Befolkningsforholdene i det 19. Aarhundrede. Statistisk Tabelværk. 5. Række, Litra A, Nr. 5. Udgivet af Statens statistiske Bureau. København 1905. (182 S.).

Nærværende Bind af »Statistisk Tabel værk« er i sit Anlæg yderst forskelligt fra Statistisk Bureaus øvrige Publikationer.Medens paa en enkelt Undtagelse nær, fremstiller Forholdene paa et bestemt Tidspunkt eller i et ganske kort Tidsrum og kun lejlighedsvis, rent parentetisk,trækker med de tilsvarende Forhold i ældre Perioder, staar man her overfor et historiskVærk,

riskVærk,som skildrer Forholdene i deres Udvikling, gennem en Sammendragning og Bearbejdelse af de forskelligartedebefolkningsstatistiske saa langt som overhovedet den officielle Statistik rækker tilbage — til de ældre Folketællinger i det 19. Aarhundrede, til Tællingeni for et enkelt Forholds Vedkommende helt tilbage til 1735, hvor de fortløbende Lister over Fødsler og Dødsfald begynder. Giver Bureauets øvrige befolkningsstatistiskeVærker for sig et Tværsnit gennem den danske Befolkning, saa former derimod dette sig som en Række Længdesnit ned gennem Tiden.

Allerede den blotte mekaniske Sammenstilling af Materialet har sin store Betydning. De Masser af Oplysninger, ellers maa søges spredt paa mangfoldige Steder i Tabelværket og Meddelelserne, er her praktisk ordnede, systematisk grupperede, hurtig og let tilgængelige. som tidligere har undersøgt de Forandringer, der er indtraadt paa blot nogle ganske faa og snævert begrænsede Omraader, t. Eks. hvordan det indbyrdes Aldersforhold mellem Brud og Brudgom har ændret sig, eller hvordan Forholdet mellem Mænds og Kvinders Dødelighed paa de forskellige Alderstrin har forskudt sig, vil værdsætte det Arbejde, der her er gjort til Lettelse af fremtidige Studier over Befolkningens skiftende fysiologiske Ytringsformer.

Langt større Værdi end ved den. jnjøgne Registrering af Tallene har Værket dog ved den indgaaende Bearbejdelse Materialet, ved den fyldige Fremstilling af de forskellige Udviklingslinjer og ved den Mængde af nye og interessante lagttagelser, der dels og navnlig fremgaar ved en original Behandling af det gammelkendte dels ogsaa ved den hist og her forekommende af hidtil übenyttet Stof. Derved hæver Bogen sig højt op over de blot nyttige Tabellers Niveau; dens Tekst bliver en baade fornøjelig og lærerig Læsning.

Mindst nyt indeholder vistnok det Afsnit, der angaar
Ægteskabs-, Fødsels- og Dødsstatistikken. Her er Forholdenei

holdeneiAlmindelighed saa enkle og Materialet i Forvejensaa bearbejdet, at det kun er lidet af nye lagttagelser, der lader sig udvinde. Dog er der ogsaa her meget interessante Ting: saaledes Paavisningen af, hvorledes Fødselshyppigheden blandt gifte Kvinder af forskelligeAldre aftaget siden 1860'erne, Studiet over Aarstidernes afvigende Indflydelse paa de forskellige Aldersklassersog to Køns Dødelighed i den sidste Snes Aar og — af en helt anden Art — Fremstillingen af de epidemiske Sygdommes Historie gennem de senere Aartier.I om Befolkningens Fordeling efter Erhverv — Befolkningsstatistikkens Smertensbarn — er det særlig Meddelelserne fra Folketællingen i 1787, der betegner et stort og værdifuldt Plus. Det er en Befolkning af en helt anden social Struktur end den moderne, man her stilles Ansigt til Ansigt med, og en Sammenligning mellemResultaterne Tællingen i 1787 og Tællingen i iQOi kaster, trods alle Afvigelser i Rubriceringsmaade, det skarpeste Lys over den hele mellemliggende sociale Udvikling. Var det iøvrigt ikke snart paa Tiden, at Tabellerne fra 1787 blev udgivet i deres Helhed?

Med størst Udbytte læser man dog Bogens to første Afsnit, om Befolkningens Vandringer og om dens Sammensætning Køn, Alder og Civilstand. Hele det saa vigtige, men ogsaa saa vanskelige Problem om Omflytningen Sted til Sted, dens Omfang og Natur og dens Indvirkning paa Befolkningens forskelligartede Karakter i de forskellige Lokaliteter, er her taget op til omhyggelig Drøftelse og belyst i mange forskellige Retninger, dels ved nye Kombinationer mellem de tidligere kendte Tal, dels ved en ny og mere vidtgaaende Leddeling af Stoffet, end hidtil er foretaget — Sondringen mellem »Stationssogne« andre Landsogne og Paavisningen af deres forskellige Befolkningstilvækst er et fint og interessant Eksempel paa en Studie af den sidstnævnte Art.

Og dog — saa mange vigtige Bidrag til den danske
Befolknings Udviklingshistorie gennem det sidste Aarhundrede,Værket

drede,Værketrummer, saa er det alligevel en Selvfølge, at det langtfra er nok til at være en udtømmende Fremstillingaf de Resultater, der kan udledes af den officielle Befolkningsstatistik. Det er de store Hovedlinjer, der er gjort Rede for; saa snart et Spørgsmaal af mere speciel Karakter rejser sig, bliver man paany nødt til at gaa til Kilderne. Netop en Gennemgang af Værket selv, netop en Drøftelse af de mange værdifulde og interessante Træk, det indeholder, ægger til nye Spørgsmaal. Et Eksempel blandt mange! Det viser sig, at Befolkningen siden iB6O er vokset dobbelt saa meget i Stationssognene som i de andre Landsogne; men hvordan er Aarsagsforholdet— det Stationernes Anlæg, der har fremkaldt den stærke Tilflytning, eller er det omvendt den stærke Tilflytning, der har bevirket Stationernes Anlæg, eller hvor meget har hver især af de to Faktorer bidraget til Resultatet? Et Svar vilde med nogen Tilnærmelse lade sig finde gennem en Undersøgelse af Tilvækstens Forskellighedi før og i Perioden efter de forskellige Baners Aabning. Og hvor meget har særlig paaviselige lokale Forhold, Hedeopdyrkningen t. Eks., været medvirkendetil relativt stærke Tilvækst i det nordlige og vestlige Jyllands Landdistrikter? Deler man i de tre sydvestlige Amter Landsognene (bortset fra dem, hvori der findes større, bylignende Bebyggelser) i tre Dele: saadanne, hvor Hederne i 1896 udgjorde under 10 Procentaf saadanne, hvor de udgjorde 10^—-40 Procent, og saadanne, hvor de udgjorde over 40 Procent, finder man for Tiden 1890^— _1901, at Befolkningsforøgelsentiltog med Hedearealets relative Udstrækning;den henholdsvis 5,6^—7,1 og 10,2 Procent.

Saaledes rejser der sig rundt omkring nye Spørgsmaal— det er ikke det mindst værdifulde ved Værket, at det som faa andre egner sig til at give Impulser — men især er der ét Spørgsmaal, som gennem hele Læsningenpaatvinger det er Fortiden. Værkets Tabeller

og Tekst er Fortællingen om en Befolkning i stadig Udvikling;dens efter Bopæl, efter Erhverv, efter Alder og Køn, dens Ægteskabstilbøjelighed, dens Forplantningsevne,dens alting ind i de mindsteEnkeltheder stadig Forandring underkastet, og stadig konsekvent i samme Retninger, saa langt man kan følge Forholdene tilbage; der er kun et eneste Punkt, som synes urokkeligt, det er Drengebørnenes Overvægt ved Fødslen. Men den Periode, her er behandlet, er kun et lille Udsnit af den danske Befolknings Historie; hvordan var de tilsvarende Forhold i ældre Aarhundreder, og kan man her spore Ændringer i Lighed med dem, der i det 19. Aarhundrede træder frem med saa stor Styrke? Overfor dette Spørgsmaal svigter den officielle Statistik, og Svarene maa søges ad andre, besværligere og mere usikre Veje. Ogsaa den, der har Hovedfeltet for sin Forskning liggende paa disse fjærnere Omraader, vil dog være taknemmelig for det Arbejde, der er nedlagt i Tabelværket; han vil her finde Bestyrkelse paa mangt et Punkt, hvor Tallene fra den ældre Tid kun taler usikkertog

Saa interessant en Bog det er; saa tankevækkende* saa let læselig — og det kan bemærkes, at den næppe indeholder en eneste Sætning, som kræver særlig teknisk Fordannelse, for at förstaas, eller andre matematiske Kundskaber end de rent elementære — saa viide det sagtens dog være et forfængeligt Haab, at den skulde finde Læsere udenfor den snævre Kreds, der overhovedet læser de statistiske Tabelværker. Et Sted var der dog, hvor man burde kunne vente, at den skulde blive benyttet; er blandt Historikerne. Intet vilde være rimeligere, om Gennemgangen af et Værk af denne Art indgik som obligatorisk Led i Universitetsuddannelsen i Historie, ikke blot for det positive Stof, det indeholder, men ogsaa, og fuldt saa meget, af metodologiske Hensyn. er jo i Virkeligheden et Stykke kulturhistorisk Forskning af allerstørste Værdi, der her foreligger.