Danmarks Statsfinanser 18 87/88 - 19 03_/04.

wDom en Fortsættelse af de tidligere udgivne Tabelværker over Statens Indtægter og Udgifter (det sidste udkom 1887 og omfattede Tidsrummet i8⁶⁷/₆₈ ^—18⁸⁶/₈₇) har Statistisk Bureau nu udgivet en Fremstilling af Danmarks Statsfinanser i de 17 Aar i8⁸⁷/_{88 8} ^— _{II 9} ⁰³/o4- At Fremstillingen netop slutter med Statsregnskabet for I9°³/o4» skyldes den Omstændighed, at dette var det sidste Regnskab, som udelukkende var baseret paa det gamle Skattesystem, medens det senest aflagte, for I9⁰⁴/05. som bekendt for første Halvaars Vedkommende hviler paa det gamle, for andet Halvaar paa det nye System. Da ingen af Tallene ere nye, bliver det her i højere Grad, end det ellers er Tilfældet, Tallenes indbyrdes Forhold, hvortil Interessen knytter sig, og underligt nok synes man her ligesaa let at finde sig til Rette i Opgivelserne fra 17 Aar, som det er besværligt at orientere sig i et enkelt Aars Regnskab. Dog maa det erindres, at det enkelte Aars Statsregnskab ogsaa giver Plads for Budgettet, hvorved Talmaterialet antager Dimensioner, der selvsagt maa have en vis Uoverskuelighed til Følge.

29*

De budgetterede Summer tager Tabeiværket intet Hensyn til, hvad rimeligt er, ihvorvel det dog ikke havde været uden Interesse at se, hvorvidt det, i hvert Tilfælde i det store og hele, er lykkedes at bringe Regnskabet i Overensstemmelse med Budgettet, hvad man i Udlandet lægger adskillig Vægt paa.

Bortset fra de i Perioden gjorte Laan er Indtægten fra 54 Mill. Kr. i i8⁸⁷/₈₈ steget til 80 Mill. Kr. i i9⁰³/₀₄ eller med 47 pCt., medens Udgiften er steget fra 57 Mill. Kr. til yj Mill. Kr. eller med 35 pCt, hvilket dog ikke betyder et tilsvarende Overskud, men kun dette, at man fra de regelmæssige Underskud nu synes at være kommen ind ien Periode, hvor der i Almindelighed kan gøres Regning paa Overskud (dette var Tilfældet for det nævnte Tidsrums to sidste Aar, medens det sidst aflagte Statsregnskab atter udviser et Underskud paa henimod 2 Mill. Kr.).

Forinden de enkelte Indtægter og Udgifter underkastes en nærmere Betragtning, skal der blot gøres opmærksom paa, at Statsregnskabet, der aflægges dels som Kasseregnskab, dels som Formueregnskab, paa nogle Punkter udviser Nettobeløbene, paa andre Bruttobeløbene, saaledes at det er umuligt umiddelbart at drage nogen Slutning om Statens samlede Omsætning.

Af følgende Tabel, taget fra Tabelværket, vil de
enkelte Hoved-Indtægtsposters Betydning for det samlede
Resultat fremgaa: (Se Side 453).

Relativt er Domæneindtægternes Betydning aftagende.Absoluttaget svinger Tallene betydeligt, følgende Kapitelstaksterne og Træpriserne, medens de egentlige Domænesalg nu ikke betyde noget. Renter af Statsaktiverneereogsaa relativt aftagende i den behandlede

Aarrække, men viser dog i de sidste Aar, paa Grund af Statsbanernes stigende Indsats i Summen, absolut taget en betydelig Fremgang. Naar den i Statsbaner anbragte Kapital i Perioden i8⁹⁸/_{99 — i9} ⁰³/o4 giver en Rente, der varierer fra -^ o,i pCt. til 2,6 pCt., og nu ved Slutningen af i9⁰⁴/_{050 5} er 3,1 pCt., idet Kapitalen er i98¹/₄ Mill. Kr. og Overskuddet 6V₄ Mill., skyldes det ikke blot faktisk stigende Indtægter som Følge af Trafikforøgelse og Takstforhøjelse, men ogsaa den Omstændighed, at Kapitalen i i9⁰²/_{030 3} blev nedskrevet med 33 pCt. til 180 Mill. Kr. Uden at komme nærmereindpaa, hvorvidt det vilde være rigtigt aarlig at nedskrive den i Statsbanerne staaende Kapital eller i Enkeltheder at undersøge de Summer, der hvert Aar kommer til som en Forøgelse i Anlægskapitalen, skal der dog gøres opmærksom paa, at der i disse sidste indgaar Beløb som »Tilsyn med Statsbaneanlæggene« og til »Undersøgelser og Udarbejdelse af Planer m. v.«,

som absolut ikke bør have noget med de i Statsbanerne indestaaende Kapitaler at gøre. Og" er det Tilfældet, at Statsbanernes Kapitalkonto i højere Grad belastes med Beløb, som egentlig burde afholdes af Driften, siger det sig selv, at Forrentningen besværliggøres paa unødig Vis.

Med Hensyn til de øvrige Poster under »Renter af Statsaktiverne«, der indeholder adskillige af Statens »Erhvervs- og Formueindtægter«, men ikke alle, idet Post- og Telegrafvæsenet samt Lotteriet opføres for sig selv, Renter af Kassebeholdningen under »Adskillige Indtægter«, skal der henvises til Tabelværkets Indledning, som ved en omhyggelig Behandling af Enkelthederne kaster Lys over mange Punkter i Statshusholdningen, der ikke foreligger behandlet andetsteds, samtidig med at der ydes talrige Bidrag" til Forstaaelsen af Landets almindelige økonomiske Udvikling. I saa Henseende kan eksempelvis anføres, at Havneindtægterne for Esbjerg fra i8⁸⁷/₈₈ tii i9⁰³/_{040 4} steg med 600 pCt. (fra 50000 til 300000 Kr.), medens de for Frederikshavn kun steg med 100 pCt. (fra 40000 til 80000 Kr.) og for Helsingør endog gik ned med 20 pCt. (fra 50000 til 40000 Kr.).

Af stor Interesse er Posterne »Direkte Skatter« og »Indirekte Afgifter« i deres Forhold til de øvrige Indtægter.For de førstes Vedkommende har der i de absolutte Tal været en Stigning paa et Par Mill. Kr., hidrørende fra Bygningsafgiften, men relativt er de gaaet ned fra 23 pCt. af Totalindtægten til 15 pCt. De indirekte Afgifter derimod er saavel absolut som relativt steget meget betydeligt, fra 52pCt. til 73 pCt. af Totalindtægten. I Finansaaret I9⁰⁴/or> er deres relativeBetydning

tiveBetydningnoget mindre, 65 pCt. af de egentlige Indtægter, idet »Renter af Statsakti_verne« gøre sig mere gældende (Statsbanerne). Naar de indirekte Afgifterere voksede saa stærkt, skyldes det som anført i Tabelværket, dels en almindelig Fremgang i Forbruget, dels enkelte nye Afgifter som Ølskatten og Konsulatafgiften.Indenfor Gruppen er Tolden naturligvis den vigtigste med 34,8 Mill, i I9⁰³/_{040 4-} Brændevins-, 01- og Sukkerafgifterne giver 10,7 Mill.Kr.; Stempler, overdragne Ejendomme og Sportler tilsammen 8 Mill. Kr., og endelig giver Arveafgiften 1,3 Mill. Kr. Paa Grundlag af denne sidste beregnes den aarlige i Arv faldende Formue til 70 Mill. Kr., altsaa ca. 1 pCt. af Nationalformuen,og som Aarsager til Uoverensstemmelsen med den langt større Dødelighed anføres: Vanskelighederne ved at kontrollere Angivelserne, at visse Formuer slet ikke falde i Arv (Statens, Kommunens m. m.), at betydeligeBeløb overdrages i levende Live, samt at Aldersklasserne med størst Dødelighed har forholdsvis mindst Formue. Til disse kan føjes en ikke uvæsentlig Aarsag, nemlig Formuefordelingen mellem de forskelligeSamfundsklasser, hvor Dødeligheden ikke er den samme. Er nemlig Dødeligheden ide besiddelsesløse Klasser stor i Forhold til de besiddende Klassers, vil man kunne vente en ikke ringe Forskel mellem Procentenfor Arveformuen og den gennemsnitlige Dødelighedi Landet. Af de 70 Mill. Kr. ere henholdsvis 53, 12 og 5 Mill. Kr. til 1, 40g7 pCt. Arveafgiften bliver herefter:

Under Omtalen af Statens Indtægt ved Forbrug af Formue og Stiftelse af Gæld udtales det med Hensyn til Afdrag paa Bestilingsmænds Lønninger til deres Alderdomsforsørgelse, at Ordningens Betydning er noget aftagende paa Grund af den nyere Lovgivnings Tendens til at udvide Pensionsretten«. Men hvorfor ikke sige det rent ud, at denne Ordning har tabt al Betydning, efter at Lov af 19. December 1902 har fritaget de Klasser af Bestillingsmænd, for hvis Vedkommende den i Lønningslovene af 2. Juli 1870 m. fi. givne Bemyndigelse til at afkorte indtil 5 pCt. i deres Lønninger til Alderdomsforsørgelse er benyttet, for nævnte Afdrag fra 1. April 1903 at regne. Herefter kan denne Konto kun forøges med Renterne af det engang opsparede, og efterhaanden som Udbetalingerne til Embeds- og Bestillingsmændene vil komme til at overskride disse Restbeløb, vil denne Indtægtspost blive negativ, indtil det hele Alderdomsforsørgelsesfond er opbrugt.

Statsudgifternes indbyrdes Forhold (bortset fra Afdrag
paa Laan) fremgaar af følgende Tabel: (se S. 457).

Forholdsvis set har der været en betydelig Opgang for Landbrugs-, Indenrigs- samt Kultusministeriet, Nedgang for Krigs- og Marineministeriet; dog var der særlig for Krigsministeriets Vedkommende en voldsom Stigning i Perioden i8⁸⁷/₈₈ ^—i8⁹³/₉₄, hvor de to militære Ministerier tilsammen lagde Beslag paa 42 pCt. af Totaludgiften.

Gennem Landbrugsministeriet ydes større og mindre Bidrag til en Række forskellige Formaal, der direkte eller indirekte støtter og vejleder saavel Produktion som Afsætningenaf Landbrugets Frembringelser; og Bidragene

ere stigende i samme Grad, som Formerne for deres Anvendelseforøges. Ved Lov af 23/₅ 1902 er Bevillingen til Husdyravlens Fremme blevet fem Gange saa stor som i i8⁸⁷/₈₈. Af ny tilkomne Poster kan nævnes Kontrolforeningerog Tuberkulinprøver. Endelig er Subventionernetil Dampskibsruterne Esbjerg-England fra 44,000 Kr. i i8⁸⁷/_s8 steget til 365000 Kr. i I9^O3/₀₄.

Til Indenrigsministeriet var den samlede Udgift i I9°³/o4 over fire Gange saa stor som i i8⁸⁷/₈₈, væsentlig paa Grund af nedennævnte Posters mægtige Fremgang: (Se omstaaende Tabel).

Foruden Landbruget har ogsaa Landets øvrige
Hovednæringsveje i stigende Grad, omend med langt

ringere Summer, nydt godt af Statens Omsorg for Erhvervslivet. For Handelens Vedkommende er det særlig Oprettelsen af Handelsskoler i Provinserne samt Købmandsskolen i København, hvortil de bevilgede Beløb ere anvendte, medens det for Industrien er de tekniske Skolers Udbredelse, der bringer Summen i Vejret. Af Tabelværkets mindre Oversigter er iøvrigt følgende interessant; den er til en vis Grad Udtryk for det Hensyn, Staten med den stigende Udvikling har været nødsaget til at tage til Erhvervslivet.

Foruden disse er der imidlertid en Mængde andre Foranstaltninger, som tager Sigte paa Erhvervslivets Trivsel, uden at det er muligt i det enkelte at opgøre den pekuniære Værdi for de enkelte Grene af det økonomiske Liv.

Ved Skibsfart i videre Forstand er ment Udgifter
til Lods-, Fyr-, Vager- og Redningsvæsenet, Tilskud
til Havneanlæg, Tilvejebringelse af Sejlløb m. m.

Det i de senere Aar paa Staten lagte Ansvar ligeoverfor de sociale Problemer giver sig til Kende gennem en Række betydelige Udgifter til Alderdomsunderstøttelse, Sygekasser, Ulykkesforsikring m. m. Allerede til Alderdomsunderstøttelsen er Udgiften i de 10 Aar fra i8⁹³/₉₄ ^— _i9 ⁰³/o4 steget fra i Mill. Kr. til 3 Mill. Kr. For det sidst aflagte Statsregnskabs Vedkommende er den bevilgede Sum endda overskredet med 1,3 Mill. Kr., idet Udgiften var 4,1 Mill. Kr., hvilket dog til Dels er en Følge af en Omlægning af de kommunale Regnskabsperioder.

Udgifterne under Kirke- og Undervisningsvæsenet fremgaar ikke umiddelbart af Budgettet, da forskellige Opgaver løses ved Midler fra særlige Fonds. Fra 3 Mill. Kr. i i8^ö7/s8 er den samlede Udgift steget til 9 Mill. Kr. i i9⁰³/o4- Særlig Folkeskole væsenets Konto er forøget, den er, navnlig som Følge af Skoleloven af 1899, steget til det firedobbelte siden i8⁸⁷/_Bsi *'!• Undervisningsformaali det hele er Udgiften nu over 5 Mill. Kr. mod 1,4 i i8⁸⁷/₈₈. Det er saaledes meget betydelige Summer, der fra Statens Side ydes til Oplysning. Lægges nu til, hvad Kommunerne give i samme Øjemed,kommer man til det Resultat, at dette Kulturformaallægger

formaallæggerBeslag paa tilsammen over 17 Mill. Kr
af offentlige Midler.

Under Omtalen af Udgifterne under Finansministeriet anføres det, at Opkrævningsomkostningerne for de indirekte Afgifter kan sættes til J¹L₂ pCt. af de opkrævede Beløb, medens den tilsvarende pCt. for det direkte Skatteoppebørselsvæsen kun er 212¹/₂ pCt.; altsaa en betydelig Forskel. Der er sikkert en Forskel, men om den er saa stor som almindelig antaget, er dog tvivlsomt. Det maa saaledes ikke overses, at der i Toldvæsenets Udgifter indgaar 178000 Kr. til Grænsepolitiet, som dog ikke direkte deltager i Opkrævningen •, udsondres denne Post, vil ovennævnte pCt. gaa ned til 6,5. Men. hvad der er af større Betydning, er den Maade, paa hvilken Opkrævningsprocenten er udfunden. Aabenbart har man sat Udgiften til det direkte Skatteoppebørselsvæsen i Forhold til Totalsummen af direkte Skatter, men dette er misvisende. Udgiften gaar saa godt som udelukkende til Amtsforvalterne, men disse opkræver kun de 60 pCt. af de direkte Skatter, medens Resten opkræves ved Bykommunernes Foranstaltning. Fordelingen af de i I9⁰⁴/o5 indkomne direkte Skatter er til Eksempel følgende:

Tages endelig Hensyn til, at der under ToldvæsenetsUdgifter findes 76000 Kr. til Huslejehjælp, medens Amtsforvalternes Embedsboliger kun for Københavns og Aarhus Amtstuedistrikters Vedkommende er optaget under det direkte Skatteoppebørselsvæsen, vil Forskellenmellem

lenmellemovennævnte Procenter jlj.2 og 21,.,21,., antagelig
gaa ned til et Par Procent.

Det skal til Slut fremhæves, at den Omhyggelighed, hvormed det hele Materiale er bearbejdet og fremstillet i den Tabelværket ledsagende Indledning, gør Fremstillingen i høj Grad læseværdig, samtidig med, at den afgiver et fortrinligt Grundlag til Studiet af Statens finansielle Virkefelt.