WILLIAM SCHARLING. Handels= og Toldpolitik. København G. E. C. Gad. (700 S.).

I mere end fyrretyve Aar har Prof. Scharling udfoldet en livlig Forfattervirksomhed. Den omfangsrige Bog, han nu har udsendt, vidner om, at han endnu ikke hører til de trætte Mænd, men at han med Lyst og Iver øser af

det Förråad af lagttagelser og Overvejelser, som han har
opsamlet under sit Livs Arbejde.

Man behøver ikke at spørge om, hvorvidt Emnet har tilstrækkelig almen Interesse. Enhver der søger at vinde Klarhed over Betingelserne for et Samfunds økonomiske Trivsel, vil støde paa Spørgsmaalet om, hvilken Retning Handels- og Toldpolitiken skal gaa. Og Spørgsmaalet melder sig med saa meget større Vægt, fordi vi lever i en af den Slags Tidsaldre, hvor der vendes op og ned paa alt, hvor Begreberne bliver set efter og prøvede paa ny, og alle nedarvede Forestillinger underkastes en grundig Vi kan ikke længere hos Nationaløkonomerne opgivet en enkelt Formel, som man kan gaa etter, ethvert Spørgsmaal vil kunne ses fra en Mængde forskellige Sider, og Løsningen afhænger af mange Forhold, det er overordentlig vanskeligt at faa Overblik over. Der er noget spændende ved at leve i en saadan Strømkæntringens Tid, hvor man har ondt ved at se, hvor det bærer hen, og hvert Øjeblik er udsat for at faa Strømmen imod sig. Eller for at bruge et andet Billede, det er en Tid, da Samfundslivets Pulsslag synes at gaa hurtigere Og hurtigere; nogle vil maaske kalde det Feber, andre forøget Kraftudfoldelse, i alle Tilfælde er det en Tid, hvor man skal vogte sig for at sætte sig- altfor magelig tilrette.

Naar man betragter disse forskellige Strømninger indenfor Samfundslivet, kan man vel sige, at det er Individualismen,der brydes med Kollektivismen. Ikke just den Individualisme, der fører til Anarkisme, ikke den Individualisme, der slet ikke har nogen Tanke for andre end sig selv, men den, der søger Samfundets Lykke i Summen af de enkelte Individers Lykke hver for sig, og vil fremme denne ved at muliggøre det for den enkelte i størst muligt Omfang at bruge sine egne Kræfter uafhængigaf og uden at behøve at tage Hensyn til andre. Det er under denne Individualismes Herredømme, en Lære som ædle og beaandede Mænd har kæmpet og levet for,

at den letfattelige Frihandelsteori fik sit store Gennembrud og begyndte at gaa sin Sejersgang gennem Europa. Men Individualismen fører uvilkaarlig til Kollektivisme, saasnart det viser sig, at dette det Bentham^—Millske Ideal om den størst mulige Lykke for det størst mulige Antal Mennesker dog ikke saa let bliver til Virkelighed, og saa gaar det, og vil det gaa indtil Dagenes Ende, frem og tilbage, og den gammeldags naive Frihandelsteori vil opleve mange Omskiftelser, snart med Vind og Strøm imod sig, snaTt som en af Tidens bærende Grundtanker.

Spørger man nu, hvad det er, der præger det foreliggende saa er det ikke mindst den Ædruelighed, hvormed Forfatteren søger at orientere Læseren i hele den Ændring i Opfattelsen af den ydre Handelspolitik, som har gjort sig gældende i den sidste Menneskealder eller to. Han har selv fra sin Ungdom med levende Interesse fulgt disse Spørgsmaals Udvikling baade i store Træk og i Enkelthederne, og der er næppe mange, der grundigere kender , det økonomiske Lovgivningsarbejde hjemme og ude, og ikke blot selve Arbejdet, men de mangeartede Forberedelser og Tilløb dertil. Han har ikke anstillet sine lagttagelser med nogen gnaven Gammelmandsmine, rolig og saglig søgt at se paa enhver Bevægelse, selv om den i og for sig er hans egen Grundopfattelse med den Forstaaelsens Sympati, som ikke kan undværes overfor en saadan Opgave.

Han giver først en kort Skildring af Merkantilismens Tidsalder, med særligt Henblik paa Navigationsakten, der har spillet en saa stor Rolle i Englands økonomiske Historie, og viser dernæst hvorledes Reaktionen begyndte at melde sig, indtil den merkantilistiske Politik tilsidst fik sin afgjorte Modsætning i Fysiokratiet og i Adam Smiths Lære, selv om denne fra et nationalpolitisk Synspunkt anerkendte Navigationsaktens Betydning under Væddekampenmellem og Holland. Omslaget i Danmark,saaledes det viste sig ved den store Toldforordningaf der staar i saa stærk Modsætning til

Toldrullen af 1651 og hele den følgende Toldlovgivning, skildres som Frugt af denne Frihedsbevægelse; men navnlig er det Frihandelsbevægelsen i England, Kampen mellem Grundejernes og Industriens Interesser, der tiltrækkersig denne mærkelige Bevægelse, som formaaede at samle Mennesker med vidt adskilt socialt Syn i en fælles Kamp for billigt Brød, indtil Kornloveneendelig fra 1849, og Frihandel blev det herskende Princip, saaledes som det viste sig ved de store Tarifrevisioner i 1853 og iB6O. Bevægelsen satte sin Frugt i den berømte engelsk-franske Handelstraktat af iB6O, der drog andre betydningsfulde Traktater efter sig, som den tysk-franske af 1862.

Og medens Europa summede sig paa disse Begivenheder,og til at leve sig ind i Frihandelen, kom Omslaget med en paafaldende Pludselighed, og paa en Gang vaagnede Almenheden op med lutter beskyttelsespolitiskeTendenser. i 1873 vedtoges en frihandleriskTarif Tyskland, Raajernet blev toldfrit straks, de øvrige Toldsatser paa Jern skulde bortfalde faa Aar senere; men allerede 1878 vedtoges en østrig-ungarsk Toldtarif med afgjort Beskyttelsespræg, og samme Aar opløses den tyske Rigsdag og kommer igen med et protektionistisk Flertal. Ogsaa i Frankrig og i andre Lande faar ProtektionismenOvertag, selv Storbritanniens Frihandelsstandpunktrokkes, saakaldte fair-trade vinder Indgang, og Ønsket om at træde i nærmere Handels- og Toldforbindelsemed bliver stærkere og stærkere, saaledes at der skabes et overfor det øvrige Verdenssamfundafsluttet Alt dette gøres der Rede for i Bogen, og man faar en Skildring af hele det moderne Maskineri i Kampen mellem Landene om Herredømmet paa Markedet, saaledes den berømte eller berygtede Dumping-Metode, der gaar ud paa at kaste billige Varer ind i et fremmed Land, medens Hjemlandets Priser holdes nogenlunde højt, for at man saaledes kan udvide den paagældende Industri til dens størst mulige Ydeevne og

tage alle de Forbedringer i Tjeneste, som Stordriften
raader over.

Slutningen af Bogen kaster et Blik mod den usikkre Fremtid, hvor alting ligger i Taage. Ingen véd hvad der gemmer sig i den Taage, hvad de kommende Aar vil bringe af Konflikter eller Venskaber, af Traktater og Toldmure, af mere eller mindre højlydte Krav paa Beskyttelse Toldnedsættelse. Det er som en Roman, der afbrydes paa det mest spændende Punkt.

Skildringen af hele denne Staternes ydre Handelspolitikmed Baggrund af økonomisk Liv, og af Tanker og Forestillinger, som dæmre i Almenheden, er som sagt Bogens Hovedindhold, der optager langt det største Arketal. Der kunde i og for sig være nok at føje til, hvis Læseren skulde føres ind i hele det store Virvar af tekniske Spørgsmaal, som dukker fiem ved Behandlingenaf Toldlov, om Størrelsen af Tolden paa denne eller hin Vare, med alle dens forskellige Nuancer, om Toldgodtgørelser osv., Spørgsmaal som i denne Fremstillingkun tangeres eller helt maa udelades. Ikke desto mindre optager Behandlingen af dette Emne over tre Fjerdedele af Bogen, medens den f. Eks. i van der Borgh's Handel und Handelspolitik kun har et beskedent Arketal i Sammenligning med de øvrige Emner, som Handelsstandens Organisation (Handelskamre, Børser osv.) og den indenlandske Handelspolitik. I og for sig vil selvfølgeligogsaa sidstnævnte Del af Handelspolitiken afspejle Strømningerne i Tiden, Frihandelsbevægelsen udadtil vil afføde tilsvarende Bevægelser indadtil (jævnfør saaledes vor hjemlige Næringslov af 1857); en fremadskridende Kollektivisme vil øge Tilbøjeligheden til at gribe ind i Terminshandelen, Smudskonkurrencen eller Handelen med Levnedsmidler, Gødnings- eller Foderstoffer osv., og Livet paa Børserne eller i Handelskamrene afgiver særdeles righoldige Emner for Nationaløkonomen. Redegørelsen for disse Emner staar i Prof. Scharlings Bog mere som Indledning til den følgende Fremstilling, og de der sætter

sig ind i hans Udviklinger angaaende den ydre Handelspolitik,vil at den første Del af Værket kunde faa en væsentlig Udvidelse. Men det er vel ikke den værste Anke der kan rettes mod en Bog, at man kunde ønske, at den var længere.