II. Kvinden paa Arbejdsmarkedet i Amerika.

Af de Forenede Staters Befolkning var efter Census-
Opgørelsen af 1870 ca. 12,5 Millioner beskæftigede i
erhvervsmæssig Virksomhed (»gainful occupations«), og

af disse vare ca. I,s Mill, eller 15 pCt. Kvinder. I det følgende Tiaar voksede Erhvervsbefolkningen med 4,9 Mill., hvoraf 0,8 Mill. Kvinder (17 pCt.). Allerede i Halvfjerdserne var altsaa Kvinderne begyndt at trænge stærkere frem paa Arbejdsmarkedet end tidligere, men det er dog først i de sidste 20 Aar af det 19de Aarhundrede, at Bevægelsen har faaet en saadan Styrke, at den har formaaet i kendelig Grad at forandre Sammensætningen af Landets Erhvervsbefolkning. Denne forøgedes fra 1880 til 1900 med 11,7 Mill. Mennesker, hvoraf 2,1 Mill, eller imellem en Femtedel og en Fjerdedel vare Kvinder. Vi skulle i det følgende se, hvilke Erhverv der optager den stadig voksende Strøm af arbejdssøgende Kvinder, og hvorledes Talforholdet mellem de to Køn er blevet paavirket af Bevægelsen.

I Almindelighed kan det siges, at den kvindelige Arbejdskraft finder Vej overalt. Der er næppe et eneste Erhverv, hvor ikke Kvinderne vise Fremgang i Tal, og der er kun ganske faa, hvor Mændenes Fremgang, forholdsvis sét, er større end Kvindernes. Det skal dog her straks nævnes, at de faa Arbejdsfelter, hvor Kvinderne ere i relativ Tilbagegang, netop ere saadannc, som man almindelig plejer at henføre under Kategorien Kvindearbejde: almindelig Husgerning (Tyendegerning), Vask og Strygning, Skrædderi.

Landbruget og dermed beslægtede Erhverv beskæftiger ide Forenede Stater godt io¹/^ Mill. Mennesker, hvoraf omtrent 1 Million er Kvinder; i Landbrugserhvervene ere Kvinderne altsaa repræsenterede med 9,4 pCt., medens det tilsvarende Forholdstal for tyve Aar siden var 7,7 pCt.

Industrien beskæftiger godt 7 Mill. Mennesker, hvoraf
il^ Million er Kvinder; af hundrede industrielt beskæftigede
er altsaa nu 18,5 Kvinder, for tyve Aar siden 16,7.

Ved Handels- og Transportvirksomhed finder 4343/4
Mill. Mennesker deres Erhverv. Kvinderne udgør her i/2
Mill, eller 10,6 pCt., for tyve Aar siden kun 3,4 pCt.

Under Gruppen »Domestic and personal service«

(der foruden Tyende, Vaskeriarbejdere, Hotel- og Restaurationsvirksomhed,Barberer og Frisører m. m., tillige omfatter alle Arbejdere uden bestemt angivet Fag), er opført 5^2 Mill, arbejdende Personer, hvoraf godt 2 Mill. Kvinder, d. v. s. 37,5 pCt. imod 34,6 pCt. tyve Aar tidligere.

Endelig er der ved liberale Erhverv (Lærere, Læger, Sagførere, Kunstnere, litterær Virksomhed o. s. v.) beskæftiget il/^i¹/^ Mill. Mennesker, hvoraf godt 400,000 Kvinder. Det svage Køn udgør i denne Gruppe 34,2 pCt. imod 29,4 pCt. for tyve Aar siden.

Undersøger man de enkelte Erhverv indenfor de her nævnte Hovedgrupper, finder man mange karakteristiske Træk til Belysning af den Side af Kvindebevægelsen, der vender ud imod Erhvervslivet.

I Landbrugserhvervene er det ikke som Lønarbejderske , at Kvinden vinder Terræn; her er Kvinderne ide sidste tyve Aar gaaet relativt tilbage. Derimod har Tallet paa selvstændige kvindelige Farmere, Plantere o. 1. været i rivende Fremgang, fra 57,000 i 1880 til 308,000 i Aaret 1900; af Tusinde Farmere var for tyve Aar siden de 13 Kvinder, men nu 54. Mærkeligt nok er Kvindernes Tal i Gartnerfaget ikke særlig stort (c. 3000), om end det er blevet mere end fordoblet i tyve Aar.

Indenfor Industrigruppen finder man særlig Kvinder beskæftigede i stort og stigende Tal i følgende Fag: Skotøjsfabrikation, Bogbinderi, de grafiske Industrier, Hattemageri samt Guld- og Sølvvarefabrikation; derimod er Antallet af Kvinder, der arbejde i den egentlige Beklædningsindustri — om end selvfølgelig stort — ikke i stærkere Fremgang end Tallet paa mandlige Arbejdere i disse Virksomheder. I Skrædderfaget er Kvindernes Tal endog gaaet relativt tilbage fra 36 pCt. i 1880 til 27 pCt. i 1900.

Den Gruppe af Erhverv, hvor Kvinden i stærkest
Grad optræde som Mandens Konkurrent, er aabenbart
Handelsfagene og de dermed beslægtede Virksomheder.

Det er dog ikke som selvstændig Næringsdrivende at Kvinderne søge at bane sig Vej paa dette Felt, det er overvejende i Medhjælperstillinger paa Kontorer og i Udsalgslokaler,men her er ogsaa Tilgangen af Kvinder meget betydelig, hvad der vil ses af nedenstaaende Tal:

Navnlig Stenografien synes næsten helt at være erobret
af det svage Køn; af 100 Stenografer ere de 76 Kvinder.

Ogsaa blandt de liberale Erhverv findes der mange, hvor Kvinderne trænge stærkt frem. Saaledes er Antallet af Kvinder, der tjene deres Brød ved Undervisning, steget fra 154000 i 1880 til 327000 i 1900. Musikken repræsenteredes i de nævnte to Aar af henholdsvis 13000 og 52000 Kvinder, den kunstneriske Undervisning af 2000 og I 1000 o. s. v. Af kvindelige Læger findes der 7400 (i 1880 kun 2400), af Tandlæger 807 (61), af Sagførere 1010 (75), af Journalister 2200 (300), af Litterater 6000 (400). Endog som Sjælesørgere synes Kvinderne at ville gøre sig stærkt gældende; under Rubrikken »clergymen« opførtes i Aaret 1900 ikke mindre end 3373 Kvinder imod kun 165 i 1880.