De nye Statsskatter.

JLJer foreligger nu fra Statens statistiske Bureau en Redegørelse for Resultaterne af de nye Skattelove*). Materialet dertil er bragt tilveje ved de til Overskyldraadet og Skattedepartementet indkomne Beretninger om Vurderingen til Ejendomsskyld og om de skattepligtige Personers Ansættelse til Indkomst- og Formueskat. Til denne Redegørelse knytter der sig en betydelig Interesse, ikke alene fra et finansielt Synspunkt, men fuldt saa meget ved de deri indeholdte Oplysninger om saa interessante og hidtil saa lidet opklarede Forhold som Nationalindtægten, Nationalformuen og de faste Ejendommes Værdi. Beretningen gør dog selv opmærksom paa, at de tilvejebragte Resultater til en vis Grad maa betragtes som foreløbige, idet de Skatteligninger, hvorpaa der bygges, ikke er endelige, men kan forandres baade ved Klager fra Skatteyderne og ved Indskriden fra det Offenlige. Endvidere maa der regnes paa, at der vil hengaa nogen Tid, inden Skatteligningen, især paa Landet, antager fastere Former. Men i Hovedsagen vil dog sandsynligvis de tilvejebragte Resultater blive staaende fast.

Med Hensyn til de Indtægter, som de nye Skatter vil give Statskassen, oplyser Heftet, at Ejendomsskylden er anslaaet til at ville indbringe 4,99, Indkomstskatten 5,02 og Formueskatten 2,08 Mill. Kr., tilsammen 13V2 Kr.

---

*) Statistiske Meddelelser. 4. R... 17. Rd. 2. Hefte.

Da de ophævede direkte Statsskatter beløb sig til ca. 11 Mill. Kr. aarlig, bliver der en Forskel paa ca. 212¹/₂ Mill. Kr. i Statens Favør, men da denne skal udrede i¹/₂ Mill. Kr. til Kommunerne og paa forskellig Maade maa regne paa Afgang i forannævnte Beløb, bliver Gevinsten i Øjeblikket ikke stor. Noget andet er det, at der nok tør paaregnes en betydelig fremtidig Stigning i Udbyttet af de nye Skatter. De tilvejebragte Oplysninger om Ejendomsskyld og Formueskatfrembyder allerede tilsammentagne Grundlaget for en Forhøjelse af den sidste, og meget sandsynligt er det jo ogsaa, at de Erfaringer, som man særlig i Landdistrikterneindhenter med Hensyn til Paaligningen af Statsskatterne, vil give sig Udslag i et større Udbytte. Dertil kommer, at de nye direkte Skatter vil stige sammen med Værdien af Nationalindtægten, Nationalformuen og de faste Ejendomme, medens de ophævede Skatter jo som Helhed var meget übevægelige.

Med Hensyn til den Maade, hvorpaa de nye Skatter efter de opstillede Beregninger vil komme til at fordele sig mellem By og Land, oplyses, at København og Frederiksberg vil komme til at bære en Skattebyrde paa 4,5 (før 2,1), Provinsbyerne paa 2,4 (før 1,7), Landdistrikterne paa 6,6 (før 7,2) Mill. Kr. For Hovedstaden og Frederiksberg er der altsaa en Stigning i Skattebeløbet paa 2,4, for Købstæderne paa 0,7 Mill. Kr., hvorimod Landdistrikterne høster en Skattelettelse paa 0,6 Mill. Kr. Pr. Individ vil den nye Statsbeskatning komme til at udgøre 9^2 Kr. i København og Frederiksberg, henved 5 Kr. i Provinsbyerne og 414¹/₂ Kr. paa Landet. I Forhold til hele Nationalindtægten udgør Skatterne 1,36 pCt. mod 1,11 pCt. før, i Forhold til den ved Beskatningen konstaterede Indtægt 2,10 mod 1,71 pCt. Som allerede berørt er der ved Hjælp af Skatteligningernes Resultater foretaget en Vurdering af Nationalindtægten, Nationalformuen og de faste Ejendommes

Nationalindtægten er beregnet til 994,7 Mill. Kr., af
disse er 643,« Mill. Kr. opgjort ved selve Skatteansættelsen,

medens 351,1 Mill. Kr. beror paa en skønsmæssig Beregningaf de Indtægter, der ikke naar Skattegrænsen (i Hovedstaden og Frederiksberg 800 Kr., i Provinsbyerne 700 Kr. og paa Landet 600 Kr.). De 994,7 Mill. Kr. fordeler sig med 300,5 Mill. Kr. paa København og Frederiksberg,222 ,₉ Mill. Kr. paa Provinsbyerne og 471,3 Mill. Kr. paa Landdistrikterne. Pr. Individ vilde disse Beløb ligelig delte udgøre 630 Kr. i København og Frederiksberg,462 Kr. i Provinsbyerne og 316 Kr. i Landdistrikterne.I Hovedstaden udgør den beregnede Indtægt altsaa næsten lige dobbelt saa meget som paa Landet, hvorved man jo maa erindre Livets større Dyrhed i den store By.

En Sammenligning mellem Nationalindtægten i 1904 og 1870, da den ekstraordinære Indkomstskat frembød Støttepunkter for en Vurdering af Nationens samlede Indtægt, viser en Stigning fra 374,4 til 994,7 Mill. Kr. Herefter skulde Nationalindtægten i dette korte Tidsrum være tiltaget med 166 pCt., medens Befolkningen kun er vokset med 37 pCt. Pr. Individ betyder dette en Stigning til henimod det dobbelte, hvorved dog blandt andet maa tænkes paa den foregaaede stærke Forskydning fra Land til By.

Landets samlede Formue er opgjort til 4209 Mill. Kr., fordelt paa 251,000 Skatteydere. Da alene de faste Ejendomme ifølge Ejendomsskylden er vurderede til 5349 Mill. Kr., er det klart, at Formuen er sat altfor lavt. Statistisk Bureau henviser her til, at de nye Skattelove ikke har indført nogen Pligt til Selvangivelse for Formuen (i Modsætning til Indtægten), hvorhos Skattebegrebet Formue for første Gang er bragt til Anvendelse i dansk Beskatning. Af Formuen fandtes 1207,5 Mill. Kr. i København og Frederiksberg, 587,5 Mill. Kr. i Provinsbyerne og 2414,1 Mill. Kr. paa Landet. Maalt pr. Individ svarer de nævnte Beløb til henholdsvis 3112KT., 1694^. og 2045 Kr. Formuen er altsaa størst i København, men mindre i Købstæderne end paa Landet.

Det tredje Grundlag for den nye Beskatning er som

bekendt Ejendomsskylden, o: Værdien af de faste Ejendomme,men med Fradrag af Besætning, Inventarium, Maskiner og andet Driftsmateriel. Værdien af alle faste Ejendomme i Danmark er ved Skatteansættelsen anslaaet til 5349 Mill. Kr., herunder dog ikke medregnet Gesandtskabshoteller, Jærnbane-, Havne- og Kanalanlæg, der ved Loven udtrykkeliger undtagne fra Ejendomsskylden. De faste Ejendommes Værdi var i København og Frederiksberg 1484, i Provinsbyerne 818 og i Landdistrikterne 3047 Mill. Kr. Af den samlede Vurderingssum svaredes dog ikke Skat af 808 Mill. Kr. Ved Loven er der nemlig givet en Række Skattefritagelser t. Eks. for Stats- og Kommuneejendomme,Hospitaler, Bygninger indeholdende Lejlighederunder en vis Lejesum, Landbrugs- og Gartneriejendommeunder en vis Værdi, Huse under en vis Værdigrænse, for saa vidt de bebos af en enkelt Familje tilhørendeArbejderstanden eller lignende. Da Synspunkternefor Skattefritagelserne har været væsenlig forskellige, vilde det være interessant at faa udsondret hver af de mere betydningsfulde Grupper. Men det kan maaske ske en anden Gang.

De 5349 Mill. Kr., som Ejendomsskylden androg, delte sig med 1484 Mill. Kr. paa København og Frederiksberg,818 Mill. Kr. paa Provinsbyerne og 3047 Mill. Kr. paa Landet. Pr. Individ udgjorde dette 3112 Kr. for Hovedstaden, 1551 Kr. for Købstæderne og 2045 Kr. for Landet. Som Gennemsnit pr. Individ kommer Københavnog Frederiksberg som Nr. 1 baade med Hensyn til Størrelsen af Indtægten og af Formuen og til de faste Ejendommes Værdi. Provinsbyerne overgaar Landet i Retning af Indtægternes Størrelse, men staar tilbage for samme i Henseende til Formuens og de faste Ejendommes Værdi. Sammenligner man for de forskellige Landsdele Størrelsen af Indtægten og af Formuen, er den sidste forholdsvis større i Landdistrikterne end i København og Provinsbyerne, hvilket ogsaa kan udtrykkes saaledes, at paa Landet skriver en forholdsvis større Del af Indtægten

sig fra Formue end Tilfældet er i Byerne. Det som her sikkert spiller en stor Rolle er, at Grundbesiddelsen paa Landet er paa saa mange Hænder, og at en saa stor Del af Landbefolkningen har sine Indtægter ved Arbejde paa egen Jord, medens Arbejdet i Byerne i langt højere Grad udføres som Arbejde for andre. Af meget stor Interesse vil det her blive gennem Bureauets fremtidige Publikationer at faa at se den forskellige Formuefordeling i By og paa Land.