I. Landbrugsproduktionen og Maskinerne.

Der er vel næppe noget Land, hvor Agerbruget har taget Maskintekniken i sin Tjeneste i samme Grad som i Amerikas Forenede Stater. Det er derfor naturligt, at Spørgsmaalet om Maskinernes Indflydelse paa Landbrugsproduktionen og Landbrugsarbejdet særlig i Amerika har tiltrukket sig Økonomernes Interesse, saa meget mere, som der netop i Amerika foreligger et omfattende statistisk Materiale, der lader sig bruge til at maale denne Indflydelse. Som Led i den Række af fortræffelige Monografier, der udgives af det amerikanske økonomiske Selskab, har Dr. H. W. Quaintance skrevet en lille Bog, hvori han samler det væsentlige af hvad der foreligger til Spørgsmaalets Belysning. *)

Det er naturligvis vanskeligt at angive noget bestemt Tidspunkt, der danner Skellet mellem den gamle og den nye Teknik i det amerikanske Landbrug, men man kan i hvert Fald sige, at »Maskinperioden« ikke har varet over halvtreds eller tredsindstyve Aar. I dette Tidsrum er Landbrugsproduktionen forøget umaadeligt; alene Mængden af de egentlige Kornafgrøder er steget fra 617 Mill, bushels i 1840 til 4435 Mill, bushels i 1900. Samtidig er Folketallet ganske vist vokset fra 17 til 76 Mill.,

---

*) The influence of farm machinery on production and labor. New York 1904.

men denne Tilvækst har dog langt fra holdt Skridt med Kornavlens. Sætter man Folketallet og Kornavlen i 1890 begge lig 100, udgjorde Folketallet i Aar 1900: 443, men Kornavlen 718.

Hvilken Andel har nu Maskinerne haft i den umaadelige
Forøgelse af Produktionen?

For at komme til Bunds i dette Spørgsmaal undersøger Forf., paa Grundlag af et omfattende Erfaringsmateriale, Arbejdets Produktivitet under den ældre og den nye Teknik. Eksempelvis kan det anføres, at der til at producere 20 bushels Hvede (Høsten af 1 acre) i 1830 udkrævedes et menneskeligt Arbejde, der repræsenterede 61 Timer, men i Midten af Halvfemserne blev 20 bushels Hvede ved Anvendelse af Maskiner produceret med kun 313¹/₃ Times Arbejde. Hvedehøsten i Aaret 1896 udgjorde 427 Mill, bushels; hertil medgik omtrent 7,100,000 »Dagværk«, men med dette Arbejde vilde man i 1830 med Datidens Teknik kun have kunnet frembringe 23 Mill, bushels. Resultatet udtrykker Forf. saaledes, at af hele Hvedehøsten i 1896 skyldtes de 404 Mill, bushels eller 94 pCt. Maskinerne. For de øvrige Afgrøders Vedkommende naar man lignende Resultater: for Rug 60 pCt, for Byg 96, for Majs 61, for Havre 89, for Ris 73, for Kartoner 65. for Bomuld 65, for Hø 81 pCt.

Det næste Spørgsmaal gælder Omkostningerne. For de aller fleste Afgrøders Vedkommende ere Produktionsomkostningerne betydelig lavere ved Anvendelsen af Maskinkraft end ved den ældre Arbejdsmetode. I 1830 kostede det at frembringe 20 bushels Hvede omtrent 4 Dollars, i 1896 kun 1,12 Dollars — altsaa en Nedgang i Produktionsomkostningerne med 72 pCt. Nedgangen er størst for Kornafgrøderne, mindre for Kartofler (55 pCt.), Bomuld (23 pCt.) og Roer (38 pCt., Turnips endog kun 9 pCt.). Alt i alt anslaas Produktionsomkostningerne for Høsten i 1899 til 473 Mill. Dollars; med den ældre Arbejdsmetode vilde Omkostningerne imidlertid have andraget

880 Mill. Doll., saaledes at Maskinerne have medført en
Besparelse af 46 pCt.