 1890 omtrent tre Femtedele, jfr. følgende Tal:

Side 110

DIVL802

Siden 1890 er den aarlige Sukkerproduktion steget fra ca. 6 Millioner Tons til 9 å 10 Millioner. Forholdet mellem de to konkurrerende Sukker-Arter har vekslet en Del fra Aar til Aar, alt efter det forskellige Høstudbytte, men Rækken af Forholdstal har ikke nogen bestemt Tendens; to Konkurrenter have holdt hinanden Stangen:


DIVL804

Hertil er nu imidlertid at bemærke, at i hele denne Periode har Roesukker-Industrien i de fleste Lande arbejdet Vilkaar, der stillede den særlig gunstigt i Konkurrencen lige overfor Rørsukkeret. Spørgsmaalet om de to Sukker-Arters fremtidige Udvikling stiller sig nu efter Briisseler-Konventionens Gennemførelse ganske anderledes før.

Side 111

Professor Paasche hævder med megen Styrke, at der ikke vil være Tale om en Kamp mellem de to Sukker- Arter med det Udfald, at den ene eller den anden bliver den endelige Sejrherre, og han peger i saa Henseende paa de store Forskelligheder, Produktionsbetingelserne i de forskellige Lande frembyde. I Tyskland er Sukkerudbyttet Regel 4045 Dobbeltcentner pr. Hektar (undtagelsesvis endog op til 48 Dobbeltcentner), i Belgien en Del mindre, i Frankrig, Østerrig-Ungarn, Danmark og Holland 3035 Dobbeltcentner, i Rusland og de Forenede ander 20 Dobbeltcentner pr. Hektar. Endnu langt større Forskelligheder finder man dog, naar man forsøger at opgøre en Høststatistik for Rørsukkeret. Sukkerudbyttet Hektar svinger her fra 10 Dobbeltcentner for Ostindien som Helhed til 40 å 50 paa Kuba, ja det naar endog paa Sandwichs-Øerne gennemsnitlig over ipo Dobbeltcentner pr. Hektar.