Biografisk Leksikon.

IJiografisk Leksikon er sluttet. I 19 Aar, fra 1887 til 1905, er (paa Gyldendals Forlag) de 19 Bind udkomne, Bind aarlig i 8 Hefter, og som et Urværk er Udgivelsen gaaet. Naar man véd, hvad det vil sige at have at gøre med litterære Mennesker — af hvilke mange betragter Upræcished som et videnskabeligt Attribut, det de sidst skiller sig af med —, og naar man hører, at der har været 238 Medarbejdere, maa man staa med undrende Respekt overfor den sejge Energi, hvormed afdøde F. Bricka, Leksikonets Udgiver, har ført sit Værk saa støt og saa ordnet igennem. *)

Leksikonet omfatter Biografier af danske Mænd og Kvinder fra oprindelige Tider til vore Dage og af norske Mænd og Kvinder fra 1537 18_14. Biografiernes Antal er 9793» der hver gennemsnitlig har faaet il/i¹/- Side; mangfoldige Biografier tager da selvfølgelig mindre Plads, medens der saa til Gengæld er ikke faa, der naar op til mellem et halvt og et helt Ark. Men den Statistiker, der vilde udmaale Berømmeligheden efter Pladsen, vilde komme

---

*) Ved Brickas Død i August 1903 var ogsaa de sidste Bind ført vidt frem til Udgivelse. Denne er besørget af Arkivsekretær Laursen og Professor Tohs. Steen strup, af hvilke sidst-* nævnte, der var Brickas nærstaaende Ven, har afsluttet Værket med en udførlig og sympatetisk Redegorelse for hans Livsførelse.

galt afsted; thi naar man om Storfolk fra gammel Tid kun har vidst meget lidt, har man ogsaa kun kunnet give meget faa Livsdata, og for nulevende har en vis Korthed været paabudt, fordi Vurderingen af samtidige som Regel maa blive knap og forbeholden.

Endvidere stiger Antallet af »Berømtheder« fra Periode til Periode, saa at vi har flest nu. Det vil sige, at jo længere vi gaar tilbage, des færre huskes og kendes, Glemselens Hav lader kun de høje og højeste Toppe synlige for Eftertiden; selv om man havde Efterretninger om flere end man har, vilde man ikke bryde sig om at biografere dem i samme Omfang som for de senere Slægters Vedkommende. Men dertil kommer, at Efterretningerne gaaet tabt, og endelig og ikke mindst havde man i tidligere Tid indenfor selve Tiden ikke saamange Mænd som nu, fordi der skulde meget til, at et Navn naaede ud over sin Hjemsteds Kreds, fremfor alt saaledes, at det litterært bevaredes. Med Hensyn til vor egen Tid har jo heller ikke Leksikonet kunnet undgaa yde sin Tribut til Døgnet; dette siges ikke i og for sig som en Bebrejdelse, thi hver Tid sin Ret og sine Navne, men mange af disse vil rimeligvis netop kun af den Grund kendes om halvtreds Aar, at de findes i Biografisk og de vil forsvinde af en Udgave, der begynder paa den Tid, hvis de ikke er forsvundne før.

Den Ulighed, der saaledes findes og maa findes fra Slægt til Slægt, forstærkes af de uligeartede Erindringsmidler,der dé forskellige Samfundsklasser har været til Stede. En Skribent, der har efterladt sig egne litterære Produktioner,har givet Midler til at »foreviges«, som ikke er til Stede for en Købmand; en Embedsmand, der findes omhandlet i Indstillinger og Anciennitetslister, har et >vita«, tilgængeligt for Efterverdenen, som Medborgere af ikke mindre Betydning mangler. Den herved fremkomneUlighed Udgiveren næppe været tilstrækkelig opmærksom paa. Hver Ligpræken eller Traktat har værdiggjortsin til en gejstlig Biografi, og hver

højere Officer har faaet sit hele Liv registreret i Værket, inklusive de Regimenter eller de Skibe, han skiftevis førte, de besøgende Fyrster han var adjungeret o. a. 1. Derimod er der næppe gjort tilstrækkeligt for at eftersøge og faa skildret Mænd, der har haft Indflydelse i og paa deres Tid, men som hovedsagelig har hørt det praktiske Liv til. Det skal indrømmes, at der her tidt kunde være betydelige Vanskeligheder at overvinde, men at det dog ikke blot er paa disse, at Sagen er strandet, kan ses af Biografierne endog fra det nittende Aarhundrede. Man savner Biografier af Donner, af Bech, Collstrup o. s. v. Der har ved Planen for Udgivelsen noget manglet Blik for Betydningen af, at det økonomiske Livs Mænd erindredes; dette skyldes dog ikke, at det ikke var »fint« nok at have dem med, hvad der fremgaar af, at der næppe er f. Eks. en Danserinde af lidt Navn, uden at hun er biograferet, men om Aktører og Aktricer foreligger jo ogsaa bindstærke Værker, om vort Næringslivs Mænd grumme lidet.*)

Industriens Mænd er hovedsagelig skildrede af ProfessorCamillus og hans egne talrige og udmærkedeMonografier, de senere Aar supplerede med Jubilæumsskriftero. ogsaa fra andre, har her muliggjort en

---

*) Overhovedet vilde det være den største Uretfærdighed at beskylde for nogen villet Forfordeling af nogen Samfundsklasse. hans Opfattelse af de forskellige Personligheders behøver naturligvis ikke at være almengyldig. Det er saaledes overmaade snurrigt, at imellem circa halvtredsindstyve er Fagforeningernes Formand, nuv. Borgmester ikke optaget. — Biografierne har iavrigt saavidt muligt været fordelt ikke blot til Mænd indenfor hvert Fag, men ogsaa indenfor hver Retning, saa at enhver har faaet sine at omtale. Eftertiden vil heraf paa en morsom Maade kunne læse sig til, hvad der var vor Tids officielle Anskuelser i Politik, Litteratur etc., og hvad Oppositionens (endog med en vis Svingning i Løbet af Værkets Udgivelse). Biografier Mænd af den officielle Retning er i Reglen uforbtholdent af Oppositionens apologetiske.

ret rigelig Samling Biografier af Industridrivende. Af Handelens Mænd fra ældre Tider har Arkivsekretær Grove givet forskellige Biografier af Interesse og Betydning,medens af vort og forrige Slægtleds Handelsmænd — efter i de første Bind at have været overdragne Børssekretærerne Sal monsen og Se hovelin — hovedsagelig er meddelte af Kontorchef Emil Meyer, der har skilt sig fortræffeligt fra sit ikke lette Hverv. Sekretæren ved Landhusholdningsselskabet, Hr. H. Hertel, har skrevet kyndige agronomiske Biografier. De teoretiskeNationaløkonomer Statistikere) er skildrede af Professor Westergaard, der hist og her synes at have været noget strængere og noget knappere end vanligtimellem Medarbejdere, men som man iøvrigt maa være meget taknemmelig for det omfattende Arbejde, han her har paataget sig, og hvorved, alt i alt, vor faglige Litteratur har faaet en betydelig Berigelse.

Skildringer af Mænd, der har haft praktisk eller teoretisk nationaløkonomisk Betydning findes ogsaa fra flere andre, og desuden vil man naturligvis i de almindelige Biografier finde overmaade mange Bidrag af Betydning til Belysning af vort økonomiske Liv og dettes Bærere igennem Tiderne. Som Helhed behøver det ikke at siges for Læserne af dette Tidsskrift, at er end Biografisk Leksikon et af den Art Værker, der næsten naturnødvendigt maa have en Del saarbare Steder, er det samtidig et Kulturmonument for vor Tid og vort Land af uvurderlig videnskabelig og praktisk Betydning, og kunde hint eller dette have været ønsket anderledes, saa skal disse Ønsker ikke fordunkle den Hyldest, der først og sidst skyldes Værkets Udgiver, men dernæst ogsaa dem, der paa den ene eller anden Maade i væsentlig Grad har muliggjort Værkets Fremkomst og bistaaet til dets Gennemførelse.