ROYAL MEEKER. History of shipping subsidies. (l'ublications of the American Economic Association). New York 1905. Macmillan. (229 S. — Doll. i.ooj.

Trods sit meget specielle Emne er denne Bog ikke uden almindelig Interesse. Den giver gennem det betydelige historisk-statistiske Materiale, der er samlet i dens første Del, rig Lejlighed til at studere Vanskelighederne for en Beskyttelseslovgivning ved at ramme Maalet, hvorimod der sigtes.

Anledningen til Bogens Fremkomst er de Forslag, der foreligge om at søge de Forenede Staters Handelsflaade udvidet ved Hjælp af et Præmie- og Subsidiesystem.*) Ved Tilvejebringelsen af Stoffet har Forf. aabenbart haft betydelige Vanskeligheder at kæmpe med: Skibsfartssubsidier gives jo vinder mange Former, og ikke altid saaledes, at Beløbene kunne læses direkte ud af Statsregnskaberne; derfor er heller ikke alle de Oplysninger, der foreligge, lige værdifulde. Ved Valget af, hvad der burde medtages, har Forf. imidlertid ikke været kræsen; hans Princip har været at medtage alle saadanne Data, som ikke forekom ham helt umulige, — et farligt Princip i øvrigt!

I den historiske Del af Bogen behandles i særskilte Afsnit: Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Østerrig- Ungarn, Spanien, Rusland, Holland, Sverige og Norge, Japan samt de Forenede Stater. Endelig gives der nogle kortfattede Oversigter for en Del andre Lande (hvoriblandt Danmark).

Udførligst er Fremstillingen for Frankrigs Vedkommende—Præmie - og Subsidie-Landet par excellence. Her omtales bl. a. det mærkelige, man kunde næsten sige kunstfærdige System af Subsidie-Love, der har blomstret i de seneste 2—32^—3 Decennier, og hvis sikre Resultat er, at de franske Skatteborgeres Lommer ere blevne lettede

---

*) Se nærmere herom Konsul J. E. Le er be ch s Afhandling i nærværende Tidsskrifts Hefte 2 for i Aar fSide 149 ff.j.

for nogle bundrede Millioner Francs, medens det iøvrigt er tvivlsomt, om hele denne Lovgivning har gjort nogen Nytte. Der gives i Frankrig baade Skibsbyg ni ng s- Præmier og Skibsfarts-Subsidier. Trods de første gør den franske Handelsfiaades^ samlede Tonnage kun smaa Fremskridt fra Aar til Aar, ja Damp-Tonnagen stagnerede endog i hele Perioden 1891 —1901, medens Sejlskibs- Flaaden, paa Grund af den særlige Præmiering af Træskibe,forøgedesen Del i Aarene efter 1893. Og trods Subsidierne er den Procentdel af Frankrigs Udenrigsomsætning,derbesørges ved franske Skibe, næsten uafbrudt aftagende siden 1887. Subsidierne, der for en stor Del ydes i Forhold til Længden af Skibenes Rejser, fører til et urimeligt Spild af Kraft, hvilket nærmere belyses igennemenRække Eksempler. At et fransk Skib, som havde ført en Ladning Kul fra England til Amerika, og derefter tog en Ladning Hvede i Retur-Fragt til England, ikke kunde modstaa Fristelsen til at gaa hjem til Frankrig for at hente den opsejlede »Præmie« (80,000 Frcs.), er forstaaeligt.Værreer det, naar franske Rederier sende deres Skibe i Ballast rundt om Cap Horn til Amerikas Vestkyst for at hente Hvede og ■— en Præmie, der kan beløbe sig til nogle og tyve Procent af den i Skibet anbragteKapital.— Præmie- og Subsidiesystemet skal naturligvistjeneflere indbyrdes modstridende Interesser. Delvis er Formaalet et nationalt-militært (Uddannelsen af et tilstrækkeligt Antal Søfolk til Krigsflaadens Bemanding); dette Formaal søges fyldestgjort ved de saakaldte co?npensationsd'armement,der gaar i Redernes Lomme. Men Redernes Interesser falde ikke sammen med Skibsværfternes,ogda begge Parter gerne skulde stilles tilfreds, er man ved den seneste Revision af Loven (1902) bleven nødt til at stille Forskrifterne saaledes paa Skruer, at der aabnes Vej for alskens Vilkaarlighed. *) — Den nugældmideLovom

---

*) Efter Forfatterens Opfattelse skal der endog findes en uløselig Modsigelse mellem Forskrifterne i Lovens Artikel 1 og Artikel 2, idet førstnævnte Artikel (til Furdel for Skibsværfterne) skulde udelukke fremmedbyggede Skibe fra at faa Del i Præmierne, medens den anden Artikel udtrykkelig angiver, under hvilke lietingelser -»compensation d'armement« kan tilfalde saadanne Skibe. Anmelderen har dog ikke ved at efterse selve Lovens Tekst (den findes aftrykt i det franske Finansministeriums officielle Maanedsskrift >;liulletin de statistique et de legislation comparée«. , vol. 51, S. 401 if.) kunnet finde nogen saadan »irreconcilable contradiction c.

mideLovomSkibsfartspræmier i Frankrig skal gælde i 10 Aar (indtil 11)12); Loven forudsætter, at der i dette Tidsrum uddeles i »compensations d'armement« og »primesåla navigations 150 Mill. Frcs., og i Skibsbygningspræmier50Mill. Frcs. Ved Siden heraf yder den franske Stat imidlertid under Form af Post-Subventioner Skibsfarten et aarligt Understøttelsesbcløb af ca. 25 Mill. Frcs., saaledesatman naar til en samlet Sum af ca. 45 Mill. Frcs. i aarligt Gennemsnit.

Det vilde føre for vidt her at komme ind paa Subsidie-Systemets Anvendelse i de øvrige, ovenfor nævnte Lande. Det skal kun tilføjes, at ihvorvel Frankrig er det Land, hvor Systemets Urimeligheder træde stærkest for Dagen, kan ogsaa adskillige andre Lande (Italien, Tyskland) opvise Ftksempler paa, at den paagældende Lovgivning hyppigt skyder over Maalet.

I Bogens andet Afsnit giver Forf. Skibsfarts-SubsidiernesTeori. Denne Del af Afhandlingen former sig til en skarp Kritik med bestemt Adresse til de før berørte amerikanskeForslag. Forf. hævder, støttende sig til sit historiskeog statistiske Bevismateriale, at Subsidiernes Betydningfor Udviklingen af et Lands Skibsfart er og altid har været praktisk set lig o (af hele den engelske Handelsmarinefaar næppe 2 pCt. Del i dette Lands Subsidier). F.ndnu mindre lade Subsidierne sig forsvare med politiske Argumenter: en stor Handelsflaade er, efter Forf.s Opfattelse,i Krigstid snarere en Svaghed end en Styrke. Endelig maa Subsidie-Systemet — under en hvilkensomheistForm

---

*) Efter Forfatterens Opfattelse skal der endog findes en uløselig Modsigelse mellem Forskrifterne i Lovens Artikel 1 og Artikel 2, idet førstnævnte Artikel (til Furdel for Skibsværfterne) skulde udelukke fremmedbyggede Skibe fra at faa Del i Præmierne, medens den anden Artikel udtrykkelig angiver, under hvilke lietingelser -»compensation d'armement« kan tilfalde saadanne Skibe. Anmelderen har dog ikke ved at efterse selve Lovens Tekst (den findes aftrykt i det franske Finansministeriums officielle Maanedsskrift >;liulletin de statistique et de legislation comparée«. , vol. 51, S. 401 if.) kunnet finde nogen saadan »irreconcilable contradiction c.

heistForm— strængt fordømmes fra et etisk Synspunkt: tiet indeholder altid en Spire til Korruption, — som Marshall udtrykker det: »In the trade which has got a bounty and in other trades which hope to get one, people will divert their energies from managing their own business to managing those persons who control the bounties«.